Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...
Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...
Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ing er, højder, dybder og <strong>alle</strong> andre eksistentielle dimensioner, så optræder den for<br />
os i mikrosituationer”. 22 Det betyder naturligvis ikke, at makrostrukturer, globale eller<br />
institutionelle forhold er irrelevante eller uinteressante, men de har som oftest en<br />
virtuel karakter som mulighedsbetingelser for eller sedimenteringer af menneskers<br />
mikrosociale liv, og jeg overlader trygt studierne af disse vigtige makrosociale mulighedsbetingelser<br />
og strukturelle sedimenteringer til andre, hvor de formentlig vil<br />
være i bedre hænder.<br />
I årene fremover er det min ambition og intention mere systematisk og empirisk<br />
at få belyst endnu flere mikrokontekster af den hverdag, vi som almindelige mennesker<br />
ofte tager for givet, og som sociologer ofte overser. Dette vil både gælde mikrosociale<br />
kontekster præget af såkaldt normalitet og afvigelse, adspredelse og arbejde,<br />
det almindelige og det aparte. Efter i en årrække at være stadig mere inspireret af såvel<br />
anerkendelsesteoretiske som følelsessociologiske perspektiver vil jeg i mit videre<br />
arbejde forsøge at integrere indsigter herfra i mine analyser. 23 Det samme gælder min<br />
gryende interesse for det, der måske bedst kan betegnes som „vanen‟ eller „vanemæssige<br />
handlinger‟ – som måske særligt i en refleksivitetsteoretisk tid som vores også er<br />
sociologiske oversete – men som ikke desto mindre er en ganske betragtelig del af det<br />
liv, vi lever. Uanset hvad hverdagen end måtte indeholde, så er den i vid udstrækning<br />
netop kendetegnet ved en kamp for anerkendelse, ved vores alt for menneskelige følelsesregister<br />
og ved vaner – gode som dårlige.<br />
Døden<br />
Den tyske filosof Arthur Schopenhauer skrev engang, at al filosofi begynder med<br />
døden. Jeg vil dog ikke hævde, at al sociologi nødvendigvis begynder med døden –<br />
den slutter naturligvis med døden, og døden er således en livspræmis, som sociologer<br />
nødvendigvis må forholde sig til. Dødeligheden er i dag, ligesom tidligere, immervæk<br />
stadig 100 %, og meget tyder på, at dette ikke ændrer sig markant i årene fremover.<br />
Simone de Beauvoir konstaterede på tilsvarende vis i sin smukke bog, at <strong>alle</strong> mennesker<br />
er dødelige. 24 Selvom døden således er en universel biologisk kendsgerning, så<br />
er den dog lige så meget en social konstruktion, der formes af de til enhver tid herskende<br />
sociale strømninger og kulturelle kontekster, hvorunder den udspiller sig. Dette<br />
er noget, jeg har været optaget af at belyse igennem snart 15 år siden min kandidatafhandling<br />
fra midten af 1990‟erne, hvor jeg, på baggrund af deltagende observation<br />
af håndteringen af døden på et dansk provinshospital, fik øjnene op for den store betydning<br />
døden har på både samfundsmæssigt, institutionelt og individuelt niveau. 25<br />
15