uderum udeliv - Realdania Debat

uderum udeliv 

Camilla Richter-Friis van Deurs 

uderum udeliv Camilla Richter-Friis van Deurs

hvidside.indd 1 30-01-2010 22:01:20

uderum - udeliv 

udformning og brug af uderum i nyere dansk boligbyggeri 

af Camilla Richter-Friis van Deurs 

Udgivet af: Kunstakademiets Arkitektskole 

Philip de Langes Alle 10 

1435 København K 

Tryk: Scandinavian Book A/S 

ISBN-nr: 978-87-7830-230-4 

Ph.d. afhandling indleveret til bedømmelse januar 2010. Projektet 

er støttet af Fonden Realdania og udført ved Center for Byrums- 

forskning, Kunstakademiets Arkitektskole. En eventuel krænkelse 

af ophavsretten, herunder også vedrørende fotomaterialet, er 

utilsigtet og vil blive honoreret som om aftale var indgået. 

© Camilla Richter-Friis van Deurs & Kunstakademiets Arkitektskole 

startsider.indd 2 30-01-2010 21:52:38

uderum - udeliv 

udformning og brug af uderum i nyere dansk boligbyggeri 


startsider.indd 3 30-01-2010 21:52:38

startsider.indd 4 30-01-2010 21:52:38

Abstract 

Outdoor space outdoor life 

by Camilla Richter-Friis van Deurs 

The topic of the Ph.D. dissertation examines the con- 

nection between design and use of both public and 

private outdoor spaces in contemporary Danish urban 

housing. Key research questions look at the physical de- 

sign of the spaces. How they are used? What is the per- 

ception of these spaces? And, do societal influences, 

such as new family patterns, higher degrees of mobility 

and new social networks, impact the outdoor spaces? 

The research methodologies used are those related to 

environmental behavioural urban design, such as map- 

ping, shadowing, serial visions, surveys and matrix ba- 

sed qualitative design assessment. 

The findings of the research are based on 24 cases 

compiled in four case studies: a comparison between 

inhabitants use of outdoors paces in the city, the sub- 

urb and the countryside, a study of use between diffe- 

rent owner types (lifestyles), a study of the use of open 

versus closed perimeter blocks, and finally an in depth 

case study of four typical urban housing types including 

a user-based questionnaire survey. The research docu- 

ments that: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Inhabitants prefer a wide range of available 

spaces, both private and public 

2/3 of all activities take place in the private 

spaces 

The main activities are related to functional activi- 

ties, such as transit and eating 

The more use of the outdoor space, the better the 

social life is perceived and the safer the environ- 

ment is considered 

The city’s public spaces are increasingly used as 

“private” outdoor space 

Harbourfronts and green spaces are preferred to 

streets and squares 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Outdoor spaces that are physically or visually lin- 

ked to the urban context have higher numbers of 

users than those which are secluded 

There is a strong connection between height and 

use: the lower - and the more direct access from 

the home - the more frequent the use of the out- 

door spaces 

The transition, zones and borders between private 

and public are crucial in defining the success of 

a space. This study found three common types of 

borders: isolated, undefined and defined. The lat- 

ter being the most successful in terms of contact 

between private and public 

Many necessary activities take place in the mor- 

ning hours between 8am and 9pm, but the most 

frequent use is from 5pm to 7pm with a balanced 

mixture of social and transit activities. 

Older and young inhabitants are more likely to use 

the outdoor spaces 

Urban dwellers surprisingly spend more leisure time 

outdoors than suburbians or those living in the 

countryside 

Co-owners have the highest rate of use, followed 

by owners and lastly renters (except in social/affor- 

dable housing where other patterns occur) 

Users prefer outdoor spaces which are predomina- 

tely green with a high biodiversity, sheltered from 

unpleasant impacts (wind/noise), offer a good 

view, have areas protected from traffic, offer the 

possibility of customization and fulfil the everyday 

practical requirements such bicycle parking and 

places for children to play 

Users like aesthetic and well-designed spaces, but 

they are not preferable to the above 

startsider.indd 5 30-01-2010 21:52:38

startsider.indd 6 30-01-2010 21:52:38

indhold 

forord 

problemformulering 

teori 

kontekst 

typologi 

timeline 

metode 

casestudy 

et tværsnit 

med udblik fra altanen 

åbne grænser / åbne gårde 

mellemrummet – fra boligen til byen 

princip 

konklusion 

appendiks 

startsider.indd 7 30-01-2010 21:52:38 

9 

13 

25 

45 

67 

99 

117 

137 

139 

143 

153 

163 

225 

243 

252

Bo01, Malmø, Sverige 

8 uderum udeliv 

startsider.indd 8 30-01-2010 21:52:39

Tak… 

Dette Ph.d. projekt er muliggjort efter en bevilling fra 

Fonden Realdania. Jeg takker for chancen for at kun- 

ne fordybe mig i emnet med fondens støtte. 

Tak til alle de beboere, der har ladet mig få et ind- 

blik i deres uderum ved at åbne deres bebyggelser for 

mig. Og til arkitekter, landskabsarkitekter og andre fag- 

personer som har stillet tid, tegningsmateriale og viden 

til rådighed for projektet. 

Formuleringen af mine tanker i forbindelse med 

undervisning og forelæsninger har vist sig meget værdi- 

fuld for projektets udvikling. Derfor tak til de studerende 

på Arkitektskolens afdeling 8 og på DIS som jeg har væ- 

ret så privilegeret at undervise. Jeres altid store enga- 

gement har været dybt inspirerende. En særlig tak til 

de studerende, der har assisteret med registreringer og 

databehandling. 

En stor tak for faglig sparring og godt venskab til 

mine kollegaer både på KA, CBF, DIS og GehlArchitects 

- ingen nævnt ingen glemt. 

. 


Center For Byrumsforskning 

Kunstakademiets Arkitektskole 

Januar 2010 


startsider.indd 9 30-01-2010 21:52:40 

9

problemformulering.indd 10 30-01-2010 21:42:02



”Tagterrasse” indtaget af beboere i Berlin. I den trange by er der 

ofte Jakriborg, brug for uderum v. Lund, i relation Sverige til boligen. 

12 problemformulering 



Introduktion 

Nye boligområder er mennesketomme! 

I perspektiv-tegninger af et kommende boligpro- 

jekt er det slående, at det vigtigste element på tegnin- 

gen - udover en konkret gengivelse af huset - er men- 

nesker. Folk der spadserer, opholder sig på terrasser, 

sidder langs kanalkanter, spiller bold, cykler og udfolder 

sig på de udendørs arealer mellem husene. Mennesker 

på arkitekturtegninger fungerer som en målestok for 

byggeriets fysiske dimensioner, højder og breder; men 

i lige så høj grad er de tilstede på tegningerne som en 

visualisering af at rummet er ”til for mennesker”. Der 

er en instinktiv forståelse for, at det er tilstedeværelsen 

af mennesker, der definerer (efter sociale parametre), 

om det er et succesrigt projekt, og denne erkendelse 

overføres til tegningerne. 

Den amerikanske landskabsarkitekt John Brincker- 

hoff Jackson beskriver hvordan selve livet, sammenspil- 

let mellem mennesker, er et eksistentielt behov: 

Human nature satisfies its needs in many ways, but 

the needs are everywhere essentially the same. Human 

nature is a risky topic to discuss, and not a few persons 

will maintain that no such thing exists. Yet there are 

some assumptions about the universality of human be- 

haviour that are so obvious, that we accept them wit- 

hout question. One of them is that none of us no matter 

how self-reliant we may be, can survive alone for any 

extended length of time. How long that time can be 

is something we really do not know, and I daresay it is 

one of the things about human nature that we have 

yet to learn. Nevertheless there is a limit. There comes a 

moment when we begin to suffer, psychologically and 

even physically, for the companionship and presence 

of others. Ethologists and others who study animal be- 

haviour and know much about the gregarious or social 

characteristics of birds and animals and fish and even 

insects, tell how they respond to the presence of others 

of their kind and even languish when they are alone 

too long. So we are not unique in this respect; but we 

are much more demanding. 1 

Det centrale i et byggeri bliver derfor ikke rummet, 

men den ramme det danner om livet. Men hvorfor er 

de opførte boligbebyggelser så tomme? Hænger det- 

te sammen med udformningen og den arkitektoniseke 

kvalitet eller er det moderne menneske, der bebor bo- 

ligbyggeriet i dag, slet ikke interesseret i et liv imellem 

bebyggelsens huse? Dette er et af de centrale spørgs- 

mål, der ligger til grunde for undersøgelserne i det ak- 

tuelle Ph.d. projekt. 

Uderummets har i stigende grad fået en øget fokus 

og værdi – ikke blot blandt arkitekter, der flittigt bruger 

ordet som en definition af de arealer der ligger uden- 

for boligens vægge, men ordet optræder også som et 

kendt begreb blandt brugerne. Tidligere havde man 

en have/altan/gårdrum som et rekreativt udendørs 

areal, mens man i dag har et uderum – et rum som ita- 

lesættes på niveau med resten af boligen. Uderummet 

inddrages på denne måde aktivt og bliver ligeværdigt 

i forhold til boligens indre areal. Uderummet bliver den 

del af familiens brugsmønstre og iscenesættelse. Som 

et overskudsrum, både økonomisk (da boliger med 



problemformulering.indd 13 30-01-2010 21:42:03 

13

uderum/altaner/haver/terrasser sædvanligvis er dyrere 

end boliger uden), men også grundet uderummets 

symbolværdi i det senmoderne samfund som et billede 

på ”det gode liv”. Et liv i kontakt med naturen, et liv 

med overskud af tid til at opholde sig udendørs. Kon- 

takten med uderummet bliver dermed et billede på 

et grønnere, enklere mere bæredygtigt liv i harmoni. 

Den sproglige udvikling, fra altanen til uderummet, viser 

den kulturelle værdistigning, uderummet har haft. Men 

påvirker dets stigende samfundsmæssig værdi også 

det bebyggede miljø og ændrer dette prioriteterne i 

de nye bebyggelser? Dette er et andet spørgsmål for 

projektets undersøgelser. 

I tiden mellem 1995 og finanskrakket i 2008 var det 

primært det private initiativ, der satte dagsordenen 

og dikterede udbuddet på boligmarkedet. Over hele 

landet blev der bygget boliger efter stort set samme 

model, uanset om bebyggelserne var beliggende ved 

havnen i en eksisterende urban sammenhæng eller 

ud til en grønning eller et naturområde. Opskriften var 

typisk en fem etagers bebyggelse med et hævet par- 

terre plan over parkeringskælderen, der tilgodeså en 

halvprivat terrasse i stuelejlighederne omkranset af en 

skærmende hæk eller mur. Hver af de overliggende lej- 

ligheder havde adgang til store altaner og i mange be- 

byggelser desuden også adgang til enten en fælles el- 

ler til private tagterrasser. Ofte var der i bebyggelserne 

et indre gårdrum (ved blokbebyggelser) eller en sam- 

lende grønning (ved stokbebyggelser) med græsarea- 

ler, vedligeholdelsesfrie beplantninger og trægrupper 

udlagt som æstetiske landskabelige ”tæpper”. 

Disse bebyggelser virker i dag, uanset hvor de er 

placeret i landet, meget ensartede. Uderummene har 

en relativt lav prioritering på anlægsbudgettet. Flere 

landskabsarkitekter har oplevet det som om de har 

måttet tegne og anlægge for ”hvad der nu er tilba- 

ge af midler, efter alle de andre først har taget deres 

del af kagen”. Uderummenes udformning har ofte en 

overfladisk karakter og virker golde eller uformulerede, 

hvilket kan være en af årsagerne til, at de fremstår som 

tomme. Undersøgelserne ønsker at afdække, om der 

er sammenhæng mellem de arkitektoniske rammer og 

uderummenes brug. 



Boligens uderum er hverdagens rum. Dette bety- 

der, at de ikke nødvendigvis er spektakulære. Det er i 

uderummet de nødvendige funktioner finder sted. At 

komme og gå, parkere bilen eller cyklen, spise aftens- 

mad og lege. Uderummet danner rammen om disse 

funktioner, men de bedste uderum gør meget mere 

end det. De tilbyder brugerne muligheden for æsteti- 

ske og sanselige oplevelser. De danner rum for social 

interaktion eller skaber steder for ro og kontemplation i 

en travl hverdag. Men hvordan bruges uderummene i 

det danske boligbyggeri? Er der flest aktiviteter i week- 

enden, arbejder beboerne i rummene, dyrker de sport 

eller gulerødder? Hvilke aktiviteter finder sted, er et fjer- 

de spørgsmål i projektet. 

Det samlende element i boligbebyggelserne har 

tidligere i overvejende grad netop været de udearea- 

ler, der lå i umiddelbar tilknytning til - den ofte trange 

– bolig. Meget af hverdagens praktiske liv blev udlevet i 

uderummene pga. de begrænsede indendørs arealer. 

Børnene legede på gaden, vasketøjet hang i gården, 

og der var en leben på alle tider af døgnet til udedas- 

set. Måske kunne man sige, at folk tidligere kom mellem 

husene af nødvendighed. Men den sociale aktivitet 

mellem husene handler om meget mere end de nød- 

vendige daglige gøremål. I uderummet udfoldes mø- 

det med det fremmede og uventede. Muligvis er dette 

gældende i endnu højere grad i dag, end for 150 år 

siden, hvor man på grund af de større og veludstyrede 

boligenheder ikke har de samme praktiske årsager til 

opholdet i fællesrummene. Nogle eksempler: vand- 

pumpen som socialt mødested er flyttet fra gårdrum- 

met til ”samtalekøkkenets” håndvask i den enkelte lej- 

lighed, legepladsen er flyttet indenfor i børneværelset 

og biografen flyttet ind foran den enkeltes TV skærm. 

Siden 1920érne har arkitektstanden under påvirk- 

ning af modernismens idealer om lys og luft formgivet 

boligbebyggelsernes facader, så der skabtes vari- 

erende kontakter mellem boligens indre og ydre. Den 

øgede mulighed for fritid skabte behov for rum, der til- 

godeså dyrkelsen af kroppen gennem frisk luft, motion 

og solbadning. Dette førte indenfor bolig-byggeriet til 

en opvisning i variation og fantasi ved udformningen af 

altaner og glaskarnapper kombineret med afskærm- 


ning, plantekummer og tilbagetrækning af facaden. 

Det var nu for første gang muligt for den brede befolk- 

ning at nyde naturen, udsigten og solen fra boligens 

private udeareal. Et tidligt eksempel er Kay Fiskers Ve- 

stersøhus, og dette byggeri danner forbillede for talløse 

boligbyggerier frem til i dag som f.eks. Charlottehaven 

på Østerbro. Således giver altanen beboerne et privat 

uderum i umiddelbar tilknytning til boligen - til stor glæ- 

de for den enkelte. Men dette fokus på den individuelle 

boligenhed og dennes private udearealer har medført 

et tab for boligbebyggelsen som et hele, idet der ses 

en tendens til social isolation på de private udearea- 

ler. Hovedvægten fra arkitekternes/developerens side 

lægges på store altaner og tagterrasser. De bliver det 

vigtigste arkitektoniske symbol på et nyskabende og 

attraktivt boligbyggeri f.eks. på VM husene i Ørestaden 

eller Nordlyset på Amerikaplads. Imens udlægges grøn- 

ninger og gårdrum som rene skueobjekter som f.eks. i 

Charlottehaven på Østerbro, Nordlyset på Amerikap- 

lads eller Nimbusparken på Frederiksberg, I Nimbuspar- 

ken er det desuden interessant at udlejningsboligerne 

åbner sig i stueetagen mod et nabofællesskab, mens 

ejerlejlighederne forskanser sig bag høje mure. 

Der ses en generel tendens til privatisering af de 

offentlige funktioner. Der udliciteres f.eks. på pasnings-, 

arbejds- og sundhedsområdet. I byens rum overtages 

mange af de funktionelle aspekter af f.eks. storcente- 

ret, som opstiller regler for god opførsel og begrænser 

de spontane og demokratiske aktiviteter, der traditio- 

nelt fandt sted i det offentlige rum. Man kan sige, at de 

offentlige og fælles rum i det danske velfærdssamfund, 

der er opbygget siden 1930erne, i de seneste år i sti- 

gende grad er blevet privatiserede og dermed afde- 

mokratiseret. Denne tendens gør sig også gældende 

indenfor boligbyggeriet - især på det private ejerbolig- 

marked. Reelt er der måske tale om ”gated communi- 

ties” og derigennem social og kulturel ensidighed og 

isolation f. eks. byggerierne på Christiansbro, Langelinie 

eller Tuborg Nord? Tidligere var de almene boligselska- 

ber med til at sætte dagsordenen og udvikle forskellige 

typer af bebyggelsesplaner, der alle havde den demo- 

kratiske sociale tanke i højsæde som Classens Have, 

Søndergårdsparken eller Galgebakken for at nævne 

eksempler på forskellige typer af bebyggelser, der hver 

især satte nye standarder for udearealerne i dansk bo- 

ligbyggeri. I de senere år har arkitektstanden i stigende 

grad taget dette ansvar alvorligt og de første bolig- 

byggerier som blander forskellige indkomst-, livsstils- og 

ejergrupper, er begyndt at dukke op. For eksempel er 

Pærehaven i Ølby, der er opført som et Bedre Billigere 

Boliger projekt, en forløber for 5000 for 5000 ideologien 

i København 2 . Fælledhaven i Ørestaden forsøger lige- 

ledes at skabe en ramme for mødet mellem forskellige 

beboersegmenter. Det moderne møde sker muligvis i 

stigende grad på internettet, men dette møde er i sin 

karakter virtuelt og uforpligtigende og udfoldes ikke i 

det fysiske rum. Det er ikke et socialt og kulturelt møde 

mellem mennesker af samme betydning som det di- 

rekte kropslige møde i boligbebyggelsens uderum. 

Dette Ph.d. projekt søger derfor at undersøge, om der 

er uderum, der inddrages aktivt som et rumligt redskab 

til at påvirke den sociale sammensætning i de danske 

boligbebyggelser. 

I sommeren 2005 blev der ved Center for Byrums- 

forskning på Kunstakademiets Arkitektskole foretaget 

undersøgelser af aktiviteterne i byens gader og plad- 

ser i Indre København samt på brokvarterene. Disse 

undersøgelser viste blandt andet, at fodgængerakti- 

viteten på Strøget en sommersøndag mellem klokken 

12 og17 var steget med 78 % i sammenligning med en 

tidligere undersøgelse fra 1996. Byens gader og torve 

inddrages således på nye måder i københavnernes 

aktivitetsmønstre og nogle af de funktioner, der tradi- 

tionelt fandt sted i boligbebyggelserne, synes at være 

flyttet til byens offentlige rum. Det er således et gene- 

relt træk, at byboerne er blevet mere udadvendte og 

oplevelsessøgende i deres fritidsliv, men har dette nye 

forbrugsmønster også en indvirkning på brugen af de 

private udearealer? 

Tilgangen til byens pulserende liv er det fremher- 

skende salgsargument for byboligen. Muligvis stemmer 

dette også overens med de idealer, der fremstilledes i 

tidens boligannoncer: ”i storbyens stille ro” (Helgoland 

Starndpark). En mulighed for - i tilbagetrukken sikkerhed 

- at betragte den idealiserede natur og det pulserende 

urbane liv. Det synes at være et gennemgående træk, 




15

Tuborg Havn, Hellerup 







17

at boligen italesættes som en oase midt i den dynami- 

ske storby, en rumlig opdeling mellem en rolig og tryg 

sfære ved hjemmet og en udfordrende og spænden- 

de sfære i byen 3 . Gemini Residence på Islands Brygge 

og Torpedohallerne på Holmen tegner et markant og 

tidstypisk mønster. I begge tilfælde ligger de dyre ejer- 

lejlighedsbebyggelser op til en offentlig havne- eller ka- 

nalpromenade, men begge begrænser den offentlige 

adgang til disse fælles arealer og herlighedsværdier. 

Spørgsmålet er derfor, om det tætte urbane bolig- 

byggeri i virkeligheden er stablede horisontale villabe- 

byggelser med tilhørende sociale og rumlige værdier? 

Symptomatisk er bebyggelsernes ambivalente forhold 

til det offentlige versus det private: I Torpedohallen lø- 

ber en offentlig sti tværs gennem bebyggelsen, men 

samtidigt er her adgang forbudt skilte. I Charlottehaven 

på Østerbro vendes det traditionelt private gårdrum på 

vrangen, og byens brugere inviteres ind på legeplads 

og caféområde, men dette skaber konflikter om ejer- 

skab og ansvar. På Christiansbro på Christianshavn op- 

stilles ikke offentligt byrumsinventar men derimod privat 

møblering på den offentlige kanalpromenade. Her op- 

står ligeledes en kamp om tilhørsforhold og rettigheder 

til uderummet. 

Sluseholmens åbne gårdrum skaber nye forbindel- 

ser og bynetværk på tværs af de traditionelle opfat- 

telser af gård og gade / offentlig og privat. Men suger 

denne nye (genopfundne) typologi livet væk fra ga- 

den og forlægger det til privatsfæren i gårdrummet? 

Projektet søger at afdække denne konflikt mellem de 

åbne, fællesskabsorienterede, funktionsblandende sig- 

naler, som arkitekturen udsender via store glaspartier, 

åbne grønninger, stier på tværs og fællesarealer i for- 

bindelse med offentlig adgang, og beboernes ønsker 

om privatliv i et kontrolleret uderum i forbindelse med 

byboligen. 

Når flere og flere gerne vil bruge byens rum som 

forlængede dagligstuer, hvad betyder så den stigende 

privatisering af det offentlige rum? Samtidigt med den- 

ne privatisering ses også en modreaktion: byens gader 

og torve inddrages på nye måder i byboernes aktivi- 

tetsmønstre, og nogle af de funktioner, der traditionelt 

fandt sted inde i boligens privatsfære, synes nu at være 



flyttet til byens gader og pladser: Grillfesten afholdes i 

havneparken og ikke i gården, søndagsbrunchen ind- 

tages ikke på terrassen men på pladsen og de større 

børn skater på gaden i stedet for på bebyggelsens 

parkeringsplads. Det synes således at være et generelt 

træk, at byboerne samtidigt med den stigende priva- 

tisering er blevet mere udadvendte og oplevelsessø- 

gende i deres fritidsliv, hvor de i stigende grad dyrker 

og fremvisere meget private aktiviteter såsom sport, sol- 

badning, spisning, afholdelse af private festligheder og 

arbejde f.eks. ved computeren. Måske hænger dette 

sammen med de generelt mindre familiestørrelser og 

ændrede netværksforbindelser? Den moderne bybo 

har simpelthen brug for at bevæge sig ud i gadens rum 

for at opfylde et basalt menneskeligt behov for kontakt 

til andre mennesker. 


Problemformulering 

Ph.d. projektet søger med baggrund i disse diskussioner 

og tendenser at besvare fire hovedspørgsmål: 

Hvordan er uderummene udformet? 

Hvilke typer uderum findes der i det danske bolig- 

byggeri? Hvordan er den rumlige udformning? Er der 

en overvægt af offentlige eller private rum? Hvordan 

behandles grænser og overgange mellem de forskelli- 

ge sfærer? Er der forbindelser mellem uderummene og 

den omgivende bys kontekst? Hvilke funktioner danner 

uderummene rammen om? 

Hvordan bruges uderummene? 

Bruges uderummene eller er uderummets værdi i 

højere grad er knyttet til visuelle oplevelser og identitets- 

skabelse frem for bevægelse og ophold i uderummet? 

Såfremt rummene bruges: Hvor er brugerne? Hvornår 

bruges uderummene? Er der den overvægt af aktivi- 

teter på de private eller de offentlige arealer. Er der 

en sammenhæng mellem uderummets brug og den 

sociale adfærd i boligbebyggelserne? Inddrager bru- 

gerne andre arealer end de bolignære (såsom byens 

rum) i deres perception af uderummet? 

Findes er en sammenhæng mellem udformningen og 

uderummenes brug? 

Kan man søge at finde en forklaring om brugen ud fra 

den rumlige udformning eller vil brug ske uanset den 

arkitektoniske kvalitet? 

Hvad er uderummenes betydning? 

Påvirker tendenser i samfundet for eksempel den sti- 

gende privatisering, nye netværksdannelser, ændrede 

familiemønstre eller skift i planlægnings- og arkitekturi- 

deologi uderummenes udformning? Og hvad betyder 

livsstil, ændrede rumlige præferencer og normer for 

kvalitet for uderummet? 

Struktur, arbejdsmetoder og mål 

Projektets første del er en undersøgelse af uderummets 

rumlige betydning, udvikling og kontekst. Dette sker 

gennem en afdækning af uderummets kontekst og 

typologier for at kunne analysere emnet. Projektets vil 

også søge at kortlægge uderummene i de sidste 150 

års danske boligbyggeri ved at opbygge en tidslinje el- 

ler ”timeline”. Dette er et arbejdsmetodisk redskab, som 

blandt andre AMO har brugt til at anskueliggøre meget 

store og løse sammenhænge, hvor data og eksempler 

sætter emnet i relation til den generelle udvikling i et 

samfundsmæssigt perspektiv. Formålet er at opnå en 

bred forståelse for den kontekst, der historisk har påvir- 

ket uderummet for derigennem at opnå en større for- 

ståelse af nutidens (og fremtidens?) uderum. 

Projektets anden del vil gennem en række case- 

studier undersøge de introducerede problemstillinger. 

Casene udvælges blandt nyere danske boligbebyg- 

gelser (i det storkøbenhavnske område) med hoved- 

vægten lagt på etagebyggeriet i en tættere urban 

sammenhæng. Det vurderes at denne bebyggelsesty- 

pologi, i en stadigt mere urbaniseret og ressourceknap 

verden, vil være den eneste realistiske løsning på en 

bæredygtig byudvikling. Derfor er uderummets udform- 

ning, opfattelse og brug i forbindelse med etagebyg- 

geriet Ph.d. projektets centrale emne. Gennem on-site 

registreringer, tegninger, spørgeskemaer mv. indsamles 

data om de udvalgte cases, som analyseres, diskuteres 

og perspektiveres i forhold til uderummenes kontekst og 

typologi som introduceret i afhandlingens første del. 

Til slut er det projektets formål at angive en række 

principper og metoder til evaluering eller planlægning 

af uderum. Principperne udledes dels af projektets ca- 

sestudies, dels af en række nationale og internationale 

eksempler, af projektets metodiske erfaringer samt de 

diskussioner den første del af afhandlingen bringer 




frem. 

19

Indhold 

Ph.d. afhandlingen Uderum Udeliv indeholder, udover 

denne indledende problemformulering, følgende ka- 

pitler: 

Teori beskriver andre forfattere og forskeres ar- 

bejde indenfor emnet uderum, boliger og byer. Herun- 

der tidligere undersøgelser, der vil blive anvendt som 

sammenligningsgrundlag i det aktuelle projekt. Samti- 

digt peges også på en række huller eller underbelyste 

emner i forskningen, hvor det er projektets formål at bi- 

drage til ny viden om emnet. 

Kontekst sætter uderummet i rumlig relation. De 

centrale begreber struktur, kontekst og grænse beskri- 

ves og sættes i relation til bebyggelsesplanlægningen 

med emner som urbanisering, metropol, SLOAP, gated 

communities, ghettoer og ændrede fysiske og sociale 

netværk. 

Uderummets enkeltelementer beskrives i kapitlet 

Typologi, hvor tre hovedgreb eller grundrum introduce- 

res: haverummet, byrummet og mellemrummet. De tre 

grundrum strukturerer uderummet i forhold til grænser 

og kontekst. Kapitlet identificerer dernæst syv uderums- 

typer: Haven, Altanen, Terrassen, Gaden & Blokken, 

Pladsen, Gårdrummet og Fladen, og beskriver deres hi- 

storiske reference, udforming, kvaliteter og benyttelse. 

Dette eksemplificeres ved såvel danske som internatio- 

nale boligbyggerier, byrum og uderum. 

Timeline består af to dele. Et topologisk skema, en 

tidslinje, der beskriver udviklingen af forskellige emner 

(husstandsstørrelsen, stilperioder, byplan fokus, økono- 

miske forhold) i Danmark mellem 1850 og 2010. Kapit- 

lets anden del er nogle mulige læsninger af skemaet, 

forbindelser på tværs og parallelt som angiver forkla- 

ringsmodeller for, hvordan uderummets udformning og 

brug har udviklet sig, og dermed peger på nye tenden- 

ser for de kommende år. Forskningsteorien er således en 

cause and effect argumentation – såfremt A påvirker B 

sker der C (sygdom + tæt by = opløsning af byen). 

I Metode opridses fagfeltet urban design for at 

placere projektets hypoteser og normative antagelser. 

De valgte arbejdsmetoder introduceres, herunder ca- 



sestudiet som hovedmetode, dets kriterier, begræns- 

ninger og definitioner. Projektet består af tre under- 

søgelsesfelter: Rum omhandler det bebyggede eller 

arkitektoniske. Byen og boligens fysiske struktur og dens 

sammenhænge til konteksten beskrives ved hjælp af 

tegning og analyse samt en række kvalitative skemaer 

for vurdereing af uderummet. Brug undersøger bevæ- 

gelser, spor og brugsmønstre i boligbyggeriet primært 

ved hjælp af observationsstudier. Netværk forsøger at 

perspektivere de kvantitative resultater i forhold til en 

beboer spørgeskemaundersøgelse samt tidslinjen som 

beskriver uderummene i forhold til en større samfunds- 

mæssig udvikling. 

Casestudy er afhandlingens hoveddel. Her beskri- 

ves projektets fire undersøgelser. En kort undersøgelse 

af de danske uderums brug gennem 20 deltagere, en 

undersøgelse af 13 forskellige boligbebyggelser med 

fokus på ejerformer og livsstil, en sammenligning af 

fem åbne eller lukkede gårdrum og endeligt projektets 

mest omfattende case, en undersøgelse af fire storkø- 

benhavnske bebyggelser: deres udformning, brug og 

ikke mindst beboernes vurdering af uderummet og de- 

res brug af det indsamlet gennem en spørgeskemaun- 

dersøgelse. 

Princip udleder de erfaringer, der er gjort i teori, 

kontekst, typologi, timeline og case kapitlerne om ude- 

rummets elementer i en række principper eller best 

practice eksempler for uderummets programmering, 

disponering og udformning. Dette kapitel tænkes som 

et redskab for evalueringen af eksisterende uderum 

som inspiration ved planlægningen af nye arealer. 

Projektets Konklusion evaluerer de anvendte ar- 

bejdsmetoder, opsummerer undersøgelsernes resulta- 

ter, og stiller en række spørgsmål, der kan danne bag- 

grund for yderligere forskningsemner i fremtiden. 

Appendiks samler en række informationer: littera- 

turlister, evalueringsskemaer, undersøgelsernes delta- 

gere, referenceprojekter og andet der er af betydning 

for projektet og afhandlingen. 


Tidligere publicering 

Dele af dette forskningsprojekt har været udgivet i an- 

dre sammenhænge, men materialet optræder her i en 

tilrettet og uddybet form. Det drejer sig om undersø- 

gelsen Åbne grænser/åbne gårde, der oprindeligt er 

udgivet i rapporten Når baggården bliver til kvarterets 

gård fra 2008 i samarbejde med GehlArchitects ved 

Birgitte Bundesen Svarre og Grønne Gårde, Teknik og 

Miljøforvaltningen, Københavns Kommune ved Annet- 

te Sønderby. Ligeledes er dele af undersøgelsen Med 

udblik fra altanen udgivet som artikel i Med udkig fra al- 

tanen: livet i bolig-bebyggelsernes uderum anno 2005 i 

Arkitekten 07/06 side 73-80. Her var dog udeladt flere af 

undersøgelsens resultater. Enkelte passager i timeline- 

kapitlet er udgivet i bogen Arkitektur der forandrer - fra 

ghetto til velfungerende byområde, Gads Forlag 2008. 

Slutnoter 

1 

2 

3 

Jackson,1984, side 11 

Daværende overbordmester i København Ritt Bjerregårds politiske 

boligprogram der vil opføre 5.000 nye boliger som maksimalt måtte koste 

5.000 kr. om måneden. Dette beskrives nærmere under bebyggelsen 

Pærehaven i casestudy kapitlet. 

Carlberg og Møller Christensen, 2005 




21

22 teori 


teori.indd 22 30-01-2010 21:42:52

teori 

teori.indd 23 30-01-2010 21:42:52

San Francisco, USA 

24 teori 


teori.indd 24 30-01-2010 21:42:53

Teori, litteratur og 

tidligere undersøgelser 

Dette kapitel præsenterer de teorier og tidligere un- 

dersøgelser, der danner baggrund for Ph.d. projektet. 

Internationalt har en række forfattere indenfor urban 

design traditionen beskæftiget sig med boligers ude- 

rum: nærmere bestemt sammenhængen mellem den 

sociale brug og de arkitektoniske rammer. Disse vil blive 

præsenteret og diskuteret i afsnittet rum og brug, mens 

afsnittet kontekst og netværk præsenterer relevant lit- 

teratur indenfor emnerne sociologi, filosofi, landskab 

og arkitekturteori. Dette afsnit behandler rummets sam- 

fundsmæssige kontekst og perception. 

Rum og brug 

Jane Jacobs er urban designs almer mater. Da bogen 

The Death and Life of Great American Cities 1 udkom i 

1961, var den et dramatisk opgør med modernismens 

funktionsopdelte by. Jacobs var journalist af profession 

og foretog ikke, som mange andre teoretikere inden- 

for urban design, systematiske empiriske undersøgelser 

af byens rum. Hun baserede i stedet sine iagttagelser 

på interviews, anekdoter og iagttagelser. Hendes pri- 

mære bidrag til uderummet i forbindelse med urbane 

boliger er opfattelsen af, at byer skal være tætbefol- 

kede og multifunktionelle. Desuden var Jacobs en kraf- 

tig modstander af gentrifikation og social segregering i 

byen. Dette betyder, ifølge Jacobs, at man skal søge 

at bibeholde den traditionelle urbane bloktypologi (el- 

ler genskabe dens kvaliteter i nye bebyggelser). Byens 

huse skal bestå af offentlige funktioner henvendt mod 

gaden i stueetagen og boliger på de øvre etager, såle- 

des at byen er aktiv og beboet på alle tider af døgnet. 

Den direkte adgang til gaden skal formuleres gennem 

en række zoner, der modulerer overgangen fra det 

private til det offentligt. Det uderum, Jacobs primært 

beskæftigede sig med, var gadens. Jacobs beskrev 

sammenspillet mellem gadens liv og de to (nordame- 

rikanske) uderumstypologier stoop og front porch. Ja- 

cobs mente, at gadens rum er essentielle for byboen 

generelt men i særdeleshed for børn, da det er i gaden 

børnene assimileres i samfundet. Dog er det ikke hen- 

des overbevisning, at gader skal udformes, så de op- 

fordrer til social kontakt mellem naboer. For Jacobs er 

netop forholdet til den fremmede det centrale for det 

urbane menneske, da hun mener, at privatlivet er et af 

de vigtigste forhold i byens liv. For at bevare dette må 

byboen forholde sig uengageret i naboens liv. 

I modsætning til Jacobs var Donald Appleyard, en 

engelsk arkitekt og landmåler som senere blev profes- 

sor i urban design på University of California Berkeley, 

af den overbevisning at gaden netop burde være det 

sted, hvor alle aktiviteter fandt sted heriblandt kontak- 

ten mellem mennesker. Appelyard er mest kendt for 

bøgerne Livable Streets og The View from the Road 2 

samt for hans environmental simulation laborator. Her 

kunne planlæggere og arkitekter som et led i design- 

processen afprøve forskellige løsningsmodeller ved at 

lade respondenter se 3D visualiseringer af et givent 

projekt og derefter beskrive, hvordan de opfattede 

teori 


teori.indd 25 30-01-2010 21:42:53 

25

ummet. Appleyard udførte i 1971 en undersøgelse i 

San Francisco 3 , hvor sammenhængen mellem trafik 

og sociale relationer undersøgtes i tre parallelle bolig- 

gader. Undersøgelsens konklusion var, at der i gaden 

med mindst trafik var tre gange så mange bekendtska- 

ber som i gaden med mest trafik. Desuden var der en 

sammenhæng mellem trafikmængden og beboernes 

indretning af forarealerne. Hvor der var lidt trafik, var 

der bænk og planter, mens den trafiktunge gades ude- 

rum stort set ikke var indtaget af beboerne. Appleyard 

konkluderede, at der findes en sammenhæng mellem 

den fysiske udformning (i dette tilfælde trafikken) og de 

sociale relationer. Undersøgelsen lagde desuden vægt 

på stationære aktiviteter i rummet og ændrede der- 

ved opfattelsen af gadens funktion fra et bevægelses- 

rum til et opholdsrum. Hverken Appleyard eller Jacobs 

beskrev boligbyggeriets rum direkte, men de princip- 

per, de udleder for gaden og byens rum, kan ifølge min 

overbevisning også overføres til boligbyggeriet. 

26 teori 


Arkitekten Jeanne Morville foretog i 1965 en sam- 

menlignende undersøgelse af børns brug af friarealer 

i to københavnske etageboligområde. Undersøgelsen 

er udgivet som en rapport i 1969 af SBI 4 . Den sammen- 

lignede en bebyggelse bestående af 660 lejligheder i 

treetagers ejendomme med en bebyggelse med fem- 

tenetagers højhuse med i alt 434 lejligheder. Som kon- 

trolbebyggelse studerede Morville tilsvarende forhold i 

et nærliggende parcelhusområde. Beboerne i de tre 

områder var sammenlignelige for så vidt angår social 

status, familiestruktur og alder. Undersøgelsen benytte- 

de observationsstudier og interviews som metode. Kon- 

klusionerne var blandt andet, at kun 2 % af de 2-3årige 

børn, der bor i højhusområdet, legede alene ude, mens 

det tilsvarende tal var 27 % for børn i lav-husområdet og 

31 % for børn i haveboliger. Dette betød, at børnene 

i de høje huse havde færre daglige legekammerater 

end deres jævnaldrende i de lavere huse. Morville 

konkluderede, at årsagen var de dårlige forbindel- 

ser, såsom trapper og elevatore, mellem friarealer og 

uderum. Disse skabte utrygge rammer – ikke mindst for 

børnenes mødre. Undersøgelsen pegede også på, at 

legepladsens placering var vigtig for børnenes brug. 

Såfremt den var placeret ved indgangspartiet, var le- 

gepladsen ifølge Morville ”betydeligt bedre fungeren- 

de”, end hvis den var beliggende længere væk fra de 

naturlige bevægelsesmønstre i bebyggelsen. Desuden 

viste undersøgelsen, at det primært var førskolebørn, 

der anvendte legepladsen, mens de ældre børn oftere 

brugte bebyggelsens øvrige udearealer som legeste- 

der. Undersøgelse kan samlet ses som en kritik af mo- 

dernismens planidealer og arkitektur og den var i en 

dansk sammenhæng et væsentligt bidrag til datidens 

debat om og interesse for det tæt-lave boligbyggeri. 

Den østrigsk fødte arkitekt Christopher Alexanders 

hovedtese er, at brugerne selv skal designe deres boli- 

ger, gader og byer, da det er hans påstand, at de smuk- 

keste steder i verden ikke er skabt af arkitekter, men af 

”rigtige” mennesker. Et andet punkt, som Alexander 

argumenterer for, blandt andet i essayet The city is not 

a tree 5 fra 1965, er at de modernistiske byer og bebyg- 

gelser er funktionsopdelte og dermed ikke længere or- 

ganiske eller naturlige i deres opbygning. Alexander er 

mest kendt for A Pattern Language 6 , der er skrevet som 

en holistisk regelbog for arkitektur og byggeri. I forbin- 

delse med denne bog observerede Alexander og hans 

medforfattere Sara Ishikawa, Murray Silverstein, Max 

Jacobsen, Ingrid Fiksdahl-King og Shlomo Angel samt 

en gruppe arkitektstuderende samfund i hele verden 

for at skabe deres rumlige ”vokabularium”. Bogens ide 

var, at brugerne selv kan skabe e fysiske rammer om 

livet ud fra en række givne ”mønstre” om det bebyg- 

gede miljø. 

In short, no pattern is an isolated entity. Each pat- 

tern can exist in the world, only to the extent that it is 

supported by other patterns: the larger patterns in 

which it is embedded, the patterns of the same size 

that surround it, and the smaller patterns which are em- 

bedded in it. This is a fundamental view of the world. 

It says that when you build a thing you cannot merely 

build that thing in isolation, but must repair the world 

around it, and within it, so that the larger world at the 

one place becomes more coherent, and more whole; 

and the thing you make takes its place in the web of 

nature, as you make it. 7 

teori.indd 26 30-01-2010 21:42:53

Alexander et al. argumenterede for, at boligbyg- 

geriet skulle opbygges som grupperinger efter landsby- 

ens forbillede – gerne cirkulære med ikke flere end 12 

boliger per enhed 8 . Denne størrelse mentes at give de 

bedste sociale relationer, da grupperingen var tilpas 

små og intime. Det anbefaltes, at boligerne placere- 

des rundt om et fælles areal, men på en sådan måde 

at ”… anyone can walk through them, without feeling 

like a trespasser.” 9 Dette fællesareal skulle indrettes, så 

chancen for tilfældige møder blev planlagt (en sprog- 

lig modsætning skulle man tro) ved at danne positiv 

outdoor space, hvilket blandt andet blev opnået gen- 

nem lukkede views og bevidste relationer mellem det 

bebyggede og det ubebyggede. Forfatterne argu- 

menterede også for at begrænse trafikken i boligom- 

råder ved at opdele den mellem gående og kørende. 

Haver og andre private udearealer skulle placeres i 

direkte kontakt med de offentlige rum for at forhindre 

social isolation. 

Bogen giver mange typologiske referencer på 

succesfulde uderum fra indgangspartier til gårdrum og 

forhaver. Fælles for disse er en human skala. De er ofte 

placeret i en tæt bymæssige sammenhæng, men al- 

tid med en bevidst formulering af zoner og overgange 

imellem de forskellige arealer og med fokus på kantef- 

fekten. I forlængelse af Morville skriver Alexander et al. 

med belæg i primatforskning at: “If children don’t play 

enough with other children during the first five years of 

life, there is great chance that they will have some kind 

of mental illness later in their lives.” 10 Dermed bliver or- 

ganiseringen af boligområdet essentielt for udviklingen 

af børnenes mentale sundhed såvel som den fysiske. 

De konkluderede gennem et indviklet regnestykke, at 

man for at give børnene tilstrækkelig valgfrihed mellem 

legekammerater, måtte gruppere flere boliggrupper, 

så der blev dannet bebyggelser på op mod 64 boli- 

genheder 11 . Alexander et al. brugte også Morville som 

et argument for, at boligbyggerier ikke burde være 

mere end fire etager høje. 

Arkitekt Jan Gehl har indgående beskæftiget sig 

med boligbyggeriets uderum i bogen Livet Mellem 

Husene 12 , hvor det primært er organiseringen af det 

tæt-lave byggeri i modsætning til højhusbyggeriet, der 

diskuteres ud fra en perceptionspsykologisk vinkel. Der 

argumenteres i bogen for at prioritere byggeri i en men- 

neskelig skala dimensioneret i forhold til menneskets 

sanser og bevægelser. Rummene skal ifølge bogen 

organiseret, så tryghed, orientering og fællesskab styr- 

kes blandt andet ved at etablere synlige overgange 

mellem det private og det offentlige, hvor chancen for 

møder mellem naboerne er størst. Bogen introducerer 

begreberne nødvendige, valgfrie og sociale aktiviteter 

som en målestok for rummenes succes: jo flere menne- 

sker, der opholder sig i rummet for at deltage i valgfrie 

og sociale aktiviteter, jo bedre kvalitet vurderes rum- 

met af have. En af de væsentligste pointer er desuden, 

at mennesker tiltrækker mennesker. Således må rum- 

mene planlægges, så de inviterer frem for at afstøde, 

er multifunktionelle i deres indretning, samler aktiviteter 

(og bygninger) frem for at sprede dem og åbner op 

frem for at lukke af. Jo flere kvaliteter uderummene by- 

der på, og jo flere valgmuligheder for forskellige typer 

udearealer beboerne bliver tilbudt, jo mere facetteret 

og omfangsrigt bliver det liv, der udspiller sig mellem 

husene. 

Gehl har ligeledes undersøgt kanteffekten i tradi- 

tionelle rækkehuse i Melbourne 13 , og her fandtes det, 

at et halvprivat forareal placeret i overgangszonen 

mellem bolig og adgangsvej, medførte en styrkelse af 

kvarterernes sociale liv. Til eksempel førtes 69 % af alle 

samtaler i gaden i relation til forarealet. Forhaverne i 

Melbourne var 3-4 meter dybe, og dette vurderedes 

i undersøgelsen sammenlignet med andre lignende 

boligkvarterer, hvor forarealets dybde var 6-8 meter, 

at være en optimal afstand for at sikre privatlivet, men 

samtidig tillade kommunikation mellem boligen og det 

offentlige rum. 

En undersøgelse af bebyggelsen Sibeliusparken i 

Rødovre beskæftigede sig med forholdet mellem ude- 

aktiviteter på boligernes glasverandaer og dens alta- 

ner. Undersøgelsen fandt, at disse beskyttede uderum 

ikke brugtes i ydersæsonerne sommer og vinter, mens 

de i overgangssæsonerne forår og efterår, havde en 

betydelig brug blandt beboerne. Her fandt mellem 25- 

40 % af udeaktiviteterne sted, aktiviteter der ellers ville 

have fundet sted inden døre. Konklusionen var dermed, 

teori 


teori.indd 27 30-01-2010 21:42:53 

27

Hyldespjældet, Albertslund 

28 teori 


teori.indd 28 30-01-2010 21:42:53

at man ved at tilbyde et beskyttet rum i forbindelse 

med boligens udearealer, væsentligt kunne forlænge 

udeopholdet og dermed også aktiviteterne knyttet til 

bebyggelsens offentlige sfære og liv. 

Én tredje undersøgelse, der belyser emnet, er en 

sammenligning af to bygader i Vanløse, Hanebred og 

Byhøjen, med tæt-lav bebyggelserne Hyldespjældet 

og Galgebakken i Albertslund foretaget af Aase Bund- 

gaard, Jan Gehl og Erik Skoven 14 . I de to bygader i Van- 

løse var der fire gange flere aktiviteter i gaden med for- 

haver end i gaden, der ingen overgangszone havde. 

Sammenligningen mellem Hyldespjældet og Galge- 

bakken viste at forarealerne, som lå i forbindelse med 

de halvoffentlige stræder, var mere attraktive end de 

private baghaver. I Galgebakken var boligerne organi- 

seret i grupperinger på 10-12 boliger omkring et 3 me- 

ter bredt boligstræde med 4 meter brede forhaver og 

tilgang til en privat baghave. Der fandt væsentlig flere 

udeaktiviteter (69 %) sted i det halvprivate forareal end 

i det private uderum (32 %). Nabobebyggelsen Hylde- 

spjældet havde derimod ingen forarealer, og undersø- 

gelsen fandt derfor, at kun 12 % af aktiviteterne fandt 

sted i forbindelse med det offentlige rum, mens 88 % af 

aktiviteterne forgik i de private baghaver. Konklusionen 

var, at det primært var den første meter eller to foran 

husene, der krævede den største omhu fra arkitektens 

side for at skabe gode rammer for udelivet. Årsagen 

var blandt andet, at aktiviteterne understøttedes af 

den såkaldte kanteffekt, dvs. trygheden ved at have 

ryggen mod muren og beskue verden derfra. 

Gehl var mellem 2003 og 2007 professor ved Kunst- 

akademiets Arkitektskole, Center for Byrumsforskning, 

og her udgav han blandt andet bogen Det Nye Byliv 15 

sammen med Lars Gemzøe, Sia Kirknæs og Britt Søn- 

dergaard. Bogen beskriver, hvordan bylivets udvikling 

i København har bevæget sig fra en overrepræsenta- 

tion af nødvendige aktiviteter til primært at bestå af 

lystfyldte eller frivillige aktiviteter. Denne udvikling kæ- 

des sammen med en øget fokus på byens fællesrum, 

efterhånden som byboerne bliver stadigt mere socialt 

segregerede og byens funktioner i stigende grad pri- 

vatiseres. 

Den amerikanske arkitekt Clare Cooper Marcus har 

i bøgerne Easter Hill Village 16 , Housing as If People Mat- 

tered 17 og People Places 18 anlagt en meget præskriptiv 

vinkel på boligbyggeriet, hvor hun gennem guidelines 

angiver, hvorledes bebyggelser kan planlægges for 

at styrke tilknytningen til stedet og den sociale brug af 

rummene. Cooper Marcus understreger, at menneskets 

behov og aktiviteter må forme det bebyggede miljø, 

hvilket betyder, at de æstetiske hensyn er sekundære. 

Hendes guidelines er baseret på indgående studier af 

beboeres brugsmønstre, interviews og evalueringer af 

eksisterende bebyggelser. I en tid med høj mobilitet, 

hvor beboerne har forskelligartede baggrunde og livs- 

stile, argumenterer Cooper Markus for, at mange men- 

nesker foretrækker den forudsigelighed, der ligger i et 

socialt liv i forbindelse med de nære arealer for eksem- 

pel i boligbyggeriet uderum frem for i byens anonyme 

offentlige rum. Altså er Marcus med denne holdning 

i opposition til Jacobs. Årsagen kan være, at Cooper 

Marcus fokuserer mere på boligen frem for byens skala. 

I de senere år har hun fokuseret på værdien af haver 

eller landskaber i forbindelse med hospitaler som sund- 

hedsfremmende rum19. Den humanistiske brugerorien- 

terede parallel mellem boligens uderum og de helen- 

de haver synes åbenbar på trods af, at Cooper Markus 

endnu ikke selv har formuleret denne sammenhæng. 

William Hollingsworth ”Holly” Whyte var en ame- 

rikansk sociolog og journalist. Whyte er mest kendt for 

sine studier af pladser, gader og parker i New York 20 i 

projektet The Street Life Project, hvor han sammen med 

grupper af studerende i 16 år (1969-1985) observerede, 

hvorledes mennesker bruger byens rum og hvordan 

rummets udformning påvirker brugen. Whyte mente, 

at de offentlige rum havde en fundamental indvirk- 

ning på brugernes livskvalitet og relationer. Whyte 

mente derfor, at arkitekter og planlægger havde en 

moralsk forpligtigelse til at designe rum, som understøt- 

tede menneskelige behov såsom mellemmenneskelig 

interaktion og som faciliterede det demokratiske møde 

i byens rum. “It is difficult to design a space that will 

not attract people. What is remarkable is how often this 

has been accomplished.” Han argumenterede for, at 

rummene kun burde designes på baggrund af brugs- 

teori 


teori.indd 29 30-01-2010 21:42:54 

29

Frigiliana, Spanien 

30 teori 


teori.indd 30 30-01-2010 21:42:55

studier for derigennem at forstå, hvordan rummene 

anvendtes. Whyte benyttede blandt andet time-laps 

fotografi og observationsstudier, som han fortolkede 

med personlige anekdoter. Han gik dog også mere ob- 

jektivt til værks med opmålinger af rummenes fysiske di- 

mensioner og inventarets udformning. Whyte beskrev, 

hvordan folk sidder der, hvor der er steder at sidde, 

men at rummets kvalitet og design samtidigt også har 

en indvirkning. En af Whytes konklusioner er at kvinder 

er mere opmærksomme eller følsomme brugere, da de 

foretrækker steder, som er bedre klimatisk og psykolo- 

gisk beskyttede end mandlige brugere. Desuden på- 

pegede Whyte ligesom Gehl, at “What attracts people 

most, it would appear, is other people.” Dermed bliver 

funktionsoverlappende rum, som tiltrækker mange 

forskellige brugere, forudsætningen for livlige rum. På 

trods af at Whytes studier kun omhandlede byens rum, 

kan disse iagttagelser muligvis også overføres på boli- 

gens uderum. 

Der er ikke skrevet meget specifikt om kvinders 

præferencer i forhold til boligens uderum 21 . Dolores 

Hayden, en amerikansk digter, arkitekt og professor i 

urbanisme, har dog beskæftiget sig med emnet ud fra 

en feministisk synsvinkel. Hun mener, at den private for- 

stadsvilla som typologi forstærker arbejdsfordelingen, 

og dermed også undertrykkelsen, kønnene imellem, da 

den skaber: ”… a spur for the male paid labor and a 

container for female unpaid labor.” 22 En af løsningerne 

på dette (forstads)problem er ifølge Hayden, at om- 

danne de private udendørs arealer til fælles uderum, 

hvor der kan indrettes mødesteder, daginstitutioner og 

værksteder. Dermed kan kvinderne bryde isolationen 

og muligvis også have lettere tilgang til arbejdsmar- 

kedet, når de gennem kollektiv hjælp får assistance 

til hverdagens praktiske gøremål og omsorgsarbejdet. 

Hayden peger dermed på et interessant potentiale 

for forstadens rum, såfremt de omdannes til sammen- 

hængende bebyggelsesplaner frem for enkeltstående 

objekter, eller gennem Fumihiko Makis perspektiv fra 

compositional form til group form 23 . Dette betyder, at 

forstadens rum begynder at nærme sig byboligens ty- 

pologi. Problemstillingerne synes i en dansk kontekst, da 

kvinderne i Danmark er nogle af de mest erhvervsak- 

tive i verden, noget forældede. Tæt-lave bevægelsen, 

som i Danmark begyndte i slutningen af 1960erne, kan 

da også ses som en reaktion og løsning på netop de 

problematikker, Hayden introducerer. Dog kan man 

med moderne (danske) øjne se en parallel til diskus- 

sionen om privatiseringen af byens uderum gennem 

en ensidig rumlig fokus på de private arealer, der - på 

trods af en beliggenhed indenfor bebyggelsesplanen 

- på tilsvarende måde som i forstaden skaber social iso- 

lation. 

Josep Oliva i Casas beskæftiger sig med forholdet 

mellem det private og det offentlige i byen. Han defi- 

nerer typerne ”a) the public city of the classical world, 

the Roman civitas, the city by antonomasia, and b) the 

rural and domestic city of Nordic civilisations … a third 

type – the private and religious city of Islam.” 24 Disse by- 

typer er i følge Casas bestemt af de forskellige befolk- 

ningers grundlæggende kulturelle forskelle: 

The people of the northern countries are often 

considered to be introverted, compared to the inhabi- 

tants of Latin countries. Some cultures would also seem 

to have a penchant for ordering and classifying things. 

In addition to all of this; the climate in many countries 

prevents citizens from using public space for much of 

the year. As a whole these aspects condition how the 

city is seen. Broadly speaking northern people prefer an 

environment in which vegetation is always present; or 

rather they prefer to be submerged in it, while tending 

to spend free time in the home rather than in urban 

space. 25 

Han eksemplificerer bl.a. denne nordiske præfe- 

rence for grønne private uderum med rækkehusenes 

forhaver (til eksempel Kartoffelrækkerne) som en uden- 

dørs overgangszone mellem det private og det offent- 

lige. I modsætningen hertil har de latinske lande (og 

de arabiske kulturer) ifølge i Casas en bygningsfacade 

direkte mod gaden uden en udendørs overgangszone 

men med et indre rum som overgang. Dette fører til 

en diskussion af, at de nordiske byer og boligområder 

i stigende grad er privatiserede grundet præferencen 

for denne overgangszone (forhaven) – at uderummet 

mellem bolig og by, netop forstærker adskillelsen mel- 

lem beboerne og dermed ødelægger det sociale liv. 

teori 


teori.indd 31 30-01-2010 21:42:55 

31

32 teori 


In the domestic city houses are fortified because 

they are geared towards privacy: we are only together 

because we have no other choice. 26 Hermed er Ca- 

sas i stærk opposition til bade Gehl, Marcus, Tucker og 

Bobic, der alle argumenterer for, at et privat udeareal 

som overgangszone til det offentlige styrker bebyggel- 

sens sociale liv. 

Den amerikanske arkitekt Lisa Tucker Cross har i 

2004 skrevet en afhandling 27 ved Lunds Universitet. På 

baggrund af post occupancy evaluations har Cross 

udarbejdet en tjekliste på 20 punkter (se appendixs), 

der blandt andet evaluerer materialer, planter, skala, 

orientering, klima, fysiske grænser og udbuddet af mø- 

desteder. Disse faktorer identificeres i afhandlingen 

som emner, der påvirker brugeres, beboeres og profes- 

sionelles (arkitekter mv.) opfattelse af et boligområdes 

attraktivitet og kvaliteter. Denne liste angiver en mulig 

score-liste for evalueringen af et boligbyggeri. Hensig- 

ten er ligeledes præskriptiv i forhold til designere og 

arkitekter som et redskab for planlægning og strategi. 

Konklusionerne er blandt andet, at kvinder, ældre be- 

boere og familier med børn er dem, der værdsætter 

deres uderum højest. Beboerne foretrækker en stor 

variation i farver og former i uderummene og ”bløde 

kanter” frem for ”hårde kanter”, men brugerne er ikke 

konkrete i deres krav til designet. Familier med børn er 

mindre optagne af forhold såsom arkitektur (indretning 

og design) og bæredygtighed (adgang til genbrugs- 

stationer) og mere optagne af de sociale relationer i 

bebyggelsen og de faciliteter, der understøttede disse 

aktiviteter. Afhandlingens konklusion er, at den menne- 

skelige skala i bebyggelsesplanlægningen er den vig- 

tigste faktor for succesfulde uderum. 

Endelig har de norske arkitekter og forskere Jon 

Guttu og Lene Schmidt skrevet en rapport, som eva- 

luerer uderummene i 27 nyere bebyggelser i fire nor- 

ske byer. 28 De sammenligner alle bebyggelser efter 

en tjekliste og konkluderer, at kun tre uderum opfylder 

kravene til et ”godt” uderum. Her identificerer Guttu 

og Schmidt tre primære problemer: forholdet til byen, 

tæthed og arealknaphed, samt møblering og indret- 

ning. Bebyggelserne var oftest uden forbindelser til om- 

givelserne og kunne derfor anses som sovebyer uden 

andre funktioner end de boligrelaterede. Desuden lå 

bebyggelserne ofte i forbindelse med store landskabe- 

lige kvaliteter (for eksempel ved havnefronter), men of- 

fentligheden havde ikke, eller kun i meget begrænset 

omfang, adgang til disse ressourcer. Mange af bebyg- 

gelserne var ”overbebyggede”, så der skabtes store 

problemer med skygger på uderummene, der også 

kun rummede de mest nødvendige funktioner. Den 

æstetiske udformning ansås i de fleste projekter for at 

være høj, men af en ”gold” karakter uden megen ve- 

getation eller træer. Det var karakteristisk, at rummene 

blev brudt op i mange mindre arealer af designele- 

menterne (så som skråtstillede plantekummer), hvilket 

skabte dårlige forhold for brug og funktionalitet. Især 

var børnenes muligheder i uderummene begrænsede, 

og en af rapportens hovedkonklusionerne var derfor, at 

dårlige uderum først og fremmest påvirker dem, der har 

en ringere mobilitet dvs. børn og ældre. 

Rum og brug: 

opsummering og diskussion 

Der synes at være nogle kvalitative udsagn, der med 

belæg i urban design forfatteres tekster, kan anses for 

at være normsættende for ”det gode uderum”. 

Den menneskelige skala er bedst! Urban design 

tager grundlæggende udgangspunkt i den menne- 

skelige skala ved dimensioneringen af rum. Dette be- 

tyder, at kroppen (og dens begrænsninger) bør danne 

rammen for al arkitektur. Menneskets krop er gennem 

evolutionen tilpasset til at bevæge sig oprejst på to ben 

med en fart på fem kilometer i timen. Øjet er den do- 

minerende sans, og øjets opbygning er bestemmende 

for, hvordan rummet opleves (et eksempel er, at det 

er mere ”forvrængende” at se op end at se ned). Der- 

med bliver alle bebyggelser, der ikke forholder sig til 

den menneskelige skala ”dårlige”. 

Socialt er godt! Samtlige forfattere, undtagen Ja- 

cobs, argumenterer for den øgede livskvalitet ved et 

socialt liv i forbindelse med boligens uderum. Det be- 

tyder, at idealet er et Gemeinschaft (efter Ferdinand 

Tönnies, se kontekst kapitlet for nærmere uddybning). 

teori.indd 32 30-01-2010 21:42:55

Det vil derfor også være denne afhandlings forudsæt- 

ning, at det gode udeliv defineres som et socialt liv, 

dvs. et sted, hvor der er mange kontakter eller indirekte 

kommunikation mellem beboerne. Alexander påpeger 

dog vigtigheden af at tilpasse sig forskellige beboeres 

smag og præferencer: 

Some people want to live where the action is. 

