pdf-fil - Henrik Pontoppidan

politikere og sociologer sammen med teknikere har så travlt med at bygge op overalt i
hele verden.” 43 Associationen viser, at hans anfægtelser i forhold til det politiske på en
eller anden måde har at gøre med det moderne oplysningsprojekt. Og at han slutter
direkte fra asylet til hele den vestlige verden, er et udtryk for den erkendelseskraft, det
enkelte erfaringsbillede tillægges i De Dødes Rige. Torbens oplevelse med asylet synes
i koncentrat at rumme sandheden om hele samfundet. Den bliver i hans bevidsthed til
symbol for nogle omfattende strukturer. Dette er et eksempel på, hvordan der i
Pontoppidans værk indgår en tanke om ”billedtalens og symbolsprogets betydning som
udtryk for menneskets dybeste erkendelse,” som Thorkild Skjerbæk formulerer det et
sted i sin bog om forfatterskabet. 44
4.2. Lykke og lovgivning
Efter at Jytte og Torben i en dag har troet, at det skal være dem, sender Jytte Torben et
brev, hvori hun lader ham forstå, at hun ikke elsker ham. Selvfølgelig er hendes
afvisning en omvæltning for Torben. ”I dag er ikke i går,” siger han til Fru Bertha, da
hun besøger ham kort efter. Det er imidlertid som om, at Jytte blot bliver katalysator for
en erkendelse, der allerede er på vej inde i ham selv. Der er sket noget med ham i de år,
han har været dødeligt syg og isoleret, og af det, han siger til Fru Bertha, da han har
modtaget Jyttes brev, forstår man, at han fortolker dette udfra den eksistentielle tvivl,
han allerede befinder sig i. Han forstår således det håb, han har haft til et liv med Jytte,
som en indbildning og argumenterer for at ville rejse med replikken ”jeg synes virkelig
at trænge til at blive rigtig vågen.” 45 Jyttes afslag synes altså blot at støtte ham i den
fornemmelse, han allerede har. Det er også sådan, han ser det, da han kommer hjem
igen fra rejsen og har nogle samtaler med Asmus.
Han tror ikke på, at lovgivningen kan være til nogen gavn, forklarer han Asmus, og
bruger i den forbindelse samme vending, som Henrik Pontoppidan i brevene: ”Det lader
sig ikke gøre at fabrikere menneskelykke på maskine.” 46 Af det, han herefter siger,
fremgår det, at han er blevet afklaret med sit verdensbillede. ”Jeg tror,” siger han til
Asmus, ”at jeg hjemme på Favsingholm vil føle det som om jeg var vendt tilbage til
43 Ibid., 91.
44 Skjerbæk, Thorkild: Kunst og budskab, 121.
45 Pontoppidan, Henrik: De Dødes Rige, bind 1, 97.
46 Pontoppidan, Henrik: De Dødes Rige, bind 2, 101.
24