Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

man faktisk selv havde afholdt, konstaterede han således, hvilket jeg kun kan tilslutte mig, og jeg citerer: “Jeg håber, at I vil vente med at fælde jeres dom, og ikke straks antage, at mit [i dette tilfælde indledende] valg af forelæsningen som emne afslører mig som endnu en selvbestaltet klovn, der tror, at han kan slippe afsted med at lukke varm luft ud fra talerstolen”. 3 I disse indledende refleksioner over forelæsningen som akademisk ritual og mine overvejelser om helst at undgå at falde helt og aldeles igennem og således afbøde for den ubehagelige og nådesløse forlegenhed, som Goffman både tilskriver den optrædende selv og det tilstedeværende publikum, når noget går galt eller ikke lever op til forventningerne, satte jeg mig ned og tænkte nøje over indholdet og karakteren af de forskellige tiltrædelsesforelæsninger, jeg i årenes løb selv havde bevidnet, hvor ingen heldigvis var faldet igennem. Jeg tænkte, at jeg her kunne søge lidt inspiration i forhold til at finde ud af, hvad jeg skulle tale om. Min erindring om disse tiltrædelsesforelæsninger tilsagde mig, at en sådan begivenhed kan forløbe på mange forskellige måder og med mange forskellige afsæt. En tiltrædelsesforelæsning kan således både være en slags opremsning eller gennemgang af de forskningsresultater, man igennem sin kortere eller længere karriere er kommet frem til. Den kan også tage form af en kættersk udfordring af den doxa, der hersker inden for ens disciplin eller være et statement eller manifest over det perspektiv, som man mener, burde privilegeres inden for ens disciplin. Den kan også være en videregående øvelse i akademisk navlepilleri, hvor man minutiøst og detaljeret fremgraver alt det, man i årenes løb har siddet og nusset med for sig selv, og som omverdenen ikke nødvendigvis har den store interesse i, den kan være nostalgisk bagudskuende på ens tidligere i større eller mindre grad storslåede videnskabelige bedrifter eller den kan være et visionært vue frem mod det, man håber på, at ens nye akademiske titel som professor kan sikre, at man nu endelig får mulighed for at lave. Slutteligt, og som den lette vej ud af dilemmaet om, hvad i alverden man skal tale om, når man nu med en tiltrædelsesforelæsning tildeles taletid, og når familie, venner, kolleger og andre tilhørere kommer langvejs fra og bruger deres kostbare tid på at lytte til en, kan man også tage afsæt i princippet om all of the above, hvorved man slipper for at skulle sortere alt for meget i de få originale pointer, man i årenes løb er kommet frem til, eller at skulle tærske for meget langhalm på noget, man har lavet, men ikke rigtigt føler for længere, eller noget, man gerne vil lave, men nok ikke kommer til alligevel. Med fare for at tage munden for fuld, så vil jeg i strid modsætning til dem, der mener, at less is more, i denne tiltrædelsesforelæsning derimod anlægge et vist overflodsperspektiv – more is more kunne man måske kalde det – hvor jeg på så kort tid som muligt ønsker at fortælle så meget som muligt om 6
mange af de ting, jeg er optaget af, og som jeg ønsker at vedblive med at beskæftige mig med i årene fremover. Jeg mindes i den forbindelse, at jeg af en tidligere kollega i en tale engang i en anden festlig anledning – vist nok, da jeg blev tildelt ph.d.-graden – metaforisk blev opfordret til at brænde alt mit affald. Jeg fik sågar en bog foræret om, hvordan man ude i haven kan tænde godt og grundigt op under ens affaldsdynger. Selvom jeg det seneste år har tilbragt betydelig tid i min nye have, der trængte til en kærlig hånd, og selvom det for få uger siden ved et uheld lykkedes mig at sætte ild til vores kompostbunke, så er jeg endnu ikke klar til at gennemføre afbrændingsritualet i forhold til min akademiske produktion. Det forholder sig desuden, som den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman – hvis forfatterskab har optaget mig i mange år 4 – engang har fremført, sådan, at affald altid opstår som et resultat af eller et biprodukt fra en produktion, så hvor der er produktion, vil der nødvendigvis således også opstå en vis mængde affald, og næsten al produktion ender i sidste instans som affald. 5 Så for at blive i den metaforiske genre vil jeg i stedet for at brænde mit akademiske affald benytte denne anledning til at rode lidt i det og forhåbentlig demonstrere, at der selv i en affaldsdynge kan gemme sig noget af værdi. En god kollega fra Københavns Universitet skrev for nylig til mig, da jeg kommunikerede med ham om mine indledende genvordigheder i forhold til, hvad jeg nu skulle tage fat på i min forestående tiltrædelsesforelæsning, at han mente, at en tiltrædelsesforelæsning var en særdeles vigtig lejlighed i forhold til for omverdenen at udstikke ens kurs for sociologiens virke. Denne kommentar dulmede ikke just min bekymring, men heldigvis var hans bemærkning kort og godt, da jeg så meddelte, at jeg havde til hensigt at rode lidt rundt i affaldsbunken: Hellere komme galt afsted end slet ikke afsted. I en lidt mere videnskabelig kontekst har Erving Goffman – og igen uden øvrig sammenligning til dagens arrangement – engang bemærket om karakteren af hans eget forfatterskab og den impressionisme og sociologiske lemfældighed, han af kritikere gennem sin karriere ofte blev anklaget for, at han hellere ville anlægge en løs og spekulativ vinkel på et tema end at omgås det med en lige så rigid blindhed. 6 Dette mener jeg er en rigtig tilgang til studiet af samfundet – som jo netop er sociologiens domæne – fordi vi som sociologer ikke bør holde os tilbage for at spekulere, overveje, reflektere, forsøge os frem, fortolke, eksperimentere, gisne, perspektivere, gruble eller fantasere (den amerikanske sociolog Robert K. Merton kaldte dette for serendipity), 7 blot fordi vi endnu ikke har nået et efterstræbelsesværdigt teoretisk mætnings- eller raffineringspunkt, eller fordi vi endnu ikke har gennemført alle de nødvendige tests og udførlige empiriske studier, der fordres for at udtale sig kvalificeret om noget. Hellere en ukvalificeret 7
Page 1 and 2: Sociologisk Arbejdspapir nr. 29, 20
Page 3 and 4: Two roads diverged in a yellow wood
Page 5: en scene, i strid modsætning til d
Page 9 and 10: Den amerikanske litteraturhistorike
Page 11 and 12: essays, som indgår i Truzzis bog,
Page 13 and 14: os uophørligt sammen. Sådanne tr
Page 15 and 16: ing er, højder, dybder og alle and
Page 17 and 18: meget om hele den måde, vi forhold
Page 19 and 20: umiddelbart forud herfor. Vi bestr
Page 21 and 22: mindreværd eller skam over, at soc
Page 23 and 24: des kan sociologien meningsfuldt ek
Page 25 and 26: ner sociologien. I min egen metafor
Page 27 and 28: ved det, ligesom det er muligt at v
Page 29 and 30: kontekst inden for vores respektive
Page 31 and 32: givne svar på sociologiske spørgs
Page 33 and 34: kommende år vil give større mulig
Page 35 and 36: 20 Se f.eks. Michael Hviid Jacobsen

Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?