Others want more isolation. This corresponds with the 

basic human personality dimension, which could 

be called the “extrovert-introvert” dimension, or the 

“community-loving-privacy-loving” dimension .29 

Dermed åbner Alexander op for forskellige ude- 

rumstyper tilpasset forskellige typer beboere i mod- 

sætning til en ensretning af boligbyggeriet uanset be- 

boernes præferencer. Jeg har derfor søgt at afspejle 

forskellige ”livsstile” eller præferencer i byens boligbyg- 

geri ved at undersøge forskellige ejerformer og typo- 

logier. 

Børn viser vejen! De citerede forfattere vægter i 

forskellige grad betydningen af at skabe rum til børn, 

kvinder, subkulturer eller andre ”divergerende” bru- 

gere i byen. Oftest ses en meget universel behandling 

af emnet med den ene tendens, at de fleste beskriver 

børn som en god markør på et steds succes. Såfremt 

det er tiltalende og sikkert for børn, vil andre brugere 

også finde behag ved rummet. Derfor må det være et 

kvalitetskriterium for uderum, at de appellerer til børn. 

Dette søges efterprøvet i forhold til de tjeklister for arki- 

tektonisk kvalitet, som er anvendt i casestudierne. 

Højt er dårligt! Det høje byggeri ses samstemmen- 

de som en ødelæggende faktor for det sociale liv mel- 

lem husene. Jo højere et byggeri, jo mindre liv konklu- 

derer Morvilles undersøgelse. Både Gehl og Alexander 

har beskrevet sammenhængene mellem menneskets 

fysiologi og det høje byggeri, hvorledes selve øjets ind- 

retning begrænser kommunikationen mellem gaden 

og de beboere, der opholder sig over fjerde sals højde. 

Det kan diskuteres, om det høje er en prækondition 

af det urbane, dvs. om der kan skabes tilstrækkelige 

bymæssige tætheder, til at understøtte den multifunk- 

tionalitet både Gehl, Whyte og Jacobs ønsker i byen 

uden at bygge boliger i højden. 30 Jeg har derfor i dette 

projekt haft den udfordring, at de fleste boligbebyggel- 

ser i en tættere bymæssig sammenhæng er høje (over 

4 etager), og dette kan ifølge litteraturen have stor (ne- 

gativ) indvirkning på Ph.d. projektets resultater. 

Overgange er vigtige! Undersøgelser af Appe- 

lyard, Gehl, Alexander, Marcus og Tucker bekræfter 

samstemmende, at den rumlige definition af overgan- 

ge mellem de forskellige zoner, grænsens linje, mellem 

det private, halvprivate, halvoffentlige og til det offent- 

lige, er afgørende for rummets succes. Især gør flere 

forfattere opmærksom på betydningen af kanten som 

en tryghedsskabende faktor. Casas er den eneste teo- 

retiker, der synes at foretrække en abrupt eller direkte 

overgang mellem inde og ude som eksemplificeret ved 

den latinske bygningskultur omkring middelhavslande- 

ne. Denne rumlige præference synes også at gøre sig 

gældende i de arabiske og asiatiske regioner, og det 

kan derfor anses for at være en ”oprindelige” formule- 

ring af mødet mellem private og offentlige, da disse tre 

civilisationer historisk set rækker længere tilbage end 

den nordvest europæiske eller amerikanske. Eftersom 

jeg undersøger danske byggerier, med enkelte interna- 

tionale perspektiveringer, vil denne kulturelle præferen- 

ce for den formulerede overgang være en prækondi- 

tion, der er latent i undersøgelserne. 

Den funktionsopdelte by er dårlig! Den moderni- 

stiske bys store teoretiker Le Corbusier mente, at alle 

funktioner skulle have deres egen velafgrænsede zone 

i den funktionsopdelte by. Sammenstemmende argu- 

menterer de citerede urban design forfattere for at 

dette syn er ødelæggende for miljøet. De mener, at 

der må integreres andre funktioner i byen og bebyg- 

gelsen så denne ensidige programmering begrænses. 

Derfor vil jeg i dette Ph.d. projekt søge at sammenligne 

bebyggelser med og uden offentlige funktioner for at 

søge at afdække betydningen af den funktionsblan- 

dede boligbebyggelse. 

Disse seks udsagn karakteriserer de grundlæggen- 

de holdninger den læste litteratur giver udtryk for. Den 

klassiske bys typologier og strukturer ses som et ideal for 

opbygningen af (by- og) boligområder. Forfatterne kan 

derfor anses for at være kritikere af den modernistiske 

by. Der er en tydelig parallel mellem den tid, mange af 

teori 


teori.indd 33 30-01-2010 21:42:55 

33

værkerne er skrevet i (begyndende med Jane Jacobs 

i 1961), og genopdagelsen af den før-modernistisk bys 

kvaliteter og betydning, hvilket internationalt førte til 

en øget fokus på urbanismen. Charter for a New Urba- 

nisme af Andreas Duany et al. havde stor betydning 

indenfor denne skole. I udlandet er projekter som Se- 

aside (Florida) og Poundbury (England) eksempler på 

tankegangen. 

34 teori 


”Den gode by” som defineret af Jane Jacobs 

bredte sig således som model til shoppingcentrene, for 

derefter få år senere at vende tilbage til sit ophav, dvs. 

de historiske bymidter, der var tilbage, hvor den kunne 

bruges til at omdanne dem til de primære fysiske are- 

naer indenfor den ”æstetiske økonomi”. ”Identifikati- 

ons-paradigmets” model for den gode by bruges i dag 

overalt i verden som udgangspunkt for konstruktionen 

af alt fra eksklusive ghettoer for de særdeles velhaven- 

de, til shoppingcentre for middelklassen og velfærds- 

service-enklaver for ældre og svagelige. 31 

I danske sammenhænge er der dog oftest store 

problemer med at etablere nye urbane centre, såsom 

Høje Taastrup og Ørestaden. Der, hvor det måske lyk- 

kedes bedst, er i Egebjerggård – men denne bebyg- 

gelse har landsbyen eller provinsbyen som ideal frem 

for den urbane tætte by. Det er derfor karakteristisk for 

det danske boligbyggeri, at det er tæt-lavbevægel- 

sen, med Tegnestuen Vandkunsten (Fællestegnestuen) 

som en af de stærkeste formgivere indenfor denne 

genre, der på den mest overbevisende måde illustrerer 

urban design principperne i de danske boligbebyggel- 

sers uderum. 

Netværk og kontekst 

Henri Lefebvre, en fransk filosof og sociolog, beskrev 

blandt mange andre emner byens rum som en kæde 

af rum skabt af de sociale mellemmenneskelige rela- 

tioner. Hans argument var, at rum er et komplekst so- 

cialt ”produkt”, som konstrueres af værdier, der igen 

påvirker de rumlige praksis og forståelser. Dermed er 

forståelsen af rummet centralt for forståelsen af sam- 

fundets værdier. Lefebvre mente, at ethvert samfund 

eller enhver by skaber sit eget individuelle rum, ikke blot 

som en samling af fysiske steder men som et unikt sted, 

der har sin egen praksis. Han tager udgangspunkt i den 

klassiske by, som også er udganspunktet for de tidligere 

forfattere, men siger i modsætning hertil, at byens cen- 

trum er blevet et sted for konsum frem for oplevelse – 

eller oplevelse som konsum. Han kritiserer, at dette gør 

byerne kedelige, en dårlig efterligning af det der var 

den gamle klassiske funktionsblandede by. 

In this way the urban core becomes a highly qua- 

lity consumption product for foreigners, tourists, people 

from the outskirts and suburbanites. It survives because 

of this double role as a place of consumption and con- 

sumption of place. 32 

Han kritiserer urban designerne for at ville: …build 

to “the human scale”, for “people”. These humanists 

present themselves at one and the same time as doc- 

tors of society and creators of new social relations. Their 

ideology, or rather, their idealism often comes from 

agrarian models, adopted without reflection: the vil- 

lage, the community, the neighbourhood, the towns- 

man-citizen who will be endowed with civic buildings, 

etc. They want to build buildings and cities to the “hu- 

man scale”, “to its measure”, without conceiving that 

in the modern world “man” has changed scale and 

the measure of yesteryear (village and city) has been 

transformed beyond measure. 33 

Dermed er Lefebvre i direkte opposition til de tid- 

ligere beskrevne forfattere, der ser den menneskelige 

skala som et universelt redskab både i tid og i sted. 

Hans perspektiv er urbant i den forstand at metropolen 

og annonymiteten er idealet frem for landsbyens fæl- 

lesskab. 

Lefebvre har en metodisk tilgang der på et enkelt 

punkt nærmer sig urban designerne: han betragter by- 

ens rytme og spor og lader disse vise sig rummets natur. 

For Lefebvre er rytmen både kvantitativ og kvalitativ 

men samtidig skalaløs, da den anlægger et sansende 

kropsligt syn på rummets forståelse. 34 

Rhythms cannot be analyzed when they are lived. 

Fore example, we do not grasp the relations between 

the rhythms whose association comprise our body: the 

heart, breathing, the senses, etc. We do not even grasp 

teori.indd 34 30-01-2010 21:42:55

g 

{ 

{ 

{ 

m 

p 

g 

m 

p 

g 

m 

p 

g 

m 

p 

any of them separately except when we are suffering. 

To analyse a rhythm, you have to be out of it. Exteriority 

is necessary. And yet to grasp a rhythm you must your- 

self have been grabbed by it… 35 

Lefebvre gør sig få tanker om uderummet, dog 

kan hans diagam for nested scales anvendes som en 

forståelsesramme for uderummet. Alle skala indeholder 

og refererer til de øvrige skala mellem det private og 

det globale og imellem disse findes altid en mediator 

- en overgang - indenfor uderummene kunne dette 

eksemplificeres ved terrassen (private) - hækken (me- 

diator) og gårdrummet (global). Primært handler Lef- 

ebvres kommentarer om uderummet om muligheden 

for selv at skabe eller påvirke sit eget sted i rummet. 

Lefebvre fortrækker altanens anonymitet frem for del- 

tagelsen i byens liv. 36 

g : global 

m : transitional scale - mediator 

p : private 

Diagram of nested scales af Henri Lefebvre fra The Production of 

Space. Waldheim, 2006, side. 129 

This notion of habitat is still somewhat ”uncertain”. 

Individual owner-occupation will enable variations, par- 

ticular or individual interpretations of habitat. There is a 

sort of plasticity which allows for modifications and ap- 

propriations. The space of the house – fence, garden, 

various available corners – leaves a margin of initiative 

and freedom to inhabit, limited but real. 37 

Den franske filosof Michel Foucault er evolutionist 

i den forstand, at han tillægger alt en forklaring – selv 

menneskets krop – som et resultat af ”historien”. Dermed 

er intet universelt, men altid et resultat af en forudgå- 

ende udvikling. Historien konstrueres gennem magtha- 

vernes udlægning, og der vil derfor kontinuerligt foregå 

kampe om retten til historien. Gennem udlægningen 

tildeles den enkelte en identitet - en subjektivering. Fou- 

cault bruger det gale menneske som et billede herpå: 

alt efter hvilken tid eller i hvilken historie den gale ses, 

er han enten gudens sendebud, udstødt, uskyldig el- 

ler sindssyg. 38 Foucaults pointe her er, at selv noget så 

håndfast som sygdommen, den døende krop, ikke er 

et fastlagt, objektivt fænomen, men et fænomen, som 

først finder sin artikulation i historisk specifikke sammen- 

hænge mellem særlige vidensformer og tilsvarende 

praksisformer. 39 

Foucault bruger ligeledes historien om forbrydelse 

og straf 40 for at beskrive samfundets udvikling og fo- 

kus gennem historien. Her kan man se en parallel til 

Lefebvres argumentation om ”rummet som produkt”. 

På samme måde kan man i dette Ph.d. projekt sige, 

at boligbyggeriets uderum er et billede på samfundets 

prioritering. Et andet centralt punkt for Foucault er, at 

diskurser skaber et betydningsforhold. Der skabes en 

praksis gennem et diskursivt regime, hvor individer på- 

virker deres verdener gennem bestemte ”sande” for- 

ståelsesrammer. Betydningen af dette i forhold til det 

aktuelle projekt er, at boligbyggeriets beboere former 

en fælles forståelse gennem samtaler, husordner m.m. 

for bebyggelsens acceptable sociale virkelighed og 

relationer. 

En anden teoretiker, der diskutere menneskelige 

relationer i forhold til byen, er den amerikanske socio- 

log Richard Sennett. I bogen The Fall of Public Man 41 fra 

1977 beskriver han, hvordan fremmede agerer i byens 

rum. Sennett bruger teateret som det gentagne billede 

på, hvorledes byboen ”optræder” på byens scene 

uden at kende sine tilskuere som en (u-)bevidst strategi 

for at overleve i et miljø fuld af fremmede. Han beskriver 

den passive tilskuer som ”fri” uden de forpligtigelser, der 

følger med en social relation eller kontakt. Her er han 

enig med Jacobs og Lefebvre i den afstand byboen 

teori 


teori.indd 35 30-01-2010 21:42:55 

35

The High Line, New York City 

36 teori 


teori.indd 36 30-01-2010 21:42:58

må lægge til omgivelserne. I bogen beskriver Sennett 

blandt andet åbne kontorlandskaber, som miljøer der 

skaber selvkontrol og derved mindsker interaktion mel- 

lem de ansatte. 

Human beings need to have some distance from 

intimate observation by others to feel sociable. Incre- 

ase intimate contact and you decrease sociability. 42 

Sennetts tanker kan perspektivere emnet ved at 

beskrive de sociale relationer – eller manglen på sam- 

me – de senmoderne byboer indgår i. For eksempel ser 

jeg en sammenhæng mellem beskrivelsen af kontor- 

landskabet og det brugsmønster, der (ikke) opleves på 

bebyggelsens grønning Se også Foucaults panoptikon, 

der beskrives nærmere i noterne for typologikapitlet. 

I modsætning til Sennetts kynisme er Richard Flori- 

das pointe med bogen The Rise of the Creative Class 

at: “Cities need a people climate even more than they 

need a business climate”. 43 Ifølge Florida er fremtidens 

vinderbyer de steder, der tiltrækker den bedste ar- 

bejdskraft. Dette gøres kun ved at tilbyde et tolerant 

og åbent miljø, som tiltrækker det økonomiske vækst- 

lag: den kreative klasse. Det ses for eksempel tydeligt 

i Københavns Kommunes boligplanlægning 44 , hvordan 

den kreative klasse regnes for den vigtigste beboer- 

gruppe og hvordan de fysiske parametre, der regnes 

for at ”tiltrække” den befolkningstype, kan og bør prio- 

riteres. Byens projekt kommer dermed til at handle om 

magtbalancen mellem forskellige livsstilsgrupperinger 

og deres værdigrundlag. 

Bysociologen Manuel Castells beskriver 45 , hvordan 

et globaliseret samfund domineret af den af kreative 

klasse skaber et netværkssamfund ved hjælp af tek- 

nologi (internet og andre digitale netværk såsom Twit- 

ter og Facebook) frem for mellem personlige sociale 

relationer. Castells mener, disse netværk er hele bag- 

grunden for vores senmoderne samfund, der på sam- 

me tid er præget af både urbanisering og spredning. 

Netværkssamfundet er mere gennemgribende end 

informationssamfundet, da netværkene gennemsyrer 

hele den moderne tilværelse og påvirker emner såsom 

religion, politik, kultur og social status. Castells mener, i 

modsætning til Florida, at netop disse netværk gør by- 

boeren uafhængig af lokalitet. 

Den amerikanske forfatter John Brinckerhoff Jack- 

son beskrev fra starten af 1950erne og frem til sin død 

i 1996 hverdagens landskaber. Han beskæftigede 

sig ikke med urbanisme, byplanlægning eller design, 

men søgte at gøre amerikanerne opmærksomme på 

deres oprindelige (vernacular) landskab, hverdagsli- 

vets rum, som Lefebvre også gør det, og værdien af 

”almindelige” menneskers arkitektur på samme måde 

som Alexander. For J.B. Jackson var parkeringspladsen, 

trailerparks, stripmalls og motorveje unikke typologier, 

der – på samme måde som Foucaults ”historier” – be- 

skrev den amerikanske kultur. Der kan rumligt drages en 

sammenligning med Robert Venturis Learning From Las 

Vegas 46 , som også beskæftigede sig med overskuds- 

landskabernes symbolske betydning. I bogen Discove- 

ring the Vernacular Landscape 47 beskriver J.B. Jackson, 

hvordan han læser både det amerikanske landskab og 

selve arkitekturen som grænseløs. Nogle til eksempler 

er Frank Lloyd Wrights prairie style, shoppingcenteret el- 

ler de amerikanske forhavers åbne græsplæner. 

En anden amerikanske forfatter, landskabsarkitek- 

ten James Corner, ser ligeledes det amerikanske land- 

skab som et produkt af menneskets kulturelle påvirknin- 

ger. I bogen Tacking Measures Across the American 

Landscape 48 beskriver Corner, hvordan landmålergrid- 

dets opdeling, jordens breddegrader og landskabets 

naturlige ”modstande” (floder og bjerge) tilsammen 

skaber et kompleks topologisk kort. Corners konklusion 

er, at vi som mennesker på jorden må underlægge os 

naturens vældige kræfter, samt at de bedste arkitek- 

toniske ”værker” er dem, der tilpasser sig i en balance 

med konteksten. Her er de fleste af referencerne net- 

op, som hos JB Jackson og Alexander, en oprindelig 

arkitektur. Som skabende landskabsarkitekt er Corner 

fortaler for bæredygtighed og adaption til kontekst. 

In the opening years of the twenty-first century, 

that seemingly old-fashioned term landscape has cu- 

riously come back into vogue. The reappearance of 

landscape in the larger cultural imagination is due, in 

part, to the remarkable rise of environmentalism and a 

global ecological awareness, to the growth of tourism 

and the associated needs of regions to retain a sense 

of unique identity, and to the impacts upon rural areas 

by massive urban growth. 49 

teori 


teori.indd 37 30-01-2010 21:42:59 

37

Kontekst og netværk: 

opsummering og diskussion 

Disse nævnte teoretikere opererer med en række rum- 

lige antagelser, der alle begrundes med sociologiske, 

samfundsmæssige eller kulturelle argumentationer. 

38 teori 


Samfundet skaber rummet! Både Lefebvre, Fou- 

cault og J.B. Jackson beskriver arkitekturen som en 

evolution. Gennem den kulturelle udvikling påvirkes 

samfundet, og alting herunder rummet er dermed et 

produkt af en kontinuerlig proces. Dermed kan man se 

boligbyggeriets uderum som et (foreløbigt) resultat af 

problematikker i vores kultur og samfund. 

Byen er de fremmede! I modsætning til urban de- 

sign teoretikerne forstås byen som en samling fremme- 

de, der ikke ønsker at kende hinanden. Dette betyder, 

at man ikke har relationer til andre i byen end dem, 

man selv vælger at smide masken for… Kun gennem 

denne afstand kan byboen overleve de mange impul- 

ser og informationer, som hun bombarderes med. For 

dette Ph.d. projekt betyder det, at der må stilles spørgs- 

mål ved, om urban designernes ”Socialt er godt!” fort- 

sat har betydning for boligers uderum. 

Netværket skaber relationerne! Grundet nye kom- 

munikationsformer er mennesket i stigende grad i stand 

til at vælge sit eget netværk uafhængigt af sted og tid. 

Dette betyder, at fremmede mødes på internettet frem 

for ude i gårdrummet, og det nære uderum dermed 

mister sin relevans som et demokratisk mødested. Mø- 

det mellem mennesker sker derfor i stigende grad på 

internettet eller i byens rum. 

Hverdagen skaber rammerne! Eftersom byboen 

også i stigende grad distanceres, fysisk og værdimæs- 

sigt fra bycenteret, bliver fokus lagt på ”hverdagens” 

rum. Disse er præget af en uprætentiøs funktionalitet 

i modsætning til byens centrum. Et dionysisk rum, hvor 

oplevelsen står i centrum, og som kun har en kommer- 

ciel og underholdningsmæssige værdi i den senmoder- 

ne by. Hverdagens rum er derfor (også) boligens ude- 

rum, og som sådan danner de rammen om en række 

praktiske funktioner. 

Grænsen er væk! Karakteristisk for disse hverdags- 

rum er, at de er prægede af en manglende definitio- 

ner, grænser eller overgange. Rumligt flyder de ud i 

hinanden og danner et horisontalt netværk af ”ingen- 

steder”. Dette ses ikke som noget negativ, men i stedet 

som en afspejling af et grænseløst samfund baseret 

på nye netværk. Dermed flytter rummene sig fra de 

nordeuropæiske privatiserede mellemrum beskrevet 

af Casas hen imod den amerikanske horisontalitet be- 

skrevet af J.B. Jackson. Spørgsmålet er blot, i hvor høj 

grad dette også finder sted i den rumlige formulering af 

boligernes uderum. 

Landskabet strukturerer byen! Når de traditionelle 

fysiske grænser forsvinder, breder byen sig ud i ende- 

løse forstæder og danner nye netværk i metapolens 

rum. Her er det ikke det bebyggede men derimod 

landskabet, som strukturerer bydannelserne i en ny art 

landscape urbanism. “Architecture is no longer the pri- 

mary element of urban order, increasingly urban order 

is given by a thin horizontal vegetal plane, increasingly 

landscape is the primary element of u rban order.” Rem 

Koolhass, 1998. 50 

Fra La Villette, til Melun-Sénart, til Barcelona, til Bor- 

neo danner landskabet grundlaget for udviklingen. Det 

argumenteres (Waldheim 2006), at det netop er den 

kritiske regionalisme, med et fokus på genius-loci og det 

stedsspecifikke, der ligger til grund for landscape urba- 

nisme. Dette fokus på det unikke sted er også beskrevet 

af både Alexander, Lefebvre, Florida, J.B. Jackson og 

Corner. Dermed indebær begrebet landscape urba- 

nism en latent modsætning i sin insisteren på kontekst 

indenfor det netværksbaserede globale samfund. 

Disse tendenser for netværk og kontekst diskute- 

res af arkitekt Tom Nielsen i bogen Gode intentioner og 

uregerlige byer. Her beskriver han, hvordan arkitekturen 

udskiller sig i to paradigmer. Under ”all-most-allright” 

paradigmet bliver den kontekst, projektet indskrives i, 

essentielt, ikke arkitekturens mening eller betydning 

i sig selv, men pga. projekternes enorme størrelse og 

påvirkninger af ydre strukturer såsom politik, økonomi 

teori.indd 38 30-01-2010 21:42:59

mv. Derfor bliver diagrammet centralt som en måde 

at opfange dynamikken på. Desuden er den urbane 

heterogenitet en forudsætning, både ift. befolkning 

og kulturer, hvilket udfordrer genius-loci og det andet 

”identifikations-paradigme” 50 . 

Nielsen beskriver hvorledes: … at den kraftige fo- 

kusering på identitet og forskel fører til, at byerne ud- 

vikler sig som en masse enklaver, der er lukkede og kun 

orienterede mod deres eget indre. 51 Dette fører til: … et 

historiske resultat af skiftet fra modernismens universalis- 

meprojekt til fokuseringen på individets projekt om selv- 

frembringelse. En proces der er forløbet parallelt med 

de teknologiske og økonomiske udviklinger og i stigen- 

de grad har betydet, at hele tilværelsen og kulturen 

fokuseres på forbrug og på at skabe det gode, skønne 

liv for den enkelte. (Dette fører til) … et identifikations- 

paradigme, hvor spørgsmålet om identifikation via en 

særlig form ikke bare er vigtig, men også uundgåeligt 

og synes at være målestok for enhver beslutning og et- 

hvert projekt – uanset hvilke dimensioner dette måtte 

være. 52 

Dermed bevæger samfundet sig fra et fokus på 

Gemeinschaft til på Gesellschaft eller individets behov 

frem for fællesskabet. Denne forståelse er et helt cen- 

tralt punkt for undersøgelserne af boligbyggeriets ude- 

rum i det aktuelle forskningsprojekt. 

De tidligere undersøgelser og teorier beskæftige- 

de sig primært med de uderum, som lå i forlængelse af 

det offentlige rum såsom forhaven, gården og gaden. 

De mere private udearealer såsom altanen eller tagter- 

rassen er derimod ikke undersøgt tidligere (undersøgel- 

sen af Sibeliusparken undtaget). Da netop disse typo- 

logier er stadigt mere fremtrædende elementer i det 

nyere boligbyggeri, hvilket muligvis betydningsmæssigt 

kan ses som en forlængelse af den beskrevne indivi- 

dualisering, har disse rum været nogle af de emner, 

der ønskes behandlet i det aktuelle Ph.d. projekt. De 

nye åbne gårdrum og deres betydning er en anden 

faktor, der er lidet belyst, men som muligvis er en rumlig 

formulering af ”netværket”, og denne type vil derfor li- 

geledes vil være genstand for projektets undersøgelser 

i de kommende kapitler. 

Slutnoter 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

15 

16 

17 

18 

19 

20 

21 

22 

23 

24 

25 

26 

27 

28 

29 

30 

31 

32 

33 

34 

35 

36 

37 

38 

39 

40 

41 

42 

43 

44 

45 

46 

47 

48 

49 

50 

51 

52 

Jacobs, 1961 

Appleyard,1981 samt 1964 

Appleyard,1981 

Morville, 1969 

Alexander, 1965 

Alexander et al.,1977 

Alexander et al. 1977, side xiii 

Det runde Tietgen Kollegiet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter har netop 

12 beboere per køkken og kan dermed ses som en perfekt cluster 

efter Alexanders pattern. 

Alexander et al. 1977, side 202 

Alexander et al. 1977, side 342. 

Alexander et al. 1977, side 345-46. Såfremt tallene for københavnske 

husstandsstørrelser bruges fremkommer et behov på 128 husstande per 

bebyggelse for at opfylde børns sociale behov. 

Gehl, 1971(2003) 

Brack, Gehl og Thornton, 1977 

Bundgaard, Gehl og Skoven: Bløde Kanter, Arkitekten 21-1982 

Gehl, Gemzøe, Kirknæs & Søndergård, 2006 

Cooper Marcus, 1975 

Cooper Marcus og Sarkissian, 1988. 

Cooper Marcus People Places, 1998 

Cooper Marcus,1995 

Whyte, 1982 

Overvægten af litteratur, der behandler emnet kvinder og byer, gør det 

ud fra et feministisk synspunkt, hvor temaerne oftest er ligestilling, sikkerhed 

(mod vold og kriminalitet), boligforhold (herunder retten til at eje 

land) og emner relaterde til mødrerollen (enlige mødres netværk, sikre 

skoleveje, legepladser i byen). Se evt. organisationen Femmesetvilles, 

Unhabitat eller Huairou Commission for nærmere information. 

Hayden,1981. Udgivet i The City Reader, Second edition, Routledge,1999, 

side 505 

Maki bruger begrebet Collective form om bebyggede miljøer og klassificerer 

dem som enten Compositional form, Megastructure eller Group 

form. Se metodekapitel for nærmere uddybning. 

i Casas, 2007, side 24 



Tucker Cross, 2004 

Guttu og Schmidt, 2008 

Alexander et al. 1977, side 193 

Et skema over indbyggere per hektar udviklet af professor Peter Newman 

fra Murdoch University W.DC. viser at Barcelona har 195 i/h mens 

for eksempel København har 37 i/h, og storbyen New York overraskende 

kun har 20 i/h på trods af et centrum med mange skyskrabere. 

Nielsen, 2008, side 143 

Lefebvre, Writings on Cities, red. Kofman & Lebas, 2000, side 73 


Lefebvre,1992 (2004), side 9 


Lefebvre, 1992 (2004), side 27-37. 


Foucault,1961 

Tygstrup i Thau (red.), 2007, side 163 

Foucault, 1975 (1977) 

Sennett, 1977 (2002) 

Sennett, 1977 (2002), side 15 

Florida, 2002, side 283 

Fremtidens København og Københavner, Kommuneplanstrategi, 2004 

Castells, 1996 

Venturi, Izenour og Scott Brown, 1972 

Jackson, 1984 

Corner, red. Waldheim, 2006, side 23 

Waldheim, 2006, side 42 

Nielsen, 2008, side109-11&117 

Nielsen, 2008, side 94. 

Nielsen, 2008, side 77. 

teori 


teori.indd 39 30-01-2010 21:42:59 

39

Stone Town, Zanzibar, Tanzania 

40 teori 

Foto: Sia Kirknæs 


teori.indd 40 30-01-2010 21:43:00

teori 


teori.indd 41 30-01-2010 21:43:01 

41

kontekst.indd 42 30-01-2010 21:38:01

kontekst 

kontekst.indd 43 30-01-2010 21:38:01

44 kontekst 


Norrvikens Trädgårdar, Sverige 

kontekst.indd 44 30-01-2010 21:38:01

Uderummets kontekst 

Uderummets elementer, der bruges til at skabe den 

sammenhængende bebyggelsesplan, er de man of- 

test forbinder med byen, naturen og haven: torvet, 

pladsen, gaden, engen, skoven, åen, plænen, stien, 

terrassen og bedet. Jeg vil i dette kapitel søge at beskri- 

ve denne fysiske kontekst, i lige så høj grad at beskrive 

den sociale og kulturelle kontekst en boligbebyggelse 

indgår i. 

To væremåder 

Grundlæggende er uderummet defineret som en kon- 

trast til det indendørs, og som sådan ligger der en latent 

spænding mellem overgangene, ejerskab og offentlig- 

hedsgrader. Mange teoretikere har beskrevet denne 

spænding, men ingen har måske gjort det så basalt 

som Martin Heidegger. Han beskriver verden som be- 

stående af et udenfor og et indenfor, disse for evigt af- 

hængigt af hinanden, såfremt der ikke var et ude ville 

der ikke være et inde og visa versa. Netop mødet mel- 

lem disse to begreber bliver derfor essentielt, grænsen 

eller overgangen mellem en væremåde til en anden. 

Heidegger definerer disse overgange som gulv/loft/ 

væg eller jord/himmel/horisont 1. Det ene forholder sig 

til det bebyggede miljø, det menneskeskabte, da men- 

nesket – dasein - altid vil søge at skabe sig et sted i ver- 

den. Det andet til det naturlige miljø, den omgivende 

verden, landskabet, det uberørte. Desuden er den ene 

endelig mens de andre er uendelige af karakter. Disse 

basale forhold gentages som et evigt tema i arkitek- 

turen og i uderummenes disposition. Jeg har valgt at 

kalde disse to væremåder konteksten og grænsen. 

Konteksten 

Det er klart at ingen boligbebyggelse er en ø, altid vil 

den være forbundet til et omgivende landskab eller 

en omgivende bystruktur. Hvor byen og dets opland 

tidligere bestod af en hierarkisk struktur der afspejlede 

kontrasterende verdensbilleder, by versus landskab, 

er byen i dag på vej mod en netværksorganisering. 

Med et udvidet bybegreb beskrives byer som forskel- 

ligartede - eller ens - fragmenter sammenbundne af in- 

frastruktur og kommunikation i et urbaniseret landskab. 

Cedric Price har som beskrevet udviklingen i diagram- 

form med en analogi til tre former at servere æg på: 

hårdkogt, spejl- og røræg 2. 

François Ascher har mere indgående beskrevet 

udviklingen som den tredje urbane moderniseringspro- 

ces 3 : den første skete i Renæssancen, hvor rationalisme 

og politisk koncept var i hovedsæde og den anden i 

forbindelse med industrialiseringen. Her var fokus på 

økonomi og funktionalitet, mens den tredje – og fore- 

løbigt – sidste fase er drevet af nye kommunikationsfor- 

mer og netværk. Udviklingen kan beskrives som en kon- 

centrationen af mennesker, værdier og viden i store 

bykonglomerater der er et produkt af en global udvik- 

ling og arbejdsdeling. De enkelte elementers autonomi 

kontekst 


kontekst.indd 45 30-01-2010 21:38:02 

45

BYEN SOM ET ÆG 

Kilde: Waldheim, 2006, side 56 

Ældre : Kogt æg Metropol 

1700-1900 tallet : Spejlæg 

Moderne : Røræg 

er opløst og nye relationer er dannet. Kvalitetsniveauet 

og graden af specialisering afgør deres succes frem for 

lokaliseringen i ndenfor netværket. Ascher kalder disse 

konglomerater af byer metapoler. Eksempler på disse 

metapoldannelser er den Flamske Diamant, Rand- 

stad, Ruhr Distriktet, Ørestaden og Den Grønne Trekant. 

Grundlæggende er metapolens karakteristika en ud- 

jævning af befolknings- og bebyggelsestætheder mel- 

lem center og periferi. 

46 kontekst 


Metapolens dynamik sætter fokus på det globale 

såvel som det lokale idet byer tvinges til at tilbyde de 

samme varer kulturelt, rumligt, erhvervs- og uddan- 

nelsesmæssigt i et forsøg på at holde trit med konkur- 

rencen. Men samtidigt må byerne også satse på det 

lokale – forskellene – for at markere og dermed specia- 

lisere sig på det ”glocale” marked. Det bliver derfor en 

FRA METROPOL TIL METAPOL 

Diagram inspirerret af François Ascher 

Metapol 

“natur” 

center 

kvarterer 

forstad 

provinsby 

stationsby 

landsby 

produktionslandskab 

bymasse 

natur 

produktionslandskab 

tvillingedynamik af lighed og forskellighed som deter- 

minerer de lokale politikker og udviklinger. Den øgede 

spredning skaber et stort transportflow med alminde- 

lige pendlertider på op til to timer i hver retning. Der 

er tale om en modsatrettet bevægelse, hvor der både 

sker spredning, i den indre by, og fortætning, i random- 

råderne, på samme tid. Dette skaber store samfunds- 

mæssige udfordringer bl.a. på infrastruktur, men også 

på de kommunale serviceområder såsom børnepas- 

ning og ældreomsorg. Traditionelt bliver denne ten- 

dens tilskrevet forstaden men den franske professor ved 

Planning Institute of Paris Jean-Pierre Orfeuil har vist, at 

mennesker der bor i den indre by samlet set rejser mere 

end de, der bor I forstæderne (indenfor en sammen- 

lignelig indkomstgruppe) 4 . På trods af de øgede mu- 

ligheder for telekommunikation og udbud af viden og 

kontekst.indd 46 30-01-2010 21:38:02

DEN KRYMBENDE VERDEN 

1500-1840: 

Hurtigste 

hestetrukne vogn 

og sejlskib10 mph 

1840-1930: 

Damplokomotiv 65 mph 

og dampskibe 36 mph 

1950: 

Propelfly 300-400 mph 

1960: 

Jetfly 500-700 mph 

1969: 

Concord 1450 mph 

1957/1980/1989: 

WorldWideWeb 0.1 sekund 

varer over fjerndistancen ser han også en opblomstring 

i virkelige møder mellem mennesker. Orfeuil hævder, at 

mobiltelefoni øger vores analoge møder med venner 

og bekendte på grund af de såkaldte mikro-dates, der 

nemt kan aftales i det offentlige rum på vej mellem to 

destinationer. 

I denne urbane og samfundsmæssige kontekst un- 

dergår det nære uderum en sær dualisme: på den ene 

side er det her beboeren har den umiddelbare kontakt 

med boligens nærarealer og dermed også naboerne 

– på den anden side bliver arealerne ligegyldige, da 

brugerne frit zapper eller browser mellem de rumlige 

tilbud der findes. Såfremt uderummet er bedre i nabo- 

gården, på tværs af byen eller endda i en anden by 

eller et andet land vil man automatiske tilvælge disse 

steder fremfor de bolignære arealer. I forbindelse med 

ET NYT URBAN VERDENSKORT 

Østeuropa 

Tokyo 

Hong Kong Kong 

Singapore 

Asien 

Latinamerika 

en diskussion af boligens uderum bliver det således re- 

levant at diskutere kontakten til byens øvrige offentlige 

uderum og pladser. 

For brugerne bliver udsigten fra boligens vinduer 

derfor ofte den eneste kontakt til de nære omgivel- 

ser. Dette påvirker den arkitektoniske bearbejdning: 

gårdrum udlægges som skuetæpper uden egentlige 

opholdsmuligheder som på Nimbusparken på Frede- 

riksberg. Man kan tale om en inkorporering af det ja- 

panske ”lånte landskabs princip” shakkei 5 , således at 

byens eller landskabet elementer inddrages som aktø- 

rer i det egentlige uderum; bagvedliggende bygnin- 

ger, de fjerne tårne og silhuetter, landmarks, sigtelinjer, 

horisonten, himlen osv. 

Canada 

Paris 

London 

Vesteuropa 

New York 

Los Angeles 

USA 

kontekst 


kontekst.indd 47 30-01-2010 21:38:03 

47

Fuglsang Sø, Herning 

48 kontekst 


kontekst.indd 48 30-01-2010 21:38:03

Også vandets rum inddrages i stigende gråd i by- 

ens uderum efterhånden som industriarealer frigøres 

og omdannes til attraktive boligkvarterer og offentlige 

rum. Dette har siden 1990erne markant ændret de hav- 

nenære arealers profiler og beboersammensætninger: 

I dag er det (næsten) opnåeligt for den almindelige 

bybo at leve ved kajkanten, noget der tidligere var for- 

beholdt de meget velhavende få. Denne tendens og 

efterspørgsel på vandnære boliger har skabt en sand 

eksplosion af projekter med kunstige ”vandlandska- 

ber” til bybebyggelser. Det mest kendte – og muligvis 

mest groteske – eksempel internationalt er The Palm og 

The World ud for Dubais kyster, men også i Danmark 

har man set et lignende projekt i Herning , hvor Jeppe 

Aagaard Andersen har lavet en masterplan for områ- 

det omkring den kunstige Fuglsang Sø på 28 hektarer. 

Det er planen at denne sø med tiden skal være første 

brik i Futopia 7400 en kæmpesø på 80 hektar med be- 

byggede øer. København har ligeledes en lang traditi- 

on for at skabe inddæmmede kunstige øer og holmen 

forbundet af kanaler, senest med Sluseholmen tegnet 

af hollandske Sjoerd Soeters. 

Det er karakteristisk, at et salgsmateriale for nye 

boligbebyggelser skriver meget lidt om husets arkitek- 

tur, køkkenets stand eller antallet af værelser (alt dette 

underforstås måske at være i bedste orden og kvali- 

tet?), men i stedet bruger bebyggelsens kontekst og 

især tilgangen til de nære uderum eller byens rum som 

det væsentlige argument: Havudsigt til attraktiv pris! 

(Øresund Strandpark), Flyt ind og nyd tagterrassen al- 

lerede til sommer (Islands Brygge 30) og Ude i Naturen 

Tæt på Byen (Duemosevej, Birkerød). 

Det er altså denne virkelighed de moderne bolig- 

bebyggelser opføres i: et udflydende metapolsystem af 

bymasse – urban fabric, fortætninger og punkter, trans- 

portkorridorer og attraktive (kunstige) landskaber, hvor 

beboerne er villige til at rejse langt for oplevelser og 

de nære uderum derfor må konkurrerer med de tilbud 

byen eller regionen har til rådighed. 

Grænsen 

En grænse opfattes som et kontaktpunkt eller en linje 

mellem to definerede rum. En grænse er både et slut- 

og et udgangspunkt, men også et mødested eller en 

overgasngszone. Man kan derfor sige, at for så vidt 

som alle landskaber eller uderum er kompositioner af 

rum, er alle uderum også kompositioner af grænser. I 

det traditionelle middelalderlige verdensbillede var uni- 

verset opdelt i tre rum: det hvor mennesket boede og 

hvor han skabte sit eget afgrænsede rum – haverne og 

markerne. Det andet var de åbne rum hvor kreaturerne 

græssede og det tredje var uendeligheden. På latin: 

ager (mark), saltus (bjergeng) og silva (skov): “horrida 

silva” 7 . Det værste var altså det uafgrænsede rum, der 

udgjorde en fysisk såvel som en psykisk fare.Uderum er 

derfor rumlige øvelser i opstillinger af grænser og i defi- 

nitioner af rum. 

Uderummet samler alle de funktioner, der hører til 

et boligområde: parkeringspladsen, adgangsstierne, 

terrasserne og de grønne arealer, men samtidigt fun- 

gerer udearealerne også som en adskiller. Det ene bo- 

ligområde adskilles fra et andet ved hjælp af hække, 

græsklædte flader, forskellige former for trafikanter (ty- 

pisk de kørende og de gående) skilles fra hinanden ved 

hjælp af belægninger og de private terrasser skærmes 

fra de offentlige græsplæner ved hjælp af hegn og be- 

plantninger. Disse to begreber, at samle og adskille, er 

således de centrale problemstillinger i et boligområdes 

uderum, både hvad angår de fysiske omgivelser, men 

også i forhold til de sociale relationer mellem beboerne 

og mellem beboere og udefrakommende. 

Det giver tryghed at vide hvornår man er indenfor 

på sit eget areal, hvor man hører til, hvor grænsen mel- 

lem dit og mit er. Når disse grænser er etablerede, er det 

også tydeligt, hvornår de overtrædes, som når en nabo 

går ind igennem havelågen eller en fremmed kommer 

ind i gården. Straks er opmærksomheden skærpet og 

man følger med i personens bevægelser og opførsel: 

man holder øje med hinanden og hinandens ejendele. 

Det giver dermed en tryghed at vide hvor grænserne 

går. Det giver også tryghed at kende sine naboer, og 

kontekst 


kontekst.indd 49 30-01-2010 21:38:04 

49

50 kontekst 


Good fences make 

good neighbours... 

Robert Frost 6 

kontekst.indd 50 30-01-2010 21:38:06

det mest naturlige sted at indlede dette møde er i be- 

byggelsens uderum. Det er altså en sammenhæng 

mellem en tryg bebyggelse, en social bebyggelse og 

gode udeopholdsarealer. Flere projekter bl.a. Sibelius- 

parken af Fællestegnestuen arbejder bevidst med at 

definere klare grænser mellem den offentlige og den 

private sfære ved hjælp af arkitektoniske markeringer: 

bymure, hegn mellem haver og gangstier og indgang- 

sportaler i form af beplantede espaliers. Disse tiltag har 

tilsammen en effekt på tryghed og kriminalitet i et bo- 

ligområde 8 . 

Den største del af udeopholdet foregår ifølge Ph.d. 

projektets undersøgelser i kantzonen mellem det priva- 

te rum og de offentlige arealer, hvor man nemt kan 

trække sig tilbage til de trygge rammer. Kanten er såle- 

des det sted der føder rummet med aktiviteter. Oftest 

ses en meget hård overgang i denne kantzone mellem 

bygning og fællesareal, huset rejser sig efter æstetiske 

og funktionelle principper direkte fra græsplænen uden 

en overgangszone mellem bolig og fællesareal. Det 

ses derfor at beboerne i de underste lejligheder blæn- 

der deres vinduer med gardiner eller lignende for at for- 

bipasserende ikke skal kigge ind. De forbipasserende 

føler til gengæld ligeledes et ubehag ved at gå for tæt 

på boligernes facader, hvor de mærkbart kommer me- 

get tæt på privatsfæren. Den abrupte overgang uden 

nogen form for nuancerede overgange mellem det of- 

fentlige og det private er således ubehageligt for alle 

parter og skaber utryghed og uhensigtsmæssig brug af 

rummene. I de bebyggelser, der har en blødere kant 

mellem inde og ude, for eksempel i form af et trappe- 

trin, et bed eller endda et lille havestykke med adgang 

fra stueetagens lejligheder, er scenariet et ganske an- 

det. Her skabes en naturlig afstand og overgang mel- 

lem bolig og uderum. 

Arkitekturen selv kan ses som en øvelse i udlægnin- 

gen af grænser, der kontant ændrer sig og undertager 

nye meninger. For at give et mere konkret eksempel: 

kvaliteten af en altan er ikke nødvendigvis at bruge 

den – at gå fra det indendørs til det udendørs – at op- 

holde sig i uderummet, men i lige så høj grad netop 

det at den er der, at muligheden eller valget foreligger. 

Betydningen af at det indendørs rum, der danner ram- 

men om privatlivet, udvides perceptionelt såvel som fy- 

sik (eller visuelt såfremt der er glasdøre/vinduer mellem 

uderummet og indrummet) er betydelig. At brugeren 

kan vælge at gå ud på altanen, at overskride grænsen 

mellem det private og det offentlige – mellem ude og 

inde - er måske vigtigere end at hun gør det! 

Den kulturelle grænse 

Grænsedragningen kan muligvis ses som noget sær- 

egent for de ældre rumlige kulturer for eksempel den 

traditionelle kinesiske, arabiske, afrikanske og sydeuro- 

pæiske i modsætning til den fremherskende moderni- 

stiske bygningskultur der ses overalt på kloden. Som 

et eksempel på denne hypotese vil jeg bruge nogle 

eksempler på forholdene mellem det bebyggede og 

det ubebyggede rum og især hvorledes overgangene 

imellem disse er differentieret i Danmark (ældre nord- 

europæisk kultur) og Amerika (moderne nordeuropæ- 

isk kultur) som diskursemne med eksempler fra boliger 

for både de levende - og de døde. 

Den traditionelle bondegård er i Danmark en luk- 

ket form omkring et samlende gårdrum som en klar 

kontrast til det omgivende landskab, mens den ameri- 

kanske gård spreder sig ud over et større areal med et 

netværk af stier der skaber sammenhæng mellem de 

forskellige elementer. 

Ligeledes er den danske forstad karakteriseret ved 

dens rumlige afgrænsning: kilometer efter kilometer af 

ligusterhække. Det vigtigste rumlige element er græn- 

sedragningen mellem naboer og mod den offentlige 

vej. Den amerikanske forstad er modsat karakterise- 

ret ved et fravær af fysiske grænser. Rummet mellem 

det enkelte hus, naboen og vejen består ofte af store 

græsplaner uden fysiske grænser, men dog med helt 

klare sociale normer for brug. For eksempel er det en 

uskreven regel at man som udefrakommende ikke går 

på græsset, men pænt holder sig til fortovet - eller ve- 

jen i mangel af samme. Nogle af de nye danske par- 

celhuskvarterer såsom Skovsyrevej i Randers arbejder 

med en lignende rumlig opfattelse, hvor grænserne er 

sammenflydende og den enkelte villagrund glider ud i 

kontekst 


kontekst.indd 51 30-01-2010 21:38:07 

51

52 kontekst 


Forstadskvarter, Detroit, USA 

Kirkegård, Vermont, USA 

kontekst.indd 52 30-01-2010 21:38:12

et fælles areal eller en grønning. Også i de traditionelle 

danske villakvarterer ses en opblødning af grænserne 

mellem de enkelte parceller. I Valby er 10 parceller lagt 

sammen til en stor sammenhængende ”kvarterspark” 9 , 

ligesom baggårdene på Vesterbro og Nørrebro blev 

det under byfornyelsen i 1980erne og ´90erne. 

Den amerikanske kirkegård har samme rumlige 

organisering som de amerikanske villakvarterer; frit- 

stående grave på en grøn postoral flade. Denne skik 

stammer angiveligt fra en tid med store epidemier, hvor 

byernes gamle gravpladser blev for trange og derfor 

flyttede ud i det åbne land og dermed inkorporerede 

parkelementer i deres organisering 10 . Den danske kirke- 

gård eri modsætning oftest inddelt i små parceller, hvor 

den enkelte grav er omkranset af hække næsten som 

miniature parcelhuskvarterer! Dog er denne danske 

praksis af nyere oprindelse fra midten af det 19 århund- 

rede, hvilket er sammenfaldende med den begyn- 

dende forstadsbevægelse. Før denne tid var gravene 

på de danske kirkegårde placeret direkte på fladen i 

græshøje, som det stadig er tradition på Færøerne og 

Island 11 . Det kan derfor tænkes, at demarkeringen af et 

privat areal i en danske sammenhæng symboliserer en 

øget samfundsmæssig velstand, men også et paradig- 

meskift fra det kollektive fælles rum mod kernefamiliens 

privatiserede idealer. 

Den amerikanske landskabsarkitekt John Brincker- 

hoff Jackson beskriver forholdet til grænsedragninger i 

amerikansk arkitektur således: 

In a greatly modified form, the American landscape 

displayed much the same attitude towards bounda- 

ries: they were designed to isolate and protect the ob- 

jects or people within. The device persisted the longest, 

I think, in the sitting of important buildings: the free stan- 

ding church, the freestanding courthouse, the freestan- 

ding school or college building – all of the edifices of 

some sanctity – relied on an enclosing-and-excluding- 

fence or wall and a surrounding buffer zone of empty 

space to give them dignity and aloofness. 12 

Det er således den grønne flade og den manglen- 

de rumlige afgrænsning, der skaber den virkelige defi- 

nition i den amerikasnke rumopfattelse. En parallel kan 

være en sammenligning med Benthams panoptiske 

fængselsarkitektur 13 , som skabte en selv-kontrol hos de 

indsatte frem for en ekstern overordnet eller magtbas- 

seret kontrol og dermed havde en passiverende og so- 

cialiserende virkning på ”brugerne”. På samme måde 

kan store græsflader ved boligbyggerier opfattes som 

panoptiske rum, hvor de, der opholder sig på fladen 

ikke har kontrol eller viden over hvem, der (muligvis) ob- 

servere dem fra de omkringliggende lejligheder. Netop 

uvisheden bliver det centrale punkt og skaber en angst- 

følelse og utilpashed hos brugeren, der helt er frataget 

rummelige holdepunkter eller grænser at opholde sig 

ved, at krybe i ly bag og gemme sig ved. Sjældent ses 

det, at nogen tager solbad eller på anden måde op- 

holder sig midt på en stor grøn flade, nej; derimod fore- 

går og fødes livet fra kanten – fra grænsen – af rummet. 

Den manglende afgrænsning har dermed en utilnær- 

melig virkning, frem for en inviterende på brugerne af 

rummene. Rummet ”frastøder” gennem sin mangel på 

grænser og definition. 

JB Jackson beskriver ligeledes, hvordan det er et 

grundlæggende karaktertræk at den amerikanske ar- 

kitektur primært beskæftiger sig med det horisontale, 

mens den europæiske arkitektur er overvejende verti- 

kal 14 . Denne forskel har muligvis rod i grænsedragnin- 

gen. Den europæiske købstad var begrænset bag by- 

mure og voldgrave og kunne kun udbygges i højden, 

mens de amerikanske nybyggere havde uanede mu- 

ligheder for ekspansion og landevinding. Indenfor ur- 

ban design teorierne har Leon Krier desuden beskrevet, 

hvorledes forskellen på den europæiske rumopfattelse 

og navigation er forskellig fra den amerikanske, som 

beskrevet af Kevin Lynch, ved netop at påpege den 

kulturelle og rummelige forskel på det begrænsede og 

det ubegrænsede 15 . 

Grænsedragninger er således dybt forankret i en 

given kultur. Der er meget forskellige sociale græn- 

ser mellem individer fra forskellige dele af verden. På 

samme måde vil jeg argumentere for, at der kulturelt er 

forskellige opfattelser af densitet, definitioner og græn- 

ser. Derfor må alle undersøgelser og hypoteser sættes 

i direkte relation til netop det danske rum og rumop- 

fattelse, mens det samme hegn i det samme uderum 

i den samme bebyggelse muligvis ville betyde noget 

kontekst 


kontekst.indd 53 30-01-2010 21:38:15 

53

ganske andet i en anden kulturel og rummelig kontekst. 

Spørgsmålet er dog om udformningen af de danske 

uderum er ved at forlade den traditionelle opfattelse af 

grænserdragninger og horisontalitet for en mere åben 

vertikal rumforståelse. 

Bebyggelsesplanlægning 

Bygningerne og uderummets enkeltelementer organi- 

seres i en samlet bebyggelsesplan. Hvorledes denne 

udformes har stor indvirkning på den samlede bebyg- 

gelse såvel som på den enkelte bolig både arkitekto- 

nisk, funktionelt og socialt. Der findes således en række 

variationer og muligheder indenfor uderummet, der 

kan formuleres af arkitekten for at skabe rammerne for 

netop den enkelte bolig eller bebyggelse. 

54 kontekst 


Valget af uderum hænger uløseligt sammen med 

bygningernes design og arkitektur: meget sjældent ser 

man en formel plads i forbindelse med en villa eller en 

kolonihave i forbindelse med en lejlighedskompleks. 

Selvfølgelig er der ingen regel uden undtagelser: foran 

Urbanplanen ligger der for eksempel de fineste små 

nyttehaver til bebyggelses beboere… 

En fælles referenceramme for planlægningen er 

ofte bebyggelsesprocenten, forholdet mellem det be- 

byggede og det ubebyggede. For ældre byområder 

(før 1900) ligger dette tal gennemsnitligt på mellem 200 

og 250% mens det for nyere byområder (efter 1950) lig- 

ger på omkring 100-150% 16 . Der er dog himmelvid for- 

skel på karakteren af disse bebyggelser. For eksempel 

er bebyggelsesprocenten for Kartoffelrækkerne 145% 

hvilket stort set er sammenfaldende med vinkelbebyg- 

gelsen på Frimestervej i Nordvest der har en bebyggel- 

sesprocent på 155%, selvom rummene og bygningerne 

er disponeret fuldstændig anderledes. Derfor er det 

meget problematisk at bruge en bebyggelsesprocent 

som et succesparameter indenfor uderumsplanlæg- 

ning. Friarealprocenten er ligeledes svær at bruge som 

parameter. På de to bebyggelser er friarealprocenten 

henholdsvis 41% versus 49%, mens antal af bebyggesde 

etager begynder at give en mening når bebbyggel- 

serne skal karakteriseres: her er tallene to for Kartoffel- 

rækkerne versus fem for Frimestervej 17 . 

Nogle nye bydele såsom Ørestaden opererer med 

bebyggelsesprocenter på op til 400% indenfor de en- 

kelte parceller, men bygningerne ofte er otte til tolv 

etager høje og har meget store grønne uderum, brin- 

ges den samlede bebyggelsesprocent ned på omkring 

180-200%. Bebyggelserne - eller de høje huse - står så- 

ledes tilbage som isolerede objekter, på trods af høje 

bebyggelsesprocent. 

De fysiske rammer har igennem det 20. århund- 

rede været genstand for mange undersøgelser og 

formuleringer af idealmodeller, fra Garden City-bevæ- 

gelsens pittoreske landsbyagtige miljøer over CIAM- 

modernismen til tæt-lav bevægelsen og New Urba- 

nism. Hver tid har haft sine idealer for rammerne, men 

de sociale ønsker til bebyggelsen har til alle tider været 

homogene: netværksorienterede, overskuelige, ople- 

velsesrige, trygge, sammenhængende, socialt inklude- 

rende mv. 

Typisk har bebyggelsesplanlægning været inspire- 

ret af sociologien i et forsøg på at danne mikrosamfund 

eller familieenheder indenfor rammerne af den omgi- 

vende by og samfund. Den moderne bebyggelsesplan- 

lægningen må siges at have sine rødder i Garden City 

bevægelsen og denne danner dermed præcedens 

for et værdisæt for den gode bebyggelse. Jan Gehl 

definerer disse normer som fem principper eller mod- 

sætninger for by eller bebyggelsesplanlægning 18: 

at samle eller sprede 

at invitere eller afvise 

at åbne op eller lukke af 

at integrere eller segregere 

at inspirere eller passivisere 

Disse fem principper kan bruges til at karakteriserer en 

bebyggelse. Et eksempel kunne være placeringen af 

parkeringsmulighederne: hvis de er spredte parkeres 

der direkte ved boligens indgangsparti og ses en for- 

stadslignende adfærd blandt beboerne, hvor der er 

lav social kontakt og der skabes større segretion. Så- 

fremt parkeringen samles på vejen øges kontakten 

mellem naboerne og hvis bilen parkeres udenfor bo- 

ligområdet sker den maksimale kommunikation mellem 

kontekst.indd 54 30-01-2010 21:38:15

eboerne i transit. Den ene løsning er ikke altid mere 

korrekt end den anden, dette beror på bebyggelsens 

karakter og beboersammensætning, men det er værd 

at bemærke at såfremt en tredjedel af alle aktiviteter 

i uderummene knytter sig til transitfunktionen, som un- 

dersøgelserne i dette Ph.d. projekt påviser, er organise- 

ringen af parkeringen et kardinalpunkt for succesfulde 

bebyggelsesplaner. 

SLOAP – et spildprodukt eller en 

mulighed for den moderne by 

Den moderne byplanlægning handler i høj grad om 

strukturering af rum i positive og negative aftryk dvs. 

bygninger og mellemrum. Byudviklingen foregår typisk 

ved tilføjelsen af afsluttede enklaver til den eksisteren- 

de bymasse, som hver har deres egen logik og sam- 

menhængskraft. Dette er som sådan ikke et nyt fæno- 

men. Allerede de tidligste moderne boligprojekter for 

eksempel Lægeforeningensboliger havde deres egen 

organisation og infrastruktur som vendte ryggen mod 

byens samlede system – fortovet og den offentlige vej 

– og indrettede deres egen komposition af indadrette- 

de stier og opholdsarealer. Bebyggelseplanerne bliver 

derfor karakteriserede ved udadtil at fremstå som luk- 

kede enklaver med begrænset offentligt gennemsyn 

eller adgang, men som indadtil fremstår varierede og 

sammenhængende. 

Idealet var da også i mange år Radburn princip- 

perne 19 , der også har været en af hovedtankerne i 

megen kriminalpræventiv planlægning 20 for eksempel 

i den første etape af SibeliusParken i Rødovre tegnet 

af Fællestegnestuen 1984-86. Denne form for uderums- 

planlægning kan sammenlignedes med storcenterets 

arkitektur, hvor al adgang sker centraliseret via parke- 

ringspladsen igennem et oftest meget fattigt formuleret 

arkitektonisk rum med lukkede facader. Indadtil byger 

centeret derimod på varierede gadeforløb, transpa- 

rens og mange visuelle stimuli. Biproduktet ved denne 

type af planlægning er en lang række overskudsland- 

skaber de såkaldte SLOAPs (Space Left Over After Plan- 

ning). Steder, der er tilovers, hvor ingen rigtig ved hvad 

de skal bruges til, og som ingen tager sig af. 

Disse SLOAPS kan ses med to sæt øjne, enten som 

magiske hemmelige legeområder for børnene, eller 

som det de oftest er: forsømte arealer, hvor lovløshe- 

den får rum. Disse rum er oftest knyttet til hverdagsland- 

skabets rum såsom parkeringspladen og stisystemet 

og bliver dermed oftest efterladt som ubearbejdede 

grønne flader eller buskadser, der ligger upåagtede 

hen. Disse rum kan på den ene side ses som et nega- 

tivt ”spild-produkt” af den moderne byplanlægning, 

men i stigende grad anses de også for en mulighed for 

netop at skabe nye typer af offentlige rum, der åbner 

et rekreativt landskab for mulige brugere og aktiviteter 

og nedbyder enklaverne ved at skabe nye forbindel- 

ser. Disse projekter er blandt andet inspireret af Rem 

Koolhass´s projekt til Melun-Sénart eller de strategier 

Xaiver De Geyter fremlægger i bogen After-Sprawl 21 . Et 

dansk eksempel er TRANSFORMS projekt til Hasle Bakker 

ved Århus, der udnytter et overskudslandskab til en ny 

aktivitetspark og samtidigt knytter et ghettoområde til 

resten af byen. 

Gated communities = ghettoer? 

Såfremt bebyggelsen er introvert og lukker sig væk fra 

den omgivende kontekst opstår et mønster af sidelig- 

gende enklaver spredt ud over landskabet med SLOAP 

imellem. Denne udvikling er ofte kædet sammen med 

regionaliseringen, der som beskrevet af Ulrich Bech i 

bogen Risikosamfundet fra 1986, skaber også en angst 

for det fremmede og udviklingen, hvilket resulterer i 

NIMBYisme (Not In My BackYard). 

Denne angst fører til øget segregation og de så- 

kaldte gated-communities, som findes i stigende antal 

i mange lande. For eksempel levede 15 % af alle ame- 

rikanerne i 2005 i en gated community 22 , mens 87 % af 

alle bebyggelser fra 2008 i Gdansk i Polen var en gated 

community 23 . I mange udviklingslande ses beskyttelsen 

bag murene som en nødvendighed for at begrænse 

kriminalitet, men der er undersøgelser der påviser at 

kontekst 


kontekst.indd 55 30-01-2010 21:38:15 

55

Turborg Nord, Hellerup 

56 kontekst 


kontekst.indd 56 30-01-2010 21:38:17

disse beskyttede enklaver har lige så hyppige tilfælde 

af kriminalitet som det omgivende samfund 24 . 

Endnu har vi ikke set egentlige gated-communities 

i Danmark, såfremt man ser bort fra etageejendomme- 

nes eller karrébebyggelsernes aflåste indgangspartier 

med dørtelefon og aflukkede gårdrum. Mange af de 

”negative” rumlige principper, som defineret af Gehl, 

ses i nyere bebyggelser såsom Tuborg Nord, hvorved 

disse i praksis fungerer som gated communities. Mulig- 

vis var det dog bedre at betegne de danske områder 

som ”same-unities” - enheder af den samme type – en 

homogen beboermasse etniskt, kulturelt, økonomisk 

eller socialt, uanset om denne defineres som høj- eller 

lav-status. 

