Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

kontekst inden for vores respektive fagfelter, hvilket bl.a. vil sige i relation til studier
af døden, af uddannelsesområdet, af professioner og af diagnoser og patologier. Her
er vi allerede i færd med at søsætte flere konkrete forskningsinitiativer.
For det tredje er det hensigten i forskningsgruppen at arbejde med eksperimenterende
fremstillings- og formidlingsformer for den forskning, vi bedriver, således at
den føromtalte poetiske fantasi og offentlige sociologi kan komme til konkret udfoldelse
i såvel analyse som fremstilling og formidling af sociologisk viden i symbiose
med mere konventionelle akademiske afrapporteringsformer med henblik på publicering
i en mangfoldighed af sammenhænge. Derudover er det min – og forskningsgruppens
– forventning, at vi ved at kombinere vores forskellige teoretiske og metodiske
færdigheder i forhold til vores respektive faglige særinteresser i fællesskab kan
opdage og opdyrke nye forsknings- og vidensfelter samt bidrage til eksisterende vidensfelter.
53
Afslutning
Jeg vil afslutte denne efterhånden ganske omsiggribende tiltrædelsesforelæsning med
at forsøge at samle den tidligere omtalte affaldsbunke en smule for at opsummere,
hvad dette, jeg nu i skitseform har berørt, så kan bidrage med til sociologien som videnskab.
Det har altid været min opfattelse, at sociologien har det bedst, når der stilles
spørgsmålstegn ved den. Ikke ved om den har en berettigelse eller om det overhovedet
er en videnskab – den diskussion er forhåbentlig og formentlig definitivt lukket
for længe siden. Men at man stiller spørgsmålstegn ved, om der findes anderledes,
nye og måske endda bedre, mere præcise og mere prægnante måder at bedrive sociologi
på end dem, vi for nuværende kender og bekender os til. Vi må som sociologer
have en vedvarende interesse i at udfordre og udforske vores egen disciplin, sociologien,
og opdage nye horisonter og grænser for dens virke og anvendelse.
Et andet gennemgående grundperspektiv i det hidtil sagte har været, at selvom
sociologer både bør adskille og faktisk adskiller sig fra de fleste andre fagdiscipliner,
så er slægtskabet til andre discipliner og udtryksformer måske større og mere frugtbare
end de forskelle, vi kan være nok så optagede af at påpege. En af de fællesnævnere,
der eksempelvis bør nævnes, er netop, at sociologien – ligesom mange andre samfunds-
og humanvidenskaber (og ligesom mange kunstarter) forsøger at indfange,
forstå og forklare menneskelivet, som det dagligt leves, opfattes og fortolkes af de
mennesker, der bebor samfundet. Det er således universitetet og ikke verden udenfor,
der er inddelt i forskellige fakulteter og institutter, der hver især varetager deres faglige
nicher og nidkært vogter deres respektive faggrænser. I modsætning til dem, der
29