pdf-fil - Henrik Pontoppidan

dag, hvor skiftet skete. Som indledning til tilbageblikket panoreres frem og tilbage over
et stort historisk stræk. Først er vi i nutiden, hvor Tyges forældre og brødre er døde, og
der er en tredje slægt. Men blot fem linjer senere befinder vi os i Kolding sammen med
Tyges to brødre på ”hin historiske julidag i århundredets begyndelse, da Tyge blev
minister i folkets første ministerium.” 87 Ved det radikale snit i tiden opnår fortælleren at
give læseren følelsen af historiens vingesus. Man føler, at Tyges virke blot er en del af
en større (slægts)historie, samt at julidagen er noget ganske særligt, eftersom lige præcis
den bliver trukket frem af historiens glemsel.
I romanens nutid har Folkepartiet været ved magten i lang tid. Fortælleren forlener
dets regeringsperiode med en form for tidløshed. Man får aldrig opgivet et tal for, hvor
mange år, det har siddet ved magten, og læseren føler, at det er umindelige tider. At det
har været længe, ses af, at Enslev er blevet gammel og ved sommermøderne kaldes ”den
sidste levende af de store mærkesmænd, der havde ført folkets og frihedens sag til
sejr.” 88 Han er i folkebevidstheden stadig en førerskikkelse og har også beholdt titlen af
formand i partiet. Men han er så gammel, at han har trukket sig tilbage for at nyde sit
otium.
5.3 Danmarkshistorien som læserfælde
Om De Dødes Rige skriver Thorkild Skjerbæk, at forfatteren ”foregiver (…) at fortælle
en hel masse om begivenheder – folketingsvalg, regeringskriser, politiske møder – som
enhver kan kontrollere, og hvorigennem man derfor tvinges til at erkende, at det ikke
har noget med virkeligheden at gøre.” 89 Ligheden mellem fiktion og historisk fakticitet
er slående: Både i romanens univers og i Danmark i 1900-tallets begyndelse foregik et
systemskifte. Og både i fiktionen og i Danmark var det et skift til det parti, der havde
folkeligt flertal, nemlig Venstre. Partiet Højre, der var godsejernes parti, havde i flere
årtier regeret via provisoriske love, fordi det var i mindretal.
86 Ibid., 118-19.
87 Ibid., 120.
88 Pontoppidan, Henrik: De Dødes Rige, bind 1, 122.
89 Skjerbæk, Thorkild: Kunst og budskab, 194.
38