Henrik Dahl beskriver i bogen ”Hvis din nabo var 

en bil” 25 hvorledes æstetik og smag er bundet sammen 

i vores valg af boliger. Vi ønsker at bosætte os sammen 

med folk, der ligner os selv eller som vi aspirerer at ligne. 

På grundlag af dette vil alle boligområder med tiden 

udvikle en homogenisering af beboersammensætnin- 

gen, for så vidt som de er tilgængelige under markeds- 

vilkår og beboerne er frie til selv at træffe en beslutning 

om bo-sætningen. Dahl inddeler, med eksempel i Kø- 

benhavn, bykvartererne efter Minerva-modellen, som 

inddeler befolkningen i fem livsstilsgrupperinger og der- 

med kortlægger deres præferencer, og påviser hvor 

udbredt disse same-unities er. 

Pierre Bourdieu formulerer det på samme måde 26 . 

Han beskriver, hvorledes magten er koblet til den her- 

skende klasse, som dermed kan definere en ”pure ta- 

ste”, som skaber en homogen opfattelse af det gode liv 

og den gode bebyggelse indenfor disse same-unities. 

Denne pure taste efterlignes dernæst af de ”lavere” 

klasser (de med mindre uddannede eller færre resurser, 

dvs. lilla og lyserøde segmenter på Minervamodellen) 

og normen spredes dermed nedad gennem samfun- 

dets klasser, om end den muterer og fortolkes undervejs. 

Et meget konkret eksempel er den sort-glasserede tegl- 

sten, der fra at være forbeholdt den herskende klasses 

palæer i løbet af 1980erne gør sit indtog i middelklas- 

sens forstadskvarterer. Dermed udvander materialet sin 

egen signalværdi og devalueres. Nicolai Carlberg og 

Søren Møller Christensen beskriver hvordan: 

… pænheden for dem, hvis smag gør sig gæl- 

dende, opfattes som inkluderende, for andre kan den 

virke ekskluderende og dermed være en barriere for at 

fremmede mødes. Anskuer man verden ud fra den her- 

skende smag, forblinder man sig nemt til at tro, at man 

kan skabe mangfoldighed ved at skabe æstetisk varia- 

tion. Det vil dog ikke være andet end variation indenfor 

rammerne af ens eget verdensbillede. Vil man reelt re- 

alisere idealet om en mangfoldig by med møder mel- 

lem fremmede, må man befatte sig på både kulturel 

og social forskellighed. Udebliver denne forskellighed, 

risikerer man, i modsætning til byidealet, at skabe en 

social og kulturel ghetto. 27 

Et planmæssigt forsøg på at bløde op for disse 

same-unities sker ofte gennem en bebyggelsesplan 

med arkitektonisk variation og en varieret beboersam- 

mensætning med forskellige ejerformer. Sluseholmen 

i København eller Bo01/Västra Hamnen i Malmø er 

eksempler på denne praksis. Men måske ender disse 

områder blot som arkitektoniske pasticher: et billede af 

den mangfoldige by uden en egentlig ændring af den 

grundlæggende sociale profil eller med forbindelse til 

konteksten. 

Men er det et krav for at definere en bebyggelses- 

plan som succesfuld at den henvender sig til den omgi- 

vende kontekst? Dette kan muligvis anfægtes. Rumligt 

og kompositorisk fungerer en bebyggelse oftest bedst 

indenfor sin egne rammer såsom i Radburn planerne. 

Her kan skabes lukkede kredsløb, trafiksikre løsninger, 

bedre kriminalpræventive tiltag, sammenhængende 

funktioner og totale æstetiske oplevelser. 

I forhold til bebyggelsen sociale og samfundsmæs- 

sige udvikling er kontakten til det omgivende samfund 

dog et væsentligt parameter. I 2008 satte Arkitektfor- 

eningen fokus på ”udsatte boligområder”, ghettoer, i 

Danmark. Efter internationale forhold må dette siges at 

være et relativt begreb om der findes ghettoer i landet, 

men man kan dog ifølge Velfærdsministeriets definition 

bl.a. tale om en ghettobebyggelse, hvis blot der er over 

50% af beboerne i én afdeling i et boligområde, der er 

på overførselsindkomst. Dette betyder selvfølgelig, at 

man derved undgår en eksplicit kategorisering i forhold 

til de traditionelle forståelser af en ghetto; et område, 

kontekst 


kontekst.indd 57 30-01-2010 21:38:19 

57

hvor folk af en specifik etnisk oprindelse eller med en 

særlig kulturel eller religiøs baggrund bor samlet og 

mere eller mindre isoleret fra det omkringliggende sam- 

fund. Ofte er ghettoerne dog implicit også kædet sam- 

men med en eller anden form for etnisk gruppering. 

58 kontekst 


Koncentrationen af etniske minoriteter i ghettoom- 

råder forstærkes yderligere af, at mange indvandrere 

og flygtninge ønsker at bo i nærheden af familie og 

venner. Dette kan være en forklaring på, at en del af 

de flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og 

som derfor blev boligplaceret, er flyttet til udsatte bo- 

ligområder fire år efter deres ankomst til Danmark. Der- 

til kommer, at det ofte i praksis kan være vanskeligere 

for etniske minoriteter at få adgang til og fodfæste på 

det private boligmarked (andelsboliger og privat ud- 

lejningsbyggeri), hvor lejligheder ofte formidles via net- 

værk. 28 

Der aner kendes ligeledes en sammenhæng mel- 

lem den fysiske planlægning og de sociale og sam- 

fundsmæssige konsekvenser af ghettoer: 

Langt de fleste ghettodannelser skal ses som en 

utilsigtet effekt af blandt andet tidligere fysisk plan- 

lægning, hvor forskellige ejerformer blev skarpt adskilt i 

forskellige boligområder. Det har vist sig, at et ensartet 

udbud af boligtyper i et bestemt boligområde nær- 

mest pr. automatik medfører en ensartet beboersam- 

mensætning. 

Det er nærliggende at drage paralleller mellem 

gated communities og ghettoer, men her er frivillighed 

og ressource aspektet afgørende for forskellen. Fysisk 

er der dog den similaritet at disse boligområder oftest 

er homogene enklaver afskåret fra den omgivende by. 

Netop heri ligger en mulig løsning på de fysiske proble- 

mer – og dermed muligvis også de sociale. Flere ghet- 

toområder bl.a. Gellerupparken i Århus og Vollsmose 

i Odense har i de senere år meget aktivt forsøgt at 

ændre bebyggelsernes profil og beboersammensæt- 

ning. Hvor byfornyelsen tidligere handlede om at op- 

datere bygningens faciliteter (køkken, bad og isolering) 

handler ”ghettofornyelsen” i højere grad i dag om en 

opdatering af netop uderummene: om at skabe sam- 

menhænge med det omgivende landskab eller by, 

om at skabe grobund for positive aktiviteter, at skabe 

opholdsarealer med klare grænser og zoner og der- 

med understøtte et ejerskab for bebyggelsens rum. Det 

kunne også argumenteres at de samme strategier med 

fordel kunne anvendes på de eksklusive same-unities 

såsom Tuborg Nord. 

Grundlæggende handler bebyggelsesplanlæg- 

ningen i fremtiden således ikke om at skabe de per- 

fekte isolerede rammer for et boligliv, men om at skabe 

de fysiske forbindelser der både sammenbinder og 

adskiller bebyggelsen samt at definere en række zoner 

for aktiviteter og møder. Måske er det netop derfor at 

mange uderum i de nyere byområder, for eksempel i 

Sluseholmen, Ørestaden, Nordhavnen og Nordvest el- 

ler i den undersøgte bebyggelse Charlottehaven på 

Østerbro, åbner bebyggelsens uderum op for byens 

forbipasserende. Det minder om tiden omkring 1920 

hvor karrerne ligeledes åbnedes op, dog af helt andre 

årsager. 

Det sociale netværk 

Det er umuligt at karakterisere en bebyggelses sociale 

liv udelukkende ved en analyse af de rumlige forhold. 

Beboerne of deres sociale interaktiov vil altid forme og 

påvirke bebyggelsen. For eksempel kan man forestille 

sig den samme københavnske karrestruktur beboet af 

indvandrefamilier versus enlige etnisk-danske akademi- 

kere. I to karreer vil der forventningsvist være stor forskel 

på brugen af uderummene grundet beboernes demo- 

grafiske profiler og resurser på trods af det samme ar- 

kitektoniske udgangspunkt. Derfor er det essentielt at 

beskæftige sig med beboerne såvel som rummet: først 

skaber vi rummet, så skaber det os 29 , men hvad kom- 

mer først? 

Social kontakt eller interaktion kan betegnes som 

en serie sociale aktiviteter mellem individer eller grup- 

peringer, der modificerer deres handlinger og reaktion 

efter de personer, de interagerer med. Med andre ord 

er sociale interaktioner situationer som folk tillægger en 

mening, fortolker hvad andre mener og handler i over- 

ensstemmelse med denne. For en bebyggelsesplan er 

det vigtigt at tilbyde rum til alle disse forskellige situatio- 

kontekst.indd 58 30-01-2010 21:38:19

ner: fra det spontane til det skemalagte, hvilket sikrer 

en mangfoldighed, men også forudsigelighed, og der- 

med tryghed, i bebyggelsen.Fællesskabet består ideelt 

set af en gruppe af individer der er homogen og har 

fælles interesser (en same-unity) eller en fælles ”vilje” 

til fællesskabet. 

Den fremmed og byboen 

Det moderne menneske er det urbane menneske. I 

2009 er vi 5,8 milliarder beboere i verden og året 2008 

markerede vendepunktet mellem det antal mennesker 

der bor i byen versus på landet. Det betyder at vi som 

mennesker i stigende grad er byboere, med alt hvad 

der følger af kontakter til andre byboere. Mega-byerne 

ses i udviklingslandene karakteriseret af voldsomme 

indflytninger samt en befolkningssammensætning med 

en unge demografiske profil mens udfordringerne i den 

vestlige verden er de modsatte: i Danmark er ældre- 

byrden voksende i de kommende år, mens børnefød- 

selstallet dog ser ud til at have stabiliseret sig efter en 

lang række år med fald. 

Det der karakteriserer det urbane er primært mø- 

det med det fremmede: det ubekendte i den private 

offentlige sfære. Byer består af individer/subjekter der 

interagerer i det offentlige liv. I det rurale liv var der 

et etableret liv i klanen, mens det urbane menneske i 

stigende grad er fritstillet til selv at definere og skabe 

sin rolle. Med vandringen fra land til by blev kommu- 

nikation samt social interaktion dermed nødvendige 

færdigheder. Dette vil sige at xenofobi (angsten for det 

fremmede) er udelukket i byen. Richard Sennett defi- 

nerer urban civilitet som: ”The activity which protects 

people from each other and yet allows them to enjoy 

each others company” 30 . Det er altså netop mødet 

mellem fremmede i en nonverbal kommunikation der 

kendetegner livet i byerne. Georg Simmel udtrykker det 

således, at urbaniteten medfører en nødvendig social 

distance ellers vil byboen gå til grunde. Det er netop 

sammen distance der opleves fra Lefebvres altanen el- 

ler gennem Baudelaires flâneur: en person der på sam- 

me tid er tilstede i rummet - deltagende - men med 

en refleksiv distance til det betragtede. Dette betyder 

for den moderne urbane menneske at de gamle klan- 

love for social opførsel må erstattes af nye kasuistiske 

forhold, der beskriver de uskrevne sociale regler og nor- 

mer for opførsel mellem byboere. 

The rules for passive emotion which people used in 

the theatre they also use out of it, to try to comprehend 

the emotional life of a milieu of strangers. The public 

man as a passive spectator was a man released and 

freed. He was released from the burdens of respecta- 

bility he carried in the home, and even more, he was 

released from action itself. Passive silence in public is 

a means of withdrawal; to the extent that silence can 

be enforced, to that extent every person is free of the 

social bond itself. 31 

Indenfor bebyggelsesplanlægningen er der ofte 

ønsker om at fremme den sociale interaktion mellem 

beboerne. Ferdinand Tönnies definerede begreberne 

Gemeinschaft (fælleskab) og Gesellschaft (samfund) 

for at beskrive relationerne mellem individer. Gemein- 

schaft har rødder i et traditionelt, lokalt forankret sam- 

fund hvor alle kender hinanden og forholder sig til hin- 

anden som ”based on the assumption of perfect unity 

of human wills as an original or natural condition” 32 . En 

boligbebyggelse med fokus på det sociale liv vil derfor 

typisk søge at fremme Gemeinschaft gennem de ar- 

kitktonsike rammer. Modsætningen er et Gesellschaft 

bestående af individer i en moderne verden, der be- 

skæftiger sig med hinanden kun gennem rational vilje. 

Derfor skal man ikke altid fokusere snævert på 

bo-områdets fællesskab, men se dette i et langt stører 

Gesellschaft eller samfundsperspektiv knyttet til andre 

nære relationer for eksempel på arbejdspladsen, da et 

fællesskab pga. en boligsituation altid vil være påtvun- 

get og derfor et abstrakt fællesskab. 

Indenfor den danske velfærdsmodel er man vant 

til at staten tager sig af de svageste, og derfor er den 

enkelte ikke længere ansvarlig for solidariteten. Den 

generelle individualisering af samfundet skaber derfor 

umiddelbart en dårlig grobund for fællesskabet i bolig- 

bebyggelsen. 

kontekst 


kontekst.indd 59 30-01-2010 21:38:19 

59

Kartoffelrækkerne, Østerbro 

60 kontekst 


kontekst.indd 60 30-01-2010 21:38:22

Tal på det sociale 

Normerne for social interaktion inkluderer bl.a. kulturelt 

acceptable praksisser for fysiske afstande mellem men- 

nesker, som beskrevet indgående af Jan Gehl 33 , som 

igen definerer og understøtter relationerne mellem de 

fremmede i byens rum og såvel som i bebyggelsens 

uderum. Det er typisk for byboen, at hun trives med 

dette og nyder forskellen, men undertiden opstår en 

modreaktion der resulterer i ensomhed og angst. Der 

er dog muligvis sket en øget fremmedgørelse af det ur- 

bane møde idenfor de senere år da kommunikationen 

flytter fra byens scene til skærmenes ensomhed. Blan- 

det andre Ascher mener dog, at vores brug af inter- 

nettet faktisk har den utilsigtede virkning at endnu flere 

analoge møder udspringer af de virtuelle kontakter. 

Forskning i primaters sociale grupperinger og ad- 

færd af den britiske antropolog Robin Dunbar viser at 

der er en maksimum størrelse på sociale grupperinger: 

”... there is a cognitive limit to the number of individu- 

als with whom any one person can maintain stable re- 

lationships, that this limit is a direct function of relative 

neocortex size, and that this in turn limits group size ... 

the limit imposed by neocortical processing capacity is 

simply on the number of individuals with whom a stable 

inter-personal relationship can be maintained… Using 

this formula, which is based on 36 primates… that 147.8 

is the ”mean group size” for humans, which matches 

census data on various village and tribe sizes in many 

cultures.” 

Dunbar-talletpå omkring 150 individer er også ud- 

bredt i bogen The Tipping Point: How Little Things Can 

Make a Big Difference 34 af Malcom Gladwell, som f.eks. 

danner grundlag for grupperinger i det svenske skat- 

teministerium! Som et kuriosum er det gennemsnitlige 

antal ”venner” eller kontakter personer har på Face- 

book 164 stk. 35 Antropologerne H. Russell Bernard og Pe- 

ter Killworth 36 har på baggrund af undersøgelser i USA 

fundet frem til en grupperingsstørrelse på 290 individer, 

eller omtrent det dobbelte af Dunbar-tallet, hvilket for- 

klares med øget mobilisering, massemedier og kommu- 

nikationsmidler i det amerikanske samfund. Byboerne 

er typisk ”schizoide”, dvs. at de kender flere mennesker 

oftest i et overfladisk, men ikke nødvendigvist følelses- 

koldt bekendtskab. 

I den anden ende af skalaen viser erfaring at nære 

grupperinger og intime relationer tæller mellem 5 og 15 

personer. For eksempel har Peter Marsden, professor i 

sociologi fra Harvard University, fundet at amerikanere, 

selv såfremt de er meget sociale, kun har en håndfuld 

af nære bekendte eller venner. En rumlig manifeste- 

ring af dette er antallet at beboere i et gang/køkken- 

fællesskab på et kollegium, hvor er 12-16 personer an- 

ses for en ideel størrelse 37 . Dette er samme antal som 

Alexander et al. 38 definerede som den optimale bolig- 

cluster. Alexander beskrev ligeledes hvordan man, for 

at opfylde børns sociale behov, behøvede 64 boliger i 

en bebyggelsesplan (bemærk at dette er skrevet i USA 

i de tidlige 1970ere), hvilket under nutidige danske for- 

hold svarer til 128 boliger eller 230 personer. Der synes 

altså sammenstemmende at være en hvis konvergens 

i litteraturen om den optimale mængde boliger eller 

personer for at opnå et velfungerende socialt fælles- 

skab. 

Bebyggelser er også underlagt en form for livs- 

cyklus: som beboerne i boligerne ældes ændrer deres 

brugsmønstre sig. De unge børnefamilier er typisk mere 

udadvendte og aktive på bebyggelsens fællesarealer, 

ofte grundet placeringen af legemuligheder, mens de 

ældre beboere foretrækker at opholde sig på deres 

private arealer. Derfor er ses det for eksempel ofte at 

en bebyggelse kan synes ”passiv” hvis der er en stor 

andel ældre beboere, selv om de samme beboere var 

meget ”aktive” for år tilbage 39 . Når nye beboere flytter 

ind i bebyggelsen, starter dette brugsmønster forfra 40 . 

På grundlag af disse fakta mener jeg, at det er re- 

levant at beskrive de undersøgte bebyggelser i Ph.d. 

projektet i forhold til deres størrelse (antal husstande) 

og demografiske sammensætning for at se om der er 

en sammenhæng mellem teorien (antal personer i en 

ideel gruppering i en boligsituation) og de sociale rela- 

tioner beboerne oplever. Det er desuden betydnings- 

fuldt at alle de undersøgte bebyggelser er ”nyere” og 

derfor forventgningsmæssigt har en mere ”udeaktiv” 

beboergruppe. 

kontekst 


kontekst.indd 61 30-01-2010 21:38:24 

61

Netværkssamfundet 

Imellem Gesellschaft og Gemeinschaft er der imidlertid 

opstået en ny hybrid: et samfund af personer, der ikke 

nødvendigvis interesserer sig for de stedsnære relatio- 

ner – for eksempel i bebyggelsen, men skaber person- 

lige og ikke stedsbunde netværk gennem de digitale 

medier såsom Facebook, blogs og Twitter. Dette skaber 

nye sociale grupperinger på tværs af grænser og rum 

og udfordrer Minerva-modellen segmenteringer og 

åbner op for nye sammenstillinger såsom de grupper, 

der i livsstilsforskningen kaldes Frie1 (20-29 år, karrierer, 

indkomster, uden børn) og Frie2 (50 år og op, ikke hjem- 

meboende børn, indholdsrigt ældreliv) eller SINKér og 

DINKér (Single Income No Kids/Double Income No 

Kids) og Empty Nesters (50+ hvor børnene er flyttet 

hjemmefra). Københavns Kommune anvender disse 

definitioner til at skabe deres egne grupperinger i pub- 

likationen Københavnerlivsformer, hvor befolkningen 

deles op i segmenterne Hjem og fritidslivet, Karriereli- 

vet, De selvstændige, Katalysatorerne og De udsatte 41 . 

Disse livsformer ligger til grunde for en opdeling af byen 

i kvarterer, hvor de forskellige segmenter primært er bo- 

siddende eller hvor man ønsker at udvikle boligtilbud 

rettet imod en særlig befolkningsgruppe, primært Kata- 

lysatorerne som tilhører det Richard Floridas kalder den 

kreative klasse. Med denne skarpe inddeling i livsformer 

og kvarterer begrænser Københavnerlivsformer sig og 

lever dermed ikke op til det fulde potentiale af netvær- 

ketssamfundet. 

62 kontekst 


Manuel Castells har med sine bøger om netværks- 

samfundet introduceret en tankegang om et samfund, 

hvor alle afgørende dele af økonomi, politik og kultur 

foregår i såkaldt informationsbaserede netværk, og 

hvor de 50% af verdens befolkning, der ikke har adgang 

til internettet, nu tilhører den laveste verdenskaste ”Den 

Fjerde Verden” i modsætning til den tidligere opdeling 

mellem første, anden og tredje verden 42 . Richard Sen- 

nett forudså allerede disse tanker i 1970erne længe før 

internettet gjorde sit indtog i hverdagen: 

The second characteristic of present-day society is 

its strong emphasis on community. In its garden-variety 

definition, community is a neighbourhood, a place on 

the map; this definition makes good common sense 

now precisely because the atomizing of the city which 

took place in the 19th century, so that people living 

in different places in the city lived different lives. This 

garden-variety definition is much too narrow, howe- 

ver; people can still have all sorts of experiences of 

community which do not depend on living near one 

another. 43 

Netværkssamfundet betyder derfor ikke at vi er 

blevet asociale, men derimod at vi langt frierer tilvæl- 

ger vores relationer fra et større geografisk opland end 

før. Dette tilvalg ses også i forhold til brugen af byens 

rum, hvor forskning fra bl.a. Center for Byrumsforskning 

på KA under Jan Gehl og Lars Gemzøe har påvist, at 

der er et stigende element af ”browser” adfærd i bru- 

gen af byens rum. De besøgende tilrettelægger selv en 

palet af oplevelser og er endda villige til at rejse langt 

for at opsøge disse, som François Ascher og JP Orfeuil 

beskriver. På nogle punkter betyder dette en monokul- 

tivering af byrummet, der ”programmeres” til at rumme 

elementer der tiltrækker bestemte grupperinger: ska- 

tere, cappucino-drikkere eller handlende ud fra en ide 

om oplevelses eller nydelsesøkonomi i det dionysiske 

byliv. 

Denne tendens har en tilsvarende effekt på ude- 

livet, der i takt med den stigende mobilisering og net- 

værksdannelse, flyttes fra det nære boligrum – gården 

og terrassen - til byens offentlige rum en i søgen på lige- 

sindede. Som en beboer i VMhuset udtalte: 

”Jeg er egentlig ligeglad med mine naboer, jeg 

kender dem ikke og jeg taler ikke med dem på gangen 

eller i gården. Jeg er vild med at bo her fordi lejlighe- 

derne er så fede, men i ferierne eller i weekenden, så 

tager jeg et helt andet sted hen, hvor der er meget 

mere gang i den! 44 ” 

kontekst.indd 62 30-01-2010 21:38:24

Slutnoter 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

15 

16 

Norberg-Schulz, 1996, side 412-428 

Waldheim, 2006, side 56 

Ascher, 1995 

RTS, 2002, side 208-22 og Orfeuil, 2000, side 146 

Keane, 1996, side 141-42. Shakkei bruges som element for at for 

større et landskabeligt element – for eksempel en have – ved at lade 

noget udenfor, en bjergtop, et tempel eller en flod, indgå i den samlede 

komposition. Virkemåden er ikke fremmede for den europæiske landskabsarkitektur 

og blev brugt ivrigt i den engelske havetradition men 

bearbejdet således at der skete en usynlig gradvis overgang mellem det 

dyrkede og ”naturlige”, haven blev forlænget ud i naturen, mens der i 

den japanske tradition er der nærmere tale om at bringe naturen ind i 

havens komposition. Frederik Law Olmsted er en af de landskabsarkitekter, 

der ivrigt har gjort brug af teknikken. 

Robert Frost, Mending Walls, udgivet første gang i North of Boston i 1914, 

New York. (Bartelby.com. 1999) I digtet stiller jeg-fortælleren spørgsmål 

ved hvorfor han og naboen skal reparere stenvæggen mellem deres 

gårde hvert forår. Naboens svar, at gode hegn skaber gode naboer, taler 

ikke kun om den fysiske grænse, men i høj grad om forholdet mellem 

mennesker. Citat stammer ifølge The Oxford Dictionary of Quotations 

oprindeligt fra det 17 århundrede. 

Jackson, 1984, side 45 

Richter-Friis et al., 2008, side 64-79 

Charlotte Strib, Små haver blev til frodig park. Politiken, 6 sektion, side 

8-10, d.19.09.04 

Kilde: http://www.alsirat.com/silence/history.html 

Lund, 2003, side 35 

Jackson,1984, side 15 

Panopticon fængslet blev designet af Jeremy Bentham i 1785. Bygningens 

koncept er at lade en central skjult person observer (-opticon) alle 

(pan-, dvs. prisoners) fanger, der ikke ved om de bliver observeret, og 

dermed påtvinger det observerede subjekt/objekt selv at kontrollere 

sine handlinger. Foucault, 1975 samt Thau, 2007, side 165 

JB Jackson karakteriserer det amerikanske højhus som ”en kompleks form 

for vertikaliteter”, og han beskriver hvorledes alle former for horisontalitet 

søges elimineret i glidende landskaber. Jackson,1984, side 69- 70 

Krier, 1998 

Disse tal er gældende for København, men med samme bebyggelsesprocent 

og højder var de principielt være gældende andre steder i verden. 

Her er det interessant at bemærke at København ifølge Prof Peter 

Newman, Murdoch University, W. DC, har en meget lav densitet målt 

som personer per hektar. Dette skyldes vores husstandssammensætning 

og store boligstørrelser kombineret med Københavns lave (i internationale 

sammenhæng) højde på fem etager. Til sammenligning har København 

ca. 30 personer per hektar, mens Barcelona har 195 per/ha og 

Houston har 9 pers/ha. Se appendiks. 

Bebyggelsestætheder i udvalgte typiske bebyggelser. Økonomiforvaltningen. 

Center for Byudvikling. Københavns Kommune. Marts 2007 

Gehl,1997, side 118-119 

Radburn er en New Town beliggende i Bergen County, New Jersey, USA 

tegnet i 1929 af Clarence Stein, Henry Wright og Marjorie Sewell Cautley 

som ”a town for the motor age” efter inspiration fra Ebenezer Howards 

Garden Cities. De planmæssige hovedgreb var trafikseparation kombineret 

med ”superblocks” betjent af cul-de-sac gader. 

Newman, 1973, side 264 

De Geyter et al., 2002 

Camilla Mehlsen. Skrid. Drop det multikulturelle fis. Vi vil bo for os selv. 

Politiken, d.15.02.06., 2. Sektion, side 5 

Polanska, 2008, side 238 

Blakely og Snyder, 1998, side 53-70 

Dahl, 2001 

Bourdieu, 1995 

Carlberg og Møller Christensen, 2005, side 165 

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Regeringens strategi 

mod ghettoisering, 2004. Punkt 4 

“We shape our buildings; thereafter they shape us”. Sir Winston Churchill 

1943. Omformuleret af Jan Gehl: “Først former vi byerne, så former de 

os”. 

Sennett, 2002, side 264 


Tönnies, 2001, side 37 

Gehl, 2003 

Gladwell, 2000 

Kilde:http://buzzcanuck.typepad.com/agentwildfire/2007/10/facebook-averag.html 

Kilworth og Russell, 1978/79, side 159-192 

Stensgaard, 2007, side 8 

Alexander et al., 1977 

Et eksempel er undersøgelser af Gehl et al. foretaget i 1988, der fandt 

at Sibeliusparken (opført 1984) havde en meget høje frekvens af uderumsbrug. 

Da den sammen bebyggelse undersøgtes i 2004 var brugen 

relativt lav. 

Baseret på sammenligninger af undersøgelser foretaget af Jan Gehl af 

Sibeliusparken i Rødovre i 1987 og samme bebyggelse undersøgt af CvD 

i 2004. 

Raporten kan downloades: www.kk.dk/fremtidenskobenhavn 

Castells, 1996 


Interview med beboer i V-huset. Mand, 33 år. Akademiker. Bosat i huset 

siden 2004. Bor med kæreste og en baby. D.23.07.06. 

kontekst 


kontekst.indd 63 30-01-2010 21:38:24 

17 

18 

19 

20 

21 

22 

23 

24 

25 

26 

27 

28 

29 

30 

31 

32 

33 

34 

35 

36 

37 

38 

39 

40 

41 

42 

43 

44 

63

64 typologi 


typologi.indd 64 30-01-2010 21:43:29

typologi 

typologi.indd 65 30-01-2010 21:43:29

GRUNDRUM 

TEMA 

TYPOLOGI 

Skemaet læses som en strukturering af de forskellige grundrum, der introduceres på de følgende 

sider. Andre bebyggelsesvariationer kan naturligvis forekomme: for eksempel kan rækkehusbebyggelser 

fokusere på gaderummet frem for haven, mens tagterrasser i et højhus kan 

udformes som afgrænsede gårdmiljøer. Skemaet opfattes som en generel karakteristik. 

66 typologi 


haverummet 

grænse 

have 

gård 

BEBYGGELSE villa 

forhave 

terrasse 

rækkehus 

gårdhavehus 

tæt-lav 

byrummet 

rum 

gade 

plads 

opdelt karré 

gårdfornyet karré 

storkarré 

åbnet karré 

karré forløb 

komposition 

mellemrummet 

udsigt/flade 

grønning 

altan 

tagterrasse 

stang bebyggelse 

punkthus / højhus 

slab 

hævet landskab 

kanal-/havnebolig 

penthouse 

typologi.indd 66 30-01-2010 21:43:29

Uderummets typologier 

Jeg vil i dette kapitel give en gennemgang af uderum- 

mets grundtyper og elementer, deres arkitektoniske 

karakteristika, den historiske udvikling og den interna- 

tionale sammenhæng de danske boligbebyggelsers 

uderum dermed indskriver sig i. For hver typologi vil 

jeg give en række, primært danske, eksempler og kort 

kommentere og sammenligne disse. Heidegger define- 

rede et ude og et inde ved grænsen eller overgangen. 

For uderummenes vedkommende kan de opdeles i tre 

typer grundrum: haverummet, byrummet og mellem- 

rummet. 

3 hovedbegreber 

Haverummet knytter sig til det nære og sanselige. Ty- 

pisk vil et haverum havde en begrænset skala der kan 

overskues, begrænses og kontrolleres, Hermed bliver 

grænsen essentiel, etableringen af et hegn eller mur 

der definerer rummets form og afslutning. Haverummet 

kan også have karakter af en stor landskabelig eller 

parklignende have, men rummet vil også i disse tilfæl- 

de være afgrænset, da det oftest er et privat areal, 

skærmet fra offentlighedens blik. Haverummet er typisk 

et hortikulturelt rum, hvor alsidighed og frodighed do- 

minerer: det er et dyrket og plejet rum, et stiliseret eller 

kontrolleret mikrokosmos, om end det også kan være 

anlagt i en ”naturlige” stil, hvor intimitet og detaljer er 

i fokus. 

Byrummet knytter sig til det fælles og det offent- 

lige. De rumlige virkemidler og typer er kendt fra den 

mere traditionelle byrumsplanlægning: torvet, gaden, 

gården og pladsen. Oftest opbygges der et hierarkisk 

system af rum og overgange. Materialerne kan variere, 

men de har typisk en mere formel og robust karakter 

end haverummets, da der oftest vil være flere brugere 

og dermed mere slid på arealerne. Som ved haverum- 

met er byrummets afgrænsning afgørende. Ofte vil 

denne være i form af et bygningsværk, det være sig 

hus eller blot en mur, der danner en sluttet form. Rum- 

mets poché 1 definerer karakteren, og dermed bliver 

det bebyggede i høj grad en del af den samlede kom- 

position. 

Mellemrummet forholder sig ikke til nogen af- 

grænsning hverken i form af hegn eller bygninger. 

Rummet er et flydende og foranderligt “horrida silva”. 

Det tilhører alle og ingen på samme tid. Skalaen er så- 

ledes både individuel og offentlig. Idealet er ofte det 

pastorale landskab, en flade med bevoksninger som 

en repræsentation af et stykke kultiveret ”ur-natur”. 

Disse grundrum kan eksemplificeres ved tre sven- 

ske projekter på bebyggelsesniveau: 

UrbanaVillor: 

Jakriborg: 

Turning Torso: 

sanselig, detaljerig, social, bæredygtig- 

hed, varierede uderum = haverummet. 

hierarkisk opbygning, adskillelse mellem 

offentlig og private = byrummet. 

metapolen, højhuset, international ori- 

entering, udsigten = mellemrummet. 

typologi 


typologi.indd 67 30-01-2010 21:43:30 

67

7 elementer 

De tre grundrum indeholder syv rumlige typer, der hver 

især indeholder et utal af gradueringsmuligheder og 

nuancer på tværs af kategoriseringerne. Typerne er, i 

modsætning til grundrummene, kontekstuelle og forhol- 

der sig til en given skala: typen altan er et haverum idet 

den er afgrænset og imtim, men den forholder sig også 

til mellemrummet gennem udsigtens grænseløse skala. 

Altanen er kontekstuel, den placeres altid i forhold til 

en bygningsfacade og danner kontrasten til boligens 

indre. I det følgende vil jeg ridse de syv hovedtyper op 

og beskrive nogle af deres arkitektoniske karakteristika, 

typens oprindelse sprogligt, kulturelt og formmæssigt 

og give eksempler på typerne i en dansk og internatio- 

nalt sammenhæng. 

Haven 

En have er et mindre dyrkningsareal, der oprindelig al- 

tid var indhegnet; ordene have og hegn er da også 

beslægtede, ligesom gård og gærde. Ordet paradis 

stammer fra det persiske pairi (rundt om) og daeza/ 

diz der betyder (væg/form) 2 . I alle kulturer findes der 

en parallel til de Det Gamle Testamentes beskrivelser 

af Paradisets Have. Det typiske billede er en fredfyldt 

frugtbar naturlig (som i betydningen ukontrolleret) pa- 

storal have, der i nogle paradismyter desuden har et 

kulturelt islæt som for eksempel de amerikanske india- 

nere der ser ”paradiset” som en uendelig rig jagtmark. 

Den oprindelige idé med havens indhegning var at 

beskytte udvalgte planter og give dem bedre vækst- 

vilkår, da haven var en nyttehave, et dyrkningsareal for 

urter, frugt og grønt, hvorimod haver i dag har oftest 

en æstetisk funktion som prydhave eller holdes med re- 

kreative formål. 

68 typologi 


I Danmark var bøndernes og borgernes haver 

små. Bondehaverne gik langt tilbage i tiden, men hav- 

de indtil landsbyfællesskabets ophævelse indskrænket 

sig til nyttebetonede kålgårde og humlehaver. Disse 

udviklede sig efterhånden til køkkenhaver med større 

sortiment og til små hækhegnede prydhaver. Efter ud- 

skiftningen blev der plads til større haver ved gårdene. 

Kraftige læplantninger etableredes, inden for hvilke 

plæner med fritstående træer, frugthaver med et stort 

udvalg af frugttræer og bærbuske samt køkkenhaver 

fandt plads og læ. For bybefolkningen blev villahaver 

en mulighed i anden halvdel af 1800-tallet, da de vel- 

havende byboer flyttede ud af de tætte byer til nyan- 

lagte kvarterer med huse i store haver. Efterhånden 

blev de større byer i Danmark omgivet af villakvarterer 

med stille villaveje med alléplantninger og hække og 

hegn. For de mindre velstillede var kolonihaver på le- 

jet jord den eneste mulighed for at dyrke afgrøder. Fra 

begyndelsen af 1900-tallet. søgte en stadig større del 

af bybefolkningen ud i bolig med have, og huse og ha- 

ver blev i gennemsnit mindre. I 1960’erne øgedes byg- 

geriet af privatejede huse, og parcelhuskvarterer med 

små hækhegnede haver bredte sig rundt om de fleste 

bydannelser. I dag er haveboligen den mest udbredte 

boligform i Danmark. 3 

En af de væsentligste bøger om udformningen af 

private haver er landskabsarkitekten C. Th. Sørensens 

39 haveplaner – typiske haver til et typehus fra 1966 4 . 

Bogens væsentligste pointe var, at det grundet de 

små paracelstørrelser på 800-1200 m² ikke fungerede 

kompositorisk at gentage parkernes svungne ”natur- 

lige” geometrier. I stedet skulle haveplanerne opbyg- 

ges geometrisk i forhold til husets og hækkens retlinede 

former. Da bogen blev genudsendt i 1984 og 1997 kom 

den til at hedde Utypiske haver til et typehus, hvilket 

siger ikke så lidt om italesættelsen af haverummet: fra 

det typiske til det unikke som idealet. 

Kolonihaven 

Kolonihaven er et lille jordstykke, anlagt på kommunal 

eller statsejet jord for et begrænset åremål. Jordstyk- 

kerne blev oprindelig fortrinsvis udlejet til arbejderfami- 

lier og små håndværkere til deres dyrehold. I England 

kendes allotment gardens fra midten af 1700-tallet. De 

første kolonihaver i Danmark blev anlagt i 1655 i forbin- 

delse med at byen Fredericia opstod som fæstning. 

typologi.indd 68 30-01-2010 21:43:30

Rundt omkring i Danmark opstod der sidst i 1800-tallet 

kolonihaver fortrinsvis ved de store industribyer, hvor der 

var behov for lys, luft og supplerende sunde fødevarer. 

En af de ældste og mest populære kolonihaveforenin- 

ger i København er Vennelyst ved Christianshavns Vold 

der blev oprettet i 1892. I dag er der op mod 25 års ven- 

teliste for at erhverve et hus her. Sprogligt og kulturelt er 

kolonihaven et billede på godt og ondt: fra mormors 

kolonihavehus til kolonihave Danmark, der forskanser 

sig bag mur og hæk. 

Arkitektstanden har sjældent beskæftiget sig med 

kolonihaverne, to væsentlig udtagelse findes dog i Næ- 

rum og Brøndby. C.Th. Sørensens kolonihaveanlæg De 

runde Haver i Nærum fra 1948 består af små haver, for- 

met af ovale hække, på en stor græsflade. Kolonihave 

huset er placeret dels i hækken dels om græsfladen, 

dels mod haven, og er således det kommunikative ele- 

ment mellem det private og det offentlige. Mod den 

offentlige facade var kompositionen stram og regule- 

ret, mens det var op til brugerne selv at skabe og forme 

rammerne indenfor hækken. 

På samme måde var det netop afgrænsningen 

der dannede motivet i landskabsarkitekt Erik Holger 

Myginds planer for Brøndby Haveby fra 1964. Her er 12 

store rotunder inddelt i 284 haver med skrående hække 

mod midten. Dette havde både et praktisk hensyn, for 

at åbne op for mere sollys mod spidsen hvor grunden 

er smallest og de høje hække derfor ville skabe megen 

skygge, men også det sociale hensyn, at hækken her 

var lav nok til at man kunne tale med naboen i i ”snak- 

kehjørnet”, hvis man ville være privat måtte man der- 

for blive i rotundens ydrekant! Planerne er, ifølge arki- 

tekten, også inspireret af forte-landsbyens opbygning, 

med et fælles socialt rum i midten og de individuelle 

grunde placeret rundt om dette 5 . 

I forbindelsen med Kulturby ´96 blev tretten inter- 

nationale arkitekter inviteret til at give deres bud på et 

7m² stort (småt) kolonihavehus. Disse projekter var som 

modeller og tegninger udstillede på forskellige museer, 

mens de opførte huse stod i Vallensbæk. I dag kan fem 

af de oprindelige huse ses ved Søhaven på Kunstmu- 

seet Louisiana 6 . Der var i det oprindelige projekt ikke 

rigtig nogen bevidst stillingtagen til uderummet mellem 

disse ”perler”, og husenes nye placering i Humlebæk 

kommer heller ikke med et kvalificeret bud på dette. 

Hvis et svar skulle læses på en nyfortolkning af kolohiha- 

vegrunden ud fra dette eksperiment, måtte det være 

at planen netop opløser selve fundamentet for have- 

rummet – grænsen – og placerer bygningerne løst i en 

sammenhængende ”naturlig” beplantning. 

I dag udgør kolonihaverne stadig for mange by- 

boere et væsentligt supplement til udeopholdsmulig- 

hederne i mangel af direkte tilgange til egen have i for- 

bindelse med den primære bolig. Dog betyder dette 

også at livet flyttes fra gårdmiljøet til kolonihaven, som 

det er for eksempel tilfældet for nogle af beboerne i 

Pærehaven ved Køge 7 . 

Forhaven– boligens visitkort? 

Den formulerede overgangszone mellem det private 

og det offentlige kan beskrives som noget distinkt vest- 

ligt eller nordeuropæisk 8 . I det gamle Rom fastgjorde 

loven, at der altid skulle være 2½ fods afstand mellem 

to huse, hvilket skabte disse overgangszoner mellem 

husene og rummet tilegnedes Herkules, gud for det 

”indhegnede” (engelsk: enclosure) 9 . I de arabiske kul- 

turer, hvor boligen synligt slutter abrupt ved indgangs- 

døren findes der et usynligt rum, et ”fina” omkring 1 til 

1,5 meter bredt omkring alle bygningens sider, der ikke 

er sammenbyggede med andre vægge eller huse 10 . 

Grundlæggende må der ikke forefindes nogen perma- 

nent indretning af rummet, men husejeren har alligevel 

forskellige rettigheder og pligter ift. vedligeholdelse og 

brug af finaen. I mange traditionelle arabiske byer vil 

man den dag i dag se en mere grundig daglig vedli- 

geholdelse i form af gentagne fejninger af finaen, med 

langt større omhu og entusiasme end der lægges end 

de fleste danske forhaver. 

I tætbefolkede byområder er det ikke sædvanligt 

at have adgang til egen have, men rækkehuset og 

det tæt-lave som typologi opererer altid med en eller 

anden for for- og baghave i en større eller mindre skala. 

Rækkehustypologien kan ses som typisk nordisk: fra Ny- 

boder, Lægeforeningens Boliger, Byggeforeningshuse- 

typologi 


typologi.indd 69 30-01-2010 21:43:30 

69

Skovsyrevej, Randers 

Lenders Allé, Esbjerg 

70 typologi 


typologi.indd 70 30-01-2010 21:43:30

typologi 


typologi.indd 71 30-01-2010 21:43:46 

71

Hellerup Skole, Gentofte 

72 typologi 


typologi.indd 72 30-01-2010 21:43:46

ne og til Bakkehusene har idealet om den gode urbane 

familie bolig været kendetegnet ved dette formsprog. 

Også i 1970erne hvor den tæt-lave bevægelse blom- 

strede var rækkehuset eller kædehuset i front. Her er 

havemotivet stærkt, de enkelte boliger har tilgang til et 

privat areal i både for- og baghave, men har samtidig 

kontakt til et større offentligt areal såsom pladser eller 

grønning. Oxford Have af B+Arkitekter & Designere eller 

Køge Åhavn af CF Møller er to fine eksempler på nyere 

rækkehus bebyggelser, der søger at skabe gode ude- 

arealer omkring boligerne. 

De mest kendte forhaver er nok Kartoffelrækkernes 

i København, hvor meget af udelivet leves i forhaven 

og husene ligefrem er karakteriseret ved enten at ligge 

”på sol- eller skyggesiden”, dvs. at have en nord eller 

sydvendt forhave, og det anses blandt beboernes for 

mest attraktivt at have en bolig på solsiden, således at 

beboerne kan følge med og deltage i gadens liv. I tidli- 

gere undersøgelser af brugsmønstrene i Hyldespjældet 

og Galgebakken i Albertslund blev det påvist at forha- 

vens tilstedeværelse have en samlet positiv indvirkning 

på antallet af opholdsregistreringer, når rummet med 

direkte kontakt til det offentlige stisystem var tilstede og 

velartikuleret blev det i høj grad brugt af Galgebakkens 

beboerne sammenlignet med de manglende mulig- 

heder i Hyldespjældet 11 . En af Jan Gehls væsentligste 

pointer i Livet Mellem Husene (1971) om udformningen 

af uderum i forbindelse med boligbyggeriet er netop at 

man hellere skal tilbyde beboerne 1 m² udeareal umid- 

delbart udenfor hoveddøren end 100 m² henne om 

hjørnet. Kvalitet defineres altså som et spørgsmål om 

nærhed og ikke kvantitet. Desuden findes der studier 

af de ideelle størrelser på disse haver, der beskriver af- 

standen mellem huset og det offentlige areal helst ikke 

skal overstige 4 meter 12 . Som beskrevet i kontekst kapit- 

let nedlægges grænserne mellem de enkelte boligers 

forarealer i stigende grad og rummene flyder dermed 

sammen som i de ”amerikanske” forhavetyper. Dette 

skift kan ses som en bevægelse over mod en mere 

horisontal rumopfattelse på bekostning af den vertikal 

forbundet med grænsen. Ultimativt betyder dette mu- 

ligvis at forhaven som rum opløses og forsvinder ud af 

vores rumlige vokabularium og erstattes af åbne grøn- 

ninger/stenarealer i stedet. 

En iagttagelse i forbindelse med Ph.d. projekt er, 

hvordan den danske forhave mister indflydelse og sta- 

tus som boligens visitkort. Forhave efter forhave i de 

danske villakvarterer omlægges fra rosenbed og fom- 

klippede hække, til SF-sten og granitskærver med ved- 

ligeholdelsesfri arealer, der ikke appellerer til nogen for- 

mer for ophold. De vedligeholdelsesfrie arealer betyder 

dermed et nyt udgangspunkt for (have-)arkitekturens 

præmisser, hvor for eksempel planter, der jævnligt skal 

beskæres, opbindes, forkultiveres eller omplantes, fra- 

vælges til fordel for det stedsegrønne og flerårige. Her 

ses en tydelig inspiration fra den japanske landskabsar- 

kitektur og æstetik. Denne tendens startede allerede i 

1960erne, sammenfaldende med at de danske kvinder 

i højere grad blev udearbejdende og derfor ikke havde 

megen tid til at passe havens grønne arealer. De fleste 

danske forstadsforhaver fra denne tid og fremefter er 

derfor anlagt med typiske ”kirkegårdstræer” og bund- 

dækkende planter. Tilsvarende ses en stigende brug af 

havekrukker i stedet for staudebede, hvor naturen i hø- 

jere grad kan kontrolleres. 

Dette skift mod vedligeholdelsesfrie eller –nemme 

uderum ses også indenfor landskabsarkitekturen. Man- 

ge af de danske arkitekter (for eksempel Arne Jacob- 

sen, Kay Fisker og C.TH. Sørensen) anlagde i 1940erne til 

1960erne store havepartier i forbindelse med deres pro- 

jekter, mens der i nutidens byggeri i ringere grad benyt- 

tes plejekrævende vækster og overflader. Et konkret 

eksempel er to skolebyggerier i Gentofte Kommune. 

Arne Jacobsens Munkegårdsskole fra 1957 havde fine 

varierede grønne haver i de indre gårde (Jacobsens 

eget hus i Søholm havde tilsvarende en stor staude- 

have) mens de udendørs arealer på Hellerup Skole fra 

2002 af Arkitema har overflader af asfalt, faldgummi i 

primærfarver og græs med enkelte buskadser. Det kan 

selvfølgelig også argumenteres, at det er den æsteti- 

ske ”smag” indenfor havemoden, der har ændret sig 

mod et enklere formsprog og derfor ikke et bevidst øn- 

ske om at begrænse såvel arbejdstid som omkostnin- 

ger, men resultatet er under alle omstændigheder en 

”palet” med færre artsvariationer. 

typologi 


typologi.indd 73 30-01-2010 21:43:47 

73

74 typologi 


typologi.indd 74 30-01-2010 21:44:16

Altanen 

Ordet altan stammer fra det latinske altus (høj). Det 

beskrives som en åben bygningsdel, fremspringende 

eller indbygget, hævet over jorden og forsynet med 

rækværk eller brystning 13 . Altanen kan, såfremt den 

ikke er overdækket, også hedde en balkon fra det en- 

gelske balcony, det italienske balcone, tyske balcho, 

persisk bālkāneh/bālkāneh/pālkānheh 14 som er i fami- 

lie med ordene beam, balk altså en reference til det 

konstruktive princip med et fremspringende objekt der 

ligger af på en drager på en bygnings indre eller ydre 

facade 15 . 

Altanen kan enten være en integreret del af husets 

oprindelige arkitektur eller være et element der senere 

er tilføjet. Altanen kan enten række ud over det der er 

bygningens egentlige afgrænsning mod gaden – fa- 

caden – som et udkragende frithængende element, 

den kan placeres halvt indeliggende så der etable- 

res læ og skygge under den overliggende altan, ofte 

i sammenbygningen med en eller anden form for kli- 

maskærm eller inddækning såsom en karnap, eller den 

kan placeres helt inde i bygningens facadelinje som en 

rent indeliggende altan, hvilket oftest vil være enklere 

byggeteknisk så længe denne afvandes forsvarligt - og 

dermed også billigere - end den forskudte karnap/al- 

tan løsning. Afhængigt af hvor den placeres i forhold 

til facadens linje vil altanen synes mere eller mindre til 

stede for gaden eller i gårdrummet. Altanen rummer 

muligheden for at være en kommunikationszone mel- 

lem ude og inde, der tillader bygningen at åbne op og 

afsløre det liv der leves bag murene. 

Altanen har historisk set været anvendt til ceremo- 

nielle brug for eksempel på Peters Kirken i Rom hvor den 

nyvalgte pave giver de forsamlede velsignelsen urbi et 

orbi efter konklavet. I Danmark har vi også tradition for 

kongelig ”hyldning” på altanen ved Christian IX’s Palæ 

på Amalienborg Slot. Fra teateret er balkonen det ne- 

derste etagegalleri i tilskuerrummet, og i denne verden 

optræder en altan også som ”hovedrolleindehaver” i 

det måske mest berømte af alle skuespil: William Shake- 

speares Romeo og Julie. Balkonscenen i stykket, hvor 

Julie ser ned på Romeo og lytter til hans kærlighedspro- 

klamationer er måske et meget rammende billede på 

altanen som element: observerende, distancerende 

og begæret. 

Altanens arkitektoniske udvikling er historisk set sket 

i tæt parløb med karnappen og loggiaen. Nogle af de 

første altanagtige bygningselementer man kender til i 

Europa findes på Forum Romanum i Rom i form af re- 

ster af ophængte loggiaer dateret tilbage til 318 fvt. 16 

Vitruvius skriver i De Architectura Libri Decem (Ti bøger 

om arkitektur), at altaner/altangange med fordel kan 

bruges et forums indre gårdrum for at skabe øgede mu- 

ligheder for møder, udsyn og dermed for at skabe øget 

indtjening til stedets købmænd 17 . 

I den arabiske verden kendes altanmotivet især 

kombineret med oplukkelige karnapper og skodder 

med udskæringer, der tillader udsyn men ikke indblik 

og dermed sikrer privatlivets fred. Altanen bidrager 

også til en naturlig køling og ventilation af boligen i et 

subtropisk klima. Et eksempel på det utal variationsmu- 

ligheder der findes indenfor den arabiske altan er de 

mauriske paladser i Alhambra, Granada, Spanien. I 

den islamiske byggelov Akham, der er et udtræk af tek- 

ster fra Sunnaen og Koranen, hvori der beskrives regler 

for hvorledes udspring på bygninger såsom altaner må 

placeres så privatlivet respekteres. For eksempel må in- 

gen åbninger i modstående facader placeres direkte 

overfor hinanden, for at hindre indblik i privatsfæren 18 . 

De tidligste balkoner i Danmark er typisk opført 

ved herregårde og slotte. I byernes borgerhuse var bal- 

konen oftest centralt placeret på facaden i forbindelse 

med den eller de etager, der havde den højeste rang 

og placeret udfor den fineste stue. Balkonen havde 

en repræsentativ karakter, hvor familien og inviterede 

gæster kunne betragte optog eller trække ud for frisk 

luft under de røgfyldte middage (modsat i dag, hvor 

det er rygerne, der forvises til balkonen). I 1889 vedto- 

ges en byggelov der tillod at bygge husenes facader 

udover grundplanet, men der var delte meninger om 

disse ”udbulinger” på facaden, da man værnede om 

det offentlige liv 19 . I den ”simple” boligmasse var der før 

denne lov ikke egentlige balkoner men oftest en ræk- 

ke altangange der forbandt etagerne i et netværk på 

gårdsiden, men herefter sås ”bankealtaner” der havde 

typologi 


typologi.indd 75 30-01-2010 21:44:16 

75

det funktionelle tilsnit at tyendet kunne banke de tunge 

tæpper ud imod gårdrummet. 

76 typologi 


I 1929 udkom et cirkulære fra Boligministeriet der 

gav mulighed for at spare bagtrappen væk såfremt 

man etablerede altan som brandredning både til går- 

den og gaden. Da dette var en væsentlig besparelse 

for byggeivrige entreprenører kom dette cirkulære til 

at præge byggeriet kraftigt frem til 1951 hvor det lem- 

pedes så kun en enkelt altan blev nødvendig 20 . Dette 

alternativ gjorde at altanen også økonomisk blev reali- 

serbar i de ofte stramme budgetter, der prægede (og 

præger) dele af boligbyggeriet. Altanen i forskellige 

variationer blev synonym med flere genrationers be- 

byggelser, facaderne blev en komposition af vinduer, 

altanerne, glaskarnapper, franske døre og blændele- 

menter af træ, beton eller eternit. 

Altanen blev med modernismen selve symbolet 

på den gode bolig. Vinduerne åbnede lejlighederne 

op mod udsigten og omverdenen, naturen blev trukket 

helt ind i boligen, så man kunne vende tilbage til et liv i 

pagt med naturen. Altanen, og gerne den sydvendte, 

blev et symbol på æraen: alle fik adgang til at privat 

uderum hvor solens helsebringende effekt og den fri- 

ske luft kunne nydes og hvor kroppen kunne dyrkes. Al- 

tanens popularitet førte indenfor bolig-byggeriet til en 

opvisning i variation og fantasi ved udformningen af al- 

taner og glaskarnapper kombineret med afskærmning, 

plantekummer og tilbagetrækning af facaden. I det til 

tider barske danske klima blev der også arbejdet med 

altanmotiver der ydede mere klimatisk beskyttelse. Kay 

Fisker og CF Møllers bebyggelse på Vodroffsvej fra 1929 

og deres senere Vestersøhus fra 1939 danner med det 

elegante spil mellem ude og inde, der skabes af altan/ 

karnap motivet, forbillede for talløse boligbyggerier 

frem til i dag som f.eks. Lundgaard og Tranberg Arkitek- 

ters Charlottehaven fra 2004 på Østerbro. 

Altanen gjorde det muligt for den brede befolk- 

ning at nyde naturen, udsigten og solen fra boligens 

private udeareal. Arne Jacobsens Bellavista bebyg- 

gelse fra 1931-34, hvor forskudte indskudte altan/karn- 

appartier vender sig mod Øresund i en romantiserende 

reference til cruise bådenes dæk og kahytter er det 

første byggeri i Danmark der virkelig tager skibsmotivet 

frem, og Klintegården i Århus af Hans Ove Christensen i 

fra 1936-1938 fortsætter denne tradition. 

Modernist architects became interested in the 

balcony because of the opportunities it provided for 

greater access to the sun and air, particularly for the 

apartment dwellers and their babies (the latter sa- 

fely ensconced in cots and prams), and for creating 

another way of being part of the public life of the town 

or city. Modern medical buildings or sanatoria were 

considered incomplete without extensive balconies, 

verandas or loggias that could be used for sitting in and 

even sleeping in. This too was another feature [red.: of 

modern architecture] that was borrowed from the de- 

sign and structure of the cruise ship or liner, with their 

rows of reclining seats and deckchairs splayed out to 

face the sun, and in Australia and the USA the veranda 

is still called “the deck”. 21 

For modernisterne var de store boligbebyggelser 

drømmen om den perfekte bo-maskine. Som stakkede 

individuelle enheder bestod bygningerne af lejligheder, 

der tilbød alt hvad beboerne havde brug for både ude 

og inde. Der var således ingen reel grund til at bevæge 

sig udenfor privatsfæren. Bebyggelserne var formgive- 

de efter ”demokratiske” principper, hvor alle havde de 

samme fordele – men også de samme ulemper. F.eks. 

havde stuelejlighederne oftest ikke adgang direkte til 

jorden, men måtte nøjes med en altan ligesom de øv- 

rige boliger, mens de, der lå placeret i gavlen af byg- 

geriet, ikke fik gavn af denne situation i kraft af et ekstra 

vindue. Altanerne blev efterhånden som økonomien 

spidsede til stadigt mindre og mange altaner dimensio- 

neres, så der lige akkurat kunne stå et af tidens yndede 

opbevaringsmøbler: en ølkasse! Der var altså langt fra 

Le Corbusiers drøm om den absolutte symbiose mellem 

menneske og natur. Konsekvensen af altanen, som en 

fantastisk tilføjelse til den enkelte bolig, blev da også en 

transaktion af udelivet fra det fælles ”multifunktionelle” 

gård- og gaderum i den traditionelle by til det indivi- 

duelle dvs. privatiserede rum på altanen. De rumlige 

spillerregler for bebyggelsernes sociale liv ændredes 

dermed radikalt. 

typologi.indd 76 30-01-2010 21:44:16

Altanen blev generelt set større og større igennem 

årene: fra borgerhusenes paradebalkon og bankeal- 

tan, mindre opholdsaltaner på funktionalismens etage- 

boliger til nutidens rummelige livsstilsaltaner – der nu er 

så generøse at selv navnet er vokset fra balkon - en 

knopskydning på facaden, en let plade båret af en 

bjælke – til uderum; et selvstændigt rum i boligen, der 

endda har muligheden for at rumme alle de elemen- 

ter der kendes fra boligens indre: udekøkken, udebad, 

udekontor, udeleg, udegym, udesofa, udendørslam- 

per, møbler og tæpper i et design der mimer indemøb- 

lernes materialer og udformning (og ikke blot de tradi- 

tionelle valg som skotlamper og teaktræsbænke) og 

som et sidste skud på stammen fås nu også et udeTV! 

Uderummet (altanen) er i højeste grad blevet et multi- 

funktionelt rum der kræver sin egen behandling, og en 

hel industri er skudt op der servicerer og tilbyder løsnin- 

ger til denne. 

Altanens udseende, og i særdeleshed værnets 

udformning, har altid været præget af tidens stil, smag 

og økonomi: fra klassicismens symmetri med peristyler 

og søjlebårne gesimser, jugendtidens dekorative støbe- 

jernsrækværk, funktionalismens tynde insitu støbte jern- 

beton rammer, mellemkrigsårenes manglende altan 

over systemarkitekturens præfabrikerede elementer til 

nutidens svævende individualistiske glasinddækkede 

altaner. Det er som om arkitekterne efter i en lang år- 

række at have dyrket det rationelle, systematikken og 

lighedstanken netop i årene omkring årtusindskiftet 

bruger altanen som element for at udtrykke ikke blot 

bebyggelsens særkende, men også differentieringen 

af den enkelte lejlighed og beboernes individualitet. 

Facadens formulering bliver en leg og et spil i altanud- 

formning og materialer, og altanen det objekt der 

identificerer bebyggelsen. Et af de første projekter in- 

ternationalt, der virkelig dyrkede dette motiv, var MV- 

RDVs 100WoZoCo fra 1997 og plejehjemmet med de 

mangefarvede glasaltaner inspirerede de danske ny- 

pragmatiske projekter i årene herefter. 

