Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

More documents

Recommendations

Info

hænge, uendeligt betydningsfulde for at forstå en lang række samfundsmæssige forhold. Sådanne studier af hverdagen er noget af det, jeg har bestræbt mig på selv at praktisere og at anspore studerende til at tage alvorligt i deres egne studier, og som er kommet til udtryk både i mine egne undersøgelser og i andres arbejde inden for det, jeg – med behørig tak til tidligere professor i sociologi Jens Tonboe – har betegnet „upassende sociologi‟, hvor alt fra swingerklubber og fængsler til infantilistiske fællesskaber og prostitutionsmiljøer er blevet undersøgt med en skamløs nysgerrighed og et ønske om at forstå. 20 Der findes formentlig dem, der vil hævde, at en sådan interesse for det mikrosociale liv hverken er synderligt interessant eller vigtigt for en videnskab om samfundet som sociologien. Som den afdøde danske sociolog Torben Berg Sørensen bemærkede i flere af sine bøger tilbage i 1990‟erne, herunder Sociologien i hverdagen og Makroillusionen, så har den danske sociologi i mange år været domineret af et makroperspektiv, hvor velfærdsstat, social ulighed, strukturelle vilkår samt studier af politik, bureaukrati og økonomi var i højsædet. Berg Sørensen sammenfattede dette perspektiv med betegnelsen „den store sociologi‟, som stod i modsætning til „den lille sociologis‟ interesse for hverdagsliv, livsførelse, identitet, individ og kultur. 21 Meget er naturligvis sket siden da, og tidsånden og tolerancen har da også ændret sig betydeligt inden for sociologien, men der hersker ikke desto mindre stadig en umiskendelig underprivilegering af mikrosociologien i dansk såvel som international sociologi. Det er ikke der, at hverken penge eller prestige fortrinsvis ligger placeret. Men i og for sig er der tale om, at en kunstig modsætning mellem mikro og makro, mellem hverdagsliv og sociale strukturer, har sneget sig ind i sociologien. Begge domæner har deres berettigelse ikke på trods men netop på grund af hinanden. Det er kun igennem det bagtæppe, som sociale strukturer udgør, at det konkrete hverdagsliv og den interaktion, der udspiller sig der, kan sættes i meningsfuld og komparativ relief, samtidig med at sociale strukturer, politik og økonomi kun får liv og mening gennem de mikrosociale meningsdannelser og daglige transaktioner, som udspiller sig i menneskers hverdagsliv. Studier af hverdagslivet eller mikrosocial samhandling er dog heller ikke hverken mere eller mindre værdifuldt end at studere den store sociologis konventionelle tematikker, men det har for mit eget vedkommende forekommet både mere nærværende, relevant, naturligt og opportunt at tage afsæt i studier og analyser af hverdagskontekster i mit eget sociologiske virke. Som den amerikanske sociolog Randall Collins rigtigt konstaterede om, hvorfor mikrouniverset i sig selv er interessant at undersøge: “Det er der, vi lever. Vores liv er mikro. Uanset hvad den menneskelige erfa- 14
ing er, højder, dybder og alle andre eksistentielle dimensioner, så optræder den for os i mikrosituationer”. 22 Det betyder naturligvis ikke, at makrostrukturer, globale eller institutionelle forhold er irrelevante eller uinteressante, men de har som oftest en virtuel karakter som mulighedsbetingelser for eller sedimenteringer af menneskers mikrosociale liv, og jeg overlader trygt studierne af disse vigtige makrosociale mulighedsbetingelser og strukturelle sedimenteringer til andre, hvor de formentlig vil være i bedre hænder. I årene fremover er det min ambition og intention mere systematisk og empirisk at få belyst endnu flere mikrokontekster af den hverdag, vi som almindelige mennesker ofte tager for givet, og som sociologer ofte overser. Dette vil både gælde mikrosociale kontekster præget af såkaldt normalitet og afvigelse, adspredelse og arbejde, det almindelige og det aparte. Efter i en årrække at være stadig mere inspireret af såvel anerkendelsesteoretiske som følelsessociologiske perspektiver vil jeg i mit videre arbejde forsøge at integrere indsigter herfra i mine analyser. 23 Det samme gælder min gryende interesse for det, der måske bedst kan betegnes som „vanen‟ eller „vanemæssige handlinger‟ – som måske særligt i en refleksivitetsteoretisk tid som vores også er sociologiske oversete – men som ikke desto mindre er en ganske betragtelig del af det liv, vi lever. Uanset hvad hverdagen end måtte indeholde, så er den i vid udstrækning netop kendetegnet ved en kamp for anerkendelse, ved vores alt for menneskelige følelsesregister og ved vaner – gode som dårlige. Døden Den tyske filosof Arthur Schopenhauer skrev engang, at al filosofi begynder med døden. Jeg vil dog ikke hævde, at al sociologi nødvendigvis begynder med døden – den slutter naturligvis med døden, og døden er således en livspræmis, som sociologer nødvendigvis må forholde sig til. Dødeligheden er i dag, ligesom tidligere, immervæk stadig 100 %, og meget tyder på, at dette ikke ændrer sig markant i årene fremover. Simone de Beauvoir konstaterede på tilsvarende vis i sin smukke bog, at alle mennesker er dødelige. 24 Selvom døden således er en universel biologisk kendsgerning, så er den dog lige så meget en social konstruktion, der formes af de til enhver tid herskende sociale strømninger og kulturelle kontekster, hvorunder den udspiller sig. Dette er noget, jeg har været optaget af at belyse igennem snart 15 år siden min kandidatafhandling fra midten af 1990‟erne, hvor jeg, på baggrund af deltagende observation af håndteringen af døden på et dansk provinshospital, fik øjnene op for den store betydning døden har på både samfundsmæssigt, institutionelt og individuelt niveau. 25 15
Page 1 and 2: Sociologisk Arbejdspapir nr. 29, 20
Page 3 and 4: Two roads diverged in a yellow wood
Page 5 and 6: en scene, i strid modsætning til d
Page 7 and 8: mange af de ting, jeg er optaget af
Page 9 and 10: Den amerikanske litteraturhistorike
Page 11 and 12: essays, som indgår i Truzzis bog,
Page 13: os uophørligt sammen. Sådanne tr
Page 17 and 18: meget om hele den måde, vi forhold
Page 19 and 20: umiddelbart forud herfor. Vi bestr
Page 21 and 22: mindreværd eller skam over, at soc
Page 23 and 24: des kan sociologien meningsfuldt ek
Page 25 and 26: ner sociologien. I min egen metafor
Page 27 and 28: ved det, ligesom det er muligt at v
Page 29 and 30: kontekst inden for vores respektive
Page 31 and 32: givne svar på sociologiske spørgs
Page 33 and 34: kommende år vil give større mulig
Page 35 and 36: 20 Se f.eks. Michael Hviid Jacobsen

Kære alle, familie, kolleger, venner, studerende - Sociologi - Aalborg ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?