Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

mindreværd eller skam over, at sociologien kan drage nytte af eller suge næring fra
andre videns- og erfaringsdomæner end netop naturvidenskaberne. Når alt kommer til
alt, så kan ingen vel frasige sig et modikum af poetisk sans i deres sociologiske virke.
Selv ikke de mest hårdnakkede empiriske positivister eller de mest ubønhørlige kvantitative
talknusere kan undgå, som Nietzsche var inde på, at der fra tid til anden sniger
sig smukke ord og poetiske vendinger ind, der ikke umiddelbart kan aflæses af grafer
eller diagrammer, eller at man inspireres af en litterær muse i sine formidlinger af
udregninger og fortolkninger af data. Når alt kommer til alt, så er sociologi, ligesom
litteratur, kendetegnet ved at være tekstlig formidling af menneskelige iagttagelser og
menneskelige erfaringer med varierende grader af systematik, impressionisme, teoretisk
baggrund og empirisk dokumentation, og ligesom forfattere, så ønsker vi som
sociologer i almindelighed også, at vores produkter (det være sig bøger, rapporter eller
artikler) – selvom opbygningen af disse produkter ofte kan være meget forskellige
fra hinanden – er læseværdige, interessante og ansporer til refleksion hos læseren.
Jeg er naturligvis langt fra den første til at argumentere for denne frugtbare affinitet
mellem sociologi på den ene side og mere kunstneriske udtryksformer som
skønlitteratur på den anden. En af de måske bedste bøger, som sociologien kan fremvise,
er efter min mening Robert Nisbets Sociology as an Art Form, hvorfra det føromtalte
citat stammer, og hvori han argumenterede for, at selvom sociologien naturligvis
er en videnskab, så er der umiskendelige ligheder mellem, hvorledes sociologer
og kunstnere (eksempelvis romanforfattere) beskriver og belyser det sociale landskab
gennem konstruktionen af idealtyper og portrætter. 36 Det er min erfaring, at poesien
bredt forstået, som f.eks. alternative kildematerialer som film, musik eller romaner,
anderledes analysetilgange som metaforer, analogier eller plots og imødekommende
skrivemåder, der undgår unødig skolastik, kan tjene mange forskellige formål for den
praktiserende sociolog, uanset om vi taler forsknings-, undervisnings- eller formidlingssammenhænge.
Det er i årene fremover min hensigt at arbejde videre med at udvikle og udforske
det poetiske islæt i sociologien både som et tematisk felt, der i sig selv fortjener opmærksomhed
og afdækning, men også som en måde, hvorpå mine egne forskningsresultater
og analyser kan gives liv og opnå næring fra mange af de kilder, som udspringer
fra andre forståelses- og formidlingsmåder end den rendyrket sociologiske.
Som den amerikanske sociolog Lewis Coser skrev i sin bog Sociology Through Literature,
så iklædes “den sociologiske teoris udtørrede knogler det levende og formbare
væv, som vokser frem fra den litterære fantasi”. 37 Dette gælder dog ikke blot fremstil-
21