De mest berømmede altaner i det nutidige dan- 

ske boligbyggeri må være Tegnestuen PLOTs altaner 

på Vhuset (2004) i Ørestaden. Her skaber den trekan- 

tede form det størst mulige udhæng fra facaden med 

de mindst mulige slagskyggeproblemer mellem de 

forskudte planer. Typen blev i folkemunde kaldt ”Leo- 

nardo DiCaprio balkonen” (efter James Cameron´s film 

Titanic, 1997) fordi, som arkitekten Bjarke Ingles udtryk- 

ker det ”…it gives the residents the feeling of standing 

at the bow of a ship 30 meters up into the air” 22 . Be- 

byggelsen, der samlet også inkluderer M huset med 

indeliggende altaner og VM Bjerget med terrasserede 

gårdhavehuse, er en tydelig reference til Le Corbusier´s 

Unite d’Habitation i Marseilles (1946-52) til hvilken Steen 

Eiler Rasmussen noterede sig at Le Corbusier´s forkær- 

lighed for at bygge huse på stylter repræsenterede et 

forsøg på at skille arkitekturen fra massen således at 

huset og dets balkoner syntes at ”svæve i luften” 23 . På 

samme måde synes altanerne på Vhuset af leve de- 

res eget liv fjernt fra jordoverfladen, men med deres 

forskudte placeringer skaber de en ny kommunikation 

imellem etagerne, en vertikal gårdhave bebyggelse, 

der skaber forbindelser til naboerne i en radius på 10 

meter. 24 

I Seen from the Window skriver Henri Lefebvre om 

altanen: Therefore, in order to hold this fleeting object 

(red: A rhythm), which is not exactly an object, one 

must at the same time both be inside and out. A bal- 

cony is perfect for the street and it is to this placing in 

perspective (of the street) that we own this marvellous 

invention of balconies and terraces from which we also 

dominate the street and passers-by. For want of these 

you can always be content with a window, as long as 

it does not look onto a dark corner or a dark interior 

courtyard – or onto a forever deserted lawn. 25 

Der er således en klar prioritering i valget af posi- 

tion i forhold til at opleve det liv der passerer forbi lej- 

ligheden – en altan er at foretrække – og helst en der 

vender imod gaden. Netop her er beskueren i den tæt- 

teste kontakt med det liv der udspiller sig, mens besku- 

eren stadig optræder tilbagetrukket, observerende og 

dermed ikke aktivt deltager i livet. Netop distancen gør 

at han er i stand til at se livet der udspiller sig under al- 

tanen, både at se i ordets bogstaveligste forstand, men 

også i den overførte betydning af at kunne forstå. 

typologi 


typologi.indd 77 30-01-2010 21:44:16 

77

The balcony offered not only an opportunity to enliven 

an otherwise flat façade, but to provide possibilities for 

human interaction with the street below. The urban balcony 

became like a box at the opera or theatre, a place 

from which to observe, in turn to be seen. 

Vhuset, Ørestaden 

78 typologi 


Henri Lefebvre 26 

typologi.indd 78 30-01-2010 21:44:16

typologi 


typologi.indd 79 30-01-2010 21:44:17 

79

Terrassen 

Ordet terrasse stammer fra det latinske terra. Der er to 

definitioner af en terrasse: indenfor agrikultur er en ter- 

rasse et dyrket areal på en skråning eller bakke, der er 

nivelleret for lette dyrkning samt forhindre afløb af vand 

og næringsstoffer, mens en terrasse i hortikulturen er det 

udendørs ”indtagede” rum i forbindelse med en byg- 

ning i stueplan. Der er en lang tradition for terrasserede 

landskabelige bygningsværker overalt på kloden fra 

de tidligste pyramider i Egypten, zigguraterne i Meso- 

potamien, de persiske haver, mayaindianernes templer 

og vandingsanlæg, til romerrigets paladser. Denne tra- 

dition fortsatte med at præge den italienske hortikultur 

frem til renæssancen hvor den spredte sig til Frankrig og 

derfra til resten af Europa, som det ses på Fredensborg 

Slots have med dets nyanlagte parterrehave. 

80 typologi 


Terrasser i forbindelse med boligen var tidligere 

hævet i forhold til grundens niveau for at give let ad- 

gang fra en høj stueetage, men med 1960’ernes kæl- 

derløse typehuse, hvor stuegulvet ikke er hævet væ- 

sentligt over terrænet, kom terrassen ned i terrænhøjde. 

Oftest vil en terrasse være befæstede med en form for 

belægning eller naturmateriale eller hævet over jord- 

niveau som en bygget terrasse for eksempel udført i 

træ. Terrassen fungerer ofte som overgangsled imellem 

landskabets bløde materialer – jord og græsser – og 

arkitekturens hårdere belægninger. En terrasse vil typisk 

have et rekreativt formål som afslapning eller spisning 

eller en anden form for udeophold der kræver et fast 

underlag. I modsætning til for eksempel den argentin- 

ske quincha vil den danske terrasse typisk ikke have en 

overdækning, dog bliver det stadigt mere almindeligt 

at have markiser kombineret med varmeblæsere der 

kan forlænge terrassesæsonen langt ind i efteråret. En 

terrasse vil oftest have en vertikal afgrænsning i form 

af en mur/hegn til mindst en side. Såfremt der er mure 

på alle fire sider vil man kalde typen et gårdrum eller 

atrium. Typisk er terrassen et udgangspunkt for en vi- 

suel forbindelse til det omgivende landskab, og derfor 

er denne altid i (delvis) åben forbindelse med kontek- 

sten. 

Taghaven og –terrassen 

Make parts of almost every system usable as roof gar- 

dens. Make these parts flat, perhaps terraced for plan- 

ting, with places to sit and sleep, private places. Place 

the roof gardens at various stories, and always make it 

possible to walk directly out onto the roof garden from 

some lived-in part of the building. 27 

En taghave er en form for terrasse indrettet på top- 

pen af en bygning. Jeg vil ikke skelne mellem tagha- 

ven og -terrassen som type, blot konstatere at den ene 

er oftest skabt ef bløde materialer, sten eller vækster, 

mens den anden typisk skabes af hårde belægninger. 

Oftest er der dog elementer af begge til stede og jeg 

mener derfor at de begge er repræsentanter for den 

samme arkitektoniske, brugsmæssige og betydnings- 

mæssige type. 

I de tidligste kulturer har man sikret sig mod vilde 

dyr ved at bruge bygningernes tagflade til ophold for 

eksempel i landsbyen El Pueblo Zuni i New Mexico 28 , 

mens det i nogle mellemøstlige kulturer var kvinderne 

der opholdt sig på husenes tage, dog under solskærme 

og udhæng) hvor de var beskyttet mod mændenes 

blikke. Babylons hængende haver menes at være en 

form for taghaver, indrettet på søjlebårne terrasser i 

flere etager. 

Efter antikken er taghaverne kun blevet anvendt 

i begrænset omfang, men ved begyndelsen af det ty- 

vende århundrede fremkommer der atter en interesse 

for typen. På verdensudstillingen i Paris i 1868 viste der 

en tilplantet tagterrasse ”natur have” i betonkummer, 

hvilket muligvis var den begivenhed der genintrodu- 

cerede typologien 29 .Tony Garnier begyndte i 1901 

planerne for en utopisk byplan Une Cité Industrielle 30 

til 35.000 mennesker udenfor Lyon. Her er terrasserede 

plateauer en del af den landskabelige bearbejdning 

i de funktionsdelte byområder. Denne utopi danner 

inspirationen for mange af de følgende modernistiske 

byplanprojekter. De franske arkitekter og brødre Augu- 

ste og Gustave Perret opførte i 1904 et lejlighedskom- 

pleks i på Rue Franklin i Paris, der introducerer mange af 

de begreber de senere modernister findyrker bl.a. den 

typologi.indd 80 30-01-2010 21:44:17

armerede jernbeton, den frie plan og taghaven. I 1914 

tegner Frank Lloyd Wright en restaurant i Chicago med 

taghave, og et lignende projekt tegnes af Walter Gro- 

pius til Kølns Werkbund udstilling det samme år. 31 

Herefter er scenen sat for taghavens ”fader” i det 

tyvende århundrede: Le Corbusier, der med de fem 

punkter i Vers une architecture danner skole for en ver- 

densomspændende bevægelse. Andet punkt i hans 

manifest fra 1926 omhandler tagfladen: 

2. The roof gardens. The flat roof demands in 

the first place systematic utilization for domestic pur- 

poses: roof terrace, roof garden. On the other hand, 

the reinforced concrete demands protection against 

changing temperatures. Overactivity on the part of the 

reinforced concrete is prevented by the maintenance 

of a constant humidity on the roof concrete. The roof 

terrace satisfies both demands (a rain- dampened 

layer of sand covered with concrete slabs with lawns 

in the interstices; the earth of the flowerbeds in direct 

contact with the layer of sand). In this way the rain wa- 

ter will flow off extremely slowly. Waste pipes in the in- 

terior of the building. Thus a latent humidity will remain 

continually on the roof skin. The roof gardens will display 

highly luxuriant vegetation. Shrubs and even small trees 

up to 3 or 4 metres tall can be planted. In this way the 

roof garden will become the most favoured place in 

the building. In general, roof gardens mean to a city 

the recovery of all the built- up area. 32 

I Le Corbusiers Villa la Roches fra 1922 indehol- 

der underetagen kun sekundære funktioner – garage, 

chaufførbolig og entré – så der er ikke direkte forbin- 

delse fra boligarealet til det omgivende terræn. I ste- 

det er det en tagterrasse, som overtager den almin- 

delige haves udendørsfunktion 33 , et tema Le Corbusier 

senere bearbejder og forfiner utallige gange. Athene 

charteret fra CIAM kongressen Congrès Internatio- 

nal d’Architecture Moderne i 1933, der blev offentlig- 

gjort af Le Corbusier i en redigeret udgave i 1942, slog 

fast, at byerne voksede og at det øgede afstanden til 

naturen for byens indbyggere med en forværring af 

sundhedstilstanden til følge (ibid, § 16). For at modvirke 

ubehaget og de sundhedsskadelige effekter i den tra- 

fikerede storby skulle der etableres taghaver, så man 

kunne komme på afstand af støjen og forureningen i 

byens travle gader 34 . ”Cafes and places for recreation 

would no longer be that fungus which eats up the pa- 

vements of Paris: they would be transferred to the flat 

roofs, as would be all commerce and luxury kind” 35 . På 

de grønne tagflader kunne beboerne nyde solen og 

dyrke motion og blev dermed modernismens metafor 

for sundhed – fysisk såvel som mentalt. 

Disse tanker inspirerede arkitekter i hele den vest- 

lige verden og Steen Eiler Rasmussen skriver i 1949: Le 

Corbusiers Bolig skulle føles aaben, aaben ud mod Him- 

len og de grønne Træer. Alle mindre Rum samlede sig 

om ét stort Rum, der gik op gennem to Etager, og som 

var helt aaben til den ene side. Denne Loggia var Lej- 

lighedens Have, hvor man kunne sidde i det frie og dog 

være privat, en Have højt oppe i Luften. 36 

Man kan dog sige at netop denne fokus på tag- 

fladen fjerner livet fra det offentlige rum – gaden og 

pladsen – ved at hæve det op og privatisere brugen af 

den specifikke tagflade. Desuden er taghaverne blevet 

beskyldt for at skabe dårlige og usunde boliger, grun- 

det dårligt udførte afvandingsprincipper som skabte 

vandskader og fugtproblemer, men i de senere år har 

nye fokus og byggeteknikker igen gjort det attraktivt at 

indrette uderum på tagfladen. Der er for eksempel kla- 

re bæredygtighedsmæssige fordele ved at beplante 

hele tagfladen, da bygningen således isoleres naturligt 

og både holder bedre på den ønskede varme samt 

afviser uønsket solvarme. Desuden minimeres afløb af 

overfladevand fra bygningen til kloaksystemet med 

ca. 50% ved en korrekt tilplantet tagflade. Tagflader 

har desuden i en årrække været anvendt til placering 

af solcelleanlæg, og forskning viser at tagfladerne, så- 

fremt de males hvide eller lyse, endda kan være med 

til at bremse hullet i ozonlaget! 37 Taghaver kan også 

skabe tiltrængte uderum i tætbebyggede urbane om- 

råder og dermed begrænse yderligere byspredning. 

Såfremt tagterrassen er en have til dyrkning af 

vækster er der behov for et tykt vækstlag, men da det- 

te over en større flade er tungt, bruges ofte store urte- 

potter, plantecontainere eller specielt opbyggede kas- 

ser til træer og buske, som kræver et dybt vækstlag. 

typologi 


typologi.indd 81 30-01-2010 21:44:17 

81

82 typologi 


Kendte taghaver i Danmark er blandt andre Ra- 

diohusets taghaver på Frederiksberg, oprindelig tegnet 

af landskabsarkitekt G.N. Brandt, og taghaverne i Dan- 

marks Nationalbank af arkitekt Arne Jacobsen. Flere 

af den international modernismes boligprojekter i Dan- 

mark brugte taghaven som element såsom ”Strygejer- 

net” af Kay Fisker og C.F. Møller København fra 1932 og 

Villa på Bakkedal af Mogens Lassen i Hellerup fra 1934. 

I de fleste boligbyggerier opført omkring årtusind- 

skiftet er der adgang til en eller anden form for semi- 

privat eller privat tagterrasse, som på Fælledhaven i 

Ørestaden eller Charlottehaven på Østerbro, ligesom 

der indrettes nogle tagterrasser i den eksisterende bo- 

ligmasse typisk når tagetagens pulterkamre indrettes 

til loft-lejligheder. På denne måde er de danske byer 

ved at få en helt ny struktur af udeopholdsrum i højden, 

der visuelt forbinder sig til en helt anden skala end den 

nære: udsigten over byens skyline og den store urbane 

kontekst. 

En anden variation af altanmotivet er den terras- 

serede bebyggelse, hvor de overliggende dæk træk- 

ker sig tilbage og dermed skaber et halvvejs overdæk- 

ket uderum som det blandt andet ses i bebyggelserne 

Vestervang af Friis og Moltke i Århus fra1967-1971 samt 

Farum Midtpunkt af Fællestegnestuen fra 1970-1975 og 

frem til BIGs VM bjerget fra 2008 og det kommende BIG 

House. 

Gaden og blokken 

Gaden er central for de fleste bymæssige boligbebyg- 

gelser, det er her adgangen sker fra, det er her over- 

gangen mellem det urbane liv og det private defineres. 

De fleste boliger vil have en indbygget dualitet afhæn- 

gig af deres placering i forhold til gaden og gården: hi- 

storisk er de prominente rum – stue og dagligstue – pla- 

ceret mod gaden mens de private værelser – køkken, 

soverum og toilet – lå mod gården. En direkte afspejling 

af et samfundsmæssigt ideal hvor de offentlige/repræ- 

sentative/kulturelle (i betydningen sociale og intellektu- 

elle)/maskuline rum lå mod byen, og de private/intime/ 

funktionelle/feminine rum lå mod gården. 

Gaden danner sammen med blokken byens po- 

ché, den struktur der definerer den samlede karakter 

af en bebyggelses udtryk. Der er himmelvid forskel på 

en bolig placeret med en afgrænsning direkte op ved 

en 12 meter small/bred middelaldergade der bugter 

sig frem og den bolig der er placeret tilbagetrukket tre 

meter fra den 23 meter brede boulevard med et ka- 

nalanlæg der afskiller den offentlige sti fra bygningens 

facade. Gadesnittet bliver derfor altid essentielt i be- 

skrivelsen af en bebyggelses samlede karakter. I den 

arabiske kultur var der klare regler for udformningen 

af gaden rummet og den hierarkiske struktur, familiens 

samling omkring en cul-de-sac, men også regler for ga- 

den snit, da en fuldt ladet kamel der defineres som syv 

cubit høj (omtrent 407cm38), for eksempel skulle kunne 

passere under ethvert fremspring på facaden. 39 

Et af de mest betydningsfulde projekter der for- 

tolker gaden og gården er Ildefons Cerdà´s Eixample i 

Barcelona fra 1859. Her lægges der især vægt på ga- 

dens rum. Karreerne har afskårne 45° hjørner der skaber 

pladser ved alle vejkryds. Gårdene var for det meste 

oprindeligt udlagt som arealer til hverdagens fornø- 

denheder, små lapper af asfalt og græs. 

Gaden og blokken har været et tilbagevendende 

tema i boligbyggeriet. I den tidlige modernisme opløses 

karreen fuldstændig og bebyggelserne dannede nu frit- 

stående stænger i landskabet. De havde ikke længere 

en egentlig for- og bagside mod gård og gade, men 

blev primært organiseret gennem en strukturering af 

det omkringliggende landskab. I 1970érne gjorde man 

modsat oprør mod disse de modernistiske bebyggelser 

frit placeret på grønninger, der kritiseres for at skabe 

dårlige betingelser for livet i bebyggelserne. Undersø- 

gelser viste bl.a. at børn havde færre legekammerater 

hvis de boede i højhus 40 , at der var en sammenhæng 

mellem boligens beliggenhed og frekvensen af beboe- 

res psykiske lidelser: jo højere boligen er beliggende på 

husets etager jo flere mentale sygdomme har beboer- 

ne 41 i de Modernistiske boligbebyggelser. Løsningen fra 

arkitekter og planlæggeres side blev at tegne bebyg- 

gelserne efter landsbymodellen med torve, gader og 

gyder. Der blev også draget inspiration fra den arabi- 

ske bymodel med kasbaens intime og fortættede rum 

typologi.indd 82 30-01-2010 21:44:17

som ideal. Mange af Tegnestuen Vandkunstens tidlige 

boligbyggerier arbejder netop med boliggaden som 

motiv, især bebyggelserne Tinggården og Fuglesang- 

park og bofællesskabet Jystrup Savværk er bygget op 

omkring en central gade, et nervecenter, hvor alle bo- 

liger tilknyttes og en dialog kan ske mellem beboerne. 

En simulering af den klassiske romerske by med pladser, 

gader og blokke. 

I disse mini-byer oplevede beboerne større samhø- 

righed og identifikation med bebyggelsen end i højhus- 

bebyggelserne, muligvis fordi de befandt sig tættere 

”ved jorden” og derfor mødte naboerne på en daglig 

basis i uderummet. Den store oliekrise i samme årti og 

den efterfølgende økonomiske regression gjorde også 

gaden og den tætte by attraktiv set ud fra et spørgs- 

mål om organisering og ressourcer, den tætte bebyg- 

gelse muliggjorde et udbygget netværk af offentlige 

transportmidler mv. 

Typen kommer for alvor på mode igen med in- 

spiration fra IBA Berlin 1987, hvor de postmodernistiske 

planlæggere udøver ”Critical Reconstruction” i et for- 

søg på at genskabe en traditionel urbanisme hvor blok- 

ken igen bliver det centrale tema i byudformningen, et 

udtryk for et romantiserende ønske om at vende tilba- 

ge til tiden før især 2. verdenskrig satte sit eftertrykkelige 

aftryk på Berlin 42 . New Urbanism bevægelsen dyrkede 

også den traditionelle urbane typologi som et svar på 

modernismens spredningsproblematikker. 

Pladsen 

Som gaden er pladsen også et hyppigt fortolket motiv 

i uderummets planlægning. De arkitektoniske referen- 

cer svinger alt efter tidens skiftende præferencer: fra 

landsbyens torve i 1970érnes boligprojekter til romer- 

ske pladser under 1980-90érnes postmodernistiske be- 

byggelse, men centralt står altid behovet for et fælles 

mødested for bebyggelsens beboere. Pladsens rum 

er karakteriseret ved at være (delvist) omsluttet enten 

af bygninger eller af andre rumdannende elementer 

f.eks. træer, der skaber et defineret rum for aktiviteter 

og oplevelser. Netop rummets kant er afgørende for 

pladsens succes: her kan en interessant overgangszone 

etableres mellem det private og det offentlige. Plad- 

sens størrelse er selvfølgelig bestemt af funktionen på 

byskala svinger dette betydeligt fra den intime Piazza 

della Repubblica i Rom (7,500 m2 og ca. 100m x 75 m) 

til den kolossale Tiananmen Square (Den Røde Plads) 

i Beijing (440,000 m² og ca. 880m x 500 m). Boligbyg- 

geriets pladser er selvsagt mindre i skala, men også i 

forhold til det funktionelle adskiller de sig fra byens. Lars 

Gemzøe og Jan Gehl beskriver i bogen Nye Byrum 43 

hvorledes de traditionelle pladser er karakteriseret ved 

at have en balance mellem mødested (kommunika- 

tion), markedsplads (handel) og transport (bevægelse. 

Denne tredelte funktionalitet er oftest begrænset i bo- 

ligbebyggelsers pladser, da der oftest ikke, eller i meget 

ringe omfang, finder handel sted i rummene. De bliver 

således rum for kommunikation og bevægelse, som of- 

test er begrænset til de bløde trafikformer, men især til 

ophold og rekreation. 

William Holly Whyte har indgående studeret ophol- 

det på pladser med New York som case 44 . Han beskriver 

at de samme vilkår gør sig gældende for pladser i en 

metropolis som i en mindre by, selvfølgelig på nær den 

høje volumen af potentielle brugere. Whyte definerer 

de bedste pladser som sociale rum, jo flere mennesker 

i par og i grupper – jo mere succesfuld er pladsen (suc- 

ces er i undersøgelsen defineret relativ ift. antallet af 

brugere der opholder sig i rummet). Det der afgør om 

disse brugere tiltrækkes af pladserne er overraskende 

nok ikke gode klimatiske forhold (sol eller skygge), ej 

heller rummenes æstetiske udformning eller deres stør- 

relse. Det der fandtes som den afgørende faktor var 

antallet og tilgængeligheden af ”sitable space”. Der- 

med bliver både primær og sekundære siddepladser 

de vigtigste elementer på en plads succesfuld plads og 

som det meget pragmatisk formuleres: ”People tend to 

sit where there are places to sit” 45 . Undersøgelserne kon- 

kluderer, at den rette mængde siddepladser forholder 

sig i målestokket en lineær fod siddeplads per 30m². 

Nogle eksempler på bebyggelser der arbejder 

med pladsmotivet er Galgebakken, Dianas Have og 

Emaljehaven. De to første er karakteriseret ved at hen- 

vende sig introvert til bebyggelsen om et henholdsvis 

typologi 


typologi.indd 83 30-01-2010 21:44:17 

83

uformelt og formelt pladsrum, mens Emaljehaven åb- 

ner typen op og lægger pladsen netop der hvor be- 

byggelse og by møder hinanden i et inviterende greb, 

der drager offentligheden nærmere og indenfor. 

Parkeringspladsen 

Bygningsreglementet foreskriver at der skal være til- 

strækkelige parkeringsarealer 46 ikke blot til bebyggel- 

sens beboere men også til besøgende, handlede og 

erhvervsdrivende samt at der i særlig grad skal tages 

hensyn til handikap adgang og parkering. Det egen- 

tlige antal parkeringspladser til en bebyggelse fastlæg- 

ges af lokalplanen, byggetilladelsen eller kommunal- 

bestyrelsen, men i gennemsnit har de fleste moderne 

bebyggelser et antal parkeringspladser der er fastlagt 

ud fra en norm på en plads pr. 100 m 2 , såfremt andet 

ikke er fastlagt i en lokalplan eller et kommuneplantil- 

læg. For Ørestad er normtallet for hovedparten af om- 

rådet nedsat til en plads pr. 200 m 2 , men i nogle del- 

områder er normen en plads pr. 100 m 2 . Begrundelsen 

for nedsættelse af normen er, at der er tale om tæt by 

med højklasset kollektiv trafikbetjening. Det er således 

meget individuelt og bero på den enkelte lokalitet. I 

Storkøbenhavn har beboerne ifølge Danmarks Statistik 

gennemsnitligt 0,48 biler per husstand, mens beboere 

i hele Danmark gennemsnitligt har 1,2 biler per hus- 

stand. 

84 typologi 


Parkeringspladsen er dermed et uomgåeligt ele- 

ment når det gælder udfærdigelsen af bebyggelsens 

udearealer. Den kan håndteres på mange måder: fra 

de trafikdifferentierede stisystemer i Galgebakken, hvor 

al parkering foregår udenfor bebyggelsen og alt indre 

bevægelse er til fods og på cykel og til Fredensborg 

Terrasserne hvor man parkerer direkte udenfor den 

enkelte bolig. Alene parkeringspladsens udformning 

kan give et praj om bebyggelses samlede disposition, 

offentligheds-privatisme balance og sociale liv. 

Et af de mere interessante løsninger er VMbjerget 

af BIG/PLOT i Ørestaden der kombinerer parkeringshu- 

set med gårdhavelejligheder på toppen, der enten 

kan tolkes som en nytænkende typologi i byens rum el- 

ler det rendyrkede forstadsmiljø sat på højkant, en sam- 

menligning som projektets arkitekter anvender. 

By-SUK! 

”Hovedstaden er blevet overtaget af folk, der nok 

sværmer for en romantisk Woody Allen-forestilling om 

at leve i storbyen, men i praksis kun kan holde ud at bo 

på en villavej, hvis normer de derfor har taget med sig 

til byen i en grad, så København i dag er et kæmpe- 

mæssigt parcelhuskvarter på højkant.” 

Gårdrummet 

Søren Ulrik Thomsen 47 

Ordet gård er beslægtet med gærde. Gårdens struk- 

tur er som sådan uløseligt forbundet med dets rumlige 

afgrænsning – muren – og den dialektik der foregår 

mellem det indre og det ydre, mellem gade og gård, 

mellem det indtagede og det vilde, mellem det private 

og det offentlige. 

Gårdrummets oprindelse menes at være en åb- 

ning i urhytternes tage hvor røgen fra bålstedet kunne 

trækkes ud. Denne åbning er gennem årene udvidet 

indtil et egentligt uderum omgivet af et lukket areal, of- 

test er det afgrænset af bygninger på alle fire sider eller 

defineret af mure eller kolonader. I de fleste kulturer i 

verden har man dyrket gårdrummets motiv i stører eller 

mindre skala, fra de tidligste bydannelse fra 3000 fvt. 

i Babylonien til de kinesiske siheyuan og tulou bebyg- 

gelser, hvor flere familiers enkelte huse eller lejligheder 

samler sig om et indre gårdrum og lukker sig mod det 

omgivende landskab eller by. I mange kulturer har man 

opereret med en række af gårdrum der definerede stø- 

rer og mindre grader af offentlighed og private zoner. 

Arbejdere og handlende blev lukket ind i en ydre gård, 

gæster blev formelt modtaget og underholdt i den an- 

den og mens det tredje indre gårdrum var forbeholdt 

familiens nære liv. Under varme klimatiske forhold har 

boligens gårdrum desuden en ventilerede funktion ud- 

over de mere funktionelle såsom afskærmningen af pri- 

vatliv, som lyskilde og sikkerhedsforanstaltning. 

typologi.indd 84 30-01-2010 21:44:17

Der kan generelt skelnes mellem to former for går- 

drum, der ikke blot er et spørgsmål om skalaforhold, 

men i ligeså høj grad et spørgsmål om den arkitekto- 

niske ide og formulering: Det åbne gårdrum, en flade 

omgivet af en række selvstændige bygninger og ”him- 

melhullet”, en åbning i en enkelt bygning. Man har i 

Danmark ikke den store tradition for himmelhuller/light- 

wells, da den bebyggelsesmæssige tæthed ikke har 

været så høj som i de kinesiske og arabiske kulturer, og 

de klimatiske forhold er væsentligt anderledes end de 

subtropiske og tropiske. 

På engelske er ordet court, fra det franske curt og 

latinske cohors, der betyder ”lukket gård” og associe- 

ret med curiaen ”der hvor folket mødtes” som husede 

senatet i det gamle Rom. I den romerske kultur var der 

næsten altid et gårdrum i forbindelse med en bygning, 

fra den private villa, over insuleaens fælles uderum til 

offentlige bygningskompleksers store samlingsstæder. 

Det centrale uoverdækkede område i en romersk bo- 

lig var et atrium, hvilket man i dag ville betegne som et 

glasoverdækket areal, omgivet af en skyggende co- 

lonade, der skabte en overgangszone mellem ude og 

inde, hvilket senere dannede inspirationen for kloster- 

gangene og den overdækkede portico, et yndet klas- 

sicistisk motiv. Den engelske court udviklede sig også til 

walled gardens haver primært beliggende i forbindelse 

med herregårde, hvor der grundet de omkransende 

mure skabtes et forbedret mikroklima og dermed et 

højere produktionsgrundlag for grøntsager og frugt. 48 

I den arabiske verden var gårdrummene ofte de 

eneste steder kvinderne kunne opholde sig uforstyrret 

eller observeret af mænd. Her spillede gårdrummet 

sahn en central rolle i arkitekturen ikke blot indenfor 

boligen men også som model for organiseringen af et 

større byområde i cul-de-sacs og grupperinger omkring 

gårddannelser. Det mauriske palads Alhambra i Gra- 

nada viser med tydelighed, hvordan de forfinede rum- 

ligheder, skabt af de persiske bygherrer fra 1300 tallet 

og frem, har påvirket den lokale byggeskik ikke blot i 

den omgivende by, men også i en hel region. 49 

I Danmark er ur-gård-motivet muligvis den traditio- 

nelle firlængede bondegård, der består af en længe 

til beboelse, og tre længer til kreaturer og opbevaring 

omkring en lukket gård med en port. Typen er inspi- 

reret af herremændenes fornemme gårde og fæst- 

ningsværker og bliver udbredt fra 1500tallet især på 

Sjælland, Fyn og i Østjylland. Gården var oftest belagt 

med pigsten for at modsvare det store daglige slid og 

indeholdt både brønd og mødding, men havde ikke 

den store rekreative karakter: gårdspladsen var et ar- 

bejdsrum, mens prydhaven på stuehusets bagside blev 

brugt til ophold. Denne typologi, der danner en fysisk 

sluttet ramme om et familie- og arbejdsfællesskab ef- 

terfulgte en langt mere kollektiv organisering af rummet 

mellem boligerne. Den ”oprindelige” danske landsby 

bestod af en samling af gårde og huse i sluttet gruppe, 

der som bebyggelsesform var resursebesparende med 

hensyn til fx vej- og hegnsanlæg og fungerede i kraft 

af jordfællesskabet tillige som samfundets sociale ba- 

sisenhed. Disse landsbyer organiseredes som fortebyer 

(samme ordstamme som fortov), hvilket betyder gade, 

og henviser til den udyrkede jord, der lå mellem går- 

dene i landsbyerne. Alle medlemmer af bylavet havde 

fælles ejendomsret til forten og dermed lige ret til at 

udnytte den. Forten måtte ikke bebygges uden særlig 

tilladelse fra bylavet; den brugtes fx til tøjring af unge 

kreaturer. Med en gennemsnitsstørrelse på ti gårde på 

landsplan varierede landsbystørrelsen fra tre gårde til 

undtagelsesvis over 40. Som led i landboreformerne fra 

sidste halvdel af 1700-tallet ophævedes landsbyernes 

jordfællesskab ved udskiftning. Hver gård fik sin egen 

jord, og jordfordelingen lettedes ved udflytning af en 

del af landsbyens gårde. Som resultat af dette og af 

landbrugets vækst anlagdes mange gårde og huse i 

det åbne land, og den nye spredte bebyggelse blev 

karakteristisk for det danske landskab 50 . Hermed bliver 

bondegårdens gårdrum det centrale offentlige ude- 

rum for de fleste danskeres hverdag, et semiprivat rum, 

der klart afgrænses mod den omgivende kontekst. 

Denne indre/ydre strukturering af rummet genta- 

ges som byerne befolkes i gadenet med karreer og 

indeliggende privatiserede gårdrum. Gennem årene 

efterhånden som byen fortættedes voksede dette sy- 

stem af gårdrum og differentieredes til en arkitektonisk 

socioøkonomisk struktur, hvor hver families placering i 

byens hierarki kunne aflæses i boligens beliggenhed in- 

typologi 


typologi.indd 85 30-01-2010 21:44:17 

85

ProEixample, Barcelona 

86 typologi 


typologi.indd 86 30-01-2010 21:44:20

denfor gården: de velhavende familier mod gaden og 

de fattige og husdyrene i tredje eller endda fjerde bag- 

gård. De meget tætte og trange gårdrum blev brugt til 

alle dagligdagens opgaver og fornødenheder fra toi- 

letbesøg til husdyrhold og udviklede sig i midten af det 

nittende århundrede til slumlignende forhold der havde 

store sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen, 

således skyldes blandt andet disse forhold de katastro- 

fale epidemier af pest, kolera og tyfus. Gårdrummet 

bliver udråbt til ”synderen”, og i bestræbelserne på at 

bygge sunde boliger inspireret af den engelske garden 

city movement blev gårdrummene større og større så- 

ledes at mere lys kunne komme ned og ”sanitære” de 

trange rum indtil det afgrænsede gårdrum helt oplø- 

stes til fordel for stænger i landskabet. 

I de danske boligbebyggelser optræder gårdrum- 

met typisk i to skalaer: det åbne gårdrum i forbindelse 

med by-karreernes uderum og i den mindre skala i pri- 

vate tæt-lav kæde og rækkehuse. Nogle af de bedst 

kendte private gårdhavehuse i Danmark er tegnet af 

Jørn Utzon, der også er inspireret af gårdene i den ara- 

biske og kinesiske verden. Hans arbejde med gårdhuset 

som en arketype, der både danner rammen om den 

enkelte families liv – en ramme indenfor hvilken fami- 

lien frit kan udfolde sig – og som et organiseringsprincip 

for den samlede bebyggelse, en tydelig markering af 

fællesskabets rum og grænser. De offentlige gårdrum 

har meget varierende karakter: fra intime, selvgroede 

baggårde på Christianshavn, til storgårdene Classens- 

gård og Solgården, inklusiv BIGs forslag til Kløvermarken 

”Den Kinesiske Mur”, til de moderne gårdrum i byens 

nye kvarterer for eksempel på Sluseholmen og i Øresta- 

den. Fælles for disse nye gårdrum er at de oftest åbner 

det semiprivate indre rum op for offentligheden, der 

anlægges stisystemer og rekreative arealer der bruges 

af og forbinder et større opland udenfor bebyggelsens 

grænser og dermed udfordres det traditionelt låste for- 

hold mellem offentligt og privat: mens det private liv i 

stigende grad flyttes ud i det offentlige rum, ja så flytter 

det offentlige liv ind i det private rum. Rummene tilby- 

der ofte en aktivitet eller event som hovedattraktion – 

basketbane, legeplads, motionsudstyr, grillplads mv. og 

bliver dermed et semi-offentligt alternativt til den omgi- 

vende by. Rummet bliver flydende og inddrager byen, 

det knytter sig på en serie af rum frem for at forholde 

sig isoleret til den enkelte bebyggelse. Dette stiller nye 

krav til den arkitektoniske udformningen af rummene 

og deres funktioner: ofte må gårdrummene ”specia- 

lisere” sig og tilbyde noget unik for netop at tiltrække 

udefrakommende (såvel som egne) brugere. Det er 

således en styrke for den samlede bydel at der dannes 

nye netværk på tværs af blokken, men for så vidt som 

strømmen af potentielle brugere er konstant må dette 

nye bevægelsesmønster også have en konsekvens for 

gadens rum, der, som det ses i Sluseholmen eller ved 

Emaljehaven i Nordvest, ligger tomme hen. 

Endnu der ikke mange projekter der ’offentliggør’ 

karreerne i den tætte middelalderby eller på brokvar- 

tererne (enkelte karreer på Chrisitanshavn er delvist 

åbne og Skydebaneparken på Vesterbro omkranses af 

private arealer), men internationalt ses meget spæn- 

dende nyfortolkninger af dialogen mellem gård og 

gade i den eksisterende tætte by for eksempel i de 

berlinske Höfe eller genåbningerne af gårdene i Barce- 

lonas Eixample. 

Overordnet kan det siges at de danske gårdrum 

har bevæget sig frem og tilbage mellem to poler 

gennem tiden: mellem det funktionelle hverdagslivs 

nødvendige rum og de æstetiske sanselige haverum. 

Gårdrummets design følger nøje de tendenser der er 

aktuelle indenfor haveplanlægningen og – moden. 

De tidligste gårdrum i karrebyen havde udelukkende 

funktionelle elementer: opbevaring af kul, stalde til hus- 

dyr, udedas og tørrestativer. Her påtænkes boliger for 

folket og ikke de velhavendes kvarterer for eksempel i 

Frederiksstaden eller på Charlottenborg, hvor der blev 

anlagt parklignende anlæg inde i gårdrummene. Om- 

kring 1860 begyndte de første parklignede gårdrum at 

blive opført med elementer fra havekunsten: en central 

græsplæne, pergolaer omkring stisystemerne, brede 

rabatter med stauder og enårige planter, enkelte de- 

korative elementer såsom skulpturer og bænke til op- 

hold, men også med plads til de dagligdags funktioner 

såsom cykelparkering, tørring af tøj m.v. En art engelsk 

park-country-garden midt i karreen. Senere nedlæg- 

ges mange af disse have-gårdrum for at omdannes til 

typologi 


typologi.indd 87 30-01-2010 21:44:23 

87

parkingspladser efterhånden som bilen gør sit indtog i 

byen. Efterhånden som de modernistiske tanker vinder 

indpas simplificeres gårdrummene: plantevalget be- 

grænses til nogle få typer, bortset fra visse særlige ek- 

sempler for eksempel C. Th. Sørensens meget varierede 

beplatningsplan for Dronningegårdens ”private” bag- 

side mod Kronprinsessegade. Forskellen til det klassiske 

romantiske staudebed er her dog at de enkelte planter 

samles i store grupper og udstilles i en stram komposi- 

tion frem for et idylliseret naturligt billede. 

88 typologi 


Naturen er således tæmmet og kontrolleret i 

modernismens havekunst. Op gennem 1960erne og 

70erne fortsætter denne forenkling af de sanselige op- 

levelser, da gårdrummene primært bliver stedsegrønne 

og nemme at vedligeholde, en tendens der ligeledes 

ses i forstaden, hvor kvindernes indtog på arbejdsmar- 

kedet betyder taks og tuja i de private haver i stedet for 

tidskrævende roser og kartofler. Med 1980ernes byfor- 

nyelse kommer gårdrummet som oplevelsessted atter 

på dagsordenen. I København har projektet Grønne 

Gårde siden 1969 i samarbejde med beboerne om- 

dannet 12-15 eksisterende gårdrum om året, ofte ved 

sammen sammenslåning med naboejendommens – 

en såkaldt gårdrydning. Etableringen betales af det 

offentlige mens vedligeholdelsen påligger de enkelte 

ejendomme. 

Kommunalbestyrelsen kan for flere ejendomme 

træffe beslutning om tilvejebringelse af fælles friarealer 

og fælleslokaler i friarealet, herunder for ejendomme, 

der ikke indeholder beboelse, når det er nødvendigt 

for at tilvejebringe tilfredsstillende opholdsarealer samt 

sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne arealer. 

Beslutningen efter 1. pkt. kan omfatte nedrivning af be- 

byggelse. 51 

Tilfredsstillende udendørs opholdsarealer forud- 

sætter, ifølge loven at der er ”rimelige opholds- og ak- 

tivitetsmuligheder for beboerne, og at arealerne bl.a. 

gennem beplantning er gjort egnede til ophold”. Det 

er interessant at det således er et offentligt anliggende 

at tilbyde muligheder for aktiviteter såvel som ophold 

på de private arealer, en forpligtigelse der klart afspej- 

ler det danske velfærdssamfunds værdinormer, og som 

kan synes utænkelig i andre kulturer som for eksempel 

den amerikanske eller arabiske. 

I tiden omkring årtusindskiftet ses to bevægelser 

indenfor gårdrummenes planlægning: det første er 

de åbne gårde som beskrevet i det forrige afsnit. Den 

anden retning er en landskabelig bearbejdning af 

rummene som et levende rumligt ”kunstværk”. Inter- 

nationalt er havearkitekten Piet Oudolf en af forgangs- 

mændene indenfor denne retning: en sammensmelt- 

ning af et ”naturligt” græs landskab med staudehaven 

i store brogede tæpper 52 . Danske foregangsmænd for 

denne bevægelse er landskabsarkitekten Stig Lennart 

Anderson, Charlottehaven, og Torben Schønherr, Hav- 

neholm og Tuborg Syd, der begge arbejder med går- 

drum som ”skuetæpper” af stiliserede landskaber, som 

i plantevalg og materialer refererer til en ”oprindelig” 

natur men underlagt et meget kontrolleret komposito- 

risk formsprog. Elementerne er typiske vejende græsser, 

duftende mørke fyrtræer, tommer eller vandfyldte pyt- 

ter, vindens riven i kunstige tørresnore og farveklatter 

fra engblomster i flor. En fænomenologisk sansning i tid 

og rum af rummets elementer. Stig Lennart Anderson 

opsummerer tendensen i sin beskrivelse af Charlotteha- 

ven: “It is an urban park: The outside is about the sens- 

uous experience not functional requirements. It is to be 

experienced over time”. 53 

Grønningen 

Grønningen tager sit udgangspunkt i den klassiske lands- 

bymodel og i havekunstens rumligheder. Udviklingen 

af typen er meget lige den udvikling der var foregået 

indenfor havekunsten fra de strukturerede og sluttede 

renæssance og barok haver til de engelske pittoreske 

haver og her blev et vigtigt element i bebyggelsespla- 

nens rum den samlende grønning – græsfladen. Denne 

er formegentlig en fortolkning fra den engelske lawn- 

tradition - et stort pastoralt landskab der sammenknyt- 

tede det intime haverum med den omgivende natur 

- eller ”the village green”, et græsningsareal midt i den 

traditionelle engelske landsby meget lig den danske 

typologi.indd 88 30-01-2010 21:44:23 

forte.

De nye boligbebyggelser skulle opbygges efter 

Garden City modellen, hvor den traditionelle landsbys 

dimensioner, organisering og ikke mindst nærheden 

til haver og grønne arealer var idealet. Fordelen ved 

dette var desuden, at mange af de nye beboere op- 

rindeligt kom fra landet og derfor var bekendt med det 

rumlige formsprog og brugsmønstrene i denne type be- 

byggelser. De blev indrettet som mini-samfund omkring 

landsbygader med torv, pladser og haver. Bygningerne 

skulle stå længere fra hinanden end i den trange by, så 

man fik gavn af solens stråler både inde og ude og så 

jorden mellem husene kunne bruges til små nyttehaver 

og lignende. I Danmark er Lægeforeningens Boliger 

et af de første eksempler på denne stil. Den interna- 

tionale modernisme tager disse tanker til sig, men først 

med Corbusier´s Villa Savoye fra 1929 er den ”grønne 

præsenterbakke” for alvor sat i centrum. Typologien 

adopteres hurtigt indenfor lejlighedsbyggeriet og bli- 

ver den centrale struktureringsform for uderummene i 

årene fremover. 

Den klassiske by var planlagt med sluttede karréer 

og punktvise grønne parker, et meget klart defineret 

rum, hvor grænsen mellem natur og kultur, mellem det 

bebyggede og landskabet var trukket skarpt op. Med 

modernismen flyttedes idealet om det gode boligliv fra 

den tætte introverte by mod den åbne bylandskab. Ef- 

terhånden opløses karrene fuldstændig og bebyggel- 

serne dannede nu stænger eller punkter i landskabet, 

men organiseres gennem en strukturering af det om- 

kringliggende landskab. Byen sås som en maskine, der 

kunne optimeres ved at adskille de forskellige funktio- 

ner, således at forretninger, virksomheder, kulturtilbud 

og boliger blev skilt ad i hver deres zoner. Imellem disse 

bredte sig store pastorale landskaber, grønninger med 

søer og spredte beplantninger der skabte perspektiv 

i det naturbillede, man kunne opleve fra lejlighedens 

panoramavinduer og altaner. 

Grønningen i den danske sammenhæng ses for 

eksempel i de to meget fine bebyggelser Bakkehusene 

af Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen fra 1922 og Søn- 

dergårdsparken af Hoff og Windinge fra 1950. Fælles 

for disse rum er at de er udlagt som et større landskabe- 

ligt træk der kan rumme mange aktiviteter og funktio- 

ner for beboerne. En undersøgelse, foretaget et par år 

efter opførslen af Kaare Svalastoga, daværende pro- 

fessor i sociologi ved Københavns Universitet, påviste at 

grønningen i Søndergårdsparken ikke fungerede som 

det sociale mødested den var tænkt som – tværtimod 

virkede den som en barriere mellem bebyggelsens to 

sider. 54 

Grønningens planlægningsmæssige idealer skab- 

te grundlaget de fleste boligbyggerier frem til først i 

1970erne. Her gik det op for arkitektstanden, at noget 

var galt. Drømmen om landskabet som forløser holdt 

ikke: den grønne flades æstetik kunne ikke alene løse 

alle beboernes problemer – tværtimod var bebyggel- 

sens typologi med til at skabe nogle nye udfordringer 

bl.a. en række klimatiske problemer, der endda for- 

stærkedes af de særlige under danske vejrforhold med 

koldere temperatur, megen regn og vestenvinde. I det 

midteuropæiske fastlandsklima, hvor de fleste af Mo- 

dernismens første og modelskabende byggerier lå, var 

det mindre problematisk med skygge på udearealerne 

– her var det ligefrem en nødvendighed i de varme 

somre at søge skygge for at kunne opholde sig uden- 

for, men under de danske forhold betød bygningernes 

lange slagskygger, at rummene ikke var behagelige at 

opholde sig i. Dette problem opstod ikke i de enkelte 

projekter, hvor der var plads nok til at orientere bygnin- 

gen som en stang i øst-vest aksen med uderummene 

på en grønning placeret mod syd. Men oftest var dette 

ikke muligt, og da man desuden ønskede at optimere 

hvert enkelt byggefelt og derved få plads til at mange 

boliger som muligt, opførte man bebyggelserne så tæt 

på hinanden som muligt, efter den regel at slagskyg- 

gen for det første hus blev bestemmende for hvor det 

næste kunne begynde. Dette var hensigtsmæssigt for 

bygningerne og de enkelte lejligheder, men betød i 

praksis at store dele af uderummene altid lå i skygge og 

derfor ikke blev benyttet. Desuden var bygningernes 

højde med til at fange vinden, sende den mod jorden 

og accelerere dens hastighed – målinger viste ligefrem 

at vinden kunne være tre til fire gange så kraftige ved 

foden af et højt hus som på taget. I de værste eksem- 

pler kom det så vidt, at man måtte låse bebyggelsernes 

hoveddøre for at forhindre at vinden blæste dem op 

typologi 


typologi.indd 89 30-01-2010 21:44:23 

89

Opnæsgård, Hørsholm 

90 typologi 


typologi.indd 90 30-01-2010 21:44:23

og i stykker og opføre læhegn rundt om sandkasserne, 

for at vinden ikke blæste sandet – og børnene - ud. 

Erik Nygaard skriver: Faktisk viser Milestædet me- 

get klart, hvad der er galt med Le Corbusiers idé om 

bolighøjhuset. Man får ganske vist store friarealer, men 

de bruges næsten ikke til noget. Til gengæld får man 

meget dårlige friarealer ved boligen, det blæser næ- 

sten altid ved foden af et højhus, og som regel skal der 

skaffes plads til en masse biler. Det kan man leve med, 

der hvor højhuset er et tilbud til folk, der har ressourcer 

nok til selv at kunne vælge hvor og hvordan de vil bo, 

som på Bellahøj. Men Milestædet er beregnet på men- 

nesker med almindelige eller små indkomster, og de 

har ingen valgfrihed på boligmarkedet. 55 

Grønningen mangler ofte rumlige holdepunkter i 

form af nichedannelser, skærme eller beplantning, der 

kan skabe naturlige opholdssteder på fladen. Grønnin- 

gen kan derfor – i yderste tilfælde - måske endda ses 

som en parallel til Benthams panoptiske fængselsarki- 

tektur. Frederik Tygstrup beskriver den mentale virkning 

således: Fangen er bestandig overvåget og dermed 

overladt til at overvåge sig selv, se sig selv udefra, med 

den samfundsmæssige magts øjne. Hermed ændrer 

magtens funktionsmåde afgørende karakter: den vir- 

ker ikke længere blot uden på individet, som vold mod 

den konkrete krop, men er nu også inden i individet, 

som et bestandigt pres på bevidstheden. 56 

På samme måde er grønningens bruger bestandig 

er overvåget af usynlige øjne fra lejlighedens vinduer 

og ønsker derfor ikke at opholde sig på fladen. Richard 

Sennett noterede sig om åbne kontorlandskaber, at de 

skaber selvkontrol og mindsker interaktion mellem de 

ansatte: ”Human beings need to have some distance 

from intimate observation by others to feel sociable. 

Increase intimate contact and you decrease sociabi- 

lity.” 57 

Det samme kan siges at gælde for beboernes op- 

førsel på grønningens åbne landskab. Problemet på 

disse arealer er det manglende ejerskab over området, 

eller den manglende grænse. Før en fysisk grænse er 

etableret, kan man ikke opnå et psykisk ejerskab over 

et område og dermed føle sig ansvarlig for at liv der 

foregår på arealet og dets pleje. De store åbne Mo- 

dernistiske grønninger har typisk ikke nogen definerede 

grænser, det er op til den enkelte selv at placere sig på 

fladen. Grønningens muligheder udnyttes ofte ikke da 

den store flade ikke er programmeret til forskellige typer 

aktiviteter eller inviterer til ophold, som i kanten af plæ- 

nen, langs med hegnet eller buskene hvor brugeren har 

et fysisk rummeligt holdepunkt for opholdet. Problemet 

er, at menneskets psykiske opfattelse af rum betyder, 

at det gerne vil have en fysisk grænse at forholde sig 

til: som det gamle ordsprog siger ”at have ryggen mod 

muren”. Hvis man som beboer skal opholde sig på en 

grønning, føler man sig overvåget af de andre i lejlighe- 

derne, der er intet der skærmer og beskytter beboeren 

midt på græsplænen. Kanten er derimod der, hvor li- 

vet leves: kanten er tryg og brugeren har et glimrende 

overblik over hvem der kommer og går. 

Der har derfor været meget kritik af grønningen 

som element, da grønningen har den (tilsyneladende 

utilsigtede?) bagdel at den adskiller mere end den 

samler. Asger Jorn skriver i 1945: ”Menneskets élemen- 

tære glæde er ikke ”sol, luft og grønne træer”, men 

muligheden for at kunne opbygge, udnytte og forbru- 

ge sin skabende kraft og evne til gavn og glæde for sig 

selv og sine omgivelser. Dette forudsætter at han faar 

det fulde udbytte af sit arbejde, mad, klæder, hus, luft 

og i stedet for en æstetisk nydelse af grønne trætoppe 

i fugleperspektiv fra 50. etage et aktivt forhold til natu- 

ren, og det kræver at han som en fri mand uhindret kan 

være med til at sætte sit præg paa sine omgivelser, at 

forme dem efter sit behov, ogsaa arkitekturen, om han 

øskner det.” 58 

På trods af at landskabet umiddelbart er lige uden- 

for altandøren, skal den typiske beboer gå meget langt 

fra lejlighedens indre, i enkelte bebyggelser op til 400 

meter 59 , via elevatorer, ad trapperum, gange, parke- 

ringspladser og stisystemer for at nå til det grønne areal. 

I realiteten kræver det meget planlægning og vilje at 

bevæge sig udenfor i det grønne, så derfor synes det 

oftest lettere at blive inde eller på altanen. Grønningen 

må således sige at skabe en vue over bebyggelsen, at 

åbne op for det storladne landskab og skabe luft, men 

i det daglige liv bruges den, som tidligere undersøgel- 

ser 60 har vist, i meget ringe grad. 

typologi 


typologi.indd 91 30-01-2010 21:44:24 

91

Den ubrudte flade – det uendelige og 

det foldede landskab 

En afart af grønningen er den ubrudte flade der frem- 

kommer i to versioner: en horisontal og en vertikal. Den 

horisontale er et ubrudt landskab i jordniveau hvor 

bygningen står” på stylter” for at minimere kontakten 

med jorden. Denne type kendes fra den klassiske mo- 

dernisme, der som Steen Eiler Rasmussen beskrev det, 

gør at bygningen synes at svæve i luften og derved 

fjerner arkitekturen fra sin masse 61 i et forsøg på et fy- 

sisk og historisk ”tabula rasa” 62 . Claus Bech-Danielsen 

har senere set dette som et tidligt svar på en økologisk 

overvejelse, hvor plante- og dyreliv kunne fortsætte 

uforstyrret under de lette bygninger 63 . Mest kendt er nok 

Corbusiers forskellige Unité d’Habitation huse, der dan- 

nede skole for utallige projekter efterfølgende. Under 

danske forhold er to nyere projekter inspireret af dette, 

men med meget forskellige ideologiske tilgangsvinkler 

og arkitektoniske formuleringer: V huset af PLOT og det 

ikke opførte BOASE projekt af BOASE/Force4. V huset 

lader landskabet flyde under bygningen, så der opnås 

en visuel kontakt mellem grønningen og ”gårdrum- 

met”. Rummet er udnyttet til en sænket minigolfbane 

med kunstgræs, da meget lidt som bekendt kan gro i 

skyggen, men åbningen er i praksis med til at skabe en 

tunneleffekt, hvor vind suges ind mellem bygningerne 

og accelererer turbulensen. Man har søgt at afhjælpe 

dette ved efterfølgende at plante træer i gårdrummets 

to ender. Den ubrudte flade bliver i Vhuset til en ubrugt 

flade, et koldt, skyggefuldt og vindomsust indenmands- 

land. Ideen bag BOASE var at placere studenterboliger 

hævet oven på en forurenet grund, hvor der plantedes 

forskellige rensende vækster. Når byggegrunden var 

oprenset kunne huset atter ”få fodfæste” på jorden og 

en offentlige gadefacade kunne etableres langs be- 

byggelsen. 

92 typologi 


En videreudvikling af den ubrudte flade er det 

hævede eller foldede landskab, der med den såkaldte 

”folding architecture” i begyndelsen af 1990érne inspi- 

reredes af Gilles Deleuze, og ønsket om heterogenitet 

i opposition til dekonstruktivismens ønsker om modsæt- 

ning og opbrud. 

Greg Lynn har beskrevet det således: … whereas 

Deconstructionist Architecture operates with “a logic of 

conflict and contradiction,” Folding Architecture fore- 

grounds “a more fluid logic of connectivity”… If there 

is a single effect produced in architecture by folding, it 

will be the ability to integrate unrelated elements within 

a new continuous mixture. 64 

Foldningen beskrives af Malene Busk som et typisk 

barokt træk: Verdens bevægelse som en bestandig 

foldning: verdens måde at verdne på ifølge barokken 

er at folde og folde og folde … Barokkens sans for uen- 

deligheden udtrykker sig som foldninger, der i princip- 

pet skal fortsættes i det uendelige. Foldningen er en 

måde at skabe differentieringer på, sætte skel og gøre 

forskel, lave distinktioner i et stof, der stadigt er ét uad- 

skilleligt hele. 65 

Udviklingen af folding architecture kobles sammen 

den digitale virkelighed, der pludselig åbner sig for ar- 

kitekterne: nu er det muligt af skabe uendelige struktu- 

rerer der både morpher og wrapper: ude folder ind og 

oppe glider ned. Dermed bliver det foldede landskab 

et billede på den moderne strøm af viden og indtryk , 

der præger byen. Et flydende netværk af rum der over- 

lapper og sammensmelter. 

Et af de store ikoner inden for denne bevægelse 

bliver Rem Koolhass og den hollandske nypragmatis- 

me, der bruger det foldede landskab, både det indre 

som ydre, som et symbol på den nye tid, på forbin- 

delser mellem rum, tid og sted, mellem skalaspring på 

alle niveauer: byens udendørs plads folder sig op og 

bliver til en rampe, der bevæger sig ind i huset, bliver 

til en væg, der folder ned og bliver til en bænk osv 66 . 

Her tages tråden op fra renæssancens rum der også 

beskæftigede sig med det uendelige rum, hvor det 

uendelige repræsenteres af perspektiviske horisonter 

og fjernpunkter, mens det uendelige i modernismens 

rum bliver ubegrænset og repræsenteres af flader og 

volumeners ekspansion. 67 

Lars Marcussen beskriver denne arkitektur dette 

som et nyt paradigme, sammenknyttet med internet- 

tets opståen der skaber en flydende rumopfattelse, 

typologi.indd 92 30-01-2010 21:44:24

men i lige så høj grad en flydende opfattelse af sel- 

vet og mulighederne i rummet. Rummet opstår som 

et topologisk kort, der eliminerer orientering i rummet, 

ophæver tyngdeloven og placerer kroppen i et vek- 

torfelt 68 . I 1990érne og start 2000érne sås et utal af pro- 

jekter der i forskellige skala arbejdede med dette tema, 

og i sær med at merge bygning og by eller landskab: 

tilbygningen til Ordrupgård, SEB Banks hovedsæde på 

Kalvebod Brygge, RealDania huset på Bryghusgrun- 

den, Magneten i Malmø og Høje Torv på toppen af 

Magasin. 

I mange sammenhænge er denne foldning efter- 

hånden blevet nærmest synonymt med samtidens arki- 

tektur og dermed en kliche som for eksempel i bebyg- 

gelsen 8/BIG House i Ørestad Syd, hvor terrænet hæves 

op i 12 etagers højde som et loop der ”tillader byens so- 

ciale liv at invadere højderne” 69 . Foldningen bliver her- 

med billedet på en bebyggelse i sammenhæng med 

den omgivende natur og kultur, en sammensmeltning 

og by og landskab, offentligt og privat, men reelt må 

man stille spørgsmål ved om den ønskede effekt kan 

opnås, eller bebyggelsen vil lide samme skæbne som 

mange af de sturkturalistiske byggerier fra 1970érne, 

der også løftede fodgængerne op fra jordens niveau, 

og dermed endte med at dræbe det offentlige liv i be- 

byggelserne. 

Det kan dermed diskuteres om ikonet græs på tag 

refererer til en barok uendelighed – et udslag af mo- 

dernitet og internettets påvirkning af vores forståelses- 

ramme i 4D rum og tid, en økologisk bæredygtig hen- 

syntagen til uderummenes interaktion med et naturligt 

kredsløb, en reference til Le Corbusier som pater familia 

architecturum eller om ikonet blot er udslag af et arki- 

tektonisk modelune, der ikke fungerer i praksis. 

Afrunding 

Jeg har i dette kapitel beskrevet uderummets elemen- 

ter og typer og hvorledes de kan karakteriseres i forhold 

til begreberne ude-ind, kontekst, grænse og grundrum. 

Det kan udledes, at især forholdet mellem grænse og 

kontekst er under forandring i samtidens arkitektur. Den- 

ne tendens begynder ved den modernistiske arkitekturs 

opløsning af den faste ude-inde relation og eskaleres 

af informationssamfundets sprængte fysiske rammer 

og sociale relationer. Jeg vil i det følgende casestudy 

kapitel undersøge en række boligbebyggelsers ude- 

rum nærmere for at afdække hvorledes de beskrevne 

typologier har indvirkning på de specifikke uderum og 

deres brug. 

typologi 


typologi.indd 93 30-01-2010 21:44:24 

93

KONTEKST OG PRÆPOSITION 

Forholdet mellem uderummet af konteksten kan beskrives i snitdiagram 

som en række præpositioner. 

Inspireret af: Guut og Schmidt, 2008, side 11 samt Højer, 2009. 

udenfor 

i forlængelse af 

indei - midt i 

parterre 

oven på 

oppe på 

langs med 

94 typologi 


P 

typologi.indd 94 30-01-2010 21:44:24

Slutnoter 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

15 

16 

17 

18 

19 

20 

21 

22 

23 

24 

25 

26 

27 

28 

29 

30 

31 

32 

33 

34 

35 

36 

37 

Poché betyder “lomme” på franske og refererer til de hvide arealer på 

et kort eller det på en arkitektur tegning, der hvor der ikke er bebygget, 

det rum bygningens geometri omslutter. Den mest kendte brug af 

poché er fra Pianta Grande di Roma af Giambattista Nolli (Giovanni Battista, 

1701 - 1756) fra 1748. Kortet blev bestilt af Pave Benedict XIV for at 

kortlægge Rom og derved fastlægge de 14 distrikter. Nolli kortet består 

af 12 kobberplader og måler samlet 176x208cm, men det særlige ved 

kortet er at Nolli anvender poché ikke blot til at beskrive de ubebyggede 

flader, men til at kortlægge alle de offentligt tilgængelige flader, således 

at for eksempel det indre rum i kirker, forum og under colonader er hvidt/ 

poché mens det utilgængelige er sort. Figure/ground metoden er affødt 

af denne teknik og bruges foreksempel af Venturi og Koolhaas i deres 

Las Vegas studier. 

http://en.wikipedia.org/wiki/Paradise 

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal 2009. 

Ejlers i samarbejde med De danske Haveselskaber, 1997 

http://broendbyhaveby3.dk/ 

Den oprindelige udstilling var arrangeret af Christian Lund og Kirsten Kiser. 

Kolonihavehusene kan ses her: http://www.arcspace.com/khave/ 

index.html Husene af Dominique Perrault, Aldo Rossi, Ralph Erskin, Josef 

Paul Kleihues og Heikkinen & Komonens huse kan idag ses i Louisianas 

søhave. 

Beboerne i Pærehaven fik muligheden for at tilkøbe terrasser og altaner 

til en pris på omkring 50.000 kr. per unit. Til den samme prise kunne man 

erhverve en kolonihave beliggende som umiddelbar nabo til bebyggelsen, 

en løsning flere beboere valgte. 

i Casas, 2007. Casas diskuterer indgående forskellen mellem nord- og 

sydeuropæisk boligarkitektur og hvorledes det efter hans mening er 

afgørende for den sociale forskel mellem de to regioner at boligerne 

afsluttes med eller uden overgangszone mellem de private og det offentlige 

rum. Overordnet mener Casas, at sydeuropæere har en latent 

civitas, er naturligt urbane og har et behov for at optræde i en tæt bymæssig 

sammenhang, mens nordboerne er grundlæggende rurale og 

dermed ynder individualisering og kontakt til naturen. 

Seignobos, 2008,side 227 samt Jackson, 1984, side 14 

Besim S Hakim, Mediterranean urban and building codes: origins, content, 

impact, and lessons, Urban Des International nr. 13, 2008, side 26- 

30 

Bundgård et al.,1988, side 433 

Gehl, 2003, side 181-182. Dette svarer desuden til afstanden for Social Distance 

(1.30 meter – 3.75 meter) som beskrevet af Edward T. Hall i bogen 

The Hidden Dimension (1966), en distance mellem kommunikerende der 

stadig er offentlig men ikke formel. 

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal 2009 

The Dehkhoda Dictionary (Persisk) 

Harris & Lever, 1966, side 6 

Gjessing, 2008, side 13 

Vitruvius,1960, side 131 

Broadbent, 1995, side 13 



Warpole, 2000, side 82 

BIG , 2009, side 71 

Eiler Rasmussen,1995, side 96 

BIG , 2009, side 71 

Kofman & Lebas, 2000, side 219 

Warpole, 2000, side 82 

Alexander et al.,1977, side 577 


Giedion, 1967 

Udgivet 1918. 

Dunnett & Kingsbury, 2004, side 9 

Oprindeligt udgivet i Almanach de l’Architecture moderne, Paris 1926. 

De fem punkter er: 1. The supports. 2. The roof gardens. 3. The free designing 

of the ground- plan. 4. The horizontal window. 5. Free design of 

the facade. 

Marcussen, 2002 (2006), side 479-82 

Bech-Danielsen, 2004, side 99 

Le Corbusier, 1921 (1985), side 60 

Eiler Rasmussen, 1947, side 183 

Professor Steven Chu, energiminister for den amerikanske præsident 

Barack Obama, mener at man ved at male alle verdens tage hvide 

og dermed reflektere solens stråler og spare på den dyre nedkøling af 

bygningsmassen, vil kunne spare et C0 2 udslip svarende til verdens samlede 

bilkørsel i 11 år. Kilde: http://www.telegraph.co.uk/earth/earthnews/5389278/Obamas-green-guru-calls-for-white-roofs.html 

En cubit er en af de ældste måleangivelser der kendes, og defineres 

som længden fra fingerspids til albue. Det eksakte mål varierer en smule 

alt efter kultur. Der findes tre angivelser for arabiske cubits: nil cubit er 

omkring 540.2 mm, Hashimi cubit er 650.2 lang og guard cubit er 555.6 

mm lang. Til sammenligning er den romerske cubit 444.5 mm. Kilde: 

http://en.wikipedia.org/wiki/Cubit 

Broadbent, 1995, side 13 

Morville,1969 

D.M. Fanning, Families in Flats, British Medical Journal, November 18, 

1967, Side 382-86 

Gary Wolf, Venture Kapitall, Wired Magazine, 1998. 

Gehl og Gemzøe, 2001 

Whyte, 1982 

Whyte, 1982, side 28 

Bygningsreglement 2008, Erhvervs og Byggestyrelsen. Kapitel 2.6. 

Forfatter Søren Ulrik Thomsen i essayet Parcelhuskvarter på højkant i Politiken 

d. 04.08.02. 

Blaser, 1985 

Kostof, 1995 samt Vance Jr, 1990, side 20-26 

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal 2009 

Københavns Kommune. Lov om byfornyelse og udvikling af byer, Lov nr. 

1234 af 27. december 2005. Kapitel 6 

Et interessant eksempel på dette i en urban sammenhæng er High Line 

projektet i New York. Projektet er en omdannelse af et nedlagt jernbanerasse 

til en offentlig park, en urbane have og aktivitetsrum, i første sals 

højde over 22 blokke mellem det gamle industrikvarter Meastpacking 

District til Chelsea. Projektet er tegnet af James Corner Field Operations 

og Diller Scofidio + Renfro med Oudolf som rådgiver for plantedesign og 

blev indviet i sommeren 2009. 

Citat, forelæsningen “Public space - public life in the 21st century” 

29.06.06 

Nygaard, 1984, side 60-61 

Nygaard, 1984, side 70. Milestædet: Erik Møller m.fl. 1953-58 

Tygstrup, Thau (red.), 2007, side 165 

Sennett, 1977(2002), side 15 

Ager Jorn i Arkitekten Ugehæfte, årg. XLIMK, nr. 16/17, side 61-28 om 

Corbusiers ”Menneskenes Boliger” 1945 og Nielsen, 2008, side 24-25 

Bech-Danielsen,2004 

Bundgård et al., 1988, side 433. I en undersøgelse af brugsmønstrene i 

Galgebakken blev det vist at beboerne kun burger grønningen i 2% af 

de samlede udeaktiviteter. 

Eiler Rasmussen, 1995, side 96 og Warpole,2000, side 82 



Lynn, 2004 

Busk, Thau (red.), 2007, side.243 


Marcussen, 2002 (2006), side 503. Her sammenligner LM udviklingen indenfor 

de tegnetekniske redskaber og en eksisterede verdensopfattelse 

med arkitekturens rum. Påstanden er at Big Bang teorier samt 3D modellering 

programmernes tekniske muligheder påvirker og skaber en ny 

slags foldet verdensopfattelse i 4D, som igen udtrykker sig i arkitekturens 

rum. 

Marcussen, 2006. Se et uddybende diagram i Arkitekturens Topologi, KAs 

nytårspublikation 2004. 

BIG, 2009, side 99. Frit oversat af CvD. 

typologi 


typologi.indd 95 30-01-2010 21:44:24 

38 

39 

40 

41 

42 

43 

44 

45 

46 

47 

48 

49 

50 

51 

52 

53 

54 

55 

56 

57 

58 

59 

60 

61 

62 

63 

64 

65 

66 

67 

68 

69 

95

96 timeline 


timeline.indd 96 30-01-2010 21:44:59

timeline 

timeline.indd 97 30-01-2010 21:44:59

98 timeline 


Society needs a good image of itself. 

That is the job of the architect. Walter Gropius 

Langeline, Østerbro 

timeline.indd 98 30-01-2010 21:45:01

Timeline 

Udviklingen bør nok ikke ses som en lige linje, men nær- 

mere som en voksende spiral hvor hvert årti og hver ny 

ide tilfører endnu et lag på det eksisterende vokabula- 

rium eller vender tilbage og genoptager ældre udtryk 

i tidssvarende fortolkninger. Boligbyggeriets evolution 

starter aldrig forfra, men udvikler sig kontinuerligt. Un- 

dervejs sker der brud, der forandrer den måde verden 

anskues og dramatisk ændrer udviklingen: krige, syg- 

domsudbrud, ændrede politiske styreformer, økonomi- 

ske kriser, nye familiemønstre, terrorangreb, miljøkata- 

strofer osv. Disse brud skaber en modreaktion – årsag 

og virkning – det etablerede revideres og kontrasteres, 

hvilket skaber svingninger mellem modsætninger: kul- 

tur & natur, by & forstad, åben & lukket, fællesskab & 

individualitet… Tilsammen danner dette et komplekst 

topologisk kort, en kronologisk række af begivenheder, 

en timeline. 

Udvilking 

I den spirende industrialisme i anden halvdel af det 

19. århundrede var livet for arbejderfamilierne i byen 

barskt. Udover det hårde fysiske arbejde på værfter og 

fabrikker, var boligforholdene oftest elendige. Mange 

af byens beboere var flyttet fra landet og de mindre 

provinsbyer til den begyndende storby København i 

håbet om en bedre tilværelse. Byen var indtil 1850erne 

begrænset bag voldenes snærende rammer. Boligom- 

råderne var organiseret som karrébebyggelser med for- 

retninger og borgernes lejligheder mod gaden, mens 

de fattige arbejderfamilier var henvist til at bo stuvet 

sammen i små lejligheder i anden og tredje baggård. 

Sygdomme spredtes hyppigt og hurtigt under disse for- 

hold. Efter det store koleraudbrud i København i 1853, 

hvor over 3000 indbyggere døde, stod det derfor klart, 

at byen måtte åbnes op for permanent byggeri uden- 

for voldene, så lignende katastrofer kunne undgås i 

fremtiden. Arkitekter, planlæggere og læger drømte 

om sunde boliger med lys, luft og grønne områder til ar- 

bejderne. Ligesom industrialismen var startet i England 

og havde derfra spredt sig til resten af Europa, var det 

blandt andet også her de danske arkitekter søgte inspi- 

ration til at løse boligproblemerne i dens kølvand. 

De nye boligbebyggelser skulle opbygges efter 

den traditionelle landsbys dimensioner og organisering 

hvor ikke mindst nærheden til haver og grønne arealer 

var idealet. Fordelen ved dette var desuden, at mange 

af de nye beboere oprindeligt kom fra landet og derfor 

var bekendt med det rumlige formsprog og brugsmøn- 

strene i denne type bebyggelser. De blev indrettet som 

mini-samfund omkring landsbygader med torv, pladser 

og haver. Bygningerne skulle stå længere fra hinanden 

end i den trange by, så man fik gavn af solens stråler 

både inde og ude, og jorden mellem husene kunne 

bruges til små nyttehaver og lignende. Sundhed og hy- 

giejne blev således drivkraften bag udviklingen af det 

danske boligbyggeri. Resultatet blev en række bygge- 

foreninger for eksempel Brumelby/Lægeforeningens 

Boliger og Kartoffelrækkerne på Østerbro, Komponist- 

timeline 


timeline.indd 99 30-01-2010 21:45:02 

99

kvarteret ved Svanemøllen, Humleby ved Carlsberg og 

en mindre bebyggelse ved Nyboder, der alle havde til 

formål at bygge gode boliger til det arbejdende folk. I 

praksis blev det dog oftest funktionærer og mellemle- 

dere, der købte boligerne og herefter lejede værelser 

ud til såvel logerende som arbejderfamilier. Disse byg- 

geforeninger var dog undtagelsen i forhold til det ge- 

nerelle boligbyggeri, der fortsat var tæt spekulations- 

byggeri med sluttede karréer på brokvartererne, hvor 

store dele af befolkningen boede i trange lejekaserner 

under slumlignende forhold. Idealet om det gode bo- 

ligliv var dog med byggeforeningerne flyttet fra den 

tætte introverte by mod det åbne grønne landskab. 

100 timeline 


Den store forandring i byplanlægningen kom med 

den modernistiske bevægelse i 1920erne. Byen blev 

betragtet som en maskine, der kunne optimeres ved at 

adskille de forskellige funktioner, således at forretninger, 

virksomheder, kulturtilbud og boliger blev skilt ad i hver 

deres zoner. Imellem disse bredte store pastorale land- 

skaber sig; grønninger med søer og spredte beplant- 

ninger, der skabte perspektiv i det naturbillede, man 

kunne opleve fra lejlighedernes panoramavinduer. Na- 

turen kunne betragtes fra altanen eller ejendommens 

tagterrasser, hvor blandt andre Le Corbusier forestillede 

sig at det liv, der i storbyen fandt sted i gaderne mel- 

lem husene, skulle foregå i højden, så beboerne kunne 

komme på afstand af ubehaget og de sundhedsska- 

delige effekter fra den trafikerede storby. 

Efterhånden som denne ideologiske tilgang til 

planlægningen vandt indpas opløstes karreen fuld- 

stændig og bebyggelserne dannede nu fritstående 

stænger i landskabet. De havde ikke længere, i urban 

og arkitektonisk forstand, en egentlig for- og bagside 

mod gård og gade, men blev primært organiseret 

gennem en strukturering af det omkringliggende land- 

skab og de fleste bebyggelser på denne tid hed også 

meget karakteristisk –parken 1 såsom Blidah Park og 

Søndergårdsparken eller navne med fokus på den nye 

høje boligtypologi: Høje Gladsaxe og Høje Søborg. 

De modernistiske tanker og byplanlægningsmæs- 

sige idealer skabte grundlaget for de fleste boligbyg- 

gerier frem mod 1960ernes afslutning. Bebyggelserne 

havde været formgivet efter ”demokratiske” princip- 

per, hvor alle havde de samme fordele – men også de 

samme ulemper. F.eks. havde stuelejlighederne oftest 

ikke adgang direkte til jorden, men måtte nøjes med 

en altan ligesom de øvrige boliger, mens de lejligheder, 

der lå placeret i bygningernes gavle, ikke fik fordel af 

denne beliggenhed i kraft af et vindue i gavlfacaden, 

men blev udelukkende ensidigt belyst ligesom bebyg- 

gelsens øvrige lejligheder. I 1970érne gjorde man der- 

for oprør mod disse modernistiske rationelle boligtyper, 

der kritiseres for at skabe dårlige betingelser for livet i 

bebyggelserne ved at undertrykke den enkeltes frihed 

og udfoldelsesmuligheder. 

Hvor der 120 år tidligere var sket et paradigmeskift 

af sundhedsmæssige årsager, blev forandringerne nu 

drevet af sociale problemer. Endnu en gang vendte 

arkitekterne blikket mod England og den såkaldte 

”Townscape” bevægelse efter inspiration, men også 

mod de arabiske og sydeuropæiske bygningskulturer 

med deres selvgroede, organiske bystrukturer sosom 

kasbah’en eller som i det oprindelige danske land- 

brugssamfund efter landsbymodellen med forte, torve, 

gader og gyder. Christopher Alexander fremhævede 

også denne selvgroede ”architecture without ar- 

chitects” som idealet for gode bebyggelser2. Bebyg- 

gelserne var typisk placerede som selvstændige en- 

klaver i forstaden og forholdt sig til et landskab mellem 

parcelhuskvarterer, marker, s-togsnettet og motorveje. 

Nem adgang til transportsystemet var således en væ- 

sentlig parameter for placeringen af denne tids bebyg- 

gelser. Tinggarden af Fællestegnestuen fra 1971 er det 

mest indflydelsesrige projekt for denne tid, men også 

bebyggelser som Galgebakken, Gadekæret, Hylde- 

spjældet, Fuglsangparken og Sibeliusparken var op- 

bygget efter disse tanker. Bebyggelserne havde ofte 

en kollektivistisk grundtanke, hvilket skabte grundlaget 

for nye eksperimenterende boformer og -strukturer. Be- 

byggelserne opført i disse år er typisk lavere og med 

en god tilgang til udearealerne for den enkelte beboer 

samt centrale fællesområder. Boligerne er bevidst va- 

rierede af udtryk med forskellige former for facadebe- 

klædninger, flankeret af skure og karnapper, i en art or- 

ganisk arkitektur, som simulerede tilføjelser og udvikling 

timeline.indd 100 30-01-2010 21:45:02

over tid. Disse bygningsknaster skabte samtidigt rum og 

nicher til ophold skærmet fra de fælles arealer. 

Energikriserne i 1970erne og ´80erne udfordrede 

såvel arkitekturen som planlægningen af boligbygge- 

riet. Arkitekternes fokus havde været på et varieret fa- 

cadesprog med mange vinduer, former og overflader, 

men dermed var der også mange udvendige flader, 

der skulle isoleres og opvarmes. Efter stramningerne 

af bygningsreglementets energikrav, blev vinduerne i 

1980ernes boligbyggeri minimeret til rene glughuller og 

facadekroppene mistede alle knopspringningerne for 

et ”glattere” og mere energiøkonomisk udtryk. Des- 

uden førte de høje benzinpriser i forbindelse med olie- 

krisen i 1970erne et ønske med sig om lavere udgifter i 

forbindelse med transport dermed et fokus på alterna- 

tiver til den fortsatte udvidelse af forstadens boligbe- 

byggelser. 

Modernismekritikken, herunder den voldsomme 

kritik af funktionsopdelingen i den rationalistiske by, og 

de energimæssige udfordringer kan tilsammen ses som 

nogle af de mekanismer førte til at byplanlæggerne at- 

ter begyndte at interessere sig for den indre by og det 

klassiske urbane ideal. Det blev igen en kvalitet at bo 

i byen frem for i forstaden og dermed have gå- eller 

cykelafstand mellem bolig og arbejde. Brokvarterene 

i København blev sanerede, hvilket f.eks. på Nørrebro 

betød at store byområder blev nedrevet og nye al- 

mene boligkarreer blev opført. Selv om disse karreers 

gårdrum var større end den klassiske bys trange gårde 

med dårlig luft og sparsomt dagslys, fostrede de nye 

kvarterer deres egne udfordringer og problemer. Den 

klassiske bys styrke var bl.a. sammenfletning af funk- 

tioner indenfor den enkelte enhed; forretninger og 

service i stueetagen og boliger i 3-5 etager derover, 

med beboere som udgjorde kundegrundlaget for disse 

funktioner. Men denne opdeling blev ikke videreført i 

brokvarterernes nyfortolkning og resultatet blev mono- 

funktionelle boligområder, hvor beboerne skulle andre 

steder hen for at handle eller ordne de daglige fornø- 

denheder – præcis som i forstadens villakvarter eller i 

tæt-lavbebyggelserne – uden at de dermed samtidigt 

havde forstadens fordele som f.eks. den lette tilgang 

til store grønne arealer. Typisk havde hver lejlighed en 

lille altan eller i enkelte tilfælde endda udgang til et lille 

havestykke i gården, men de grønne områder havde 

ikke gode vilkår i de oftest stramme budgetter. Derfor 

blev de udendørs fælles arealer hurtigt slidt ned, og det 

private rum, altanen, eller endog byens rum udenfor 

bebyggelsen, blev et nødvendigt alternativ. 

Byggeboomet omkring årtusindskiftet ændrede 

dette forhold drastisk. I mange danske byer hvor indu- 

striområder og -havne nu var helt tømte for funktioner 

rykkede byggekranerne i stedet ind. Typisk for disse 

boliger opført omkring årtusindskiftet er, at de har til- 

gang til fælles gårdrum, gode store private altaner og 

i de fleste tilfælde er der desuden tagterrasser tilknyttet 

byggerierne. Idealerne fra Le Corbusier om adgang 

til grønne arealer direkte i forbindelse med boligen og 

det hævede landskab på toppen af byen lever altså i 

bedste velgående i det moderne byggeri, på trods af 

to generationers kritik (tæt-lav bevægelsen og urba- 

nismen) af disse boligformer. Forskellen mellem den tid- 

lige og nutidens modernisme er bl.a. at bebyggelserne 

oftest ligger i en bymæssig sammenhæng med andre 

bebyggelser, og at de dermed opererer med højere 

tætheder og ikke forholder sig alene til den tomme 

grønning i forstadens rum. 

Sammenkædninger 

Boligbyggeriets uderum ses dermed som en udvikling, 

der nøje følger eller reagerer på tendenser i såvel arki- 

tektur og byplanlægning som sociale, økonomiske og 

samfundsmæssige forhold. Illustreret på de følgende 

opslag er en tidslinje fra 1850 til 2010 for begivenheder 

og data, der anskues som relevant for uderummenes 

udvikling indenfor samfundet såvel som byggeriet. De 

udvalgte eksempler viser hovedtendenserne indenfor 

årtierne, derfor vil udeladelse og generaliseringer na- 

turligvis ikke kunne undgås. De enkelte emner er søgt 

simplificeret for at drage hovedkonklusioner, og deres 

relevans vil det være op til læseren selv at diskutere. 

Der kan naturligvis drages andre sammenhænge, men 

jeg vil i det følgende give nogle eksempler på mulige 

topologiske læsninger. 

timeline 


101 

timeline.indd 101 30-01-2010 21:45:02

Fælledparken, Østerbro 

102 timeline 


timeline.indd 102 30-01-2010 21:45:02

Indenfor hovedkategorien samfund er emnerne: 

Tilstand: 

Befolkning 

og husstand: 

Krop: 

Kultur og natur: 

Det har været min intention med denne kategori at 

beskrive de samfundsmæssige relationer. For eksempel 

afspejler politisk og økonomisk fokus de rammer bolig- 

byggeriet udtrykker sig indenfor. I tider med socialde- 

mokratiske regeringer er der fokus og penge til det al- 

mene byggeri mens der under liberalistiske regeringer 

er fokus på det private byggeri. TV shows beskriver de 

familiemæssige strukturer og boligidealer, der er frem- 

herskende i tiden og som spejles i husstandsstørrelser, og 

befolknings fokus: fra det familieorienterede i forstaden 

mod det individuelle i storbyen. Forholdet mellem fritid 

og arbejdstid afspejler hvor megen tid befolkningen 

har til rådighed til at opholde sig i uderummene. Krops- 

forhold fortæller om de fysiske udfordringer, sygdomme 

og deres kure, og de normer forbundet til kroppen der 

er fremherskende. Tekniske opfindelser, medier og biler 

er et udtryk for samfundets adgang til kommunikation 

og mobilitet og en stgende individualisering og privati- 

sering. Her ses samtidigt en stadig hurtigere kommuni- 

kation på stadigt stører afstande. 

politiske baggrund & krig og økono- 

misk baggrund 

indbyggere, husstandsstørrelse, be- 

folkningsgruppe i fokus, arbejde/fritid, 

antal biler 

sundhed og sygdomme, kropsbillede 

& idræt 

opfindelser, kommunikation og trans- 

port, massemedier, tv shows, natursyn 

Indenfor hovedkategorien byggeri er emnerne: 

Ideologi: 

Planlægning: 

Boliger: 

Byggeriets ideologi udtrykker de overordnede stilistiske 

retninger og fokus og relaterer til politiske og kulturelle 

strømninger i tiden. Planlægningen beskriver ligeledes 

både det gældende politisk og økonomisk værdigrund- 

lag, for eksempel udviklingen af metropolen i en tid med 

stor internationalisering og økonomisk overskud. Antal- 

let af boliger opført indenfor de enkelte typer beskriver 

også en prioritering der knytter sig til de planmæssige 

idealer for eksempel de mange etageboliger, som op- 

føres samtidigt med New Urbanist bevægelsen. Afstand 

fra centrum beskriver hvordan udviklingen bevæger sig 

længere of længere ud indtil den ”imploderer” og igen 

beskæftiger sig med den indre bys rum men i ligeså høj 

grad i andre storbyer grundet den store mobilitet, ad- 

gangen til kommunikation og medier. Bebyggelsesform 

beskriver de planmæssige idealer, mens uderummets 

typer afspejler både natursyn og en vekslen mellem 

fokus på fællesskab eller individualitet. Dog skal disse 

læses med det forbehold, at arkitektur er en langsom 

”markør”. Derfor vil der ofte ske en forskydning mellem 

årtierne i kategorierne samfund og byggeri således at 

boliger opført i 1970erne reagerer på begivenheder 

i 1960erne og så fremdeles. Herudover er de enkelte 

emner tillagt det årti, hvor det anslås at de får betyd- 

ning for den brede befolkning. Til eksempel opfindes 

det, der senere udvikler sig til internettet, under anden 

verdenskrig, men som kommunikationsform får internet- 

tet først betydning fra 1980erne. 

arkitektonisk stilretning og fokus, slag- 

ord & tematik 

nationale investeringer og infrastruk- 

tur, bydele, afstand fra centrum, by- 

udvikling, byrumsfokus 

årlig boligproduktion, bebyggelsesfor- 

mer, bebyggelsesplaner, eksempler, 

facadetyper, antal m 2 per person i 

boligen, rum i fokus, uderumstyper 

timeline 


103 

timeline.indd 103 30-01-2010 21:45:03

BEFOLKNING & HUSSTAND TILSTAND 

KROP 

KULTUR & NATUR 

SAMFUND 

POLITISK BAGGRUND & KRIGE 

a 

ØKONOMISK BAGGRUND 

b 

INDBYGGERE I DANMARK 

c 

GEN. HUSSTANDSSTØRRELSE 

d 

BEFOLKNINGSGRUPPE I FOKUS 

e 

ARBEJDSTID / FRITID 

f 

ANTAL BILER 

g 

SUNDHED OG SYGDOMME 

h 

KROPSBILLED OG IDRÆT 

i 

MASSEMEDIER 

TV SHOWS (amerikanske) 

NATURSYN & AKTION 

104 timeline 


2.000.000 

1.500.000 

1.000.000 

500.000 

TEKNISKE OPFINDELSER 

(kommunikation og transport) 

j 

k 

l 

m 

1850 1860 1870 1880 1890 1900 1910 

Grundloven 

1849 

Slesvigske 

Krig 

Industrialisering 

Parlamentarismen 

indføres 

1Verdenskrig 

Stemmeret 

til kvinder 

1,4oo.ooo 1,6oo.ooo 1,8oo.ooo 2,ooo.ooo 2,2oo.ooo 2,5oo.ooo 2,7oo.ooo 

4,9 4,5 4,1 

Storfamilien Storfamilien Storfamilien Storfamilien Storfamilien Storfamilien Storfamilien 

Viktorianisme 

Romantikken 

Ånden 

imod 

kødet 

Farvefotografiet 

Gymnastik 

3,9 

11,4 timer 10,8 timer 10,1 timer 9,7 timer 

Industrialiseringssygdomme/infektioner: kolera, polio, tuberkulose 

Kur: frisk luft og motion 

Elpære 

Benzindrevne 

bil 

Sammensmeltning mellem kultur & natur: Ideallandskab 

En sund sjæl 

i et sundt 

legeme 

Antennen 

& trådløs 

telepraph 

Funktionalistisk 

natursyn 

Flyvemaskinen 

”vi” 

præstation 

timeline.indd 104 30-01-2010 21:45:03

1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 

Spirende 

socialisme 

Depression 

2Verdenskrig 

Marshallplanen 

EØF 

Velfærdssamfundets 

opbygning 

Statsgaranterede 

byggelån 

3,7 3,2 3,1 2,9 2,6 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 

EF 

Oliekrise 

Liberalisme 

Kartoffelkur 

Berlinmurens 

fald 

Golfkrig 1 

EU 

Rentefrie 

lån 

9/11 

Golfkrig 2 

Krig mod 

terror 

Kommunitarisme 

Euro indføres 

Byggeboom 

Krise & 

global 

recession 

3.3oo.ooo 3.5oo.ooo 3.8oo.ooo 4.3oo.ooo 4.6oo.ooo 4.9oo.ooo 5.1oo.ooo 5.3oo.ooo 5.4oo.ooo 5.5oo.ooo 

Kernefamilien KernefamilienKernefamilien 

9,5 timer 

55t per uge 

Familien i 

forstaden 

Kernefamilien, 

Teenagerne 

Adskillelse mellem kultur & natur: Produktionslandkab 

Kernefamilie, 

Teenagerne, 

Singlerne 

0,5 uges ferie 1 uges ferie 2 ugers ferie 3 ugers ferie 4 ugers ferie 5 ugers ferie 6 ugers ferie 

Radioen 

Statsradiofonien 

8 timer 

48t per uge 44t per uge 41,75 per uge 40t per uge 37t per uge 

Holdsport 

Jetmotoren 

FM radio 

Fjernsynet 

Farvefjernsynet 

Satelit 

Danmarks 

Radio TV 

”I love Lucy” 

NOAH 


Teenagerne 

”The Addams 

Family” 


Teenagerne, 

Kollektivsmen 

Børnefamilien, 

Teenagerne, 

Seniorerne 

Singlerne 

Fri sexualitet Bodybuilding Streetsport 

”Family Ties” 

”Dallas” 

Greenpeace, 

Brundtland 

Rapporten 

”The Cosby 

Show” 

”Dollars” 

Agenda21 

”Seinfeld” 

”Friends” 

”BH 90210” 

Empty 

nesters 

SINKS 

DINKS 

Yoga 

TV2 Zulu 

TV2 Charlie 

TV2 Sputnik 

TV2 Film 

TV2 News 

DR Update 

TV2 Sport 

DR Ramasjang 

DR HD 

DR K 

”Sex In 

The City” 

”Big Brother” 

”American 

Idol” 

Attack, 

C0 2 & global 

opvarmning 

Nye 

fællesskaber? 

Civilisations eller livsstilssygdomme: fedme, kræft, depression, sukkersyge, stress 

Kur: præstationsfremmende midler (Fontex, Viagra, Extacy, Hormoner) 

Økologisk 

natursyn 

Mobiltelefon 

Internettet 

Email 

Skype 

SMS 

KabelTV TV2 DR2 

Bæredygtighed 

Twitter 

Facebook 

Blogs 

”jeg” 

præstation 

Individet i 

byen 

Sammensmeltning mellem kultur & natur: Rekreationslandkab 

”Gløkolisme” 

timeline 


105 

timeline.indd 105 30-01-2010 21:45:04

IDELOGI 

PLANLÆGNING 

BYMÆSSIGE BOLIGER 

BYGGERI 

ARKITEKTONISK STILRETNING 

n 

SLAGORD & TEMATIK 

o 

NATIONALE INVESTERINGER & 

INFRASTRUKTUR 

p 

BYDELE (København, region) 

q 

AFSTAND FRA KBH. CENTRUM 

r 

BYUDVIKLING 

s 

ÅRLIG BOLIG PRODUKTION 

t 

BYRUMSFOKUS 

u 

BEBYGGELSESFORMER 

v 

BEBYGGELSESTYPER 

w 

EKSEMPLER 

y 

FACADE TYPER 

z 

GEN. ANTAL M 2 PER PERSON 

æ 

RUM I FOKUS 

ø 

UDERUMSTYPER TYPER 

å 

106 timeline 


1850 1860 1870 1880 1890 1900 1910 

Senklassisme Historicisme Eklektisme Eklektisme Eklektisme 

Voldende 

brydes ned 

De Danske 

Statsbaner 

Indre by 

centrum 

Parken, 

gaden, 

pladsen 

Traditionelle 

karreer med 

baghuse 

Vestergadekvarteret,Lægeforeingens 

Boliger 

5 m 2 

Stadsstuen 

Baggården 

Første 

villakvarterer 

Ud af indre 

bys slumkvarterer 

Indre 

Brokvarterer 

1 -3 km 

Kartoffelrækkerne 

7 m 2 

Forhaven 

og gaden 

Lejekasser 

og 

2V ere 

Dansk 

tradition, 

Lárt 

nouveau 

Brokvarterer 

10 m 2 

1 -5 km 

Rækkehuse Karreer 

Willemoesgadekvarteret 

Gården og 

paradebalkonen 

Nyklassisme 

timeline.indd 106 30-01-2010 21:45:04

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 

Internationel 

funktionalisme 

Begyndendefunktionær 

klasse 

Kastrup 

Lufthavn 

YdreBrokvart., 

Brøndshøj, 

Valby 

Internationel 

funktionalisme 

Lys, luft og 

kontakt med 

naturen 

Lillebæltsbro 

1 

S-tog 

Emdrup, 

Bispebjerg, 

Hellerup 

Funktionel 

tradition 

Nationalisme 

og stilstand i 

krisetiden 

Organisisme 

Kernefamilien 

i forstaden 

Motorveje 

(Lyngbyvejen) 

Brutalisme, 

Strukturalisme 

Klassekamp 

kontra 

forbrugsfest 

Postmodernisme,Nyrationalisme 

Lav-energi, 

kollektvisme 

og næmiljø 

Lillebæltsbro 

2 

Flerfamiliehuse 

Dekonstruktivisme,Phenomenlologi 

Rekonstruktion 

af den 

eropæiske 

by 

Fritliggende enfamiliehuse 

Kæde-, række- og dobbelthuse 

Blobitecture, 

Minimalisme, 

Pragmtisme, 

Folding 

Økologi, 

New 

Urbanisme 

Storebæltsbro 

Interakvisme, 

Bære- 

dygtighed, 

Brand-arch 

Informationssamfund 

Øresundsbro 

Metro 

60 m2 

Holisme, 

New Broque 

Globalisme, 

Bæredytighed 

National orientering: Forstaden og provinsbyen International orientering: Storbyen som metropolis 

Søborg, 

Hvidovre, 

Lyngby 

Gladsaxe, 

Herlev, 

Brøndby 

Albertslund, 

Ballerup, 

Glostrup 

Køge Bugt, 

Ishøj 

Hørsholm 

Høje 

Taastrup 

Byfornyelsen 

Holmen, 

Islands 

Brygge, 

Ørestaden 

Femerenbro 

Metroring 

Carlsberg, 

Nordhavnen, 

Refshaleøen 

3-6 km 6-10 km 10-15 km 15-20 km 20-25 km 25 -30 km 35-40 km 1-10 km 1-5 km 1-5 km 

Gårdparken 

Lidoen og 

Forstaden Gågaden 

grønningen 

Store 

karreer 

Solgården 

Classens 

Have 

Dagligstuen 

Gården, 

gaden 

Stokke 

Blidah 

Parken 

Ryparken 

Parken, 

altanen 

Vinkeler 

Voldlyst, 

Marielyst, 

Bispeparken 

Parken, 

altanen, 

karnappen 

Bellahøj, 

Carlsro 

Børneværelset 

Parken, 

altanen, 

karnappen 

Banehenet, 

Fredensborghusene 

Spisekøkkenet 

Forhaven, 

stisystemet, 

strædet 

Trafiksanering 

Tinggården, 

Farum Midtpunkt 

Terrassen, 

forhaven, 

grønningen 

Bymidter 

og torve 

Høje 

Taastrup, 

Egegjerggård 

Alrummet Havestuen 

Gården, 

terrassen, 

altanen, 

gaden, 

pladsen 

Pladsen 

Urbane Landsbyer, 

Højhuse 

tæt-lav kollektiver 

Karreer 

- 

Byfornyelse 

Dalgas 

Have, 

Østrefælled 

Kasserne 

Køkkenalrummet 

Altanen, 

gården 

gaden, 

pladsen 

Havne- og 

aktivitetsparken 

Ekspressive 

former 

Tietgenkollegiet 

VM Husene, 

Boase 

Velværelset, 

Udekøkkenet 

Altanen, 

tagterrassen, 

byen 

Byoasen 

Urban villas 

Uderum 

og inderum 

dubleres 

Byfarmen 

& byoasen 

timeline 


107 

timeline.indd 107 30-01-2010 21:45:05

Svingninger og brud 

S1850h + B1850y samt S2000h + B2010å 

108 timeline 


Som nævnt tidligere er det en etableret praksis in- 

denfor forskningen i det danske boligbyggeri at knytte 

sammenhængen mellem infektionssygdomme, så som 

koleraepidemien i København i 1853, og opførslen af 

nye ”sundere” boligbyggerier. Inspireret af det sam- 

fundsmæssige og sociale ansvar datidens arkitekter 

tog, kunne der opfordres til på samme måde at plan- 

lægge boligbyggerier for at modvirke de nutidige syg- 

domme der truer folkesundheden. 

I tiden omkring årtusindskiftet ses livsstilssygdom- 

mene, eller overskudssygdomme, som kræft og hjerte- 

kar sygdomme, som de altoverskyggende farer mod 

danskernes helbred. Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør 

43 danskere dagligt af sygdommen 3 mens hjerte-kar 

sygdommene koster en tredjedel af alle danske liv 4 . 

27% af danskerne klager over stress ifølge en rapport 

fra EU’s arbejdsmiljøagentur OSHA 5 og den nye folke- 

sygdom dræber 1400 danskere om året 6 . Der er derfor 

god grund til fremadrettet at skabe boligbyggerier, der 

forsøger at påvirke disse faktorer gennem flere bygge- 

rier, som opfordrer til fysisk aktivitet og indeholder flere 

grønne rum, to faktorer der ifølge undersøgelser har 

indflydelse på netop disse livsstilssygdomme. 

S2010a+b = S2010e? 

Politisk og ideologisk har samfundet gennem den 

illustrerede årrække (groft) forenklet svinget mellem en 

”socialistisk” (1920-1940, 1950-80, 1990-2000) og en ”li- 

beralistisk” holdning (1890-1920, 1980-90, 2000-2010?). 

Grundlæggende stemmer befolkningen liberalistisk i 

perioder med fremgang og socialistisk i nedgangstider, 

og derfor sker de politiske skift typisk efter en økono- 

misk krise eller optur. Nogle eksempler er depressionen 

i 1930erne, boomet efter anden verdenskrig, oliekrisen 

og afindustrialiseringen i 1970erne, der førte til danske 

socialdemokratisk ledede regeringer. Det amerikanske 

præsidentvalg i 2008 signalerede med valget af den 

demokratiske kommunitarist Barack Obama samt et 

demokratisk flertal i senatet en tydelig ændring i den 

amerikanske befolkningens prioriteter efter otte år med 

republikansk styre. Efterfølgende var der ved det dan- 

ske kommunalvalg i 2009 ligeledes en fremgang til den 

røde blok. 

Det er imidlertid interessant at disse ideologiske og 

politiske holdninger smitter af på boligbyggeriet. Under 

socialistiske regeringer vil der typisk opføres almene 

boliger, mens det private marked råder under libera- 

listiske regeringer. De almene bebyggelser lægger tra- 

ditionelt mere vægt på udformningen af de offentlige 

uderum – gården, gaden og pladsen - end de mere 

private arealer – baghaven og altanen, som i modsæt- 

ning prioriteres i ejerboligerne. Opsummerende kan der 

ses en konstant vekslen mellem jeg og vi samfund, der 

påvirker boligplanlægningen og i særdeleshed udbud- 

det af fællesskabsorienterede boformer og dermed af 

offentlige uderum. 

Derfor vil det i de kommende år være interessant 

om den nuværende økonomiske krise ændrer på den 

danske befolknings politiske observans, som det er sket 

i USA. Med den påregnede forskydning på cirka fem år 

vil dette, såfremt rød blok indtager regeringen indenfor 

den nærmeste årrække og med argumentation i de 

viste historiske eksempler, få en indflydelse på de frem- 

tidige boligbebyggelser. I så fald vil der forventningsvist 

igen dannes flere mini-samfund og fællesskaber, med 

en øget fokus på bebyggelsernes offentlige rum, som 

en arkitektonisk reaktion på den øgede samfundsmæs- 

sige fokus på kommunitarismen. 

S2000d&e + S2000j&k + B2010æ = B2000å 

Befolkningens demografiske profil har en indvirk- 

ning på uderummet. Selvom familierne bliver stadigt 

mindre, opnår de endog mere plads til det enkelte 

medlem af husstanden, hvor boliger på op til 80 m 2 per 

beboer snart vil være standarden 7 . Dette betyder, at 

der er større afstand mellem byboerne, der til gengæld 

har flere kommunikationsformer til rådighed. Dette for- 

andrer dog ikke behovet for at mødes i det offentlige 

rum. Behovet for at have direkte møder mellem men- 

nesker stiger. Derfor ses en øget brug af og fokus på 

(byens) uderum som stedet for analoge møder, hvilket 

afspejler en øget efterspørgsel – og udbud 8 . 

timeline.indd 108 30-01-2010 21:45:05

B1970+B1990ø + S1970-1970e + S1910-1960i = S1970- 

2010i + B2000ø 

Inden for boligens fire vægge er der fra den sid- 

ste halvdel af 1900tallet frem mod årtusindskiftet fokus 

på de rum, hvor familien kan være sammen. Herefter 

ses et skift mod solo-værelset. Fremtidsforskere taler om 

tendensen ”Living together apart”, hvor alle familiens 

medlemmer får private rum til hobbies og forskellige 

aktiviteter 9 . Fra at se køkkenalrummet som det centrale 

rum i boligerne mellem 1960-2000 (og her hvor der in- 

vesteres enorme summer i renoveringer og ombygnin- 

ger 10 ) var der i de seneste år i stedet fokus på bade- 

værelset, eller ”velværelset” som en møbelproducent 

omdøber rummet 11 , der redefineres som et forkælelses- 

tempel for den enkelte. 

Boligen bevæger sig altså fra en fællesskabskultur 

med flydende rum uden grænser til igen at opdeles i 

traditionelle lukkede rum samlet omkring fællesrum- 

mene. Den tyske filosof Ulrik Bech skriver: ”If thought 

through to its conclusion, the basic figure of fully de- 

veloped modernity is the single person.” 12 På samme 

måde det at ses kropskulturen bevæger sig fra det 

holdfikserede og organiserede (fodbold og håndbold) 

hen imod det personlige (yoga og bodybuilding), el- 

ler fra det fælles til det individuelle. På Charlottehaven 

behøver man endda ikke at bevæge sig udenfor kom- 

plekset for at gå til personlig fitness. 

Men dagens fokus op kroppen er sådan set ikke 

ny, den ligger latent i hele den moderne bevægelse. 

Nyt er måske et øget fokus på ”sjælen”, eller det ”hele 

menneske”, repræsenteret ved en fokus på de indivi- 

duelle meditative motionsformer for eksempel yoga, 

pilates og qigong i begyndelsen af det nye af årtusind 

frem for de individuelle fysiske såsom rollerblading, bo- 

dybuilding og aerobic i tiden mellem 1980 og 2000. 

I boligens uderum sker der ligeledes et fokusskift 

hen mod det individualiserede, specialiserede og på 

forholdet mellem naturen og boligen. Der sker en sam- 

mensmeltning af ude- og indelivet. Først i form af ude- 

stuen, der som en tsunami vælter ind over de danske 

forstæder i 1980erne, efterfulgt af bølger af udekøkke- 

ner i 2000erne og som det sidste skvulp, hvor alle bo- 

ligens rum dubleres udendørs: udebad, udekøkken, 

udearbejdsplads, udeseng og udestue møbleret med 

udeTV, udesofa og udedesignerlamper! Målet bliver en 

ultimativ symbiose mellem bolig og natur (uderum) der 

skal hele den stressede bybo. 

>S1960i versus

S2000j+k+l = B2000t+x 

110 timeline 


Populærkulturen fokuserer ligeledes på at opfylde 

et bredt spekter af behov. TV-programmer og TV-ka- 

naler tilrettelægges, så hver generation eller interesse- 

sfære kan finde sit eget sted, med særlige kanaler for 

de unge, de gamle, dem der kan lide sport og de der 

dyrker kulturen. Disse grupperinger danner også nye so- 

ciale netværk på tværs af fysiske grænser: chatrooms, 

dating portaler og forums (bemærkelsesværdigt for- 

holder disse virtuelle samlingssteder sig oftest til en eller 

anden form for rumliggørelse i deres betegnelse), og 

brugerne åbner dermed op for en virtuel mobilitet, der 

sætter sig spor i deres virkelige eller analoge opførsel. 

Massekommunikationen flytter sig dermed fra det pas- 

sive, at se fjernsyn, til det aktive: man smsér, chatter, 

er på Facebook, blogger og twitter. Det personlige og 

specialiserede er i fokus som i byens rum, der ligeledes 

opsplittes, så der opstår enklaver og grupperinger in- 

den for bymassen, som tiltrækker bestemte subkulturer 

eller brugere. 

Den aktive brug af medier afspejles af en aktiv 

brug af byens rum, hvor der ikke længere kun drikkes 

kaffe siddende på pladsen, men også gøres og dyrkes 

i aktivitetsparken. Brugerne er på og aktive, de træder 

op på uderummenes scene og spiller en rolle. De hol- 

der fødselsdage på havnepladsen i stedet for i gården, 

de spiser brunch på torvet og ikke på altanen, og som 

beboerne inde i glashusene eller som deltagere i et 

analogt reality-show, fremviser uderumsbrugerene de- 

res liv for byens tilskuere. 

B1930w + B1980-90w + B1980-90Å samt B1940-70q&s + 

B1940-70å 

Adgangen til grønne områder i forbindelse med 

boligbyggeriet kan planlægningsmæssigt kædes sam- 

men med den økonomiske situation. I fremgangstider 

spredte boligbyggeriet sig, nyt land blev indtaget og 

bebygget som i tiden under industrialiseringen og mel- 

lem 1950erne og frem til den første oliekrise, hvor store 

dele af det københavnske opland blev opslugt af bro- 

kvartererne, park- og forstadslignende bebyggelser. 

Senest er den samme tendens set under sen 1990erne 

og de tidlige 2000ernes byggeboom, hvor såvel nye 

forstæder som bydele med store åbne arealer blev 

anlagt, for eksempel i Ørestaden og Trekroner. I mod- 

sætning hertil bliver der i krisetider fortrinsvist bygget 

indenfor den eksisterende bys grænser, eller endda by- 

fornyet (genbrugt), som det skete både i 1930erne efter 

depressionen og i ”fattig-firserne”. 

Måske skal den nuværende økonomiske recession 

ses som en markør på et omslag i planlægningen, der 

atter vil vende sig mod fortætning og fokus på de klas- 

siske byrum – pladsen og gaden – i modsætning til de 

modernistiske: grønningen, altanen og tagterrassen el- 

ler mellemrummets elementer. Et konkret eksempel er 

forskellen mellem Ørestaden og Carlsberg. Den første 

er en bar-marks bydel med store åbne flader mellem 

husene og meget få (om ingen) offentlige rum planlagt 

i de tidlige 1990ere, mens Carlsberg fra 2007 indskriver 

sig i en eksisterende kontekst og danner offentlige by- 

og uderum på mange forskellige skalaer og hierarkier. 

S1970-2010m + S1970&1990&2010o = B1970-2010å + 

B1980&2010ø 

En anden tendens, der præger uderummet, er 

opfattelse af naturen eller landskabet. Før modernis- 

men sås naturen som en modsætning til kulturen, byen 

var skarpt afgrænset med en bymur til det omgivende 

landskab. Byen var mandlig, civiliseret og sikker, hvori- 

mod naturen var kvindelig, vild og farlig (illustreret i de 

fleste eventyr og overleverende fortællinger). Efter- 

hånden som det moderne menneske har bevæget sig 

længere fra naturen i sin hverdag, er der sket en idylli- 

sering af naturen, men også en frygt for vores påvirknin- 

ger af naturen, og herunder klimaet. Fra midten af det 

tyvende århundrede ses en spirende miljøbevidsthed, 

der i starten af det nye årtusind kulminerer med en ver- 

densomspændende miljø- og klimabevægelse med 

deltagelse fra såvel samfundets top som bund. 

Fremtidens uderum spås at fokusere på selvfor- 

syning midt i den tætte storby. Spiralen har altså slået 

endnu et slag og inspiration for de kommende uderum 

hentes dermed i et pre-industrielt samfund hvor hus- 

mandsstedet genfortolkes som en slags urbane farme 

og placeres midt i informationssamfundets kompleksi- 

tet. Hvorvidt dette er utopi, vil kun fremtiden vise. 

timeline.indd 110 30-01-2010 21:45:05

Slutnoter 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

Nygaard,1984, side 27 

Alexander et al. 1977 

Kirsten Nilsson, Flere danskere får kræft , Politiken, d. 31.10.08. 

www.sundhedsguiden.dk. 

Research on Work-Related Stress, European Agency for Safety and Health 

at Work, 2000 

www.folkesundhed.dk 

Danskernes boligønske for fremtiden er 80 m 2 per person samt adgang 

til grønne rum. En fjerdedel af danskerne vil foretrække at leve i byen. 

Kilde: Hans Kristensen, BoVel, AA Konference d.19.11.04. Verden & Byen 

– byen & boligen. 

Hans Kristensen. BoVel AA Konference d.19.11.04. Verden & Byen – byen 

& boligen 

Madanipour, 2003 

Danskerne brugte i løbet af 1990érne 100 millioner kroner på at ombygge 

køkkener, hvilket gør dette til langt den største fysiske forandring 

af det danske samfund i perioden. Dette svarer til fire Øresundsbroer. 

Køkken/alrummet er uomgængeligt blevet danskernes livsforståelsesramme 

nummer et. Og helst i en størrelse med plads til et langbord, hvor 

alle samles. Børn, familie og venner. Og hvor disse lever sig ind i sig selv 

og hinanden med en inderlighed, der næsten kræver englekor som underlægning. 

De største og dyreste af disse køkkener er købt af »Det grå 

guld«. Som stort set aldrig sidder mere end to om langbordet. Selv om 

deres virkelighed således ikke har været til det i flere år, står der altså stadig 

kernefamilie på selvforståelsen. Nielsen, 2008, side 128 samt http:// 

www.berlingske.dk/kultur/artikel:aid=209782 

Kvik ”Alle har ret til et fedt bad – plads til at forkæle dig selv” reklame 

2007 

Beck, 1992, side 122 


Bech-Danielsen, 2004, side 129-130 

Kilder timeline skema 

Danmarks Statistik 

Befolkningens bevægelser 

ISSN: 0070-3478 

2008 

Personer pr. bil 

Rapport 268 

Vejdirektoratet 

2002 

Den Store Danske Encyklopædi 

Gyldendal 

2009. 

www.wikipedia.org 

Mindre arbejde, større autonomi 

Sociologi, København 

1985 

Natursyn og Planlægning 

Jens Schjerup Hansen 

1989 

Lejerforeningen Danmark 

København, Et bysamfunds særpræg og udvikling gennem tiderne 

Steen Eiler Rasmussen 

G.E.C. Gads forlag 

1974 

Tag over hovedet. Dansk Boligbyggeri fra 1945 til 1982 

Erik Nygaard 

Arkitektens Forlag 

1984 

Moderne arkitektur – hva´ er meningen? 

Claus Bech-Danielsen 

Systime A/S 

2004 

Tom Nielsen 

Gode intentioner og uregerlige byer 


2008 

Rummets arkitektur - arkitekturens rum - En introduktion til Europas historie. 

Lars Marcussen 

Arkitektens Forlag. 

2006 


Claus Bech-Danielsen. 

Systime A/S 

2004 

Storbyen er ved at blive privatiseret 

Peder Duelund Mortensen 

Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 41 

2003 

www.fremforsk.dk 

Boliger i fremtiden 

2008 

timeline 


111 

timeline.indd 111 30-01-2010 21:45:05

112 timeline 


timeline.indd 112 30-01-2010 21:45:06

Schifters Kvarter, Holmen 

timeline 


113 

timeline.indd 113 30-01-2010 21:45:07

114 metode 


metode.indd 114 30-01-2010 21:38:51

metode 

metode.indd 115 30-01-2010 21:38:51

Gårdrum, Grønnehaven, Østerbro Helsingør 

116 metode 


metode.indd 116 30-01-2010 21:38:51

Uderummets definition 

Hvad er boligers uderum? Ifølge projektets afdæk- 

ning af uderummets typologier, strækker begrebet sig 

ret langt: et uderum kan både have vægge og tag, 

vinduer og afskærmninger, møbler og installationer. 

Det ses i stigende grad at boligens indre rum dubleres 

udendørs: udekøkken, udebad, udestue… og netop in- 

deholde de elementer man typisk forbinder med et in- 

dre rum. På samme måde flytter det udendørs indenfor: 

store glasflader fra gulv til loft inddrager det udendørs 

(landskabet eller byen) i rummets indre komposition. 

Grønne delelementer, såsom drivhuse, vinterhaver og 

atriums og skaber oaser indendørs, som bidrager po- 

sitivt til bygningens indeklima. Uderummet kan således 

teoretisk også være en del af boligens indre, såfremt 

en kommunikation mellem ude og indre finder sted i 

en mellemzone - såvel som boligens indre rum kan be- 

væge sig ud i uderummet. 

Et uderum er derfor essentielt karakteriseret ved 

overvejende at være i kontakt med det udendørs 

frem for med boligens indre. Det er en tendens i byg- 

gerier med glasfacader fra gulv til loft at overgangen 

mellem inde og ude er flydende, grænserne er uklare, 

og rummene påvirker hinanden gensidigt på tværs af 

etablerede skel og rammer. Der er således et flydende 

ude-inde begreb, der har direkte sammenhæng med 

den udprægede brug af glasfacader. Det kan derfor 

argumenteres at uderummet strækker sig 1-5 meter ind 

i boligen, ligesom boligens indre privatiserer nogle me- 

ter udenfor facadens grænse: rummet her inddrages 

(uforvarende) i intimsfæren gennem den visuelle sam- 

menhæng. Et bymæssigt uderum, såsom en altan eller 

et gårdrum, inkluderer en oftest en kommunikationen 

mellem bruger og ”fremmed” og henvender sig der- 

for ikke henvender sig til boligen alene, til det private, 

men også til den omgivende by 1 . Inderummet bryder 

facadens styrende afgrænsninger, og uderummet ind- 

drages i bygningen, et tema der udfoldes igen og igen 

fra Crystal Palace til Barcelona Pavillonen til Curtain 

Wall House til VM husene. Uderum er derfor ikke blot 

udendørs – men i dette projekt vil jeg for overskuelighe- 

den alene beskæftige mig med de dele af rummet der 

rumligt er beliggende udenfor bygningernes facader. 

Det diskuteres, hvornår man er ude, såfremt boli- 

gen har adgang til en fransk altan, og en beboer sid- 

der ved denne, er personen så mindre ude end en der 

sidder ved en åben altandør? Hvis man kigger ud af 

et vindue, er man også mentalt tilstede i rummet, men 

tæller dette som et udeophold? Jeg har i dette pro- 

jekt defineret udeophold som en fysisk tilstedeværelse 

i rummet. 

metode 


117 

metode.indd 117 30-01-2010 21:38:51

Forskningsprojektets antagelser 

Projektet tager sit udspring i tre normative antagelser. 

Den første er, at tilgangen til et uderum i boligbyggeriet 

er godt for beboerne. Det vil sige, at beboerne har en 

fordel af at have udearealer, både private og offent- 

lige, til deres rådighed: tilgang til frisk luft, dagslys og 

solskin, mulighed for at motionere og hvile samt andre 

stress reducerende faktorer i forbindelse med de uden- 

dørs (grønne) omgivelser. Hermed bliver det essentielt 

at udforme disse arealer, så de inviterer til brug. 

118 metode 


Den anden antagelse er, at det er godt at have 

et socialt netværk i forbindelse med boligsituationen, 

da dette danner grundlag for at skabe flere relationer 

og bekendtskaber i et moderne samfund, der generelt 

kendetegnes ved mindre familiestrukturer, større fysiske 

afstande mellem de enkelte beboere og mere indirek- 

te kommunikation mellem mennesker. 

Den tredje antagelse er at der findes en sam- 

menhæng mellem kvaliteten og udformningen af især 

de offentlige uderum og beboernes sociale kontakter 

i bebyggelsen. Ved at påstå en sammenhæng mel- 

lem det fysiske miljø og den sociale kontakt inddrages 

arkitekten som ansvarlig for dannelsen af de fysiske 

rammer og dermed for bebyggelsens sociale liv. En be- 

byggelses uderum kan således være udformet godt el- 

ler dårligt, så de enten fremmer eller forhindrer sociale 

kontakter mellem beboerne. 

Det er med disse tre antagelser projektets forud- 

sætning, at den arkitektoniske eller rumlige udformning 

af udearealerne påvirker beboerne. Denne form for 

normative anskuelse er karakteristisk for det forsknings- 

mæssige og teoretiske felt, Urban Design og Enviro- 

mental-Behaviour, projektet tager sit udspring fra, hvor 

den mellemmenneskelige relation prioriteres. Implicit er 

projektet dermed normativt i forhold til de indsamlede 

resultater, der vurderes efter i hvor høj grad, de skaber 

rammerne for det sociale liv i bebyggelsen. Dette er 

såldes ét særligt blik i forhold til for eksempel en højere 

fokus på de visuelle effekter, de tekniske løsninger eller 

materialer. Ideelt set rummer et godt projekt alle disse 

elementer. 

Videnskabeligt forskningsarbejde har traditionelt 

baseret sig på to former for undersøgelser: den na- 

turvidenskabelige tilgangsvinkel, oftest i form af store 

kvantitative objektive data indsamlinger og efterføl- 

gende analyser overfor den humanistiske tradition, der 

baserer sig på et (subjektivt) kildemateriale. Det være 

sig primære kilder, det studerende objekt – eller i visse 

tilfælde forskerens egne erfaringer og skabelser, eller 

sekundære kilder, såsom historiske tekster eller genfor- 

tællinger. 

Arkitekturforskningen falder mellem disse to posi- 

tioner: på den ene side indeholder byggeriet altid en 

række givne faktorer, der kan beskrives matematisk: 

projektets nøjagtige beliggenhed på en højde-brede 

grad, de fysiske dimensioner såsom højde, arealangi- 

velser, kubikmeter volumen, materiale, lys og varme- 

beregninger mm. På den anden side indeholder arki- 

tekturen elementer, der kun kan forsøges indkredset 

ved subjektive deskriptive betragtninger og sansninger: 

varmen fra en rød teglmur, oplevelsen af hjemlighed, 

det æstetiske eller den optimale kompositionen. Her 

kan selvfølgelig diskuteres om dette er en ren subjektiv 

oplevelse eller om nogle ”evige regler om det skønne”, 

som for eksempel det gyldne snit, gør æstetikken til et 

objektivt felt. Men dette er en helt anden diskussion 

end det aktuelle projekt. 

Dette forskningsprojekt lægger sig derfor mellem 

de to positioner, idet der anvendes både naturviden- 

skabelige og humanistiske dataindsamlingsmetoder: 

mappings, spørgeskemaer, statistik og kvalitative vur- 

deringer, desuden tilføjes en række arkitektfaglige me- 

toder. I særdeleshed bruges særlige analyseredskaber 

hørende til den del af fagfeltet, der kaldes Urban De- 

sign. Jeg vil i de følgende afsnit redegøre for disse me- 

toder, og hvorledes jeg anvender dem. 

Urban design 

Urban Design placerer sig som et interdisciplinært fag- 

felt, der beskæftiger sig med arkitektur, planlægning, 

landskabskunst, økonomi, transport, sociologi og per- 

metode.indd 118 30-01-2010 21:38:51

ceptionspsykologi. Skalamæssigt varierer fokus fra by- 

delsplanlægning, over bebyggelser, til byrummet og 

det nære rum i umiddelbar relation til bygningen og 

det enkelte menneske. Dog er det karakteristisk at Ur- 

ban Design oftest forholder sig til det udendørs rum. Så- 

fremt bygningers indre inddrages, sker det oftest, når 

projektet har en meget offentlig karakter; for eksempel 

er Giambattista Nollis 2 mapping-metodologi et vigtigt 

arbejdsredskab. Urban Design har typisk en normativ 

karakter: faget er grundlæggende idealistisk, pro-hu- 

mant og pro-urbant. Typiske interesseområder er: 

Struktur: 

Typologi: 

Brug: 

Animation: 

Navigation: 

Oplevelse: 

hvordan de enkelte dele forholder sig til 

hele bebyggelseplanen. 

kategoriseringer af forskellige situationer, 

f.eks. byrummet og boligbebyggelsen. 

analyser af brug og interaktion med det 

bebyggede miljø. 

programmeringen af nye aktiviteter eller 

stimuleringer i uderummene. 

hvorledes rummet indtages, perciperes 

og hvorledes brugerne orienterer sig. 

stedets påvirkninger af brugerne, fysisk 

som psykologisk. 

Anne Vernez Moudon (1992) introducer en ram- 

meforståelse for Urban Design, en epistimologisk kort- 

lægning af teori og videnskabeligmetode, hvor hun 

opdeler den primært pragmatiske tilgang til områ- 

det i ni kategorier: Urban History, Picturesque, Image, 

Enviroment-Behaviour, Place, Material Culture, Typo- 

logy-Morphology, Space Morphology og Nature Eco- 

logy. Moudons epistimologi er skrevet i begyndelsen af 

1990erne og tager dermed ikke hensyn til de seneste 

års debatter indenfor fagfeltet. Derfor mener jeg, at 

man må tilføje yderligere temaer til hendes liste, som 

forholder sig til aktuelle problematikker og tendenser. 

Disse kunne for eksempel omhandle city-branding og 

byen som markedsføringsstrategi, netværksteori i for- 

bindelse med nye relationer og præferencer, informa- 

tionssamfundets betydning i byen, individualisering og 

fællesskab under forandring – herunder køns og etnisk 

bestemte forskelle i byen eller nye rekreative måde at 

bruge byen på såsom ”shoppertainment” eller fysiske 

aktiviteter. Samlet kunne et bud på en en ny kategori til 

epistimologien være Community & Communication. 

Moudon inddeler desuden den teoretiske og 

metodiske tilgang til faget som enten normativ eller 

substantiv og identificerer tre forskellige forskningsstra- 

tegier: den litterære, den fænomenologiske og den 

empiriske eller positivistiske tilgang. Forskningens fokus 

kan beskrives som historisk-deskriptive (primært litte- 

rært og historisk), empirisk-induktive (undersøgende og 

argumenterende) eller teoretisk-deduktive (teoridan- 

nelse baseret på analysen af fænomener). Emnet for 

undersøgelserne kan være subjekt, objekt eller person- 

omgivelse orienteret, og forskeren selv kan have en 

etisk (forskeren selv som kilde) eller emisk tilgangsvinkel 

(et/et andet objekt/subjekt som kilde) 3 . 

Set udfra disse kategoriseringer må nærværende 

forskningsprojekt indføjes primært under kategorien En- 

viroment-Behaviour med en emisk, substantiv, empirisk- 

induktiv, person-omgivelse forskningsstrategi. Projektet 

rummer dog aspekter af flere kategoriseringer f.eks.: 

Urban History: 

Picturesque: 

Image: 

Enviroment-Behaviour: 

Place: 

Typology-Morphology: 

Space Morphology: 

Nature Ecology: 

Community & 

Communication: 

timeline 

serial visions 

beboerspørgeskemaer 

mappings og brugs-studier 

samtaler 

typologier 

typologier 

bæredygtighed 

beboerspørgeskemaer 

metode 


119 

metode.indd 119 30-01-2010 21:38:51

Torpedohallen, Holmen 

120 metode 


metode.indd 120 30-01-2010 21:38:52

Urban design på KA: 

teori, metode og praksis 

Projektet tager sit udgangspunkt i den byrumsfaglige 

tradition på Kunstakademiets Arkitektskole (KA), der 

netop er kendetegnet ved at have en stærk empirisk 

metodisk tilgang til undersøgelser af (by-)rummene. 

Ved at anvende disse registrerings- og arbejdsmetoder 

kan jeg sammenligne indsamlet data i de aktuelle un- 

dersøgelser med ældre forskning og bruge disse til en 

perspektivering af den aktuelle situation. 

I de tidlige år omkring starten af 1960érne var fag- 

feltet en modreaktion på modernismens 4 fokus på form 

og funktion. Det, der i de tidlige år på KA kaldtes by- 

bygningstraditionen, havde således en stærk normativ 

rummelig formulering understøttet af substantiv viden. 

Hovedfokus var derfor environmental-behaviour, som 

beskrevet i Jan Gehls bog Livet Mellem Husene fra 

1971, sammenhængen mellem hvordan mennesker 

oplever, bruger og interagerer med det bebyggede 

rum, altså en subjekt-objekt relation. Arbejdsmetoden 

var empirisk grundforskning, der søgte at beskrive hvor- 

ledes den moderne by fremmedgjorde mennesket. 

Redskaberne var inspireret af en positivistisk ”videnska- 

belig” metode (primært tællinger og kortlægning) – i 

sig selv et produkt af modernismen i øvrigt – som et for- 

søg på at dokumentere ”uhåndgribelige” faktorer så 

som oplevelse, brug og de arkitektoniske rammer. De 

mest studerede teoretikere var amerikanske og inklu- 

derede bl.a. Jane Jacobs, Christopher Alexander, Ed- 

ward T. Hall, Claire Cooper Marcus, William H. Whyte 

og Donald Appelyard. Desuden var en forfatter som 

Kevin Lynch, der beskrev hvordan mennesker subjektivt 

opfatter byer og andre teoretikere, som fokuserede på 

byers visuelle kvaliteter, såsom Camillo Sitte, Laurence 

Halprin og Gordon Cullen væsentlige inspiratorer. De 

vigtigste danske projekter, der kan ses som udtryk for 

denne fokus, var omlæggelsen af Strøget til gågade i 

1962 og tæt-lav boligbebyggelserne Tinggaarden fra 

1971 og Galgebakken fra 1974 begge af Tegnestuen 

Vandkunsten/Fællestegnestuen. 

Post-modernismen i 1980erne betød en større fo- 

kus på de typologiske og symbolske undersøgelser af 

byrummet med forfattere som Rob og Leon Krier, Aldo 

Rossi og Robert Venturi i front, mens byplanprojek- 

tet Egebjerggård og omlæggelserne af Københavns 

mange pladser til fodgængertrafik eksemplificerede 

den øgede opmærksomhed på det den traditionelle, 

eller før-modernistiske, bys typologi og struktur. 

Fra midt 1990erne var bybygningen påvirket af 

bæredygtigheds tanker inspireret af forfattere som 

Juhani Pallasmaa, Christian Nordberg-Schulz og Claus 

Bech-Danielsen, om en byudvikling i økologisk og res- 

sourcemæssig balance med tydelige referencer til 

den fænomenologiske tradition og tænkere som 

Heidegger, der inddragede kroppen og sanseligheden 

i rummet. Det væsentligste projekt for den tid var by- 

fornyelsen på Vesterbro i København, der inddrog bæ- 

redygtige aspekter i genanvendelsen af den eksiste- 

rede bymasse, kraftigt inspireret af udviklingen i Berlin. 

Indenfor forskningen var der en større opmærksomhed 

på teoretikere fra andre fagfelter såsom semiotikken, 

filosofien og litteraturen, i et forsøg på at opnå en holi- 

stisk forståelse af byens potentialer. 

Parallelt og frem mod nutiden kommer den sam- 

mensatte postindustrielle by i fokus med forfattere som 

Manuell Castells, Edward Soja og Xavier de Geyter, der 

alle beskæftiger sig med informationssamfundet og i 

særdeleshed den udflydende bys sociale, såvel som 

fysiske, konsekvenser. Netværksteorien sætter kontekst- 

begrebet under angreb og foreslår en bredere defini- 

tion, både geografisk, kulturelt og socialt. Fokus i denne 

tid er på bylivet og aktiviteterne: hvad betyder ændre- 

de livsformer for den måde, vi bruger og opfatter byen 

på, når ændrede netværk – fysisk som socialt - træder i 

kraft? Social bæredygtighed var også et nøglebegreb 

for bybygningen i 90erne og 00erne, hvilket resulterede 

i projekter som Sluseholmen og Bedre Billigere Boliger, 

og en forkastelse af tidens store urbane projekt: Øre- 

staden. 

metode 


121 

metode.indd 121 30-01-2010 21:38:53

122 metode 


Byrumsforskningen på KA har typisk forholdt sig til 

environmental-behaviour bevægelsen med elementer 

af space-morphology. Denne forskning har fra begyn- 

delsen af 1970erne og frem til 2007 udviklet en stærk 

international platform af samarbejdspartnere og ar- 

bejdsmetoder, som jeg baserer mit projekt på. Dog 

har den kraftige opmærksomhed på forholdet mellem 

mennesker i byens rum undertiden fjernet fokus fra selve 

arkitekturen, fra det rumlige og æstetiske projekt. Dette 

skyldes også den stærkt empiriske metode, der baseret 

på fakta om brug og bevægelser, drager konklusioner 

om det bebyggede miljø uden en dybere analyse af 

dette. 

Det er derfor mit ønske med dette forskningspro- 

jekt at supplere de kvantitative undersøgelser, der lig- 

ger indenfor denne urban design tradition med et øget 

fokus på rummet. Dermed menes at beskrive den kvali- 

tative arkitektoniske eller æstetiske oplevelse af bygge- 

rierne. Findes der en direkte sammenhæng mellem det 

gode æstetiske byggeri og det gode sociale byggeri? 

Denne præskriptive vinkel kan være problematisk, da 

den har en normativ karakter, og dermed opsætter en 

nøgle for ”gode” eller ”rigtige” uderumsliv eller bolig- 

byggeri. Men hvad er dette? Et parameter for defini- 

tionen af ”det gode” kan være modtagelse af priser 

og udmærkelser, anmeldelse fra dags- og fagpressen, 

eller mine egne subjektive vurderinger. Det anses dog 

ikke for at være en valid metode. Derfor vil spørgsmålet 

om rummenes kvalitet i dette projekt vurderes udfra en 

række kvalitetsskemaer, de udsagn der er indhentet i 

spørgeskemaundersøgelsen. 

Urban design forskningen anvender en række red- 

skaber til at beskrive og analysere rummet. Jeg vil tage 

udgangspunkt i disse metoder for at beskrive kontekst, 

arkitektoniske opbygning og visuelle indtryk. Analysen 

udføres med grundlag i de udførte casestudies, hvor 

tre dele inddrages: rum, brug og netværk. Brugen per- 

spektiveres gennem rummet, mens inddragelsen af 

netværksanalysen forsøger at sammenholde bruger- 

nes ændrede habitus med samfundsudvikling og kon- 

teksten. Hertil inddrages forskellige syn på det moderne 

samfund og byen/boligen for derigennem at beskrive 

det liv, der leves i den nutidige byboligs uderum. 

Casestudy 

“Looking for construction methods to form efficiently 

shaped structures is like attempting to hit the centre of 

a pre-existing target with a rifle. Our search for architec- 

tural form in general, however, is more like shooting a 

shotgun against a wall and drawing bulls-eyes around 

all the holes. The “shotgun” approach is our “basic re- 

search” where we learn what is possible without impo- 

sing artificial limitations. In this we work like artists. The 

“rifle” approach is our “applied research” where we use 

techniques selected from all those interesting shotgun 

holes to construct some specific instrumental thing.” 5 

Ordet case stammer fra det latinske ord casus, 

der betyder tilfælde. Casestudiet er altså studiet af til- 

fældet – studiet af en hændelse, der ikke er planlagt, 

og det der kun forekommer én gang. Casestudiet som 

strategi bekræftes ikke igennem en stor mængde data, 

men gennem en afdækning af et bestemt tilfælde eller 

fænomen (i dette tilfælde et boligbyggeri), som deri- 

gennem belyser fænomenet i andre sammenhænge. 

Dette betyder, at casen bruges til at udarbejde en teo- 

retisk generalisering om fænomenet. Hvor survey un- 

dersøgelsen typisk har en statistisk analyse, bevisførelse 

og generalisering, har casestudiet en logisk analyse/ 

bevisførelse og en teoretisk generalisering. 6 

Forskningsprojektet har en empirisk indgangsvinkel 

med casestudiet som ressource. Med Sten Yogels ord, 

så anvender jeg casestudiet som en ”shotgun” ana- 

lyse af det brede spektrum i dansk boligbygger. Den 

bagved liggende forskningsteori er, at man gennem 

bruger-, perceptions- og rumlige analyser af udvalg- 

te eksempler kan forstå den tid, de er udsprunget af, 

både samfundsmæssigt og arkitektonisk. På den måde 

destilleres tidstypiske typologier, både for uderummet, 

som er forskningsobjektet, såvel som de overliggende 

strukturer som for eksempel boligtyper, byrum og -sam- 

fundsstrømninger. 

metode.indd 122 30-01-2010 21:38:53

Kriterier for udvælgelse af cases 

Projektet består samlet af fire undersøgelser, der in- 

denfor forskellige sammenhænge, typologier og ska- 

laer undersøger uderummene i det danske nutidige 

boligbyggeri fra 1990 og frem beliggende i en tættere 

bymæssig kontekst. I alt er 24 boligbyggerier studeret i 

forskningsprojektet, mens en række andre projekter ind- 

går som referencer eller perspektiveringer. Se diagram. 

Undersøgelserne er formulerede som en afsøgelse af 

det urbane boligbyggeris bredde for at belyse aktuelle 

tendenser. Casestudien bruges med Robert K. Yins ord 

(1984) som en ”descriptive research strategy”, hvor for- 

målet er at studere et begrænset antal cases specielt 

med henblik på at forstå forskellene mellem dem. 

Projektets problemformulering peger bl.a. på en 

tidstypisk tendens for mindre interesse i at bruge de 

arealer, der knytter sig til det fællesskabsorienterede 

i bebyggelsen. Derfor var det vigtigt i udvælgelsen 

af cases, at disse problematikker var repræsenteret i 

kontekstspørgsmålet, beboersammensætningen og 

ikke mindst de fysiske og arkitektoniske rammer for at 

afdække om der var en direkte sammenhæng mellem 

udformningen af rummene – deres dimensioner og be- 

arbejdning og brugernes (manglende) lyst til at benytte 

udearealerne? 

Den første undersøgelse beskriver forholdet for by-, 

forstads- og landdistriktbeboere samt fordelingen mel- 

lem brugen af private og offentlige arealer. Den anden 

undersøgelse drejer sig primært om forholdet mellem 

højde og brug samt ejerformernes indvirkning på ude- 

rummenes brug, mens den tredje undersøgelse sam- 

menligner den traditionelle lukkede karrestruktur med 

en ny (genopfunden) åben karrestruktur. Projektets ho- 

vedfokus er dog den fjerde og sidste undersøgelse af 

fire byggerier indenfor det Storkøbenhavnske område: 

Charlottehaven, Pærehaven, Fælledhaven og Halv- 

Tolv, hvor fokus er det arkitektoniske rum, konteksten og 

det sociale liv i bebyggelsen. 

Bebyggelserne skulle være repræsentanter for for- 

skellige urbane boligtyper/arkitektur. Det søgtes at finde 

eksempler der fra det høje etagebyggeri til det mellem- 

høje (3 etager). Fra karreen til stangen til det tæt-lave. 

Forskellige typologier af urbane uderum skulle være 

repræsenterede: altanen, gårdrummet, tagterrassen 

m.v. – se typologikapitel for definitioner på disse. 

De fire udvalgte hovedcases skulle have en dæk- 

kende værdi for projektet, de skulle være centrale eller 

typiske i forhold til de seneste års bebyggelser. Derfor 

skulle de være opført tidligst år 1990, da forskningspro- 

jektets formål også er at være præskriptivt fremadret- 

tet, at forholde sig til det nutidige boligbyggeri, mens 

tidligere tiders projekter inddrages som arkitektur- og 

typologiske referencer og forståelsesrammer. 

Det søgtes gennem caseudvælgelsen at finde for- 

skellige demografiske, etniske og livsstilsgrupperinger, 

samt forskellige ejerformer, da der erfaringsmæssigt er 

stor sammenhæng mellem ejer- og tilhørsforhold i bo- 

ligbyggeriet. For at definere kriterierne for udvælgelsen 

af forskellige beboergrupper tog jeg udgangspunkt i 

de segmentbeskrivelser, der er udviklet af Københavns 

Kommune i rapporten 2004: Københavnerlivsformer 7 . 

Rapporten opdeler københavnerne i 5 forskellige grup- 

peringer for at beskrive typiske beboere i byen. Som sup- 

plement anvendtes Minerva modellen af Henrik Dahl 8 , 

der på baggrund af Pierre Bourdieus habitusbegreb 9 , 

angiver en konkret metode til at studere livsstil og bo- 

præferencer samt et udviklingsdiagram for byomdan- 

nelse af Peder Duelund Mortensen 10 . Typisk for disse tre 

modeller, er at de placerer en historisk udvikling og for- 

skellige beboersegmenter i forhold til den københavn- 

ske fingerplan, og dermed gav redksab til udvælgelse 

af lokaliteter sammenholdt med beboere. Et eksempel: 

såfremt man vil undersøge de violette (Minerva) eller 

hjem og fritid (KK Livsformer) bør man vælge et byggeri 

i fingerplanens syd-vestlig retning, hvilket betyder, at 

man kan forvente en boligmasse opført mellem 1970 til 

1980. Disse tre modeller fungerer dermed som projek- 

tets forklaringsmodeller for placering, arkitekturhistori- 

ske rammer, livsstilssegmenteringer m.v. Dog inddrager 

dette blik på brugerne flere faktorer, der ikke er direkte 

sammenlignelige, som for eksempel æstetiske præfe- 

rencer og husstandens økonomi, og analysen af disse 

ligger ikke indenfor min faglige kompetencer (som ikke 

inkluderer antropologi, økonomi, sociologi osv.). 

metode 


123 

metode.indd 123 30-01-2010 21:38:53

124 metode 


Ørestadshuset, Ørestaden 

metode.indd 124 30-01-2010 21:38:55

Et meget vigtigt udvælgelseskriterium har desuden 

været tilgængelighed: Dvs. at flere involverede parter 

(arkitekten, landskabsarkitekten, beboerne, beboerfor- 

ening mv.) skulle acceptere at deltage i kvantitative 

og kvalitative undersøgelser, levere materiale og stille 

op til interviews, give tilladelse til reproduktion af tegnin- 

ger, tage fotos m.m. for at det kunne være muligt at få 

indsigt i bebyggelsens forløb og brug. 

Placeringen af casene ift. min egen lokalisering i 

København var af praktiske årsager også en faktor, jeg 

måtte tage ind i betragtningerne. Jo tættere jeg selv 

var på bebyggelserne, jo flere gange ville jeg komme 

der og dermed opnå en bedre forståelse af problema- 

tikkerne. Dvs. casene måtte maksimalt have en afstand 

på ½-1 time fra København. Det er dog projektets på- 

stand, at tendenserne fra de undersøgte bebyggelser 

er generelle og sammenlignelige for det danske bo- 

ligbyggeri også i yderområderne, da landet ikke har 

de store udsving i for eksempel vejrforskelle, typologi, 

økonomi og befolkningssammensætning - alt sammen 

faktorer der kan påvirke uderummets brug. 

Analyse redskaber 

Jeg vil analysere projektets casestudies gennem en 

række tegninger, der udspringer af den traditionelle 

arkitektfaglige arbejdsmetode: perspektiver, planer, 

snittegning og diagrammer. Dette suppleres med 

specifikke arbejdsmetoder og tegninger der forholder 

til Urban Design: mappings, bevægelsesdiagrammer, 

serial visions, imageability analasis, strukturanalyser 

mv. Disse afbildninger er dels objektive, men deres 

fortolkning vil altid være subjektiv, set gennem forskerens 

eller beskuerens øjne. 

Rum 

Strukturanalyser - Collective form 

We have so long accustomed ourselves to conceiving 

buildings as separate entities that, today we suffer 

from an inadequacy of special languages to make 

meaningful environment. This situation has prompted us 

to investigate the nature of “Collective Form”. Collective 

form represents groups of buildings or quasi buildings – 

the segment of our cities. Collective form is, however, 

not a collection of unrelated, separate buildings, but of 

buildings that have reason to be together. 11 

Boligbyggeriet står aldrig alene, det placeres altid 

i en kontekst – det være sig landskabelig eller urban – 

men de overordnede kompositionsprincipper for dette 

kan være genstand for forskellige analysemodeller. Jeg 

har valgt at tage udgangspunkt i en model udviklet af 

den japanske arkitekt Fumihiko Maki (1964). Jeg vil søge 

at påvise, hvorledes denne kan anvendes til at karakte- 

risere de fire casestudy bebyggelser og sætte boligen 

i forhold til den omgivende by ved hjælp af modellen. 

Jeg har valgt at arbejde med denne strukturanalyse, 

fordi Maki´s analyseredskab åbner mulighed for at man 

kan læse flere skalaer på én gang: bolig, bebyggelse, 

bydel og by. Den prioriterer sammenhængen mellem 

voluminer – rummet mellem husene – og der kan derfor 

direkte drages paralleller til uderummets typologier. 

Maki introducerer med begrebet collective form 

et holistisk syn på det samlede bebyggede miljø. Han 

klassificerer byer, bebyggelser eller arkitektur i tre grup- 

peringer efter deres indbyrdes relationer og kontekstu- 

elle sammenhæng. Compositional form er individuelle 

formgivende bygninger, der efterfølgende sammen- 

kædes på et todimensionalt plan. Et eksempel fra det 

danske boligbyggeri kunne være VM husene i Øre- 

staden af Tegnestuen Plot. Megastructure er en over- 

ordnet ramme for mange funktioner i en bygning eller 

by, hvor den underliggende tanke er, at disse vinder 

ved en samlende beliggenhed ”In a sense, it is a man- 

metode 


125 

metode.indd 125 30-01-2010 21:38:56

made feature of the landscape.” 12 En egentlig dansk 

reference indenfor boligbyggeriet findes ikke (Farum 

Midtpunkt er for eksempel ikke funktionelt integreret). 

To internationale eksempler er Kisho Kurokawas The Na- 

kagin Capsule Tower fra 1972 og, om end af en væ- 

sentlig større skala, Kenzo Tanges projekt for Tokyo bug- 

ten fra 1959. Typisk for disse metaboliske projekter er 

muligheden for adaption, bygningsmassen ses som en 

organisme, der fleksibelt kan tilpasse sig over tid hvor- 

ved arkitektens rolle bliver at faciliteter denne struktur. 

Den sidste gruppering kaldes group form og skabes af 

et system af gentagne elementer sammenkædet af 

stedets typografi, enhed af materialer og den menne- 

skelige skala. Mange af den britisk/amerikanske arkitekt 

Kenneth Frampton´s tanker om kritisk regionalisme 13 

genfindes i Makis definitioner af groupform og Jørn Ut- 

zons kædehuse i Fredensborg og Helsingør repræsen- 

terer, sammen med karrébyens blokstruktur, et dansk 

bud på denne typologi. ”There exists unquestionably a 

clear structural relationship between the village and the 

houses, between village activities and individual family 

life, or between the movement of villagers and cows. 

Here the house unit is the generator of the village form, 

and vice versa” 14 . Her ses en paralell til Alexander og 

præferencen for en group-form arkitektur organiseret i 

clusters. Der er igennem arkitekturhistorien overvejende 

hentet inspiration fra én af de tre former. I renæssan- 

cen og modernismen overvejende compositionalform, 

i 1970ernes strukturalisme indeholdt elementer af me- 

gaform mens groupform var dominerende i den orga- 

niske arkitektur omkring 1960-80, hvor tankerne havde 

stor indflydelse på tæt-lav bevægelsen. 

126 metode 


Collective form er således et redskab, der formår 

ikke alene at beskrive den fysiske form, men samtidigt 

kan det også beskrive en række æstetiske og struktu- 

relle valg, der påvirker formgivningen. Og ikke mindst 

hvorledes bygningen, eller bebyggelsen, forholder til 

en given kontekst: er den underliggende, sammen- 

bindende eller kontrasterende. Maki introducerer fem 

sammenbindende strategier, eller det han kalder basic 

linking acts, der kan anvendes til at definere og arran- 

gere en – i dette tilfælde – boligbebyggelsesplan, såle- 

des at et harmonisk udtryk opnås. 

Mediate - Connect 

Define - Surround 

Repeat - Principle of similarity 

Make sequential path - Arrange 

To select - Principle of site 

Kvalitet 

Det kan diskuteres, om brugernes krav til uderummene 

i byggeriet omkring årtusindskiftet er anderledes, end 

de har været i tidligere tider. De essentielle behov er 

grundlæggende de samme som altid: opfyldelsen af 

en række praktiske funktioner, adgang til frisk luft og 

solskin, tilstrækkeligt med plads til individet og fælles- 

skabet og gerne også en æstetisk og sanselig naturo- 

plevelse. På denne måde kan man inddele kravene til 

uderummene på samme måde som i Maslows behov- 

spyramide 15 : De basale behov og funktioner skal have 

rum, før de sociale og æstetiske hensyn kan tages. 

I bogen Det Nye Byliv 16 har Gehl, Gemzøe, Kirknæs 

og Søndergaard beskrevet det danske (københavnske) 

byliv omkring årtusindskiftet. De beskriver en matrix – De 

12 Kvalitetskriterier – som kan bruges til kvalitativt at vur- 

dere et byrums elementer, materialer og komposition. 

Kriterierne har på samme måde som behovspyramiden 

en stigende kompleksitet og kan, efter min mening, 

også anvendes på boligbyggeriets uderum, da de for- 

holder sig til basale rumlige og menneskelige behov. 

Jeg vil derfor efter samme metode søge at vurdere de 

fire cases efter skemaets kriterier, for på den måde at 

undersøge om der kan findes en sammenhæng mel- 

lem kvalitet og brug. Ligeledes vil jeg efterprøve bebyg- 

gelserne efter Lisa Tucker Cross´ tjekliste på 20 punkter, 

samt efter Gruttu og Schmidts tjekliste som beskrevet i 

teorikapitlet. 

metode.indd 126 30-01-2010 21:38:56

Serial visions 

Denne tegnemetode kendes primært fra Gordon Cul- 

len og hans bog The Concise Townscape 17 . Metoden 

er gennem tegninger at analysere et forløb gennem 

en række rumlige situationer som en beskrivelse af “the 

pictorial component of the environment”. Dette kræ- 

ver, at tegneren selv bevæger sig gennem rummet og 

udvælger de markante views med forkus på de steder, 

hvor oplevelsen skifter; der hvor en overgang for ek- 

sempel markeres visuelt eller rumligt. Det er dermed en 

subjektiv selektion af billeder, der tilsammen gengiver 

en oplevet spadseretur gennem et byggeri. Det er es- 

sentielt, at dette tegnes – og ikke fotograferes – da net- 

op udvælgelsen af kompositionens elementer (hvorle- 

des skyggen falder, den særlige detalje, undladelsen 

af informationer) tilsammen danner billedet. 

Brug 

Tidligere undersøgelser 

Internationalt har en række forskere, blandt andre Cla- 

re Cooper Marcus, Christopher Alexander, og Donald 

Appleyard, gennem årene beskæftiget sig med sam- 

menhængene mellem rum, brug og arkitektur. Som be- 

skrevet tidligere har det grundlæggende for Urban De- 

sign forskning på KA altid været en empirisk tilgang til 

forskningsemnet. Oftest har undersøgelser haft karakter 

af grundforskning og kan man se i arbejdet med Køben- 

havn som case gennem 45 år (se eksempelvis Gehl og 

Gemzøe, Byens Rum Byens Liv, Arkitektens Forlag, 1996) 

som en art aktionsforskning – med de københavnske 

byrum, politikere og planlæggere som velvillige samar- 

bejdspartnere. Et af de vigtigste redskaber i denne tra- 

dition er Byrumsundersøgelsen/Public Life Public Space 

Survey. Men der er siden slutningen af 1980erne ikke 

gennemført danske undersøgelser, som belyser sam- 

menhængen mellem boligbyggeri og udeliv. 

Mappingmetodik 

Tilegnelsen af en uniform arbejdsmetode, der forholder 

sig til den lange tradition gør, at jeg er i stand til at sam- 

menligne de data, jeg indsamler med data fra andre 

tider, lokaliteter eller kulturer. Det essentielle er, at tek- 

nikken ikke så meget er et redskab til at forstå rummene 

arkitektonisk eller æstetisk, som til at forstå brugen af 

rummene gennem de ”spor” brugerne tegner. Forske- 

ren undersøger således rummene ved at observere 

rummene og notere hvorledes forsøgspersonerne (be- 

boere og brugere) interagerer med hinanden og med 

rummene. Det er netop her den arkitektfaglige bag- 

grund træder ind, da man efterfølgende må perspekti- 

vere de indsamlede objektive data: antal personer per 

time versus bygningens højde i meter, med et subjektivt 

skøn – herlighedskvaliteten ved en smuk bænk på ”det 

rigtige sted”. Det indsamlede data er således ikke sær- 

ligt anvendeligt, hvis det ikke efterfølgende redigeres, 

med henblik på at opnå et ekstrakt af tendenser og 

sammenhænge mellem rum og brug. 

Nogle grundregler for indsamling af data i under- 

søgelserne bør nævnes: For det første er det essentielt 

at beskrive, hvad formålet med undersøgelsen er. I 

dette tilfælde at undersøge, hvordan uderummene 

bruges, hvor folk bevæger sig, gør ophold, hvilke akti- 

viteter der finder sted mv. Der kan meget let indsamles 

store mængder data, der efterfølgende ikke kan be- 

handles eller sammenlignes. En forskningshypotese er 

således central i arbejdet for at styre udvælgelsespro- 

cessen både før og efter undersøgelsen. Hypotesen er 

i dette tilfælde, at man kan indsamle kvalitative infor- 

mationer om et uderums arkitektoniske kvaliteter - el- 

ler mangler - gennem kvantitative observationsstudier 

primært med fokus på de stationære opholdsaktivi- 

teter. Spørgsmålet er om der findes en sammenhæng 

mellem de arkitektoniske/landskabelige/planmæssige 

rammer, udearealernes brug og sociale kvaliteter? Wil- 

liam H. Whyte har i sine studier af brugen af byrum i 

New York udarbejdet en liste af kriterier, der skal være 

opfyldt, før man kan forvente ophold. En af de vigtigste 

faktorer er sikkerhed. Dette gælder både fysisk (belys- 

metode 


127 

metode.indd 127 30-01-2010 21:38:56

ning, vægge, tilsynsfolk, sanseindtryk) og psykisk (an- 

dre mennesker, rumoplevelse og lignende). Jan Gehl 

(1971) har ligeledes defineret en række faktorer, der 

fremmer ophold. Her fokuseres blandt andet på andre 

menneskers tilstedeværelse, kant-effekten og rummets 

proportioner. Det har været undersøgelsernes formål at 

efterprøve disse teorier samt søge alternative eller ud- 

dybende svar primært i forhold til udarbejdelse af arki- 

tektoniske principper. 

128 metode 


Undersøgelserne er foretaget som observationsstu- 

dier med ”placering-på-plan” registrering, hvilket inde- 

bærer at en gruppe diskrete observatører hver time på 

et kort har indtegnet antallet samt placeringen af per- 

soner på de offentlige såvel som de private udearealer. 

Der er således registreret ophold på terrasser, altaner, 

fællesarealer samt fodgængere i transit til og fra be- 

byggelsen. Dette giver en omfattende stikprøve m.h.t. 

hvilke typer af udeophold der foregår i bebyggelserne, 

hvor de foregår samt den procentvise fordeling imel- 

lem disse. Undersøgelsen omfatter i alt 3596 husstande 

dvs. ca. 6900 beboere. Alt i alt et omfattende statistisk 

materiale, der gør det muligt at påvise nogle tendenser 

og mulige sammenhænge mellem boligbebyggelser- 

nes fysiske udformning, disponering af udearealerne og 

beboernes brugsmønstre. 

En mapping strategi er at skabe en base-line for 

at dokumentere forandringer over tid, som det er sket 

med udviklingen af byrummene i København. En an- 

den er at give et her-og-nu billede af en given situation. 

Erfaringsmæssigt har det vist sig at, selv korte mapping 

sessioner på to dage giver et overraskende præcist 

billede af brug, nok til at man kan forme en grundfor- 

ståelse af det givne steds praksis og rytmer. 

Undersøgelserne blev foretaget på udvalgte som- 

merdage og – aftener i 2004, 06, 07 og 08, hvor det 

skønnedes at flest beboere var hjemme i bebyggel- 

serne: Det er desuden undersøgt, om der var væsent- 

lige forskelle i brugsmønstrene imellem weekenden og 

en hverdagsaften efter arbejdstid. Vejret var på alle 

undersøgelsesdage tørt og solrigt sommervejr, hvilket 

erfaringsmæssigt giver anledning til den mest intense 

brug af uderummene indenfor årets 12 måneder. Her 

skal det også noteres at f.eks. ”våde” uderum har en 

væsentlig indvirkning på brugen af rummene. Derfor 

er det nødvendigt at være meget påpasselige med 

vejrsituationen, således at det også er muligt at sam- 

menligne med ældre og internationale undersøgelser. 

Dette kan kun gøres såfremt denne faktor overholdes. 

Dvs. at undersøgelserne er baseret på den bedst mu- 

lige situation både mht. valg af ugedage, tidsrum og 

vejr og må derfor formentligt vise noget nær det mest 

intense udeliv, der kan forventes i danske boligområ- 

der. Undersøgelserne er foretaget hverdage (tirsdag, 

onsdag og torsdage) og lørdag/søndage fra kl. 08-22. 

De indsamlede data er efterfølgende behandlet, 

og en af forudsætningerne for at sammenligne resulta- 

terne er at udarbejde et indeks tal – i dette tilfælde ba- 

seret på antal aktiviteter per 100 husstande. Dette giver 

et grundlag for en ”score” for uderumsbrug mellem be- 

byggelserne. Der opereres også grundlæggende med 

to angivelser for at skabe at komparationsgrundlag: et 

gennemsnit for de samlede registrerede aktiviteter per 

100 husstande samt den mest aktive time. Dette skyl- 

des, at nogle af de ældre undersøgelser bruger den 

sidste, mens jeg selv anser det gennemsnitlige for at 

være det mest korrekte. 

Arkitekter og landskabsarkitekter fra bebyggelser- 

ne har været behjælpelige med planer og kortmate- 

riale, hvilket sikrer det mest nøjagtige noteringsværktøj. 

Et hold af studentermedhjælpere fra KA har været 

med til at indsamle materialet, hvilket har krævet en 

grundig indføring i metoden for at sikre et validt data- 

materiale. Desuden har disse studerende samtidigt ar- 

bejdet med boligbebyggelser og bydannelse i deres 

studieprojekter på 4-6 semester på afd. 8 (årgang 2005- 

2007) og projektet har således også bidraget til KAs mål 

om forskningsbaseret undervisning. 

metode.indd 128 30-01-2010 21:38:56

Kategorier og begreber 

I undersøgelsen defineres begrebet udeaktiviteter som 

alle personer, der befinder sig, er tilstede og kan ses, i 

et boligområdes uderum dvs. på offentlige arealer som 

veje, stier og fællesarealer samt på de private arealer 

såsom altaner, terrasser samt for- og baghaver. Ude- 

aktiviteterne kan opdeles i en række kategorier eller 

aktører: 

Fodgængere: 

Transit: 

Stationære akt: 

Voksen aktivitet: praktiske gøremål. 

Børneaktivitet: 

Fysisk aktivitet: 

Bevægelsesdiagrammer 

Som mønstre efter fodspor i sneen aftegnes, hvordan 

beboere og andre brugere bevæger sig i bebyggel- 

sens uderum for at opfange om der er særlige steder, 

der bruges mere eller mindre intensivt. Dette gøres tre 

gange 10. minutter i løbet af en undersøgelsesdag; 

morgen, middag og aften. Registranterne udser sig så- 

ledes en person og indtegner så nøjagtigt som muligt 

på et kort, hvorledes personen bevæger sig. Når alle 

disse kort sammenlægges opstår et mønster af brug el- 

ler spor på bebyggelsens uderum. Inspirationen er bl.a. 

hentet fra nogle af Donald Appelyards optegnelser af, 

hvordan beboere på forskellige gader kender hinan- 

den. 18 

personer, der bevæger sig ved deres 

egen kraft, herunder for eksempel kø- 

restolsbrugere og skateboardere. 

til- og fra aktiviteter. 

personer, der sidder eller står. 

leg og ophold. 

Tai-chi, street basket etc. 

Spørgeskemaundersøgelser 

For at perspektivere mine egne kvantitative og rumlige 

analyser anvendes spørgeskemaundersøgelser. 

Spørgeskemaerne er omdelt til alle beboere i de 

4 hovedcases. Desværre var der stor spredning i 

antallet af besvarelser: typisk var der en meget lav 

svarprocent i det almene byggeri, mens den var 

meget høj i andelsforeningen. Denne tendens hænger 

muligvis sammen med beboernes engagement i deres 

boligsituation, men også andre faktorer såsom etnicitet 

og uddannelsesforhold må tages i betragtning som 

forklaringsmodeller på den store spredning. Jeg har dog 

valgt at inkludere alle svar, på trods af at de for enkelte 

bebyggelser ikke er statistisk valide efter traditionel 

naturvidenskabelig målestok. Derfor skal disse resultater 

betragtes med dette forbehold. 

Jeg har udarbejdet et spørgeskema på baggrund 

af en spørgeramme eller forskningshypoteser. Nogle 

eksempler ses på den følgende side. 

metode 


129 

metode.indd 129 30-01-2010 21:38:56

Hypotese Teknik Spørgsmål 

Hvis de private udearealer er for 

små eller uhensigstmæssigt place- 

rede vil beboerne ikke bruge dem, 

eller kun bruge dem til f.eks. vaske- 

tøj og opbevaring. 

Jo lavere et byggeri er jo oftere 

vil beboerne bruge de offentlige 

arealer 

Jo oftere folk bruger deres offentli- 

ge arealer jo flere personer kender 

de i bebyggelsen 

Set fra HalvTolv, Holmen 

130 metode 


Sammenlign med plan 

Sammenlign med højde 

Sammenlign med Appleyard samt 

højde 

Har din lejlighed altan/terrasse/ 

eller intet uderum? 

Hvordan vurderer du uderummets 

størrelse? 

Hvor ofte bruger du det? 

Hvor ofte bruger du de offentlige 

udearealer? 

Hvilken etage bor du på? 

Hvor mange personer kender du i 

bebyggelsen? 

Hvor mange personer hilser du på i 

bebyggelsen? 

metode.indd 130 30-01-2010 21:38:57

Netværk 

Timeline 

Timeline eller tidslinje er en grafisk repræsentation af 

en kronologisk række af begivenheder, også kaldet 

en kronologi. Den kan defineres som en lineær repræ- 

sentation af bestemte fakta eksempelvis historiske be- 

givenheder og events. En timeline inkluderer ikke alle 

oplysninger men kun den begivenhed, der ændrer et 

forløb 19 . Det skal dog understreges, at denne udvæl- 

gelses metode er strengt subjektivt og alene argumen- 

teres af forfatteren/forskeren og derfor må læseren al- 

tid forholde sig kildekritisk til netop det, som er udeladt i 

en sådan fremstilling. Forskningsteori: intet sted er en ø, 

det vil sige arkitekturens, og hermed alle boligbyggeri- 

ers, ideologi og udformning gennem tiden er resultater 

af andre påvirkninger. 

Som beskrevet i teorikapitlet er det en udbredt 

forståelse hos blandt andre Lefebvre, Foucault og JB 

Jackson at ”rummet” er et produkt af en kontinuerlig 

proces eller evolution. Gennem denne udvikling påvir- 

ker samfundets problematikker for eksempel boligbyg- 

geriets uderum. Derfor mener jeg også, at der er rele- 

vant at inddrage andre vinkler end de arkitektoniske for 

at beskrive emnet for eksempel politik, økonomi, demo- 

grafi og familieforhold, populærkultur mv. 

I bogen The Harvard Design School Guide to 

Shopping / Harvard Design School Project on the City 

2 (1995) af Rem Koolhaas et al. findes en tidslinje over 

de seneste 2000 år. Den beskriver, hvordan forskellige 

opfindelser, tekniske, kulturelle som arkitektoniske, er 

nødvendige for udviklingen af det, der i dag kaldes vo- 

res alles yndlings-hobby: shopping. Nogle få eksempler: 

Uden penge, intet markedssystem. Uden elevator, in- 

gen varehuse. Uden glaskonstruktioner, ingen parisiske 

arkader osv. Ved at sætte disse tilsyneladende urela- 

terede fakta i system opnår forfatterne et anderledes 

og samlet billede af en udvikling frem mod et samfund 

domineret af ”shoppertainment” 20 . 

Der er en lang tradition for i arkitekturens historiske 

litteratur for skematiserende at opliste stilperioder og 

deres indbyrdes relationer og forskydninger. Nikolaus 

Pevsner, Steen Eiler Rasmussen, Tobias Faber, Niels Ole 

Lund, Malene Hauxner og Erik Nygård er blot nogle få 

danske arkitektur teoretikere, der tilhører denne skole. 

På samme måde danner Lars Markussen i bogen Rum- 

mets Arkitektur, Arkitekturens Rum (2002/2006) en række 

topologiske skemaer over den europæiske arkitekturhi- 

storie der sammenkobles med menneskehjernens/-bar- 

nets psykologiske udvikling og verdensforståelsen som 

udtrykt i fysikken og religionen. Herigennem søger han 

at beskrive en evolutionistisk, darwinistisk udvikling frem 

mod et stadigt mere oplyst stadie for såvel menneske 

som arkitektur. Metodisk tager jeg derfor udgangspunkt 

i allerede anerkendte kategoriseringer af de enkelte stil- 

perioder i opbygningen af forskningsprojektets tidslinje 

sammenholdt med mere samfundsrelaterede emner. 

Når man beskæftiger sig med udviklingen af det 

danske boligbyggeri, er der enkelte historiske ”sandhe- 

der”, der fremkommer igen og igen som en cause and 

effect synergi, for eksempel sammenhængen mellem 

koleraepidemien i København i 1853, Ebenezer Howard 

og Garden City 21 bevægelsen i England og opførselen 

af Lægeforeningens Boliger / Brumleby på Østerbro. 

Eller modreaktionen på modernismens høje byggerier, 

der havde store sociale og psykologiske indvirkninger 

på beboerne, og førte til den danske tæt-lav bevæ- 

gelse. Disse sammenkædninger kan læses i alle histo- 

riske gennemgange af boligbyggeriets udviklingen i 

Danmark, fra Sten Eiler Rasmussens København (1969) 

til Tom Nielsens Gode intentioner og uregerlige byer 

(2008). 

Det synes således at være en grundlæggende 

faktor for det danske boligbyggeri, at det i en eller an- 

den grad ændrer sig, dvs. at en ny typologi opstår, som 

et svar på eller brud med et samfundsproblem - det 

være sig fysisk eller psykologisk/socialt. Jeg har derfor 

ment, at det med det aktuelle projekt var interessant 

at gribe bolden og forsøge at illustrere disse sammen- 

hænge indenfor boligbyggeriets uderum, med de 

nævnte eksempler som inspiration hen imod starten 

af det nye årtusinde. Ved at sammenstille den danske 

metode 


131 

metode.indd 131 30-01-2010 21:38:57

arkitekturhistorie, med fokus på byen og boligbygge- 

riet, fra 1850erne og frem til i dag med en redaktion 

af data og eksempler f.eks. i forhold til ændrede politi- 

ske strømninger, økonomiske forhold, sundhedspolitiske 

foci, demografisk udvikling, funktionelle krav og tekni- 

ske nyskabelser mm. sættes boligbebyggelsers uderum 

i relation til den generelle udvikling i et samfundsmæs- 

sigt perspektiv. 

132 metode 


Formålet er at opnå en bred forståelse for den hi- 

storiske udvikling og samfundsmæssige kontekst, der 

har ”skabt” uderummene, og derigennem at opnå en 

større forståelse af emnet. Samtidigt kan tidslinjen mu- 

ligvis bruges præskriptivt som en indikator for fremtidige 

samfundsmæssige tendenser og dermed pege på en 

række strategier eller principper, der kan gøre sig gæl- 

dende for uderummene i det fremtidige boligbyggeri. 

Afrunding 

Det er min hensigt i det følgende casestudykapitel 

gennem de beskrevne forskningsmetoder at afdække, 

hvorledes de undersøgte bebyggelsers uderum forhol- 

der sig til begreberne rum, brug og netværk. Det vil sige, 

hvorledes de arkitektonisk / visuelt/ æstetisk er kompo- 

neret, hvordan de er indtaget og brugt, herunder også 

beboernes holdninger til bebyggelserne, samt den 

samfundsmæssige kontekst bebyggelserne indskriver 

sig i. Redskaberne er inddelt i tre emner (rum, brug 

og netværk) der analyseredes efter tre fokusområ- 

der gældende på flere skalaforhold: 

Casestudy 

Struktur & Form 

Kvalitet og Detalje 

Oplevelse og Liv 

Rum 

Collective form 

Tjeklister & Tegning 


Retrospektivt har nogle metoder vist sig at være 

bedre end andre til at opnå en forståelse af sam- 

menhængen mellem uderummets rum og brug. 

De rumlige analyser angav en sammenlignelig 

objektiv forståelsesramme for de undersøgte byg- 

gerier: højder og breder versus antal kvadratmeter. 

De anvendte tjeklister var i modsætning af natur 

subjektive, da undersøgeren eller respondenterne 

måtte drage et forholdsmæssigt skøn for at vurderer 

kvaliteten. Der kan derfor altid sættes spørgsmåls- 

tegn ved, om et resultat af de kvalitative analyser 

ville være de samme såfremt undersøgelsen blev 

gentaget på et andet tidspunkt eller af andre per- 

soner. Det kan dog argumenteres for at oplevelse 

altid vil og må afhænge af beskueren, og at rumlige 

analyser derfor i deres karakter altid vil være et per- 

sonligt fortolket syn på emnet. 

Undersøgelserne af bebyggelsernes brug var s 

statistisk og dermed (teoretisk set) uafhængige af 

registrantens personlige syn. Undersøgelserne vur- 

deredes at indeholde tilstrækkeligt materiale til at 

være valide. De indsamlede data kunne direkte 

sammenlignes og evalueres efter en given målestok 

uanset beliggenhed og tidspunktet for udførsel . Ud- 

fordringen ved denne tilgang har været koblingen 

mellem den registrerede data og en årsagsforklaring 

i de rumlige analyser. Her var blandt andet de opstil- 

lede forskningshypoteser en metode til at efterprøve 

hypoteser om sammenhængen mellem bebyggel- 

sernes sociale forhold – livet – og deres udformning i 

en trianguleringsstrategi. 

Brug 

Mapping 

Spørgeskema 

Spørgeskema 

Netværk 

Bevægelsesdiagrammer 

Timeline & Arkitekturhistorie 

Spørgeskema 

metode.indd 132 30-01-2010 21:38:57

Beskrivelsen af uderummets netværk er gjort 

dels gennem arkitekturhistoriske beskrivelser af stil- 

perioder og fokus, og dels gennem spørgeskema- 

undersøgelsen og kalenderoptegnelser for at opnå 

en forståelse af brugernes netværk i bebyggelsen 

og byen. Den klare mangel her er min egen faglige 

begrænsning som arkitekt. Projektet ville have haft 

gavn af et tættere samarbejde med en samfunds- 

videnskabelig teoretiker for eksempel en historiker 

eller en sociolog. På trods af denne begrænsning 

har det dog givet mening for mig at perspektivere 

emnet bredere i tidslinjen, dvs. udenfor det egent- 

lig arkitektfaglige, for at forstå netværkets sammen- 

hæng til rum og brug. 

Slutnoter 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

Temaet er beskrevet af mange forskellige forfattere og kunstnere. Blandt 

andet har Jane Jacobs kalder fænomenet ”to watch the ballet of sidewalk 

life”. I bogen The City Out My Window: 63 Views on New York (Simon 

& Schuster, 2009) beskriver Matteo Pericoli, hvordan byen opleves 

fra boligens vinduer og hvorledes dette syn påvirker den observerende 

selv. Alfred Hitchcock’s film “Rear Window” fra 1954 handler om det (et 

mord), der ses gennem vinduerne mellem en bybolig og til en anden, 

om kommunikationen, og ikke mindst handlingen, skabt mellem to fremmed 

i byen. 

Et grundlæggende eksempel på dette er Giambattista Nolli´s (1701- 

1756) kort af Rom fra1748, hvor han som noget banebrydende viser 

byens poché som negativ kontekst men inkluderer de offentligt tilgængelige 

bygningers indre, såsom kirker og teatre, i byens rum ved at lade 

dem stå i forbindelse (hvid poché). 

Vernez Mouden, 1992 

Modernismen: I dette projekt er modernismen defineret som en stillistisk 

arkitekturperiode som beskrevet af CIAM og ATHEN chartret. 

Vogel, 1996, side 8 

Ramian, 2007 

Fremtidens København og Københavner, Kommuneplanstrategi, 2004 

Dahl, 2001 

Bourdieu beskriver (Reitzel, 1996), hvorledes habitusbegrebet definerer 

vores verdensopfattelse: vi er alle produkter af vores opvækst og med 

den bærer vi erfaringer, der resulterer i en social ”kapital”, som er bestemmende 

for vores senere valg og præferencer. Heri ligger også et 

anskueliggørelse af Minerva modellens opdelinger i segmenter. Borgerne 

er gennem deres habitus prædetermineret for en livsstil (med mindre 

de er mønstrebrydere og dermed ofte ”hjemløse” fanget mellem to kulturer, 

hvor de ingen steder føler sig helt hjemme). 

Peder Duelund Mortensen, Storbyen er ved at blive privatiseret, Ugebrevet 

Mandag Morgen, nr. 41, 2003. Se appendiks. 

11 

12 

13 

14 

15 

16 

17 

18 

19 

20 

21 

Maki, 1964, side 5 


Kritisk regionalisme introduceres af Alexander Tzonis og Liane Lefaivre 

som en kritik af modernismens mangel på kontekst og betydning, men 

først med Kenneth Framptons Towards a Critical Regionalism: Six points 

of an architecture of resistance vinder tankerne for alvor indpas i arkitekturteorien. 

Hovedvægten bør lægges på topologi, klima, lys og andre 

sanser end det visuelle og bevægelsen drager dermed spor til Fænomenologien. 

Kilder: www.wikipedia.org samt Lund, 2001. 


Abraham Harold Maslow, amerikansk humanistisk psykolog der i 

1950erne udviklede den såkaldte maslowske behovspyramide. Hans påstand 

var, at behovene måtte opfyldes nedefra i pyramiden. Mennesket 

må altså have dækket de basale, men simple, behov for mad, vand, 

varme osv., før det kræve opfyldelsen af de mere komplekse sociale 

og psykologiske behov. Pyramiden indeholder elementerne: 1. Fysiske 

behov, 2. Behov for sikkerhed, 3. Sociale behov, 4. Behov for agtelse og 

5. Behov for selvrealisering. 

Gehl, Gemzøe, Kirknæs & Søndergård, 2006 

Architectural Press, Dec 1961 

Appleyard, Gerson og Lintell Livable,1961 samt Lynch, 1960 og Maki, 

1964, side 5 

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Timeline. Frit oversat af CvD. 

Shoppertainment: sammentrækning af shopping og entertainment. Begrebet 

er tilknyttet oplevelsesøkonomien. 

Garden City: Ebenezer Howard, der i sin bog Garden Cities of Tomorrow 

fra 1898 (udgivet under dette navn I 1902) udviklede princippet om 

havebyen som en løsning på det industrialiserede samfunds by- og boligproblemer. 

metode 


133 

metode.indd 133 30-01-2010 21:38:57

134 casestudy 


case.indd 134 30-01-2010 21:33:25

casestudy 

case.indd 135 30-01-2010 21:33:25

Cases 

Et tværsnit 

• Lejelejlighed på Nørrebro (socialt boligbyggeri) 

• Andelslejlighed på Amager (karrebebyggelse) 

• Lejlighed i Helsingborg (herskabsejendom på 

havnefronten) 

• Villalejlighed i Gentofte (ældre villakvarter) 

• Rækkehus i Esbjerg (ældrebolig) 

• Forstadsvilla i Billund (typehus) 

• Forstadsvilla i Hjerting (typehus) 

• Forstadsvilla i Esbjerg (typehus) 

• Villa i Esbjerg (murermester villa) 

• Villa i Brørup (typehus i landdistrikt) 

• Stuehus i Askov (nedlagt landbrug) 

Med udblik fra altanen 

• Østerfælled Torv 

• Halv Tolv 

• Mjølnerparken 

• Baggesensgade 

• Christiansbro 

• ”Det hvide Snit” 

• Nimbusparken 

• Dalgas Have 

• Schifters Kvarter 

• Sibeliusparken 

• Kartoffelrækkerne (Webersgade undtaget) 

• Humleby (alle gaderne, undtagen de ydre) 

• Charlottehaven 

136 casestudy 


Åbne grænser / åbne gårde 

• Emaljehaven 

• Fyrholmen 

• Ny Tøjhus 

• Bremensgade (gården mellem Drogdensgade, 

Tyrolsgade, Øresundsvej, Amagerbrogade) 

• Drogdensgade (Eliasgården ved Bremensgade, 

Hessensgade, Eliasgade, Lemberggade) 

Mellemrummet – fra boligen til byen 

• Charlottehaven 

• Fælledhaven 

• Halv tolv 

• Pærehaven 

case.indd 136 30-01-2010 21:33:25

Introduktion 

Dette kapitel vil beskrive projektets fire undersøgelser. 

Disse er ikke nødvendigvis præsenteret kronologisk, 

men derimod præsenteres de som en sammenhæn- 

gende fortælling: mere og mere detaljerig, efterhån- 

den som den udspiller sig. 

Den første stikprøveundersøgelse Et tværsnit beskri- 

ver kort forholdet mellem antal udeaktiviterter for by-, 

forstads- og landdistriktbeboere. Desuden undersøger 

den fordelingen mellem private og offentlige arealer, 

hvad er mest brugt og i hvilken sammenhæng. 

Den anden undersøgelse Med udblik fra altanen 

drejer sig om forholdet mellem højde og brug. Er der 

en sammenhæng mellem antal etager og uderumsak- 

tiviteterne? Desuden er et væsentligt sprørgsmål også 

om ejerformer, og dermed implicit om beboernes livs- 

stil, påvirker brugen. 

Den tredje undersøgelse Åbne grænser/åbne 

gårde undersøger forholdet mellem lukkede og åbne 

karrestrukturer, for at bedømme om typologierne har 

en indvirkning på udeaktiviteterne. 

Den fjerde undersøgelse Mellemrummet – fra boli- 

gen til byen undersøger fire forskellige bebyggelser, så- 

vel rumligt, og kontekstuelt som socialt. Her inddrages 

desuden beboernes i form af en spørgeskemaunder- 

søgelse. 

PhD projektet indeholder i alt 24 undersøgte be- 

byggelser, samt en referenceliste. Parametrene for 

udvælgelsen af hovedcases er nærmere beskrevet i 

metodekapitlet. De udvalgte bebyggelser repræsen- 

terer et bredt udvalg af de uderumstypologier, der er 

introduceret i det forrige kapitel. En komplet liste over 

alle bebyggelser kan ses på den foregående side. 

I de ældre undersøgelser af uderum i boligbygge- 

riet (Gehl et al. samt Morville) var hovedfokus oftest er 

på de arealer der lå i jordniveau hvad enten de var 

private (haven), semiprivate (forhaven), halvoffentlige 

(gården) eller offentlige (gaden). Det er efter min over- 

bevisning relevant at inddrage altaner og tagterrasser 

i lige så høj grad som gårdrummet, for at opnå et kor- 

rekt ”billede” af uderumsforbruget. Dermed udvider 

PhDprojektet det traditionelle undersøgelsesområde til 

også at inkludere det lodrette plan dvs. arealer i høj- 

den. 

Undersøgelserne er primært foretaget som plot- 

på-plan metoden beskrevet i metodekapitlet, men 

derudover bruges også selv-rapportering, spøgeske- 

maer, registreringer af bevægelsesmønstre, analyser af 

arkitektur og rum. 

casestudy 


137 

case.indd 137 30-01-2010 21:33:25

138 casestudy 


case.indd 138 30-01-2010 21:33:41

Et tværsnit 

Ph.d. projektet har koncentreret sig om uderummene i 

den tætte bymæssige kontekst i Storkøbenhavn. For at 

opnå en viden om andre typologier foretog jeg en stik- 

prøveundersøgelse eller en pilotstudy af 10 forskellige 

husstande i sommeren 2008 i perioden mandag d.23 

juni til søndag d.29 juni. Husstandene fordelte sig kon- 

tekstuelt mellem den tætte by på Nørrebro og Ama- 

ger, provinsbyen i Esbjerg og i Helsingborg, forstadens 

villakvarter i Billund og landlivet ved Askov. 

Ligeledes var mange boligtyper repræsenteret: 

fra lejelejligheden i det sociale boligbyggeri, andelslej- 

ligheden, havneboligen, rækkehuset og parcelhuset til 

det nedlagte landbrug. Fælles for respondenterne var 

en sammenlignelig middelklassestatus mellem land og 

forstad, men med en lille overvægt af akademikere i 

byen. Beboernes aldre strakte sig fra 1 til 80år og de- 

res beskæftigelser fra institutionsbørn, til studerende, 

arbejdende, ledige og pensionister. Gruppen repræ- 

senterede således et stykke mikro-Danmark. Beboerne 

udfyldte selv det omdelte skema med de relevante op- 

lysninger og tog desuden et selvudløser-billede af hus- 

standen foran deres primære uderum, altså det rum de 

selv følte var deres vigtigste uderum. 

Undersøgelsen omfattede kvantitative registre- 

ringer af beboernes brug udenfor husene: var de på 

altanen, på deres terrasse, i fællesrummene eller i by- 

ens pladser og parker. Transit til og fra arbejde var ikke 

inkluderet. Undersøgelsen søgte således hovedsageligt 

at beskrive de frivillige eller sociale aktiviteter frem for 

de nødvendige, da disse angav et tilvalg af opholdet i 

uderummet. Årsagen til denne sondring er, at brugerne 

må udføre nødvendige aktiviteter i uderummet uanset 

de arkitektoniske kvaliteter. Man må for eksempel altid 

benytte bebyggelsens adgangspartier uanset deres 

rumlige udformning, mens brugeren kun vælger at op- 

holde sig i uderum og derved engagere sig i sociale 

eller passive aktiviteter såfremt arealet tilbyder en eller 

anden form for kvalitet. 

Undersøgelses resultat skal tages med det forbe- 

hold, at der kun var 17 respondenter. Dog gav det lille 

antal deltagende tilstrækkeligt materiale for at angive 

nogle tendenser med afsæt i pilotundersøgelsen, der 

kunne pege på problematikker og spørgsmål som bur- 

de behandles yderligere i PhD projektets andre under- 

søgelser. 

66% af undersøgelsens aktiviteter foregår på de 

private arealer, med baghaven som det mest benyt- 

tede areal. I byens rum er det oftest gaden og arealer 

knyttet til vandet, der bruges, og disse aktiviteter er ofte 

forbundet med det at lufte hunden! 1 Definitionen på 

frivillighed kan selvfølgelig diskuteres. Opholder man sig 

for eksempel i haven for at slå græs af nødvendighed 

eller fordi man har lyst til det? I denne undersøgelse er 

det dog valgt at anse eksempelvis havearbejde eller 

luftning af hunden som lystbetonede aktiviteter frem for 

som nødvendige pligter. Det tredje-mest brugte areal, 

legepladsen, er også delvist knyttet til det nødvendig, 

da leg for børn må anses både som en lystfyldt eller 

frivillig aktivitet men også som en nødvendighed i for- 

bindelse med børnenes læringsprocessor. De mest be- 

casestudy 


139 

case.indd 139 30-01-2010 21:33:42

Udeophold i minutter 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

Uderum 

Altan 

140 casestudy 


0 

Terrasse 

Baghave 

Forhave 

Gårdrum 

Sommerhus have 

Sommerhus terrasse 

Drivhus 

Byrum 

Gro 1 

Plads 

Park 

Havnefront 

Gade 

Legeplads 

Strand 

Simon 2 

Ea 25 

Martin 27 

Respondenter: navne & alder. = By = Forstad = Land 

Marie 33 

Birgitte B 34 

Kasper 36 

Anne 51 

case.indd 140 30-01-2010 21:33:42 

Birgitte H 52 

Orla 53 

Peter 56 

Thomas 56 

Sonja 57 

Steffen 57 

Michael 60 

Mogens 62 

Inga 80

nyttede offentlige arealer til frivillige aktiviteter er hav- 

nearealer og parker; steder med et element af natur, 

mens byens pladser i denne undersøgelse er det mindst 

benyttede. 

De beboere i undersøgelsen, der ikke har direkte 

adgang til et udeareal i stueetagen, er overraskende 

nok de, der har det gennemsnitligt højeste antal akti- 

viteter (51,6%). Undersøgelser i sommeren 2004 viste, at 

stueetagen repræsenterede 65% af det samlede pri- 

vate uderumsbrug (altan eller terrasse) i en bebyggelse 

med gennemsnitligt fire etagers højde, mens de øvrige 

etager i gennemsnit kun havde 12% af udeaktiviteter- 

ne. Derfor kunne man forvente, at beboerne i de over- 

liggende lejligheder i højere grad blev indenfor, men i 

den aktuelle undersøgelse er resultatet det modsatte. 

Disse beboere er endnu mere tilbøjelige til at benytte 

uderummene end de, der har direkte adgang i stue- 

etagen – uanset boligform. Årsagen kan være den lille 

mængde af respondenter eller en psykologisk faktor: 

hvis man har arealerne direkte til rådighed, behøver 

man ikke at benytte dem, mens hvis man er fraskåret 

muligheden vil man netop opsøge uderummene… 

Den sammen tendens er gældende for fordelin- 

gen mellem by, forstad og landdistrikt. Byboernes ak- 

tiviteter udgør, på trods af de ringere muligheder for 

tilgang til private udearelaer, 37% af det samlede re- 

sultat. Til sammenligning udgør forstadsbeboerne og 

de, der bor på landet, henholdsvis 33% og 29% af akti- 

viteterne. Traditionelt måtte de to sidste grupper ellers 

anses for at have bedre tilgang til uderummene. Dette 

sker til trods for at de respondenter, der bor i byen, har 

en betydelige lavere gennemsnitsalder på 30,7 år mod 

51,8 i forstaden og 56,5 år på landet, og derfor kunne 

formodes ikke at have så mange registrerede aktivite- 

ter. 

Typisk er det, at det er de helt unge og de ældre, 

der bruger mest tid udendørs, børnene på legepladsen 

og de ældre som rekreation. Den laveste uderumsbrug 

ligger midt i livet, hvor der muligvis er for travlt med an- 

dre gøremål – dog er de unge voksne ofte sammen 

med børnene på legepladsen. 

Konklusionen på denne stikprøve er: 

• at unge og ældre har den højeste brug af 

uderummene 

• at 2/3 af alle aktiviteter foregår på de private 

arealer 

• at der er få frivillige og sociale aktiviteter i byens 

rum, men flere nødvendige 

• samt at byboere bruger uderummene i mere end 

de der bor i forstaden eller på landet 

Denne undersøgelse danner dermed udgangspunkt 

for at drage nogle konklusioner om brugsmønstrene for 

byboere sammenlignet med forstad og landdistrikt i de 

følgende undersøgelser. Eftersom projektet omhandler 

brugen af uderum i etageboliger i en tæt bymæssig 

sammenhæng, er det derfor for eksempel interessant 

om den aktuelle tendens, at empty nesters flytter til by- 

centrene fra forstaden eller landet for at udnytte byens 

tilbud, i virkeligheden har et positivt resultat på brugen 

af bebyggelsernes uderum. Med grundlag i disse tal fra 

pilotundersøgelsen kan man måske formode at denne 

type tilflyttere, blot vil videreføre deres ”gamle” brugs- 

mønstre, eller at de tværtimod vil tillægge sig nye møn- 

stre som byboere. En senere undersøgelse af bebyg- 

gelsen HalvTolv i afsnittet Mellemrummet – fra boligen 

til byen vil søge at besvare dette spørgsmål. 

Pilotundersøgelsen behandlede ikke rummenes 

kvalitet udover den vægtning beboerne selv foretog i 

deres fotoregistrering af husstandens vigtigste uderum. 

Her ses en klar overvægt af fotos, der dokumenterer pri- 

vate arealer tæt på boligen såsom terrasser og altaner. 

Hovedparten af rummene er belagte, men har grønne 

elementer i forbindelse med arealet, de indeholder 

mange detaljer og arealerne er primært til rekreative 

formål såsom spisning og leg. To af respondenternes fo- 

tos skiller sig ud fra mængden. Det første forestiller op- 

hold på en offentlig plads i et byrum, mens det andet 

foto forestiller en udsigt, og dermed beskriver et mel- 

lemrum. Der er altså overvejende i denne undersøgelse 

en præference for haverummets kvaliteter. 

casestudy 


141 

case.indd 141 30-01-2010 21:33:42

Mjølnerparken, Nørrebro 

142 casestudy 

Foto: Tina Saaby, Witraz 


case.indd 142 30-01-2010 21:33:46

Med udblik fra altanen 

I sommeren 2005 blev der gennemført en række un- 

dersøgelser af omfanget af udeaktiviteter i nyere kø- 

benhavnske boligområder. Formålet var at undersøge 

udearealernes brug gennem studier af antal og typer 

af aktiviteter: Hvordan bliver boligområder anvendt 

her ved starten af det 21. århundrede? Hvilke uderum 

blev brugt? Var der en overvægt af transit eller ophold 

i boligområderne? Og ikke mindst var der en sammen- 

hæng mellem byggeriernes fysiske form såsom antal 

etager, kvaliteten af de forskellige typer uderum og de 

registrerede aktiviteter? Og hvorledes spillede beboer- 

nes livsstil ind i brugsmønstrene? 

Undersøgelsen omfattede i alt tretten boligbebyg- 

gelser: ti nyere bebyggelser, en ældre karrébebyg- 

gelse og to ældre byggeforeningsområder med ræk- 

kehuse, som alle er placeret i en urban sammenhæng 

i København. De nyere bebyggelser er mellem to og 

seks etager høje, har sammenlignelige parkeringsfor- 

hold og tilbyder – ved første øjekast – beboerne relativt 

sammenlignelige forhold mht. tilgangen til udearealer 

dvs. altaner, fællesarealer og ”bløde kanter” såsom for- 

haver mm. 

De tre ældre bebyggelser Kartoffelrækkerne, 

Humleby samt Baggesensgade er udvalgt som kon- 

trast- og kontrolgruppe. I de to ældre byggeforeninger 

er de stærkt trafikerede kantgader ikke en del af under- 

søgelsesområderne. I Nimbusparken er kun de to punkt- 

huse og deres omgivelser undersøgt. Ved analysen af 

resultaterne er der valgt at inddele bebyggelserne i 5 

kategorier efter ejerforhold (der indirekte fortæller om 

bebyggelsernes sociale forhold) og bebyggelsesform. 

Undersøgelserne er foretaget som observations- 

studier med ”placering-på-plan” registrering, hvilket in- 

debærer at en gruppe diskrete observatører hver time 

på et kort har indtegnet antallet samt placeringen af 

personer på de offentlige såvel som de private ude- 

arealer (dog har det ikke været muligt at få et overblik 

over brugen af baghaverne i byggeforeningshusene). 

Der er således registreret ophold på terrasser, altaner, 

fællesarealer samt fodgængere i transit til og fra be- 

byggelsen. Dette giver en omfattende stikprøve m.h.t. 

hvilke typer af udeophold, der foregår i bebyggelserne, 

hvor de foregår samt den procentvise fordeling imel- 

lem disse. Undersøgelsen omfatter i alt 10.401 registre- 

rede aktiviteter fordelt på 2209 husstande dvs. ca. 4000 

beboere. Alt i alt et omfattende statistisk materiale der 

gør det muligt at påvise nogle tendenser og mulige 

sammenhænge mellem boligbebyggelsernes fysiske 

udformning, disponering af udearealerne og beboer- 

nes brugsmønstre. 

Undersøgelserne blev foretaget på udvalgte 

sommerdage og –aftener, hvor det skønnedes at flest 

beboere var hjemme i bebyggelserne: Valget af en 

lørdag samt en hverdagsaften er foretaget med det 

formål at undersøge, om der var væsentlige forskelle i 

brugsmønstrene imellem weekenden og en hverdags- 

aften efter arbejdstid. Undersøgelserne er foretaget på 

lørdage i hhv. maj og juni samt en torsdag aften midt 

i august. Vejret var på alle undersøgelsesdage tørt og 

casestudy 


143 

case.indd 143 30-01-2010 21:33:48

Bebyggelse Ejerforhold Husstande Etager Aktiviteter A B C D E 

Mjølnerparken 

Humleby 

Halv Tolv 

Det Hvide Snit 

Schifters Kvarter 


Nimbusparken 

Østerfælled 

Sibeliusparken 

Charlottehaven 

Baggesensgade 

Christiansbro 

Dalgas Have 

144 casestudy 


Alment byggeri 350 5 2237 0,37 0,29 0,47 0,40 

Ejerboliger, 

ældre rækkehuse 

Ejerboliger, 

ældre rækkehuse 

Ejerboliger 

nyere etage 

Ejerboliger 

nyere etage 

Udlejningsboliger 

200 2 1031 0,30 0,34 0,29 0,26 

Andelsboliger 156 4 619 0,23 0,23 0,24 0,23 

Alment byggeri 

Andelsboliger 

Udlejningsboliger 

Alment byggeri, 

rækkehuse 

Ny karré 

Ældre karré 

166 5 628 0,22 0,13 0,30 0,28 

173 4 609 0,21 0,18 0,30 0,18 

446 2 1545 0,20 0,19 0,22 0,22 

40 5 135 0,20 0,20 0,20 0,19 

224 5 537 0,14 0,13 0,15 0,15 

191 3 574 0,17 0,15 0,20 0,19 

178 6 435 0,14 0,14 0,26 0,15 

257 5 446 0,10 0,08 0,016 0,185 

266 6 559 0,12 0,10 0,16 0,13 

482 5 846 0,10 0,10 0,12 0,09 

A: Gen. antal udeaktiviteter per husstand mellem kl. 10 og 22 

B: Gen. antal udeaktiviteter per husstand lørdag mellem kl. 10 og 16 

C: Gen. antal udeaktiviteter per husstand lørdag mellem kl. 17 og 22 

D: Gen. antal udeaktiviteter per husstand torsdag mellem kl. 17 og 22 

E: Højeste målte antal udeaktiviteter per husstand. Alle de undersøgte bebyggelser har de højeste observerede antal udeaktiviteter om 

lørdagen – undtagen Kartoffelrækkerne, hvor den mest intense brug konstateres torsdag aften. Det hyppigste tidspunkt for det højeste antal 

aktiviteter er mellem kl. 17 og 18. 

case.indd 144 30-01-2010 21:33:48 

0,58 

0,41 

0,42 

0,43 

0,34 

0,28 

0,37 

0,27 

0,25 

0,25 

0,20 

0,19 

0,17

solrigt sommervejr, hvilket erfaringsmæssigt giver an- 

ledning til den mest intense brug af uderummene in- 

denfor årets 12 måneder. Dvs. at undersøgelserne er 

baseret på den bedst mulige situation både mht. valg 

af ugedage, tidsrum og vejr, og må derfor formentligt 

vise noget nær det mest intense udeliv, der kan forven- 

tes i danske boligområder. 

I undersøgelsen defineres begrebet udeaktiviteter 

som alle personer, der befinder sig, er tilstede og kan 

ses, i et boligområdes uderum dvs. på offentlige arealer 

som veje, stier og fællesarealer samt på de private are- 

aler såsom altaner, terrasser samt for- og baghaver. 

Undersøgelsens resultater 

Indledningsvist kan det konstateres, at aktivitetsniveau- 

et i de undersøgte bebyggelser viser interessante for- 

skelle vedrørende fordelingen og typen af aktiviteter 

bebyggelserne imellem. Dette betyder, at man i f.eks. 

Nimbus Parken med 40 husstande på én af årets gode 

sommerdage blot finder i gennemsnit otte beboere 

udendørs, og de fleste af disse opholder sig på altanen. 

Til sammenligning er der i Mjølnerparken langt over 200 

brugere som primært opholder sig i bebyggelsens fæl- 

lesarealer. Generelt kan det konkluderes, at de private 

udlejningsboliger har det laveste antal udeaktiviteter 

per husstand. Herefter følger nyere etage ejerboliger, 

andelsboliger, de ældre ejer rækkehuse i byggefor- 

eningerne og med det højeste antal aktiviteter de al- 

mene udlejningsbyggerier. 

En direkte sammenligning med 1988 undersøgel- 

sen (Bundgård et al.) tyder på, at udeaktiviteternes an- 

tal som helhed er en smule reduceret. Tallene viste den- 

gang det færreste antal udeaktiviteter per husstand 

på den mest aktive time for en almindelig boliggade 

i Vanløse med etageejendomme og utroligt dårlige 

friarealer. I samme område undersøgtes en boliggade 

med etageejendomme og forhaver og generelt bedre 

friarealer, og her var udeaktivitetsniveauet fire gange 

højere! De to tæt/lave bebyggelser Hyldespjældet, 

uden forhave men med i øvrigt gode uderum, og Gal- 

gebakken med forhave samt baghave og mange an- 

dre gode uderum, undersøgtes også i 1988 og resulta- 

tet viste, at der generelt foregik væsentligt mere i de 

lavere bebyggelser samt at tilstedeværelsen af forha- 

ver desuden forøgede antallet af udeaktiviteter. (Dette 

er udregnet som tal E i den aktuelle undersøgelse). Det 

skal dog bemærkes, at den gennemsnitlige husstands- 

størrelse i København i samme årrække er faldet fra 2,2 

til 1,8 personer hvilket til en vis grad kan forklare, at der 

i 2005 er færre personer uden døre i de undersøgte be- 

byggelser. Den store spredning i intensiteten imellem 

de bedst og ringest udformede bebyggelser genfindes 

også i 2005 undersøgelsen. 

Sammenhænge mellem højder, 

ejerformer og brug 

Blandt de fysiske forhold, der markant påvirkede resulta- 

terne, er antallet af etager i de forskellige bebyggelser. 

Opsummeret kan det siges, at jo højere boligenheden 

er, jo mindre brug gør husstanden af de fælles udeare- 

aler. Allerede i 1969 offentliggjorde Jeanne Morville 2 en 

undersøgelse angående børns legemønstre i forhold til 

deres boligsituation, og undersøgelsen påviste at jo hø- 

jere oppe børn bor, desto sjældnere legede de ude 

alene, og jo højere oppe de boede desto færre dag- 

lige legekammerater havde børnene! Det kan således 

siges ud fra alle de foreliggende undersøgelser, at et 

rigt liv i boligbebyggelserne forudsætter nem tilgang 

og direkte til udearealerne. 

Den aktuelle undersøgelse viser, at den umid- 

delbare tilgang fra boligerne i stueetagen til private 

udearealer har en relativt set stor betydning for aktivi- 

tetsniveauet i boligområderne. Med hensyn til det ude- 

ophold, der sker på de private arealer i stueplanet, ses 

det tydeligt i de to andelsbyggerier Halv Tolv og Schif- 

ters Kvarter, at forhaverne tegner sig for halvdelen eller 

mere af aktiviteterne. Dvs. at stueetagebeboerne, som 

kun udgør mellem 25 og 33% af den samlede bebo- 

ermasse står for mere end 50% af det udeophold, der 

foregår i de private uderum. Eller kort fortalt: forhaverne 

benyttes væsentligt mere end altaner og balkoner i un- 

dersøgelsen. Årsagen skal måske findes i, at forhaverne 

casestudy 


145 

case.indd 145 30-01-2010 21:33:48

Gen. antal aktiviteter per 100 beboere 

40 

30 

20 

10 

0 


Aktiviteter pr. time pr. 100 husstande 

Humleby og Kartoffelrækkerne er talt den18. juni, de øvrige bebyggelser den 28. maj 2005 i tidsrummet kl. 10-22 

146 casestudy 


Dalgas Have 

Baggesensgade 

Christiansbro 

Østerfælled 



Nimbusparken 

Transit 

Det hvide snit 


Kaffe på den fælles badebro, HalvTolv, og kaffe på den private 

tagterrasse med udsigt over ”skuehaven”, Nimbusparken. 

HalvTolv 

Fællesarealer 

Humleby 

Offentligt Privat 

case.indd 146 30-01-2010 21:33:49 

Altaner 


Forhaver

tilbyder generelt væsentlig højere kvalitet af uderum: 

her er jord, blomster og beplantning, et bedre klima 

end på altanerne, bedre mulighed for selv at påvirke 

og tilpasse arealerne og i øvrigt tilbydes der fra forha- 

verne en direkte kontakt fra boligen til bebyggelsens 

fællesarealer. 

Der er store forskelle på, hvor udeaktiviteterne 

foregår indenfor de forskellige ejerformer. Dette viser 

sig f.eks. ved, at de almene udlejningsejendomme 

samt andelsboligerne har en relativt stor grad af fælles- 

aktiviteter. De ældre ejerrækkehuse har både mange 

fællesaktiviteter og stor brug af de private forhaver, 

mens beboerne i de nyopførte etageejerboliger i over- 

vejende grad benytter altanerne til udeophold. Jo hø- 

jere og jo ”dyrere” et byggeri er, jo mindre foregår der 

udendørs i al almindelighed, og når noget foregår, sker 

det hyppigst i de private uderum knyttet til den enkelte 

bolig. 

Derfor er særligt det højere boligbyggeri generelt 

præget af færre aktiviteter på fællesarealerne, selvom 

der er flere husstande per kvadratmeter udeareal end 

i det lavere byggeri og dermed potentielt flere brugere 

og udeaktiviteter. Altanen er ofte det primære uderum 

for beboerne i det højere byggeri (over 4 etager). Al- 

tanen har den ulempe at kommunikation fra det pri- 

vate uderum til bebyggelsens fællearealer er meget 

vanskeligt. Mens altanens brugere kan overvåge, hvad 

der sker på bebyggelsens fællesarealer (oftest) uden 

at have mulighed for at interagere med de beboere, 

der opholder sig i de fælles rum er der i modsætning 

hertil rig mulighed for interaktion mellem den beboer, 

der opholder sig i forhaven i stueplanet, og de der bru- 

ger fællesarealerne. Dette kan være en af årsagerne 

til den lavere anvendelse af de offentlige arealer i det 

højere byggeri. 

Arkitekturen skaber spillereglerne for 

udeopholdet 

Indledningsvis blev det beskrevet hvorledes, der ved 

første øjekast var nogenlunde identiske muligheder for 

udeophold i de undersøgte bebyggelsestyper. Men hvis 

man kigger nærmere, er der reelt betydelige forskelle i 

den arkitektoniske bearbejdning af rummene: fra intime 

gårdrum til rene landskabelige ”skuetæpper”, fra dår- 

lige balkoner til rummelige altaner og fra lave hække til 

høje mure. Især grænserne mellem udearealerne – de 

såkaldte bløde kanter dvs. defineringen af overgange 

mellem det private, halvprivate, halvoffentlige og of- 

fentlige, behandles meget forskelligt i bebyggelserne. 

Det blev tidligere beskrevet, hvorledes beboerne i 

stueetagen af de to andelsbyggerier stod for en ufor- 

holdsmæssig stor andel af alt udeopholdet i bebyg- 

gelsen. Hvorfor tegner beboerne i stueetagen i den 

private etagebebyggelse Christiansbro sig så ikke på 

tilsvarende måde for en god portion af det samlede 

udeophold, men kun omkring en tiendedel? Muligvis 

hænger dette sammen med den øgede bygningshøj- 

de på Chrsitiansbro: klimaet er ikke nær så behageligt 

ved foden af det højere hus som i en lavere bebyg- 

gelsestype. Facadens arkitektur er ”glattere”, der er 

ingen nicher der tilbyder trygge og skærmede arealer 

ved boligen og indbyder til ophold. Bebyggelsens over- 

gangszoner mellem de private og det offentlige er be- 

handlet væsentligt anderledes, end man f.eks. ser det i 

andelsforeningen Halv Tolv, hvor lave hække definerer 

grænserne mellem ”mit” og ”vores”, og facadernes 

variation skaber læ, skygge og nicher til ophold. Forha- 

verne i Christiansbro har således en væsentligt ringere 

udformning og brugskvalitet end i HalvTolv. 

Hvis man ønsker levende og trygge boligbebyg- 

gelser, er det essentielt at brugerne føler sig inviterede 

både til at komme i og ikke mindst til at opholde sig 

på udearealerne. For at opnå dette, er det vigtigt, 

at grænserne mellem det private og det offentlige i 

tilstrækkelig grad er tydeligt markeret og formuleret. 

F.eks. skaber de hævede parterre planer med mure 

eller omkransende høje hække både fysisk og visuel di- 

stance mellem beboerne og fører til dårligere adgang 

til og mindre brug af de offentlige arealer. De under- 

søgte boligbebyggelser behandler disse bløde kanter, 

mødet mellem det private og det offentlige udeareal 

i stueetagen på forskellige måder, der rumligt kan ind- 

deles i tre grupper på tværs af ejerformer: 

casestudy 


147 

case.indd 147 30-01-2010 21:33:49

Fraskåret: karakteriseret ved høj, ugennemsigtig eller hævet adskillelse 

mellem offentlig og privat. (Dalgas Have ved punkthusene, 

Nimbus Parken). Interessant er at murene er væsentlige lavere i 

den del af Nimbusparken der er lejerboliger som dog ikke er en del 

af undersøgelsen. Måske understøtter dette teorien om arkitekturen 

der understøøter en adfærd for stigende isolation i mere “velhavende” 

bebyggelser? 

Grænseløs: karakteriseret ved ingen grænser (udover belægningsskift) 

mellem privat og offentlig. (Schifters Kvarter, Christiansbro). 

Her søger beboerne typisk selv at rette på fejlen ved at opstille inventar 

der definerer grænserne. 

Defineret: karakteriseret ved præcise skilleliner mellem privat og offentligt 

udearealer (Halv Tolv, Kartoffelrækkerne, Østrefælled Torv, 

Humleby, Dalgas Have ved karreen). 

148 casestudy 


Adgangen mellem de private og de fælles arealer 

kan således være markerede arkitektonisk f.eks. i form 

af lave hække eller stakitter, der skaber gode visuelle 

kontakter og muligheder for uformelle møder imellem 

beboeren, der befinder sig på tryg grund inde på det 

private område, og gæsten/naboen, der passerer forbi 

på det offentlige areal. Et belægningsskift er sjældent 

tilstrækkelig markering af overgangen mellem zonerne, 

og dette overlader det blot til beboerne selv at skabe 

de formmæssige rammer om deres private uderum. 

Udeophold og livsstil 

Undersøgelsen tyder dog også på, at der udover de- 

taljeudformningen samt bebyggelsens højde er andre 

faktorer, der gør sig gældende, når man skal forklare 

variationerne i brugen af udearealerne i det nye bo- 

ligbyggeri bl.a. en ideologisk eller livsstils-faktor. Denne 

synes at være en vigtig faktor især for Humleby og 

Kartoffelrækkerne, hvor man ser stor interaktion mel- 

lem beboere af alle aldersgrupper, mens man i andre 

bebyggelser med tilsvarende høje boligpriser iagttager 

en helt anden og meget mere beskeden brug af ude- 

rummene. En mere fællesskabsorienteret livsstil forklarer 

måske også nogle af resultaterne fra andelsbyggeriet 

(som Schifters Kvarter og Halv Tolv), hvor der ligeledes 

forekommer mange sociale aktiviteter på fællesarea- 

lerne som f.eks. beboergrillarrangementer, bådlaug o. 

lign. 

Som det ses scorer de to almene bebyggelser Det 

Hvide Snit og Mjølnerparken meget højt på brugssco- 

ren. I Mjølnerparken var der næsten dobbelt så meget 

liv uden for husene som i ejer- og andelsbyggeriet. Des- 

uden var der i de private bebyggelser en mere ligelig 

fordeling af, hvor folk befandt sig i rummene, om de 

var på altanen, i en forhave, på de fællesarealer eller i 

transit mellem bygninger og omgivelser. Anderledes så 

tallene ud for det almene byggeri. Her var der en mar- 

kant overvægt på omkring 90 procent af aktiviteterne, 

der fandt sted på de offentlige arealer enten i ophold 

eller i bevægelse. 

case.indd 148 30-01-2010 21:33:51

Årsagen skal sandsynligvis findes i boligenheder- 

nes, og de private udearealers, mindre størrelser og be- 

boernes større antal per husstand i forhold til det private 

byggeri. Det vil sige, at beboernes demografiske profil 

har en stor indflydelse på bebyggelsens uderum. Des- 

uden er der en større koncentration af beboere med 

anden etnisk baggrund end dansk, hvilket påvirker 

brugen af udearelaerne – især såfremt en bebyggelse 

har mange beboere med muslimsk baggrund og mel- 

lemøstlige familietraditioner og –mønstre. I disse bolig- 

byggerier bruges arealerne i boligens nærhed primært 

af kvinder og børn 4 til samvær, praktiske gøremål og 

leg, mens familiernes mænd, unge som gamle, typisk 

bruger den omkringliggende by til udeophold. Dette 

skaber andre krav til bebyggelsernes uderum end i 

byggerier med en overvejende etnisk dansk beboer- 

sammensætning. Bl.a. ønsker beboere af mellemøstlig 

herkomst steder hvor mange personer kan lave mad 

og spise samme og opholdspladser i skygge frem for 

i sol. Dette er nye faktorer, som arkitekter og planlæg- 

gere skal tage højde for ved projekteringen af arealer 

målrettet denne beboergruppe. Men det er også her, 

man som formgiver virkelig kan gøre en forskel: 

’Jeg har boet i Mjølnerparken i 17 år, men først i 

dag kl.19 da jeg kom hjem og så den flotte legeplads 

med det flotte lys og de mange modeller i vores gård, 

er det første gang jeg føler mig mest glad’. 5 

I uderummet udfoldes mødet med det velkendte 

som med det fremmede og uventede, og det er netop 

her en bebyggelse kan fremvise beboernes positive 

kvaliteter og skabe kommunikation til det omgivende 

samfund. Uderummene bliver bebyggelsernes, og in- 

direkte også beboernes, visitkort. Mødet mellem men- 

nesker i de almene byggeris uderum bliver essentielt af 

demokratiske og kulturelle årsager udover de funktio- 

nelle, sociale og æstetiske. 

Den nye brug af byen 

Når man ser på tallene for brug på henholdsvis lørdag 

dag/aften og torsdag aften, er det interessant at kon- 

statere, at der ikke er særlig stor forskel i frekvensen af 

udeaktiviteter mellem sommerlørdagen og torsdagens 

sommeraften. Når det kan konstateres, at beboerne 

bruger deres uderum næsten lige meget (eller lige 

lidt) på hverdage og i weekenden, rejses spørgsmålet, 

hvorfor foregår der ikke mere i boligbebyggelserne i 

weekenden? Svaret kunne være ændringer i livsstil og 

aktivitetsmønstre, hvor beboerne i dagens boligbyg- 

geri i stigende grad søger tilbud udenfor boligområdet 

i fritiden grundet en større mobilitet og øget økonomisk 

råderum. 

I sommeren 2005 blev der ved Center for Byrums- 

forskning foretaget undersøgelser af aktiviteterne i 

byens rum og pladser i Indre København samt på Bro- 

kvarterene. Disse undersøgelser viste bl.a. at fodgæn- 

geraktiviteten på Strøget en sommersøndag mellem 12 

og 17 var steget med 78% siden tilsvarende målinger i 

1996. 

Det synes at være et generelt træk, at byboerne 

er blevet mere udadvendte og oplevelsessøgende i 

deres fritidsliv, og muligvis gør dette sig især gældende 

for beboerne i de private etageejendomme, da der 

her registreres færre aktiviteter end i den typologisk 

sammenlignelige udlejningsetageejendom. Humleby 

og Kartoffelrækkerne danner en markant og interes- 

sant undtagelse fra dette almindelige mønster. Her, 

hvor boligpriserne, som i de private etageejendomme, 

er meget høje, bruges fællesarealerne (gaden) og 

forhaverne væsentligt mere end i de andre private 

bebyggelser. Dette kan dels skyldes, at rækkehusbe- 

byggelsernes udearealer tilbyder usædvanligt mange 

kvaliteter og til dels skyldes at fællesarealernes gode 

kvalitet netop tiltrækker et beboersegment 3 , der i sær- 

lig grad sætter pris på disse muligheder. Resultatet 

bliver i de private etageejendomme at uderummene 

indrettes så de understøtter og forstærker disse brugs- 

mønstre. Det betyder blandt andet fællesarealer uden 

anden funktion end at ”se godt ud” fra de store velind- 

rettede private uderum. 

casestudy 


149 

case.indd 149 30-01-2010 21:33:51

150 casestudy 


case.indd 150 30-01-2010 21:34:17

Udvalgte registreringer af 

grænser og overgange 

mellem den private og 

den offentlige sfære. Nogle 

er skabt af arkitekterne - de 

fleste af beboerne selv. Disse 

overgange er typisk fleksible 

mens de formgivne græn- 

ser er permanente og der- 

med vanskelige at tilpasse 

skiftende beboeres behov. 

casestudy 


151 

case.indd 151 30-01-2010 21:34:42

Fyrholmen, Skuseholmen 

152 casestudy 


case.indd 152 30-01-2010 21:34:43

Åbne grænser/åbne gårde 

I mange nyere bebyggelser åbnes gårdrummene, så 

offentligheden får adgang til rummene, men hvilke 

konsekvenser kan det have for rummenes brug, når 

de åbnes op og bliver semi-offentlige? Og har denne 

åbne typologi en indvirkning på udformningen og funk- 

tionerne i de åbne gårdrum? Disse problemstillinger øn- 

skes belyst med en undersøgelse af fem udvalgte går- 

drum i Københavns Kommune. I undersøgelsen er fokus 

lagt på konsekvenserne for det liv, der udfolder sig i 

gårdrummet. Har det konsekvenser for adfærden, når 

gårdrum får status af semi-offentlige rum? Dette søges 

besvaret ved at sammenligne opholds- og bevægel- 

sesmønstre i tre åbne gårdrum med to lukkede. 

Undersøgelsen er foretaget torsdag den 11. sep- 

tember og lørdag den 13. september 2008 kl. 12-20. 

Dette tidsrum er valgt, fordi det primært er i denne peri- 

ode, at ophold finder sted, viser erfaringer fra Ph.d. pro- 

jektets tidligere cases (2004 og 2006). Der skulle være 

tale om hverdagsbilleder og som konsekvens blev un- 

dersøgelsen blev foretaget uden for sommerferieperio- 

den for at undgå, at mange af beboerne ikke var til 

stede. Desværre var sensommeren 2008 præget af en 

del regn, hvilket gjorde det svært at finde ideelle dage 

(varme og tørre). Undersøgelsen blev dog udført på 

dage med opholdsvejr, dvs. uden regn, og temperatu- 

rer, der var ganske behagelige for årstiden. Torsdag: sol 

og letskyet, 17 grader, let vind. Lørdag: sol og letskyet, 

14 grader, let vind. 

De udvalgte gårde ligger alle i Københavns Kom- 

mune, og er så vidt muligt sammenlignelige. De er om- 

trent samme arealmæssige størrelse. Gårdrummene 

omkranses alle af bygninger på mellem fire og seks 

etagers højde. De omkringliggende bygninger rummer 

i overvejende grad andels- eller ejerlejligheder og der 

er meget få andre funktioner end boliger i relation til 

gårdrummet (et sted findes en smørrebrødsforrtning i 

karreen). Bebyggelserne er opført inden for de sene- 

ste ti år, eller for de lukkede gårdrums vedkommende, 

har de gennemgået en renovering via Grønne Gårde i 

Københavns Kommune. Det er dermed alle nyere går- 

drum, der forventeligt har en vis moderne indretning og 

standard. 

Emaljehaven af Entasis/Creo Arkitekter er opført 

på en grund, hvor der tidligere lå en fabrik. Det offent- 

lige gårdrum opstod som svar på Nordvests beboeres 

ønske om en kvarterspark. Der er offentlig adgang til 

gården tre steder gennem markerede, åbne indgange 

og en gennemgående grusbelagt sti i nordsyd-gående 

retning. I den nordlige ende, ved indgangsportalen, er 

der planlagt en café med udeservering i stueetagen. 

Gårdrummet har en åben karakter, eftersom bygnin- 

gerne kun afgrænser den ene side af gården og i kraft 

af den sparsomme beplantning. En let kupering giver 

gården en landskabelig karakter. Legepladsen er pla- 

ceret i den vestlige del af gårdrummet. Alle boligererne 

har terrasser eller altaner mod gårdrummet og terras- 

serne danner en halvprivat kant, der er tydeligt indta- 

get af beboerne med mange spor efter brug. 

casestudy 


153 

case.indd 153 30-01-2010 21:34:44

åben / lukket år opført antal husstande 

bolig str. 

ejerform 

Fyrholmen åben 2006 196 husstande Sluseholmen ca. 3.000 m2 

60 - 145m2 

Ny Tøjhus åben 2004 196 husstande Islands Brygge ca. 7.700 m2 

90 - 110m2 

andel/ejer 

Bremensgade lukket 2003 141 husstande Amager 2.483 m2 

ca. 50 - 130m2 

andel/ejer 

Drogdensgade lukket 1996 127 husstande Amager 2.650 m2 

ca. 55 - 125m2 

andel/leje 

bydel areal 

Emaljehaven åben 2007 192 husstande Nordvest ca. 10.000 m2 

75 - 99m2 

ejer/andel/leje 

154 casestudy 


Ny Tøjhus Bremensgade Emaljehaven 

case.indd 154 30-01-2010 21:34:49

Fyrholmen er beliggende i Sluseholmen, en bydel 

i Københavns Sydhavn tegnet af Sjoerd Soeters i sam- 

arbejde med Arkitema, hvor de enkelte bygningerne 

(primært facaderne) er tegnet af Gröning Arkitekter 

ledende, KHR, Format Arkitekter, Vilhelm Lauritzen Ar- 

kitekter og Arkitektfirmaet C. F. Møller. Boligernes ind- 

gange vender ud mod gårdrummet, der er tegnet af 

landskabsarkitekt Poul Børge Pedersen. Parkeringen 

foregår under jorden med opgange midt i gårdens 

rum. Der lagt vægt på beboerorienterede funktioner i 

gården såsom lege- og grillpladser. Offentligheden har 

adgang til gården gennem fire porte via trapper. Inde 

fra gården er der adgang til en af Sluseholmens kanaler 

ad en bred trappe. Der er spor af ophold i gården i form 

af efterladt legetøj. Langs kanten skaber bebyggelsens 

terrasser et overgangsrum mellem det offentlige og det 

private. Gårdrummets græsplæne er hævet med en 

flisekant, der brydes af indhug til cykelparkering og le- 

geplads. 

Ny Tøjhus, der tegnet af Vilhelm Lauritzen AS, og 

består af to sammenhængende gårdrum med et gen- 

nemgangsrum i midten. Svend Kierkegaard Landskabs- 

arkitekter har tegnet udearealerne . Gårdene har en 

uafgrænset karakter i kraft af de store åbninger, både 

mod gaden og kanlrummet, hvilket gør, at dens funk- 

tioner, som for eksempel legeplads, bliver synlige for de 

forbipasserende. Inde i selve gårdrummene findes dog 

mere private hjørner. De mest indtagede rum findes 

langs kanten på terrasserne, hvor mange beboere selv 

har tilføjet elementer såsom beplantning og indgangs- 

låger. De øvre lejlighederne har altaner, der vender ind 

mod gården. 

Eliasgården i Bremensgade, Hessensgade, Elias- 

gade, Lemberggade er renoveret af Grønne Gårde i 

2003. Gårdens sydlige ende vender ind mod en anden 

gård, hvorfra den er adskilt af et hegn. De to porte i 

gården er begge aflåste. Den vestlige port er også vi- 

suelt lukket, men det er muligt at skimte gården udefra 

gennem porten fra Bremensgade. En del af lejligheder- 

ne har altan mod gaden, og der findes ganske få alta- 

ner ind mod gården. En legeplads er anlagt i gårdens 

sydlige ende, mens resten af den er præget af mindre 

rum adskilt af beplantning, blandt andet i form af skær- 

mende ligusterhække. 

Gården i Drogdensgade, Tyrolsgade, Øresunds- 

vej, Amagerbrogade blev renoveret af Grønne Gårde 

i 1996 og har en mere tilgroet karakter end de øvrige 

gårdrum i undersøgelsen. Det skyldes delvist beplant- 

ningen, som er meget frodig og varieret, og dels de 

mange spor fra beoerne, der synes at have indtaget 

gården. Der er spor efter leg og liv i form af legetøj, 

kinesiske lamper, grill og diverse vækster beboerne selv 

har plantet (ud over gårdens ”officielle” beplantninger). 

Der er ingen altaner i ejendommene, og en række af 

lejlighederne har ikke adgang til gården via bagtrap- 

pen, der er inddraget til beboelse, men må i stedet gå 

fra gaden gennem porten til gården. 

155 

casestudy 


Fyrholmen Drogdensgade 

case.indd 155 30-01-2010 21:34:54

Emaljehaven 

Fyrholmen 

Ny Tøjhus 

Bremensgade 

Drogdensgade 

156 casestudy 


Bevægelseslinjerne er indtegnet hver time i 10 minutter 

Hverdag 12-15 Hverdag 16-19 Weekend 12-15 Weekend 16-19 

case.indd 156 30-01-2010 21:34:56

Registrerede aktiviter 

Emaljehaven: 

Fyrholmen: 

Ny Tøjhus 

Bremensgade: 

Drogdensgade: 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Bremensgade 

Stående 

Siddende 

På altan 

Barn leger 

bevægelse i hele rummet - der er 

gennemgang på langs gennem det 

aflange rum, og beboerne fylder så 

at sige billedet ud med deres tvær- 

gående bevægelser til boligerne. 

bevægelse langs kanten - legeplad- 

sen ligger på kanten sammen med 

andre brugte funktioner. 

bevægelse i hele rummet - hvor der 

i Emaljehaven tegner sig uformelle 

’stier’, betrædes hele rummet. 

bevægelse ved kant og på tværs - 

primært i kanten og på tværs, hvor 

skraldespandene står. 

bevægelse på kryds og tværs - man- 

ge linjer i selve rummet, punktvis ak- 

tive kanter. 

Voksen aktivitet 

Transit og bevægelse 

Fyrholm 

ny Tøjhus 

Emaljehavebn 

Drogdensgade 

Gen. antal aktiviter per 100 bb 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Ifølge tællingerne er de åbne gårdrum de mest 

benyttede, også når antallet af ophold fratrækkes 

antallet af udefrakommende, hvilket er registreret 

ved at spørge alle i rummene om de var beboere 

eller udefrakommende. Udregningen er opgjort per 

husstand. Emaljehaven fremstår som det mest be- 

nyttede gårdrum, tæt forfulgt af Fyrholmen, mens 

Ny Tøjhus har lidt mindre aktivitet. Tallene for ophold 

i den lukkede gård i Drogdensgade er omkring halv- 

delen sammenlignet med de mest benyttede åbne 

(Emaljehaven og Fyrholmen), mens Bremensgade 

kun har omkring en fjerdel af mængden af ophold 

per husstand i Emaljehaven og Fyrholmen. 

ny Tøjhus 

Fra gaden - hverdag 

Fra gården - hverdag 

Fra gaden - weekend 

Fra gården - weekend 

Emaljehavebn 

Fyrholm 

casestudy 


157 

case.indd 157 30-01-2010 21:34:56

158 casestudy 


Ser man på forholdet mellem de besøgende og 

beboerne, tegner der sig et billede af, at der er flere 

besøgende i weekenden. På hverdagen kommer 

20% udefra, mens der i weekenden er tale om 28%. 

Det giver et gennemsnit på 24%, så rundt regnet 

er hver fjerde bruger af gården udefrakommende. 

Dette betyder at rummene ikke kun fungerer som 

halvoffentlige gårdrum for beboerne men også som 

bydelsrum på tværs af traditionelle forestillinger om 

gårdtypologiens forhold til det private (indre) og det 

offentlige (ydre). Derfor er der potentiale for mange 

flere varierede rum, der sammenlagt kunne tilbyde 

flere faciliteter, end et rent lokalt gårdrum er i stand 

til, som det for eksempel ses i ProEixample i Barce- 

lona. 

Desværre udnytter de åbne gårdrum ikke den- 

ne mulighed. De fleste gårdrum bliver derfor funk- 

tionelt en dublering af de aktiviteter, der også fore- 

går i nabogårdene, hvilket primært vil sige lege- og 

grillpladser, med enkelte æstetiske og plantemæs- 

sige variationer fra rum til rum. Der findes ikke, så vidt 

vides, eksempler på gårde der er åbnet op efter 

at have været lukkede. I de enkelte eksempler på 

åbne gård-parker i København (f.eks. Classenshave 

og Skydebanen) har beboerne alle afskærmede 

private arealer og der opleves således ikke en fly- 

dende eller kommunikerende overgang mellem de 

forskellige zoner. Havde man valgt at åbne en al- 

lerede lukket gård i Bremensgade eller Drogdens- 

gade, ville det formentligt have krævet intensive 

forhandlinger med beboerne. 

At dømme ud fra de aktivitetstyper, der ud- 

folder sig, er det primært legepladsen, der funge- 

rer som et trækplaster for udefrakommende. På 

Fyrholmen fortæller en kvinde, der er på besøg fra 

en naboejendom, at hun ofte bruger legepladsen. 

”Legepladsen bruges også af naboerne”, fortæller 

en anden beboer, men der synes at være forskelle 

i anvendelsen af legepladsen mellem udefrakom- 

mende og beboere. De udefrakommende børn 

er akkompagneret af deres forældre eller andre, 

mens beboernes børn (undtagen de mindste) ofte 

leger alene, da beboerne kender hinandens børn 

og holder øje med dem: ”Børn fra 4-års-aldren leger 

alene, mens der altid er nogen med de mindre. Man 

ved hvis børn er hvis.” Forholdet mellem udefrakom- 

mende og beboere er altså præget af mindre fæl- 

lesskabsfølelse og tryghed. De udefrakommende 

brugere kan være med til at skabe liv i en gård og 

dermed tilskynde beboerne til at bruge den. I rum, 

hvor der ikke er mennesker, kan et fravær af liv have 

en selvforstærkende effekt. 

Emaljehaven og Fyrholmen er kendetegnede 

ved at have indtagede overgangszoner mellem 

det offentlige gårdrum og den private boligzone i 

form af terrasser. I Emaljehaven er de nederste eta- 

ger ydermere markeret arkitektonisk på bygningens 

facade, hvilket skaber en øget psykologisk og rum- 

lig tilknytning til jordoverfladen. I Ny Tøjhus er kan- 

ten mindre indtaget af beboerne, der heller ikke i 

særlig høj grad bruger bagsiden af bygningen som 

indgang. 

Bevægelseskortene illustrerer, at mange bebo- 

ere i Emaljehaven går ind fra gårdsiden. På Fyrhol- 

men er indgangene placeret, så man skal ind gen- 

nem gårdrummet. En af registranterne talte med et 

par fra Fyrholmen, der fortalte, at ”nogle af stueeta- 

gebeboerne har været utilfredse med, at de semi- 

private uderum foran lejlighederne er utilskærmede 

i modsætning til i de andre gårde”. Parret foretrak 

dog selv det åbne format, hvilket ansås for at skabe 

at liv i gården. De så lidt skeptisk på, at elevatoren 

i opgangen ikke forbandt boligen direkte med par- 

kerings-kælderen, men var godt klar over den so- 

ciale pointe i at ’tvinge’ folk igennem gården. På 

bevægelsestegningerne fra Fyrholmen ses det tyde- 

ligt, at det er i kanten, den største mængde aktivi- 

teter finder sted. Midten benyttes primært til ophold 

i forbindelse med solbadning. Kanten fremstår i de 

fleste gårdrum – Ny Tøjhus delvis undtaget og Drog- 

densgade kun til en vis grad - som det mest brugte 

rum. Sammenlignes bevægelsesmønstrene, tegner 

der sig ikke et entydigt billede af, at mere aflange 

rum giver en bestemt type bevægelse sammenlig- 

net med kvadratiske. Placeringen af funktioner, der 

benyttes af mange, for eksempel legepladser og 

case.indd 158 30-01-2010 21:34:56

cykelparkering, betyder en del for bevægelserne. 

Emaljehaven har den stærkeste gennemgangslinje, 

her er der etableret en decideret sti, der byder sig 

til som et grønt alternativ til de omkringliggende ga- 

der. 

Som beboerne på Fyrholmen peger på, er 

udformningen af de halvprivate rum yderst vig- 

tigt i disse åbne rum. Ny Tøjhus er den åbne gård, 

hvor disse overgangsrum i form af terrasser, frem- 

står mindst indtagede. I for eksempel Emaljehaven 

fremstår denne kant langt mere aktiv og indtaget 

med en klar markering af, at her er et semi-privat 

rum, hvor man ikke går ind som udefrakommende. 

Det er desuden observeret under registreringerne, 

at beboerne i Emaljehaven oftere bevæger ind og 

ud af terrassedørene i stueetagerne, sammenlignet 

med de øvrige bebyggelser, altså samlet set virker 

uderummene her mere som en integreret del af be- 

boernes hverdagsliv – ude så vel som inde. 

Lørdag kl. 15 skriver registranten i Emaljehaven: 

”Der er mange åbne altandøre, men få som er ude 

på altanerne. Det virker som om, at de legende børn 

bor i stueetagerne og let kan løbe frem og tilbage. 

Der er ikke så mange børn, der leger alene (uden 

voksne). De voksne går også frem og tilbage.” 

De voksne kan være halvt ude, halvt inde, ef- 

tersom de kan have et øje på børnene fra lejlighe- 

den og hurtigt komme ud, hvis der er behov for det. 

At børnene i høj grad er i selskab med voksne er en 

forskel mellem de lukkede og de åbne gårde, fordi 

der i de lukkede ikke forventes at komme fremmede 

ind i gården. På Fyrholmen er der færre udefrakom- 

mende, hvilket måske også forklarer udsagnet om, 

at beboerne kender børnenes tilhørsforhold. Det 

kunne tyde på, at den åbne karakter som gennem- 

gangsrum og bypark øger behov for, at forældrene 

er til stede i gårdrummet med børn. Citatet om de 

åbne altandøre illustrerer, hvordan den indirekte 

tilstedeværelse bidrager til livet i gården. Ud over 

altaner kan åbne vinduer og døre bidrage til en for- 

nemmelse af liv, der ikke fremgår af opholdsopteg- 

nelserne. 

I Bremensgade, hvor der er en meget lav fre- 

kvens af ophold, har registranten noteret, at det ikke 

skyldtes, at der ikke er nogen hjemme i ejendomme- 

ne. Torsdag skrives der om gården, at: ”Beboerne er 

hjemme, men ingen er i gården. Solen dukker op kl. 

15.45. Fortsat ingen i gården. Da folk kommer hjem 

parkerer de deres cykler ”- og går straks igen.” ”Folk 

afleverer deres skrald og går igen”, hvilket afspejles i 

bevægelseslinjerne. De nødvendige funktioner spil- 

ler altså en væsentlig rolle for brugen af gården. I 

Bremensgade tyder det på, at der ville være meget 

lidt liv, hvis der ikke var en række hverdagsfunktioner 

i gårdrummet. Der ses i undersøgelsen en tendens 

til, at gårdrummene bruges mest i weekenden, men 

det er dog ikke et klart billede, idet både Drogdens- 

gade og Fyrholmen har et højere aktivitetsniveau i 

hverdagene. Sidst på eftermiddagen er der mest 

aktivitet i både hverdage og weekend, en tendens 

der også bekræftes af Ph.D. projektets andre under- 

søgelser. 

Når gårdrum åbnes op for offentligheden, inde- 

bærer det en risiko for, at der opstår tvivl om ejerska- 

bet, hvilket kan føre til konflikter eller til mindre brug 

af gården. Efter de første gårde blev renoveret i det, 

der populært kaldes ’Den Sorte Firkant’ på Nørrebro 

i København, opstod der ifølge Grønne Gårde en 

række problemer knyttet til ejerskab, eller mangel 

på samme, fra både beboere og udefrakommen- 

de. Dette kan skyldes, at gårdrenoveringerne fore- 

gik på en meget stor skala. Der er således muligvis 

en øvre grænse for, hvor store gårdrum kan være, 

hvis de skal fungere socialt. Der er måske også en 

nedre grænse for, hvor små (åbne) gårdrum kan 

være, for at det som udefrakommende ikke føles 

som at træde ind i en privat have. Derudover har 

gårdens udformning og andre faktorer naturligvis 

indvirkning på, hvordan gårdrummet fungerer. Når 

gårdene i ’Den Sorte Firkant’ havde problemer med 

udefrakommende, kan det også tilskrives, at der på 

det tidspunkt var en udbredt mangel på grønne rum 

i kvarteret. 

casestudy 


159 

case.indd 159 30-01-2010 21:34:56

Emaljehaven 

160 casestudy 


case.indd 160 30-01-2010 21:34:59

Det har altså en betydning, hvordan en åben 

gård ligger i forhold til andre grønne tilbud og byens 

øvrige kontekst. Ny Tøjhus ligger i nærheden af Hav- 

neparken på Islands Brygge, der kunne udgøre en 

konkurrent til det åbne gårdrum i Ny Tøjhus, eftersom 

her er en del af de samme funktioner, legeplads, 

græsplæne, grillplads, og ydermere forefindes der 

en stor attraktion i form af havnens vand og liv. Nord- 

vest derimod er i højere grad i underskud af grønne 

områder, og S-banen udgør en barriere i forhold til 

adgang til Nørrebroparken. Dette kan påvirke de 

forholdsvis høje besøgstal i Emaljehaven. Bebyggel- 

sen ligger desuden placeret som en naturlig smutvej 

mellem flere vigtige punkter i bydelen: Teknisk Skole, 

Nørrebrocenteret og Bytorvet med adgang til Nør- 

rebro Station. 

Tallene for ophold i de undersøgte gårde tyder 

ikke på, at der er tvivl om ejerskab. Når man træk- 

ker de udefrakommende fra i antallet af ophold, er 

der flere, der opholder sig i de åbne gårde sammen- 

lignet med de lukkede. Der er dog tale om ganske 

nyanlagte gårdrum, hvorfor det kan være relevant 

at undersøge over tid, hvordan adfærden for både 

beboere og udefrakommende udvikler sig over tid. 

De åbne gårdrum er ud fra registreringernes re- 

sultater mere brugte end de lukkede gårdrum, både 

for beboere og fremmede. Dog findes der særligt i 

forhold til mindre børn en række problemstillinger i 

de åbne gårdrum, såsom sikkerhed og manglende 

grænser, hvilket har en negativ indvirkning på hvor 

tidligt børn får lov til at lege frit. 

Opsummerende kan det alligevel konkluderes 

at bebyggelser, såfremt der ønskes mange aktivi- 

teter i uderummenes fællesarealer, med fordel kan 

åbne gårdrummene op og invitere fremmede bru- 

gere indenfor i bebyggelsens uderum. 

Fyrholm 

casestudy 


161 

case.indd 161 30-01-2010 21:35:01

Ølby 

Køge 

162 casestudy 


København 

Pærehaven Charlottehaven Fælledhaven HalvTolv 

case.indd 162 30-01-2010 21:35:05

Mellemrummet – 

fra boligen til byen 

Undersøgelserne består af 4 hovedcases udvalgt 

blandt de seneste 15 års danske bolig-bebyggelser i en 

tættere bymæssig kontekst. I det følgende vil jeg give 

en karakteristik af de fire bebyggelser gennem deres 

data, program, kontekst, bygning, beboergruppe og 

uderum. Formålet er at beskrive dels de fysiske forhold, 

der ligger til grund for undersøgelserne, samt at søge at 

beskrive de beboere, der bruger rummene. 


Data 

Adresse: Strandboulevarden 76-88, København Ø 

Opførelsesår: 1999-2001 / 2003-2004 

Bygherre: Harald Simonsens Ejendomskontor 

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter 

Landskabsarkitekt: SLA / Henrik Jørgensen 

Ingeniør: Erik Petersen Aps 

Program 

Charlottehaven indeholder 178 almindelige udlej- 

ningsboliger af varierende størrelse, samt 44 møblerede 

boliger til korttidsudlejning, et servicecenter med fitnes- 

slokaler, café og restaurant, samt en børneinstitution. 

Kontekst 

Bebyggelsen er beliggende på den såkaldte Kryo- 

litgrund på det centrale Østerbro, omgivet af klassiske 

brokvartershuse i sluttede karréstrukturer samt mod øst 

af en nyere erhvervsejendom (SKAT). Mod vest løber 

den trafikerede firsporede Strandboulevarden, hvilket 

skaber en vis fysisk (og måske også psykisk) distance til 

resten af Østerbro. Grunden ligger central for offentligt 

transport på Nordhavn Station og tæt ved gode ind- 

købsmuligheder på Nordre Frihavnsgade. 

Beboergrupper 

Byggeriet er lejeboliger i den øvre ende af mar- 

kedet. Inspirationen for bygherre har været boligkom- 

plekser i London, hvor der er en stor grad af service og 

luksus, så som fitnesscenter, restaurant, parkeringsmulig- 

heder og en ejendomsfunktionær tilknyttet. Beboerne 

er således overvejende danske, 35-65årige med gode 

indkomster såkaldte SINKs eller DINKs (Single Income No 

Kids / Double Income No Kids) 9 , der er en meget res- 

sourcestærk beboergruppe. I forhold til KKs definitioner 

er der flest beboere af typerne karriereriv og selvstæn- 

dige, mens de kan kategoriseres som blå ifølge Minerva 

modellen. 

Bygning og materialer 

Projektet er udformet med en sluttet randbebyg- 

gelse mod de tre tilgrænsende bygader, hovedfløjen 

mod Strandboulevarden i 6 etager, og de to sidefløje i 

fem etager. Randbebyggelsen rummer de almindelige 

udlejningsboliger, der varierer i størrelse fra 50 m 2 til 160 

m 2 alle med adgang fra gade- såvel som fra gårdsi- 

den. I det bagvedliggende gårdrum er servicecenteret 

udformet som et langstrakt, skarptskåret bygningsvolu- 

casestudy 


163 

case.indd 163 30-01-2010 21:35:05

haveanlæg 

legeplads 

café servering 

private terrasser 

uderum ifm finstitution 

legeplads ifm finstitution 

basketbane 

nord 

10m 

164 casestudy 


100m 

Charlottehaven 1:1000 

case.indd 164 30-01-2010 21:35:06

men i én etage, hvorover to punkthuse indeholdende 

’bolighotellet’ rejser sig i 8 etager. Med inspiration i de 

bedste Østerbrohuse, har bebyggelsens ydre fremto- 

ning til formål dels at udgøre en rolig, markant byg- 

ningskrop, men samtidig at byde på et rigt varieret spil 

af lys og skygge og stoflige spændingsfyldte kontraster 

og detaljer, som man kender det fra kvarteret. Faca- 

derne fremstår som en stærkt facetteret forskydning af 

facadeplanet i flere lag: altanbrystninger, karnapflader, 

facademure og glasflader. Randbebyggelsen er udfor- 

met med ’københavner’ tagprofil med skrå sider, mens 

servicebygningen og punkthusene har flade tage, idet 

disse står i samspil med det nærliggende kontorbygge- 

ri. Penthouses i form af spinkle glaskuber møblerer lokalt 

randbebyggelsens tagplan, i tilknytning til større tag- 

terrasser med storslået udsyn over byen. Materiale- og 

farvevalg understøtter det arkitektoniske hovedmotiv. 

Facademure er udført skalmurede med en specialsten 

udviklet til projektet i en sort/brun nuance, altanbryst- 

ninger af u-formede glaselementer, glaspartier med 

profiler af hårdtræ. Mansardtagene har beklædning af 

falssamlede zinkplader. 10 

Udearealerne: 

Mod byen 

Bebyggelsen møder byens rum mod Strandbou- 

levarden med et klassisk københavnerfortov, der dog 

udvider sig mod nord og skaber en kileformet plads- 

indgang. Overgangen mellem offentligt rum – fortovet 

– og det private er skarp og ikke formuleret nærmere, 

som det er tradition for karrétypologien i de københavn- 

ske brokvarterer. Dog findes der selvfølgelig undtagel- 

ser for dette flere steder i byen, f.eks. på Hollænder- 

dybet (Amager) og Rahbæks Alle (Frederiksberg), hvor 

overgangen dannes af mindre private haver mellem 

bygning og fortov, som det kendes fra byggeforenings- 

husene i Kartoffelrækkerne eller Komponistkvarteret (nu 

Strandvejskvarteret) ved Svanemøllen. Charlottehaven 

fremtræder således i god overensstemmelse med den 

omgivende kontekst. 

Forpladsen 

Mellem servicecenteret Tietgens Have og SKAT 

bygningen findes en ankomstareal, der mest har ka- 

rakter af parkeringsplads. Mod syd udvider dette sig 

areal sig og bliver til et mindre legeareal, der i form- 

sprog minder om det i gårdrummet samt en nedsunken 

basketbane, der oplyses om aftenen. Denne mindre 

plads henvender sig tilsyneladende til de omgivende 

brugere såvel som bebyggelsen egne beboere, hvilket 

er en meget sympatisk og generøs disponering. 

Gårdrummet 

Gårdrummet er udlagt som et halvoffentligt rum 

mellem den u-formede randkarré og servicecente- 

ret. Udformningen er overvejende disponeret som et 

landskabeligt program bestående af forskellige typer 

af græsser såsom naturgræs, blåsvingel, blåaks og 

dværgpibegræs i slyngede former, der giver associa- 

tioner til et klassisk engelsk staudebed i opbygning med 

store homogene partier af lave vækster i forgrunden 

og højere sorter i bagved. Når haverummet ses oppe- 

fra (som naturligt er den primære vinkel fra beboernes 

altaner) opleves rummet som et persisk tæppe af grønt, 

en ”skue-have” som de klassiske engelske sunken gar- 

dens omkranset af vægge og gangforløb. 

Haven er blevet et sted og et rum. Forvandlet 

til en strandeng fortæller haven om stedets historiske 

nærhed til havet. Oplevelsen af haven sker enten ved 

bevægelse i haven eller ved blot at være til stede. Der- 

udover opleves den som en berigende visuel udvidelse 

af boligens rum fra lejlighederne gennem vinduet, hvor 

planens farvespil og bølgende former træder tyde- 

ligt frem som et venligt og stadigt skiftende mønster. 

Usædvanligt på skandinaviske breddegrader er der nu 

farver hele året. Farver, der ændrer sig fra blå og grøn- 

lige nuancer om sommeren til gyldne toner om vinteren 

– et nuancernes rum. Et stofligt og sanseligt rum med en 

særlig opmærksomhed på nuancer og bevægelse. 11 

Som fikspunkter er placeret solitære træer, der skaber 

højde og dynamik i kompositionen, træerne belyses 

desuden om natten og bliver således særligt karakter- 

casestudy 


165 

case.indd 165 30-01-2010 21:35:06

Gårdrum, Charlottehaven 

166 casestudy 

Foto: Jens Linde/ Lundgaard & Tranberg Arkitekter 


case.indd 166 30-01-2010 21:35:09

Backetbane, Charlottehaven 

casestudy 


167 

case.indd 167 30-01-2010 21:35:10

givende her. Stier og mindre opholdsrum skaber for- 

bindelser gennem beplantningen og kantens beton- 

belagte gangzone, der giver adgang til bebyggelsens 

indgangspartier og til dels til de private hævede ter- 

rasser. Indenfor organiseres anlægget diverse praktisk- 

orienterede småbygninger såsom cykelskure og ned- 

kørslen til parkeringsanlægget. I gårdanlægget findes 

desuden en legeplads: et felt af sand med en meget 

stor kornstørrelse møbleret med flere lege-elementer 

bygget af ”natur” materialer. Der ligger desuden en 

legeplads i forbindelse med børneinstitutionen, der er 

aflukket fra offentligheden men den forbindes visuelt 

ved hjælp af glasvægge. En stor del af dagen er der 

skygger i gård rummets beboerorienterede zoner grun- 

det bebyggelsens orientering og højde. 

168 casestudy 


Caféen i servicecenteret benytter desuden går- 

drummet som serveringsareal med borde, stole, pa- 

rasoller og grill opsat på en sydvendt terrasse, som 

henligger i sol det meste af dagen. Arealet er ikke selv- 

stændigt markeret som et ”offentligt” areal men har 

en flydende grænse mod beboernes områder. Der har 

været flere klager fra bebyggelsens beboere omkring 

dette forhold, da gæsterne beskyldes for ikke at respek- 

tere gårdanlægget, trampe på beplantningen, smide 

affald, larme fra legepladsen m.v. Nuværende opfor- 

dres servicecenterets gæster i flyverblade til at bruge 

gårdrummet med respekt og omtanke, men ejendom- 

mens administrator har overvejet, om der i fremtiden 

skal ændres på denne udefinerede overgang mellem 

de offentlige og private zoner i gårdanlægget for at 

imødese beboernes ønsker for øget fred og privatliv. 

Terrasser 

Alle stueetagelejligheder har adgang til en privat 

hævet parterreterrasse henvendt om gårdrummets 

kantzone. Terrasserne har adgang direkte fra stuen, og 

de fleste har desuden nedgang direkte til gården. Ter- 

rasserne omkranses og afskærmes af en 120 cm høj mur 

der enkelte steder åbnes op med et rækværk. Dette til- 

lader udsyn mellem gården og lejlighedens indre, men 

tillader også mindre børn at kigge ned i kantzonen. 

Altan 

Alle lejligheder har en altan mod gaden, mens 

størrelsen af altanen mod gårdrummet afhænger af 

beliggenhed, således at de boliger, der ligger mod 

Strandboulevarden (vest), har deres største terrasse 

mod aftensolen – og gaden, mens den indre lille altan 

primært bruges som en fransk altan. De øvrige boligers 

altaner er disponeret på samme måde, hvilket f.eks. 

mod nord på Hjørringgade skaber nogle meget mørke 

(men store) altaner, der således ikke har de samme 

herlighedsværdier som bebyggelsens øvrige private 

udearealer. Dette er sandsynligvis valgt af plan æste- 

tiske/funktionelle årsager, men altanerne kunne med 

fordel have været disponeret anderledes så hensyn til 

sol/skygge, støj fra gården/gaden og offentlighed ver- 

sus privatliv bedre var imødeset. 

Tagterrassen 

De øverst penthouselejligheder mod Standboule- 

varden har adgang gennem en glaskube på ottende 

etage til en privat tagterrasse på op mod 155 m2 med 

en storslået udsigt over Østerbro og Nordhavnen mod 

Sverige. Glaskuberne bruges desuden som vinterhave, 

hjemmekontor og lignende. 


case.indd 168 30-01-2010 21:35:10

Halv Tolv 

Data 

Adresse: Halvtolv 1, 1436 København K 

Opførelsesår: 2000 

Bygherre: Andelsforeningen HalvTolv 

Arkitekt: Suensons Tegnestue A/S 

Ingeniør: Kampsax Consult A/S (nu Cowi) 

Program 

Bebyggelsen består af en andelsboligforening 

med 156 boliger samt et antal fælleslokaler beliggende 

på Arsenaløen på Holmen, den tidligere flådestation, i 

København. 

Kontekst 

Oprindeligt hed hele det nordøstlige hjørne af Ar- 

senaløen ”Halv tolv”. Årsagen er, at de gamle Kanon- 

bådsskure lå i 11 nummererede grupper med fem eller 

seks i hver, plus en sidste med kun tre, som blev kaldt 

nummer halv tolv. En anden, spøgende forklaring er, 

at navnet opstod, fordi arbejderne her fik frokostpause 

en halv time før de øvrige arbejdere, på grund af den 

lange spadseretur til marketenderiet på Frederiksholm 

(i dag Arkitektskolens kantine). Denne tilknytning til 

bydelens genius loci via bebyggelsens navn er ken- 

detegnende for området, der bærer tydeligt præg af 

en værdisætning af stedets historie som flådestation: 

de gamle bygninger, historier og landskabstræk søges 

bevaret og integreret i den moderne bydel så vidt mu- 

ligt. Et gennemgående træk i bydelen, der også vide- 

reføres i bebyggelsen, er den åbne landskabelige be- 

arbejdning med store græsplaner med lægehuse og 

træbeplantede alléer der sammenbinder rummene, 

som en morfologi mellem en art campus planlægning 

og de kontinentale europæiske boulevarder. 

Beboergrupper 

HalvTolv er præget af en relativ ældre etnisk 

dansk beboergruppe på 55-65årige, der lever i parfor- 

hold med ikke hjemmeboende børn og en højere hus- 

standsindkomst, et typisk ”Gråt Guld” segment, der kan 

beskrives som grønne på Minerva modellen og med 

vægt på hjem og fritidslivet samt karrierelivet efter KKs 

model. 


Bebyggelsen er opført i tre etager i en kombina- 

tion af gule mursten og sorte facadepartier beklædt 

i et træ-lignende mønster. Der er en tydelig referen- 

ce til klassiske hollandske kanalhuse med frontgavle 

sammenstillet med længemotivet fra magasinbygnin- 

gerne på Holmen. Bygningskroppene knækker langs 

den langstrakte grund og danner mange mindre 

gårdrum omsluttet af bebyggelsen, der således ikke 

har en egentlige gård- og gadeside, men adgang 

fra både landsiden og mod kanalen. På grunden 

er de eksisterende masteskure renoveret og bruges 

som forsamlingslokaler og opbevaring af både mv. 

Udearealerne: 

Mod byen 

Bebyggelsen er placeret mellem vejen Halv Tolv 

og kanalen, der munder ud ved Holmens indre bassin. 

Dermed er den på begge sider omgivet af offentligt 

tilgængelige arealer, der dog i praksis primært bruges 

af bebyggelsens beboere. Parkeringen er organiseret 

langs med adgangsvejen, således at alle beboere må 

bevæge sig til fods igennem bebyggelsen. 

Kanalen 

Halv Tolvs nordlige og østlige afgrænsning er ka- 

nalen og bassinet, hvor mange beboere har både 

liggende. Der findes en offentlig sti langs arealerne, 

men skilte markerer at privat ophold er forbudt. Bebyg- 

gelsen er skarpt adskilt fra stien med en bred klippet 

bøgepur, der danner en art bastion, hvor privatlivet 

udleves (eller gemmes) bag. Beboerne benytter ivrigt 

arealerne mod vandet til ophold, og vandrelaterede 

aktiviteter såsom sejlads og badning og flere pontoner 

og træbroer tillader ophold tæt på vandets overflade. 

Desværre henligger kanalrummet i skygge en stor del 

af aftentimerne. 

casestudy 


169 

case.indd 169 30-01-2010 21:35:11

uderum ifm fælleshus 

privat have 

græsplane 

parkeringspladser 

uderum ifm bådlaug 

Store Torv 

legeplads 

store private haver 

nord 

10m 

170 casestudy 


100m 

HalvTolv 1:1000 

case.indd 170 30-01-2010 21:35:12

casestudy 


171 

case.indd 171 30-01-2010 21:35:13

Private arealer, Halv Tolv 

172 casestudy 


case.indd 172 30-01-2010 21:35:15

Bådbro, Halv Tolv 

casestudy 


173 

case.indd 173 30-01-2010 21:35:16

Gårdrummet 

174 casestudy 


Bebyggelsens knæk danner syv gårdrum: tre grøn- 

ne rum mod kanalen beplantet med store formklippede 

bøgepurs former, to rum omsluttede af bygningskrop- 

pen der anvendes til legearealer og opholdsplads og 

to private gårdrum, der er afskærmet bag cykelskure 

og består af mindre græsplaner. Der er således en va- 

rieret pallet af muligheder for beboerne. 

Terrasser og forhaver 

Alle stueetageboliger har adgang til en privat for- 

have/terrasse dog uden mulighed for direkte udgang 

til de fælles arealer – adgang skal ske gennem boligen 

og opgangen. Haverne er afskærmet af bøgehække 

og individuelt indrettede. 

Altan 

De enkelte lejligheder har mindst en altan, og de 

fleste har flere altaner mod forskellige verdenshjørner, 

hvilket sikrer en optimal udnyttelse i løbet af døgnet. Al- 

tanerne er store, og de er afgrænset af trådnet mod 

siderne, hvor forskellige meget frodige klatreplanter 

vokser mellem etagerne. Altanerne er forholdsvis trans- 

parente, så der opnås et godt udsyn fra altanen til de 

fælles arealer. 

Halv Tolv 1:500 

case.indd 174 30-01-2010 21:35:16

Pærehaven 

Data 

Adresse: Pærehaven, Ølby, Køge 

Opførelsesår: 2001 konkurrence, 2004 – 2008 opførsel 

etape 1 

Bygherre: De Forenede Ejendomsselskaber 

Arkitekt: JUUL I FROST Arkitekter 

Ingeniør: Aicon 

Program 

Bebyggelsen er første projekt under Bedre Billi- 

gere Boligers initiativ om ”affordable housing”, det der 

senere inspirerede til Københavns overborgmester Ritt 

Bjerregaards berømte (og berygtede) 5x5 projekt 12 . 

Pærehaven er første etape af tre i Frugthaverne (de 

øvrige er Morellhaven og Blommehaven) og rummer 76 

boliger i blandede ejerformer: lejer, andel og ejerlejlig- 

heder. Projektet er udformet som et fleksibelt ruminde- 

lingskoncept – et grundrum, hvor beboerne (de første 

i den enkelte lejlighed) selv har indflydelse på boligens 

indretning. En del af det overordnede koncept for mi- 

nimalboligen har været en industrialiserede fremstil- 

lingsproces med stor grad af valgfrihed inden for husets 

vægge, men med en meget fastlagt uderumsdispone- 

ring. 

Projektet tager afsæt i den græske rumopfat- 

telse Chora, hvor rummets eksistens og kvalitet ses i 

relation til de objekter, der indtager og positionerer 

sig i rummet – det være sig landskab, bebyggelse, 

bygning – individ. Der etableres dermed en konsi- 

stent helhedsorienteret relation mellem alle projektets 

rumlige niveauer uanset skalatrin. Rummet og bebyg- 

gelsens organisering ses som en kontekstuel situation, 

- et scenarium vi som kroppe er involverede i. Bevæ- 

gelsesdimensionen: Bebyggelsen organiseres om- 

kring bevægelsen gennem et serielt forløb af kvalita- 

tive forskelle og mellem typer af rumlige karakterer. 13 

Kontekst 

Bebyggelsen er placeret i et randområde i forsta- 

den Ølby nord for Køge. På den vestlige side af bebyg- 

gelsen ligger Køge Sygehus og nogle andre boligbe- 

byggelser med meget divergerende strukturer: to med 

tydelig inspiration fra Gadekærets landsbyopbygning 

og en med inspirations i 1940ernes lange knækkede 

stangbebyggelser. Til den østlige side af Pærehaven 

ligger et traditionelt parcelhuskvarter og et koloniha- 

veområde. Konteksten er således typologisk meget 

sammensat hvilket i Juul og Frost fortolkning fører til, 

at Pærehaven føjer endnu en brik til det samlede bil- 

lede. Bebyggelsen bliver helt sin egen uden reference 

i den øvrige bygningsmasse, men refererer til en mere 

urban sammenhæng, idet bebyggelsen er udformet 

som tre åbne treetagers karreer eller stænger samt 

to punkthuse samlet omkring en indre pladsdannelse. 

Mod nord, forbi en nyere boligbebyggelse, ligger den 

lokale folkeskole og s-togsstationen, der har forbindelse 

til Køge såvel som København. Pærehaven ligger såle- 

des placeret som en oplagt pendlerbolig for arbejdere 

i Hovedstadsområdet. 

Beboergruppe 

Beboerne i Pærehaven er overvejende yngre 

etniskdanske familier med mindre børn og en lidt un- 

der middel husstandsindkomst 14 . De kan beskrives som 

både violette, lyserøde og grønne efter Minervamodel- 

len eller med en hovedvægt af hjem og fritidslivet med 

enkelte udsatte og selvstændige. 


Bygningerne er opført i tre etager som træhuse 

med en udvendig beklædning af bølgede zinkplader. 

Bygningskroppene er meget minimalistiske, som mo- 

dulære kasser der tilsammen danner en ensartet men 

meget særegen bebyggelse. Alle vinduer er udført 

som dørpartier i naturfarvede trærammer. På 1. og 2. 

sal fungerer dørpartierne som franske altaner. De ydre 

huse er forbundne i to nord-syd gående stænger med 

lange altangange udført i elefantriste. Disse giver ad- 

gang til alle øvre lejligheder og fungerer som udeop- 

holdsarealer for lejlighederne. De indre huse samt de 

casestudy 


175 

case.indd 175 30-01-2010 21:35:16

legeplads 

privat forareal 

fælles sti/torv 

postkasser & informationstavler 

boulebane 

køkkenhave 

parkeringsplads 

nord 

10m 

176 casestudy 


100m 

Pærehaven 1:1000 

case.indd 176 30-01-2010 21:35:17

øst – vest placerede er bundet sammen to og to med 

en adgangsgivende trappe. Det er bebyggelsens kon- 

cept, at man kan tilpasse den enkelte bolig til beboe- 

rens livssituation, da lejlighederne kan opdeles på tværs 

af altangangene, såfremt en beboer for eksempel har 

brug for et hjemmekontor eller en teenagebolig. 

Udearealerne: 

Generelt er udearealerne meget enkelt udformet. 

Dette skyldtes til dels det minimalistiske udtryk samt 

projektets præmis i en stram opførselsøkonomi. Derfor 

er alle udearealer meget ”skrabede”. Dog er der den 

interessante forskel, at hvor boligernes indre var åbne 

for og endda opfordrede til beboernes egenindretning 

og prægning af rummene til de individuelle behov, 

har denne åbenhed ikke været en del af de uden- 

dørs design. Her er der meget kontrollerede regler for 

påvirkning af uderummene (det er dog uvist om disse 

skyldes arkitekten, administrator eller beboernes egnes 

normer). 

Mod byen 

Ankomsten til bebyggelsen sker via parkerings- 

pladsen, der deles med Morelhaven. Parkeringsarea- 

let er udlagt som en stor betonplads med meget lille 

bearbejdning. En betonsti løber på tværs af bebyggel- 

sen gennem den indre plads og forbinder Pærehaven 

med de øvrige etaper samt de omgivende kvarterer 

og bruges som en gennemkørselssti for bløde trafikan- 

ter og gående. 

Det omgivende areal 

Bebyggelsen er placeret samlet og ”solitært” på 

en større græsflade, der rummer nogle funktioner, som 

er disponeret og udlagt efter samråd med beboerne: 

en legeplads, køkkenhaver og en boulebane. Denne 

er dog udlagt af beboerne uden tilladelse fra ejen- 

dommens administrator. En beboer ”lånte” simpelt- 

hen en traktor af bygningsarbejderne under opførslen 

af Morelhaven og tog ønsket om boulebanen i egen 

hånd. Handlingen mødte stor opbakning fra de øvrige 

beboere. Fladens beplantning veksler mellem klippet 

græs tættest på bebyggelsen og fritvoksende græsser 

mod de ydre arealer, der efterhånden også indeholder 

en del selvsåede småbuske og sommerblomster såsom 

lupiner m.fl. Fladen grænsede oprindeligt direkte op til 

bygningernes volumen uden formulerede overgange, 

men i dag er der ved placeringen af terrasser i grund- 

planet sket en bearbejdning af mødet mellem de ydre 

og indre, mellem det private og offentlige, således at 

en indtaget mellemzone er opstået i bebyggelsens 

randkant mod grønningen. Græsfladen er primært 

mod vest beplantet med enkelte rækker af lindetræer 

og felter af lavendler. 

Gårdrummet 

Bebyggelsens sammenbindende arkitektoniske 

element er den indre plads, der dannes af store pla- 

der af in-situ-støbt beton. Herfra sker al adgang til de 

enkelte boligklynger, mens fladen organiserer bebyg- 

gelsens praktiske funktioner såsom postkasser og cy- 

kelstativer. Pladsen er møbleret med enkelte havesæt 

(bord-bænk i ét), der kan flyttes rundt af beboerne ef- 

ter behov. Således bruges disse også nogen gange på 

græsfladen. Til større arrangementer sættes disse sam- 

men, så næsten alle beboere kan sidde samlet. 

Forareal 

Foran hver bolig, uanset om denne er beliggende 

i grundplanet eller på etagerne, har hver lejlighed et 

areal til rådighed: en halvprivat zone der inddrages 

på forskellige måder. I stueplanet bruges disse som 

forlængede indgangspartier eller som bryggers: bebo- 

erne opbevarer sko, støvler, tommer flaske, børnecykler 

og legetøj på arealet. Men det bruges også mere re- 

kreativt gennem opstilling af små borde og stole samt 

krukker med grønne planter. Denne funktion breder sig 

ud på det mellemliggende græsareal, hvilket af be- 

boerne ses som acceptabelt, men i et tilfælde har en 

beboer anlagt mellemarealet som en træterrasse med 

meget feminin designet indretning, hvilket ikke anses 

for at være i orden. Den generelle holdning blandt in- 

terviewede beboere var, at dette var at ”rage til sig” 

at uretmæssigt indtage noget af det fælles rum. Der 

er en meget stor grad af personlig prægning af disse 

forarealer, de er det sted, hvor beboerne kan kommu- 

casestudy 


177 

case.indd 177 30-01-2010 21:35:18

Pærehaven 

178 casestudy 


case.indd 178 30-01-2010 21:35:19

”Uautoriseret” terrasse, Pærehaven 

casestudy 


179 

case.indd 179 30-01-2010 21:35:20

nikere med deres naboer gennem de valg, de træffer 

på arealet, hvordan de fremviser deres æstetiske og 

personlige smag og æstetik. Det virker som om mange 

beboere aktivt har tilpasset sig bebyggelsens facade 

æstetisk og materieller i deres valg af f.eks. zink ha- 

vekrukker og elementer. På de højreliggende etager 

bruges arealet primært rekreativt (gennem borde og 

stole) eller repræsentativt, med krukker og figurer der 

byder velkommen til boligen, der er ikke i så høj grad 

brug af ”bryggers-funktionen” her. 

Terrasser 

180 casestudy 


Terrasserne er selvfinansierede af beboerne og ko- 

ster omkring 50.000,- kr. per stk., hvilket forholdsmæssigt 

vurderes, som en høj pris. Dette initiativ er sket som et 

resultat af opførslen af etape 2 Morellhaven, hvor der 

anlagdes terrasser, hvorefter Pærehavens beboere 

også ønskede disse tilvalgsmuligheder. Casestudy un- 

dersøgelserne er sket både før og efter anlæggelsen 

af terrasserne. Før terrasserne blev anlagt, benyttede 

enkelte beboere arealerne ved simpelthen at stille ha- 

vemøbler direkte på græsset. Elementet består af et 

trædæk, der afgrænses af et metaltrådsespalier, hvor 

det med tiden der skal vokse klatreplanter for at sikre 

læ og beskytte mod indblik samt af to indbyggede 

plantekummer i metal. Terrasseelementet er enkelt 

udført og implementeret, det står direkte af på jorden 

på betonfliser. Enkelte beboere har dog valgt ikke at 

investere i disse uderum af økonomiske årsager, eller 

at bruge nogenlunde den samme sum på at købe en 

kolonihave i det tilstødende kolonihavekvarter. Det har 

således haft flere betydninger rumligt og socialt, at det- 

te element er tilføjet til den samlede disponering. Som 

nævnt er der nu tilført en mellemzone på bagsiden/ 

havesiden af bebyggelsen, hvor tidligere skete største- 

delen af alt ophold på den indre by/plads side. Mødet 

mellem beboerne er således ikke så styret arkitektonisk, 

men tillader en større grad af valgfrihed, men også en 

større fokus på de private og afskærmede arealer. Des- 

uden er der sket en lille affolkning, da enkelte beboere 

nu opholder sig i kolonihaverne i stedet for på bebyg- 

gelsens arealer. 

Altaner 

På tilsvarende måde har det været muligt at til- 

købe et altanelement til boligen. Disse har ligeledes 

kostet 50.000,-kr. Altanen er opbygget over en lamel- 

bund med træbeklædning og inddækket med værn 

og brystning i mat hærdet glas, hvilket sikrer privatlivet 

når man sidder på altanen. Implementeringen af dette 

arkitektoniske element har skabt en større variation på 

de ellers meget minimalistiske bygningskroppe. 


case.indd 180 30-01-2010 21:35:20

Fælledhaven, Boligslangen 

Data 

Adresse: Tom Kristensens Vej 6-15, 2300 København S 

Opførelsesår: 2006 

Bygherre: FSBbolig, Ørestad Nord 

Arkitekt: DOMUS Arkitekter A/S 

Landskabsarkitekt: Peter Holst MAA MDL 

Hamiconsult A/S 

Program 

Fælledhaven er beliggende i boligslangen, det 

største boligprojekt i Ørestad, der under et fælles tag 

huser to forskellige bebyggelser: Fælledhaven og Uni- 

versitetshaven, der er tegnet af Arkitema. Fælledhaven 

består af 115 almene boliger og Universitetshaven af 

ejer- og andelslejligheder. Bygningshøjden varierer fra 

fem til otte etager, og indeholder desuden et fælleslo- 

kale samt en integreret daginstitution. Forslagets vision 

er, at nyfortolke etageboligen og genopdage dens 

oplagte mulighed for at kombinere individualitet og 

fællesskab. 15 

Kontekst 

Bebyggelsen er placeret i den nordlige del af 

Ørestaden, hvor naboejendommene er Københavns 

Universitet – KUA, Tietgen Kollegiet, Karen Blixen Parken 

og ikke mindst DR Byen med Jean Nouvels koncertsal. 

Der er således tale om en prominent beliggenhed i en 

modernistisk masterplan ved siden af offentlige og kul- 

turelle bygningsværker, de fleste med stor arkitektonisk 

kvalitet. Boligslangen har fået sit navn, fordi bygningen 

bugter sig gennem bydelen, hvor den flere gange flet- 

ter sig sammen med den såkaldte landskabelige kanal, 

der løber gennem området fra KUA, forbi DR Byen og ud 

til Grønjordssøen. Bebyggelsens uderum lider desværre 

under de generelle klimatiske forhold i Ørestaden, hvil- 

ket betyder at der er meget vind på arealerne. Dette 

forhold afhjælper bebyggelsesplanens åbne karakter, 

høje bygninger og store åbninger ikke, tværtimod dan- 

nes der vindtunneller gennem de store åbninger i byg- 

ningen. 

Beboergruppe 

Beboerne i Fælledhaven er, baseret på de få 

indkomne besvarelser, overvejende unge børnefami- 

lier. Familierne her har dog ikke helt så mange børn, 

så husstandene er lidt mindre end i Pærehaven. To re- 

spondenter var på barsel, så børneantallet er stigende 

(selvfølgelig forudsat de bliver boende.) Selv om Fæl- 

ledhaven ifølge mine observationer er etnisk blandet, 

præger dette ikke besvarelserne. Her er det primært 

etnisk danskere, der har deltaget i undersøgelsen (mu- 

ligvis på grund at sproget), og dette påvirker resultatet. 

Samtaler med beboerne viser, at flere etnisk danskere 

vælger Fælledslangen grundet placeringen tæt på 

Metro og Ørestad, hvilket betyder, at disse i forhold til 

Minerva modellen er grønne, mens de øvrige beboere 

overvejende er violette eller lyserøde eller med en ho- 

vedvægt af hjem og fritidslivet og udsatte med få be- 

boere i gruppen af selvstændige og karrierelivet. Dette 

mønster minder en del om Pærehaven med ansatte og 

studerende, men ingen pensionister. Ikke overraskende 

var husstandsindkomsten ikke specielt høj, et gennem- 

snit ville sikkert ligge omkring Pærehavens, men spred- 

ningen er ikke lige så stor. 


Fælledhaven er placeret under Boligslangens fæl- 

les tag, der er en integreret del af hele bebyggelsen, 

og lavet i samme grå, uafsyrede beton, som resten af 

bygningen. Bygningens facader er i grå uafsyret beton 

på adgangssiden, hvor også altangangene ligger, og 

galvaniserede stålplader med vindues og altanpartier 

i mahogni på den side, som vender ud mod Amager 

Fælled. Altangangene har en ru betonoverflade og 

stålrækværk med sider af metal. I hver bolig er der, 

som minimum et fuldt oplukkeligt firfløjet vindue i ma- 

hogni og en karnap med store vinduer. Øvrige vinduer 

er udformet som franske altaner. Ude er det forskellig 

placering af karnapper, muligheden for tillkøb af al- 

taner i nogle lejligheder og altangangenes forskellige 

bredde, der sørger for en ”æstetisk smuk forskellighed” 

på facaderne. 16 

casestudy 


181 

case.indd 181 30-01-2010 21:35:20

nord 

10m 

182 casestudy 


100m 

Fælledhaven 1:1000 

legeplads 

adkomst areal 

parkeringsplads 

grønning 

legeplads 

case.indd 182 30-01-2010 21:35:20

Udearealerne: 

Mod byen 

Man ankommer til Fælledhaven via en lokal tilkør- 

selsvej, der på venstre hånd giver adgang til en par- 

keringsplads, et stort grus areal opdelt af trærækker. 

Adgang til bebyggelsen sker gennem en stor åbning 

i facaden gennem et portlignende motiv til den indre 

gård, der omkranses af Boligslangens foldninger. Mod 

gaden er bebyggelsen meget aflukket. For at komme 

ind i bygningerne skal man enten bevæge sig indad 

aflåste trappe og elevatorrum i grundplanet eller hæ- 

vet på en parterreplint. Plinten har både ramper og 

trappetrin, der kunne danne rammen om uformelle sid- 

depladser, men grundet materialet – beton – bruges 

dette sjældent udenfor sommermånederne. 

Gårdrummet 

Gårdrummet er beliggende mod nord og er såle- 

des i bygningens slagskygge meget af dagen. Rummet 

er todelt: Mellem den belagte kant mod syd, der giver 

adgang til bebyggelsen samt organisere cykelstativer 

mm., mod nord og Ørestad Nords fælles grønning, fin- 

des et græsareal med definerede felter til beplantning 

og en legeplads. Der forefindes ingen bænke til ophold 

eller anden møblering. Børneinstitutionen, der er belig- 

gende i stueetagen mod øst, råder over et afhegnet 

støre legeareal, som beboerne har adgang til udenfor 

institutionens åbningstider. 


Altangange 

I stedet for traditionelle lodrette opgange er Bo- 

ligslangens adkomstarealer vandrette. Langs bebyg- 

gelsen er der gangbroer, der dels fungerer som ad- 

gang til de enkelte lejligheder og dels fungerer som 

opholdssteder og terrasser for beboerne. Her forbindes 

ankomsten fra by eller landskab med den enkelte bolig 

via fællesrum, udformet som loggiaer eller lodrette ha- 

ver. Det ses enkelte steder, at beboerne har placeret 

møbler ud i rummene, og der ses spor efter indtagelse 

af altangangene såsom legetøj og plantekrukker, hvil- 

ket tyder på aktivt brug. 

Tagterrasser 

Bebyggelsen tager sit navn efter dets nok mest iøj- 

nefaldende arkitektoniske træk taghaverne, som star- 

ter fra fjerde etage. Terrasserne er lagt i hårdt træ og 

møbleret med beplantede kasser i samme materiale 

samt løse borde og stole som beboerne i de nærlig- 

gende lejligheder selv har finansieret. De ”breder sig 

som et bjerglandskab med terrasser op gennem huset, 

hvor både ydervægge og etageadskillelser er fjernet, 

så haverne ligger i et stort åbent rum. Kigger man op 

gennem haverne (eller måske ned, hvis man er gået 

højere op i huset), vil man opleve kontrasten mellem 

det høje rum med haver og den store flade Amager 

Fælled” 17 . I praksis opleves rummene dog adskilt af 

parkeringsanlæg, veje og metro, men Fælleden og by- 

ens skyline har stadig en meget stærk tilstedeværelse, 

når man bevæger sig på terrasserne; udsigten er bjerg- 

tagende i sig selv og unødvendiggør måske yderligere 

omsvøb. 

casestudy 


183 

case.indd 183 30-01-2010 21:35:21

Taghave, Fælledhaven 

184 casestudy 


case.indd 184 30-01-2010 21:35:22

Terrasseliv, Fælledhaven 

casestudy 


185 

case.indd 185 30-01-2010 21:35:23

Altaner 

186 casestudy 


Bebyggelsen har ikke egentlige altaner, men foran 

vinduespartiet er en smal pudsealtan, hvor der akkurat 

er plads til en person, for eksempel når der skal pudses 

vinduer – deraf navnet. Disse bruges i praksis som fran- 

ske altaner. Arealet er meget lille, kun godt 4,5 m 2 , men 

det er især bredden på 100cm der gør altanen svær 

at indtage og bruge, da dørene åbner udad og derfor 

besværliggør indretning. Der kan dog stå en almindelig 

spisestuestol på pudsealtanen, og de benyttes til tør- 

ring af tøj og ekstra opbevaringsplads. Blandet bebo- 

eren opleves det som en stor herlighedsværdi at have 

altan mod vest, dvs. med udsigt over Amager Fælled. 

På trods af at dette også er den side af bebyggelsen, 

der vender mod Metroen, der på netop dette sted bli- 

ver overjordisk og mod den trafikerede Ørestad Boule- 

vard, og disse lejligheder er derfor de mest efterspurgte 

i bebyggelsen. 

Rumlige undersøgelser 

- arkitektur 

Strukturanalyser 

Jeg har, som beskrevet i metodekapitlet, valgt at tage 

udgangspunkt i en model udviklet af Maki. Jeg vil søge, 

at påvise hvorledes denne kan anvendes til at karakte- 

risere de fire casestudy bebyggelser og sætte boligen 

i forhold til den omgivende by ved hjælp af modellen. 

Hvis man ser på de fire cases, er der elementer fra alle 

tre klassifikationer er til stede. 

Compositional form 

Mega form 

Group form 


Charlottehaven er den enkleste formation af de 

fire cases. Bebyggelsen forholder sig primært til den 

urbane reference i group form ved at simulere klassisk 

Østerbro karre. Bebyggelsen lægger sig i typologi op 

af konteksten: en sluttet randbebyggelse omkring et 

indre gårddrum, men modsat de øvrige karrer vender 

bebyggelsen om på de traditionelle for- og bagside 

begreber. Bebyggelsens indre gårdrum bliver til dels 

offentligt, og adgangen til de enkelte boliger er også 

mulig på ligelige vilkår fra det indre rum. Dette træk- 

ker livet væk fra gaden, men forstærker brug og ka- 

rakteren af det indre rum i forhold til den omgivende 

bystruktur. Dette er et markant opgør med den tradi- 

tionelle urban design politik f.eks. repræsenteret ved 

Jane Jacobs eller Jan Gehl, der begge understreger 

essensen af et levende gadebillede og mange funktio- 

ner og indgangsdøre mod gaden. En nærmere parallel 

ses i Rob Kriers IBA 18 projekter, hvor adgangen ligeledes 

sker fra et indre gårdrum og samme situation kendes 

fra byfornyelsesprojekterne omkring Blågårdsplads på 

Nørrebro i København eller Sluseholmsprojektet. 

Halv Tolv er overordnet set compositional form. 

Den knækkede skulpturelle bygningskrop sikrer kanal- 

udsigt til alle beboere og danner en række ”åbne kar- 

reer” med forskellige gårdrum både mod gården og 

kanalen. Her ses muligvis en parallel til bebyggelsen 

Solgården fra 1929-31 tegnet af Henning Hansen. For- 

men er fremmed for konteksten på Holmen, men i den 

mindre skala genfindes elementer af de lokale typolo- 

gier og materialer: kanonbådenes tagprofiler, repetita- 

tive sammenstilling og sorte træbeklædning ses som en 

tydelig reference og demonstrerer group form kvalite- 

ter I bebyggelsen. De enkelte boliger grupperinger og 

enheder træder tydeligt frem og danner mini-samfund 

eller familiegrupperinger i landsbyen. Desuden arbej- 

des også mere indgribende med det omkringliggende 

HalvTolv Fælledhaven Pærehaven 

• • 

• • 

• • 

• 

case.indd 186 30-01-2010 21:35:23

landskab, der inddrages ved den enkelte bolig i stue- 

etageniveau, og ligeledes klatrer planterne op af fa- 

caderne i tredje sals højde og skaber en sammensmelt- 

ning af beplantning og hus. 

Fælledhaven er ligeledes i sin overordnede plan- 

lægning compositional form: et fritstående objekt på 

Ørestadens bare mark. Landskabet er nærmest sym- 

bolsk hævet fra terrænet som den store inspirations- 

kilde, Le Corbusiers Unite d’habitation de Marseille fra 

1952, dog står Fælledhaven ikke på søjler som f.eks. 

M huset af PLOT, og ligesom denne boligbebyggelse 

indgår der også fælles funktioner (beboerrum og vug- 

gestue) i Fælledhavens samlede plan. Byens niveau er 

dermed inddraget i bebyggelsens skala, hvilket igen er 

et karaktertræk for den typiske megaform. Bebyggel- 

sen underordner sig Boligslangens samlende tag og be- 

byggelsessystem og indgår ligeledes som et væsentligt 

træk i hele Ørestadsplanen, hvor metroen og kanaler 

er rygraden og nerver i bystrukturen. 

Pærehaven er den mest komplekse af de fire be- 

byggelser da den både forholder sig til den selve be- 

byggelsen og søsterbebyggelserne Morelhaven og 

Blommehaven. Disse tre bindes sammen af en gen- 

nemgående betonsti, der åbner sig på lokale bytorve 

i de enkelte bogrupper, samtidigt kæder denne også 

bebyggelsen sammen med de omgivende kvarterer 

og offentlige funktioner og benyttes som sikker skolecy- 

kelsti for børnene i Ølby. På byskala er Pærehaven pla- 

ceret på landskabet uden kontakt til det omgivende, 

med en stærk egenidentitet og komposition. På be- 

byggelsesniveau er Pærehaven organiseret, som lave 

treetagers byhuse samlet om et indre torv. 

Det har med denne analyse været mit ønske at 

tydeliggøre, hvorledes Makis metode til strukturering 

og klassifikation af et samlet bebygget miljø og dets 

placering og tilknytning til den givne kontekst, kan ka- 

rakterisere de fire boligbebyggelser. Generelt kan det 

siges, at compositional form placerer sig uafhængigt 

i den omgivende bystruktur eller landskab, mega form 

rummer sin egen additive bystruktur, mens group forms 

enkeltelementer tilsammen former en bystruktur. 


Med grundlag i Gorden Cullens metode har jeg teg- 

net en række serial visions af de fire bebyggelser med 

fokus lagt på de forskellige typer udendørs arealer. 

I modsætning til Maki omhandler denne analyse kun 

det oplevede eller sansede rum. Det er min intention at 

beskrive en gåtur rundt i bebyggelsen, der bringer be- 

skueren nærmere og nærmere det - efter min opfattel- 

se - vigtigste uderum. Tegningerne er ikke nødvendigvis 

lavet i sammenhæng, og derfor vil der for eksempel 

tegneteknisk være forskel på stegtykkelser mm. Des- 

uden vil skyggerne falde forskelligt alt efter hvornår på 

dagen, de er registreret. Tegningerne er efterfølgende 

behandlet i Photoshop. 

Halv Tolv 

Det er slående, hvor meget landskabet fylder. 

Øjet fanges af kanalens blinkende flade. Bøgepur og 

klatreplanter opsluger næsten bebyggelsen og be- 

boerne bidrager til denne frodighed med krukker og 

platteplanter på terrasser og altaner. Udefra synes be- 

byggelsen lukket om sig selv, og denne oplevelse be- 

kræftes inde fra gårdrummene, hvor den omgivende 

verden synes forsvundet, intimiteten er overvældende 

og detaljerigdommen stor. 

Fælledhaven 

Bygningen placerer sig meget ”tungt” på jorden – 

den er tydeligvis et fremmed objekt i forhold til landska- 

bet. Bygningens mange huller, nicher og skår danner 

mørke huler, der tiltrækker øjet og suger beskueren op 

gennem altangangene til den fantastiske udsigt åben- 

bares på toppen af bygningen. Herfra er det det store 

landskab, der er i fokus, og bebyggelsens egne tag- 

terrasser registreres næsten ikke. Den dynamiske ople- 

velse af at bevæge sig gennem/langs med/ovenpå 

bygningen inddrager beskueren i en fysisk oplevelse af 

rummet med mange præpositioner og overgange. 

casestudy 


187 

case.indd 187 30-01-2010 21:35:23

188 casestudy 


a 

b 

c 

d 

e 

c 

d 

b 

Halv Tolv 1:2000 

case.indd 188 30-01-2010 21:35:32 

e 

a

a 

d 

e 


c 

b 

a 

b 

c 

d 

e 

casestudy 


189 

case.indd 189 30-01-2010 21:35:39

190 casestudy 


a 

b 

c 

d 

b c 


case.indd 190 30-01-2010 21:35:45 

a 

d

e 


d 

a 

c 

b 

a 

b 

c 

d 

e 

casestudy 


191 

case.indd 191 30-01-2010 21:35:55

192 casestudy 


Efter, Pærehaven 

case.indd 192 30-01-2010 21:35:56

Pærehaven 

Bebyggelsens struktur lukker sig om sig selv. Blikket 

standses konstant af en modstående facade, og dog 

opleves rummet som dynamisk, man fornemmer, at der 

er en udvej – en retning gennem massen, et typisk en- 

closure rum. Trappetårne, elefantriste, gelændere og 

ræling danner tilsammen et inferno af linjer og skygger, 

der fører op til de øvre altangange hvor en kontrolleret 

fred hersker. 


Bygningskroppen vogter bastant om det indre 

flimrende rum. Græsserne svajer i vinden og danner 

en ufremkommelig vegetation, der ikke opleves som 

planlagt før man kommer op i højden og begynder at 

ane plantetæppets mønstre. Til bebyggelsens ene side 

er der en livlig stemning, mens den anden henligger i 

skygge og fred. 

Før, Pærehaven 

casestudy 


193 

case.indd 193 30-01-2010 21:35:57

Kvalitets kriterier 

Som beskrevet i metodekapitlet vil jeg bruge tre tjek- 

lister af Gehl/Gemzøe/Kirknæs/Søndergaard (se des- 

uden appendiks for originalt skema), Lisa Tucker Cross 

samt Gruttu/ Schmidt. 


Beskyttelse 

Komfort 

Herlighed 

3 

3 

2 

2 

Pærehaven 

Beskyttelse 

Komfort 

Herlighed 

3 

3 

3 

3 

194 casestudy 


2 

3 

2 

3 

2 

3 

3 

3 

3 

2 

3 

3 

Ialt: 31 

Ialt: 34 

Kilde: Gehl, Gemzøe, Kirknæs & Søndergård. Det Nye Byliv. Arkitektens Forlag. 2006. Side 107. 

3 

2 

3 

3 

Fælledhaven 

Beskyttelse 

Komfort 

Herlighed 

Beskyttelse 

Komfort 

Herlighed 

3 

3 

3 

1 

Halv Tolv 

3 

3 

3 

3 

2 

2 

3 

3 

2 

3 

3 

3 

1 

1 

1 

3 

Ialt: 26 

3 

3 

3 

3 

Ialt: 38 

case.indd 194 30-01-2010 21:35:57

1 = uenig, 2 = delvist, uenig 3, = delvist enig, 4 = enig Charlottehaven Fælledhaven Pærehaven Halv Tolv 

Området er godt organiseret, både i sig selv 

og i forhold til sine omgivelser. 

Bygningernes skala og disponering er godt 

proportioneret i forhold til den menneskelige skala. 

Det er let at finde rundt i området. 

Omgivelserne tilbyder variationer i arkitektur, 

form og farve. 

Der er elementer af overraskelse i disponeringen 

– der er noget at opdage. 

Der er endda en mulighed for at ”blive væk”. 

Gangarealerne er kurvede frem for lineære. 

Materialevalget er typisk for regionen. 

Hovedstrukturerne er opført i traditionelle materialer. 

Materialevalget er velkomponeret. 

Den udvendige overflade giver en venlig og 

inviterende følelse. 

Der er træer, buske, en græsplæne og blomster, hvilket 

tilbyder både grønt og farve. 

Bygningernes voluminer, træer og buske forhindrer 

vindtunneller og skaber læ fra kolde vinde. 

Der er ingen udendørs steder hvor kriminelle kan skjule sig. 

Der er beskyttede syd orienterede udendørs 

opholdsarealer med tilgang til sollys. 

Miljøet er beskyttet fra forstyrrende lyde fra tung trafik, 

jernbaner og industri. 

Bygningernes indgangspartier tilbyder et særligt sted for 

naboer at mødes. 

Der er klare grænser indenfor bebyggelsesplanen 

mellem de offentlige og de private arealer. 

Der er tydeligt definerede private arealer til 

beboerne i stueetageboligerne. 

Der er fredelige udendørs arealer, hvor man 

kan opleve ro og privatliv. 

Samlet score 

Kilde: Lisa Tucker Cross. Environmental Atmosphere. Outdoor Environmental Assessments for Design and Education. Environmental Psychology Unit. School of 

Architecture. Lund Institute of Technology. Lund University. 2004. Side 38. Oversat fra englsk af CvD. 

3 

2 

4 

3 

3 

3 

3 

4 

4 

4 

4 

4 

3 

1 

4 

3 

2 

2 

4 

2 

72 

2 

1 

3 

1 

2 

1 

1 

1 

1 

3 

1 

2 

1 

1 

1 

1 

3 

4 

1 

1 

32 

2 

3 

2 

1 

2 

2 

1 

1 

1 

3 

1 

1 

3 

1 

4 

4 

3 

4 

2 

3 

45 

3 

3 

2 

3 

3 

4 

1 

3 

3 

2 

3 

4 

2 

1 

4 

4 

3 

4 

4 

4 

60 

casestudy 


195 

case.indd 195 30-01-2010 21:35:58

Kvaliteter Kriterier 

1. Størrelse og kvalitet i udeområder 

Tilstrækkelig stor plads til leg og ophold 

Fælles udearealer i boligområdet 

Offentligt tilgængelige arealer 

Adskillelse mellem arealer for børn og voksne 

Enkelt at orientere sig? 

Universel udformning. Tilgængelighed for bevægelseshæmmede 

Tydeligt hierarki mellem private og offentlige arealer 

Afskærmning mellem privat og fælles udearealer 

Afskærmning for indsyn 

Kvalitet i fælles udearealer 

Kvalitet i private udearealer 

2. Plads for praktiske formål 

Plads til cykler/barnevogne 

Plads til kildesortering 

3. Sol 

Sol på fælles udeareal 

Sol på balkon 

Placering af område for leg/ophold 

4. Vegetation, materialer og udstyr 

Kvalitet af vegetation. Bunddække, buske og træer. 

Uderummene indretning og møblering, materialer, 

udstyr, belysning osv. 

5. Håndtering af overfladevand 

Overfladevand håndteret lokalt 

6. Forbindelser til omgivelserne 

Tryg skolevej 

Tilgang til kollektiv trafik 

Tilgang til dagligvarer 

Tilgang til støre friområder 

7. Yder projektet kvalitet til byen? 

Harmoniske overgange mellem projektet 

Gangforbindelser gennem området 

Udearealer tilgængelige for offentligheden 

Tilfører området nye funktioner? 

(Butikker mod gaden, offentlige eller privat service og lignende) 

8. Eks. natur og bygninger udnyttet 

(landmarks, herlighedsværdier) 

Et positivt hovedtræk i bebyggelsens udeområde? 

Eksisterende terræn / vegetation bevaret? 

Tilgang til vand/sø for alle? 

9. Adskillelse mellem leg/ophold og biler 

Trygt areal for leg/ophold, afskærmet for biler/parkering 

Udearealer afskærmet fra støj/forurening. 

Kilde: Jon Guttu og Lene Schmidt. Fortett med vett. Eksempler fra fire norske byer. Husbanken Region Vest. 2008. Side 86-88. Oversat fra norsk af CvD. 

196 casestudy 


Sandleg min. 50m2 maks. 50m fra bolig 

Min 25m2 fælles udeareal per bolig 

Overvåget legeplads 5 dage eller 2x2,5 dag maks. 200m fra bolig. 

Trafiksikker adgang 

Enkelt at finde hovedindgang 

Niveau fri adgang til uderum 

4 niveauer: privat, halvprivat, fælles for boligbebyggelsen, offentlig 

Niveauforskel, beplantning, afstand 

Mulighed for udsyn? 

Størrelse og udformning. Sol. Læ. Afskærmning for støj/forurening. 

Størrelse og udformning. Sol. Læ. Afskærmning for støj/forurening. 

Beskrives 

Beskrives 

Vurder solforhold på arealer. 

Suppleres med diagram som viser solforhold ved jævndøgn 

Mest mulig gunstig mht. sol, læ osv. 

Generelle vurderinger af artsrigdom og frodighed i vegetationen 

Typer, materialer og udstyr, generelle vurderinger. 

Brug af det evt. naturlige vandløb. Ca. for deling mellem fire kategorier: 

Lukkede på jord, Grønne arealer på jord, Lukkede på terræn, Grønne arealer 

Maks. 1 km, gang/cykelvej. Vurderes og checkes på kort 

Maks. 300m. Gang/cykelvej 

Maks. 500 m. Gang/cykelvej 

Maks. 500 m til turområde (hvor man kan gå en tur på 2 km) Maks. 

500 m til grøn korridor på 30-50 m. Vurderes og checkes på kort 

Beskrives 

Ja, nej 

Låst/ikke låst 

Ja, nej, angiv hvilke 

Eks. Beplantning, dam, allé og lignende 

Ja/nej 

Ja/nej 

Ja/nej. Kan børn cykle en runde? 

Er det muligt at føre en samtale udendørs? (65 dbA) Maks. 55 dbA 

case.indd 196 30-01-2010 21:35:58


1 

1 

0 

1 

1 

0 

0 

0 

1 

1 

1 

1 

1 

0 

0 

0 

1 

1 

-1 

1 

1 

1 

0 

1 

0 

1 

1 

1 

0 

-1 

1 

1 

20 

Fælledhaven 

1 

1 

1 

1 

1 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

1 

1 

0 

0 

-1 

0 

0 

-1 

1 

1 

0 

1 

1 

0 

1 

1 

-1 

1 

1 

1 

1 

15 

Pærehaven 

1 

1 

-1 

1 

1 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

1 

1 

1 

1 

1 

-1 

-1 

-1 

1 

1 

0 

0 

1 

1 

1 

-1 

-1 

0 

-1 

1 

1 

10 

Halv Tolv 

1 

1 

-1 

1 

0 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

0 

1 

1 

1 

0 

1 

0 

0 

-1 

1 

1 

1 

1 

1 

23 

Besvarelserne er mine egne vurderinger, enkelte steder 

har jeg måttet tilpasse lave et forholdsmæssigt skøn. For 

eksempel er de norske standarder for adgang til natur 

og vand ikke sammenlignelige med de danske. 

De tre forskellige evalueringsmetoder behandler i 

grove træk de samme emner: sikkerhed, komfort, her- 

lighedsværdier, zoneopdeling, oplevelse og design. 

Dog er der indenfor de tre nogle vægtninger og priori- 

teringer. Gehl et al. er nok den mest simple men også 

mest objektive model, men der skal dog tages det for- 

behold at denne ikke er udviklet direkte til boligbebyg- 

gelsers uderum som de to øvrige. Gruttu/ Schmidt har 

en højere fokus på de designmæssige elementer og 

forbindelsen til den omgivende by, mens Tucker Cross 

har mere fokus på det oplevede rum og kategorierne 

her er også de mest værdiladede (til eksempel er der 

en latent arkitektonisk præference for det regionale og 

det pittoreske). 

Charlottehaven: 123 

Fælledhave: 73 

Pærehaven: 89 

Halv Tolv: 121 

Som det ses opnår Charlottehaven og Halv Tolv næsten 

lige mange samlede point, herefter følger Pærehaven 

og til slut Fælledhaven. Disse resultater er konvergente 

med de forskellige beboergruppers vurderinger af be- 

byggelsernes arkitektoniske udformning for såvel be- 

byggelse som uderum indsamlet i spørgeskemaunder- 

søgelsen (se senere i dette kapitel). 

casestudy 


197 

case.indd 197 30-01-2010 21:35:58


198 casestudy 


case.indd 198 30-01-2010 21:35:59

Kvantitative undersøgelser 

– registreringer 

Som beskrevet i metodekapitlet er der foretaget regi- 

streringer efter plot-på-plan metoden på fire udvalgte 

dage. Tallene dækker i alt 240 undersøgte timer fordelt 

på 521 husstande. I forhold til undersøgelsen i 2004 

dækker denne undersøgelse kun 1/5 så mange hus- 

stande og beboere, men har til gengæld 14 gange så 

mange timer som materiale og må derfor siges at have 

en større statistisk validitet. 

Resultaterne viser, at Pærehaven har det højeste 

antal udeaktiviteter per husstand, uanset hvordan tal- 

lene beregnes. Herefter følger Charlottehaven, Fælled- 

haven og på en sidsteplads Halv Tolv, hvilket er overra- 

skende ift. undersøgelsen fra 2004 beskrevet i afsnittet 

Med udblik fra altanen, hvor bebyggelsen klarede sig 

godt, med en placering som den næstmest aktive. 

Dog kan en forklaring findes ift. tal G (antal aktiviteter 

per person), da husstandsstørrelsen i Halv Tolv er rela- 

tivt set lille. En alternativ forklaring kan være at bebo- 

ergruppen overvejende er ældre mennesker, der pri- 

mært er flyttet til bebyggelsen fra en bolig i forstaden. 

Derfor kan man med argumentation i pilotundersøgel- 

sen konkludere at disse beboere muligvis har medbragt 

et ”forstadsuderumsbrugsmønster”, der som stikprøven 

viste er lavere end byboernes uderumsbrug. Charlot- 

tehaven derimod placerer sig nogenlunde ens i de to 

undersøgelser. 

Desuden kan det siges at de offentlige aktiviteter 

ikke udgør en væsentlig grad af bebyggelsernes ude- 

aktiviteter, men – ikke overraskende - primært bidrager 

til registreringer vedr. børn på legeplads eller siddende 

cafégæster. Fordelingen af aktiviteter mellem private 

rum og offentlige fordeler sig ligeledes som i undersø- 

gelsen i 2004 med en klar overvægt af aktiviteter på de 

private arealer. 

A: Gen. antal udeaktiviteter per 100 husstand mellem kl. 8 og 22 på de fire undersøgelsesdage 

E: Højeste målte antal udeaktiviteter per husstand (Det hyppigste tidspunkt for det højeste antal aktiviteter er mellem kl. 17 og 19, dog har 

Fælledhaven stor aktivitet om morgenen mellem 8 og 9) 

F: Et estimeret tal for aktiviteter fratrukket offentlige funktioner (café og daginstitutioner) 

G: Gen. antal udeaktiviteter per. person – anta kuleret efter spørgeskemabesvarelserne. Det gennemsnitlige tal for Københavns Kommune 

er i 2009 1,9, mens den gennemsnitlige danske husstand er på 2,2 beboere. Bebyggelserne ligger derfor generelt med et højt beboerindeks 

for København. 

Bebyggelse Ejerforhold Antal 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

Leje, andel og 

ejerboliger 

Lejeboliger 

Lejeboliger 

Andelsboliger 

husstande 

72 

178 

115 

156 

Personer per 

husstand 

2,6 

1,97 

2,29 

2,04 

Gen. antal 

aktiviteter 

286 

458,25 

292,5 

327 

A E F G 

26,48 

17,16 

15,71 

13,97 

66,67 0,102 

42,70 16,35 0,083 

42,61 15,71 0,025 

39,10 0,068 

casestudy 


199 

case.indd 199 30-01-2010 21:35:59

Sammenligning - gennemsnit 4 dage, korrigeret for antal beboere 

Gen. antal aktiviter per 100 bb 

36 

34 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

HalvTolv 

200 casestudy 


Fælledhaven 


Pærehaven 

Stående 

Siddende 

Ophold privat 

Barn leger 

Voksen aktivitet 

Transit 

Sammenligning - gennemsnit 4 dage, korrigeret for antal beboere 

Gen. antal akt. per 100 beboere 

Korrigeret for offentlige aktiviteter 

36 

34 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

36 

34 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

HalvTolv 

Fælledhaven 


Pærehaven 

Alle udeaktiviteter 

Offentlige funktioner: 

café og daginstitutioner ved Carlottehaven & Fælledhaven 

case.indd 200 30-01-2010 21:35:59

Sammenligning - gennemsnitligt registrede antal udeaktiviteter per time (A), korrigeret for antal beboere 



36 

34 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

36 

34 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Bremensgade 

Emaljehaven 

Drogdensgade 

Fyrholmen 

Hanebred 

Ny Tøjhus 

Byhøjen 

Bremensgade 

Hyldespjældet 

Drogdensgade 

Galgebakken 

Byhøjen 

Ny Tøjhus 

Christiansbro 

Dalgas Have 

Baggesensgade 

Baggesensgade 


Fyrholmen 


Christiansbro 

Østerfælled 

Emaljehaven 

Dalgas Have 

HalvTolv 

Østerfælled 



Østerfælled 

Hanebred 

4 hovedcases, gennemsnit af 4 dage 

Undersøgelser publiceret i Med udkig fra altanen: livet i boligbebyggelsernes 

uderum anno 2005, Arkitekten 07/06 side 73- 

80. OBS. Denne undersøgelser dækker to dage. 

Undersøgelser publiceret i Når baggården bliver til kvarterets 

gård, udgivet i samarbejde med Gehl Research Publikation 

og Københavns Kommune, Miljø og Teknikafdelingen, 2008. 

OBS. Denne undersøgelser dækker to dage og indbefatter 

kun gårdrummet - dvs. ej gade, altaner, tagterrasser mv. 

Undersøgelser publiceret i Bløde Kanter af Aase Bundgaard, 

Jan Gehl og Erik Skoven, Arkitekten 21-1982. 

Sammenligning - højeste registrede antal udeaktiviteter (E), korrigeret for antal beboere 

Østerfælled 


Fælledhaven 

Nimbusparken 


HalvTolv 


Humleby 

Nimbusparken 

HalvTolv 




Fælledhaven 



HalvTolv 


Pærehaven 

Galgebakken 

Humleby 



Pærehaven 

casestudy 


201 

case.indd 201 30-01-2010 21:36:00


202 casestudy 


18-22 

12-16 

08-11 

Bevægelsesmønstre 

De fire bebyggelsers bevægelsesmønstre er alle me- 

get prægede af transit. De store hovedstier gennem 

bebyggelserne tegner markante spor i registreringerne. 

Der ses primært meget transitorienterede mønstre midt 

på dagen, mens aftenens registreringer bærer præg af 

en mere varieret og uformel brug. Her slentres der langs 

kanalen, børnene leger mellem husene, og naboer be- 

søger hinanden. 

case.indd 202 30-01-2010 21:36:00

18-22 

12-16 

08-11 

HalvTolv 1:2000 

casestudy 


203 

case.indd 203 30-01-2010 21:36:00


204 casestudy 


18-22 

12-16 

08-11 

case.indd 204 30-01-2010 21:36:00

18-22 

12-16 

08-11 


casestudy 


205 

case.indd 205 30-01-2010 21:36:00

206 casestudy 


case.indd 206 30-01-2010 21:36:21

Spor og objekter 

På bebyggelsen Pærehaven gjorde jeg en forsøgsvis 

registrering af ”artefakter”, objekter efterladt af bebo- 

erne såsom dekorationer (potteplanter eller skulpturer), 

hverdagens redskaber (barnevogne, cykler, skralde- 

spande og legetøj) eller ting, der vidnede om at be- 

boernes indtog udearealerne i forbindelsen med en 

opholdsaktivitet (borde, stole og bænke). 

Formålet var at se, om der var en sammenhæng 

mellem antallet af registrerede aktiviteter på de forskel- 

lige etager, og de spor brugerne efterlod. Kunne man 

direkte konkludere, at når en terrasse var ”indrettet” og 

personliggjort, så brugte beboerne den? Det skal be- 

mærkes at denne sammenligning blev foretaget en 

enkelt dag ud af de fire undersøgelsesdage. 

Stueetagen havde den største overvægt af ar- 

tefakter: 33% flere end de øvrige etager. Dette kunne 

umiddelbart betyde at beboerne i højere grad end på 

de øvrige etager indtog arealerne som en forlængelse 

af deres indendørs bomiljøer. Det sås også i en højere 

grad her, at indgangspartiet brugtes som bryggers, 

med opbevaring af sko, cykler og redskaber. 

Etage 

Stuen 

(fællesarealer) 

Første sal 

Anden sal 

Planter 

Opholdsfunktionen var mere ligeligt fordelt mel- 

lem etagerne, med en overvægt på anden sal. Mulig- 

vis kunne beboerne her sidde mere ugenert end på de 

øvrige etager. 

Enkelte objekter var desuden efterladt på fæl- 

lesarealerne. I de samtaler jeg havde med beboerne, 

gjorde de opmærksom på, at de ikke mente, dette var 

på sin plads. En enkelt stuelejlighed havde desuden 

anlagt en træterrasse mellem de to betonindgange, 

hvilket ikke tolereredes af fællesskabet, og denne skul- 

le nedtages og erstattes med den type terrasse Juul & 

Frost havde tegnet. Dog virkede det som om en kollek- 

tiv udnyttelse eller ændring af arealerne var tilladt: Be- 

boerne havde på eget initiativ – og uden tilladelse fra 

ejendomskontoret – lånt en gravko og anlagt en boule- 

bane. Dette var ifølge bebyggelsens sociale og moral- 

ske kodeks i orden, da det var til fælles gavn, mens den 

private anlæggelse, terrassen, ikke var tilladt. 

Eftersom stueetagen også havde en markant 

overvægt af de samlede antal udeaktiviteter kan det 

muligvis generaliseres at en simpel metode at obser- 

vere om en bebyggelses udearealer hyppigt bruges af 

beboerne, vil være at se på artefakterne. 

Borde og stole Andet Ialt 

112 36 (11) 73 (6) 221 (17) 

90 41 39 170 

68 59 34 161 

casestudy 


207 

case.indd 207 30-01-2010 21:36:21

Kvalitative undersøgelser 

- spørgeskemaer 

Det samlede antal omdelte spørgeskemaer var 512, 

et til samtlige husstande i bebyggelserne. Desværre 

var der svingende grad af deltagelse for de forskel- 

lige bebyggelser, hvilket giver sig udtryk i en meget stor 

repræsentation for Halv Tolv i forhold til Fælledhaven, 

hvilket betyder at svarerne for Fælledhaven ikke kan 

anses for at være valide. Det formodes, at den lave 

deltagelse blandt Fælledhavens beboere skyldes be- 

boernes manglende interesse i miljøet omkring en leje- 

bolig. Modsat kan den høje deltagelse hos Halv Tolv til 

gengæld skyldes en kombination af beboernes alder 

(en respekt for forskeren som ”autoritet” samt bedre tid 

til at deltage i undersøgelsen grundet de mange pen- 

sionister og beboere uden børn), samt bebyggelsens 

andelstanke og dermed et formodet øget engage- 

ment. De bearbejdede resultater på de følgende sider 

er således alene repræsentative for de beboere, der 

har besvaret spørgeskemaet, og alle konklusioner fra 

mine side er generaliserende ud fra disse. 

Generelle oplysninger om beboerne i Pærehaven: 

Pærehaven er ifølge præget af yngre mennesker med 

børn (eller måske med planer om at få børn). Dermed 

skiller den sig ud fra både Halv Tolv og Charlotteha- 

ven. 

Beboerne er langt fra lige så velhavende som i Halv 

Tolv og Charlottehaven. 

Beboerne i Pærehaven drømmer i langt højere grad 

om villa med have. Dermed kan man vel formode, at 

valget af Pærehaven er sket som følge af manglende 

muligheder for at købe et hus. Hvis man skal spekule- 

re lidt, kan man gætte på, at Pærehaven primært er 

unge familiers første bolig uden for byen – drevet af et 

ønske om et mere familievenligt sted, men samtidig et 

kompromis i forhold til ønsket om egen villa. Charlotte- 

haven og Halv Tolv kan i højere grad karakteriseres som 

en ønskeboligtype for mere velhavende beboere, der 

ikke har behov for et familievenligt sted – måske fordi 

børnene er flyttet hjemmefra 

208 casestudy 


Generelle oplysninger om beboerne i Charlottehaven: 

Respondenterne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem 

mænd og kvinder. 

Der er en underrepræsentation af yngre mennesker 

(under 35 år) blandt respondenterne. 

Lidt flere par end enlige blandt respondenterne og få 

børnefamilier. 

Klar overrepræsentation af danskere. Slet ingen med 

baggrund uden for den vestlige kulturkreds. 

Mange husstande med meget høj indkomst. 

Generelle oplysninger om beboerne i Fælledhaven: 

Respondenterne er meget få og alle kvinder. 

Bebyggelsen er den mest etnisk blandede af de fire, 

dog viser dette billede sig ikke klart i besvarelserne. 

Fælledhaven er ligesom Pærehaven, præget af yngre 

par med børn eller par med planer om børn. 

Indkomstniveauet er markant lavere end i Halv Tolv og 

Charlottehaven, men mere på linje med Pærehaven. 

Lejligheden som boligtype er ikke ideel for responden- 

terne, som i meget markant grad ser villa med have 

som den ideelle boligtype. Det lader altså ikke til, at 

Fælledhaven på nogen måde er drømmeboligen for 

respondenterne. Det er interessant, at beboerne i Fæl- 

ledhaven med nogenlunde samme beboerprofil som 

i Pærehaven, i endnu højere grad ser villa med have 

som ideel boligtype, for Fælledhaven må siges at være 

noget længere fra drømmen end den lave forstadsbe- 

byggelse i Pærehaven. 

Generelle oplysninger om beboerne i HalvTolv: 

Ret homogen beboergruppe, med en stærk overvægt 

af 55-65årige. Det kan være afgørende for det gode 

sociale miljø. 

Generelt har beboerne er højere indkomst og 25% er 

pensionerede, hvilket potentielt burde betyde, at de 

har mere tid til at bruge uderummene. 

Mange nævner, at børnebørn benytter fællesarealer- 

ne. Disse er dog ikke inkluderet i statistikken. 

case.indd 208 30-01-2010 21:36:21

Bebyggelse Ejerforhold Antal 

husstande 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

Som beskrevet indgik en spørgeramme i udarbejdelsen af spøgeskemaundersøgelsen. Jeg vil derfor bruge disse 

hypoteser som analyseredskaber for de indkomne svar. Herunder følger udvalgte svar der vurderes som relevante 

for undersøgelsen. 

Spørgsmål: Hvordan vurderer du bebyggelsens samlede arkitektoniske udformning på en skala fra 1-5? 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

Dårlig 

1 2 3 4 

Det er tydeligt, at beboerne på Charlottehaven vurderer den arkitektoniske udformning meget højt. Fælledhaven 

er den bebyggelse der vurderes lavest. 

7% 

29% 

Spørgsmål: Hvordan vurderer du bebyggelsens fælles udeopholdsarealers udformning på en skala fra 1-5? 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

Leje, andel og 

ejerboliger 

Lejeboliger 

Lejeboliger 

Andelsboliger 

72 

178 

115 

156 

Pers. per 

husstand 

2,6 

1,97 

2,29 

2,04 

27% 

3% 

43% 

15% 

Dårlig 

1 2 3 4 

43% 

13% 

9% 

4% 

40% 

17% 

43% 

30% 

Antal 

besvarelser 

15 

35 

7 

67 

47% 

26% 

29% 

48% 

27% 

29% 

45% 

Procent 

21% 

20% 

6% 

43% 

God 

5 

20% 

71% 

37% 

God 

5 

20% 

46% 

14% 

21% 

casestudy 


209 

case.indd 209 30-01-2010 21:36:21

Igen er det beboernes på Charlottehaven, der vurderer den arkitektoniske udformning af udearealerne meget 

højt. Fælledhaven er atter den bebyggelse, der vurderes lavest. Her kan det spille ind, at byggeriet af DR byens 

og koncerthuset var pågående, da undersøgelsen fandt sted, og der derfor var ”visuelt” rodet på de tilstødende 

arealer, hvilket kan påvirke opfattelsen af uderummene negativt. Bemærk de sammenstemmende resultater med 

de tre evalueringer efter Gehl/Gemzøe/Kirknæs/Søndergaard,Tucker Cross og Gruttu/ Schmidt. 

Spørgsmål: Hvor ofte bruger du de fælles udeopholdsarealer (legeplads, bænke, grillområder mm) i sommer pe- 

rioden? (OBS. Her er der for Fælledhaven indsamlet svar både for gården og tagterrasserne for at kunne vurdere 

disse selvstændigt.) 

Pærehaven 


Fælledhaven 

gård 

Fælledhaven 

tagterrasser 

Halv Tolv 

Halv Tolv og Pærehaven har den hyppigste brug af de offentlige udearealer. For Fælledhaven er det interessant, 

at gårdmiljøet bruges i meget ringe grad, mens beboerne selv vurderer, at de bruger tagterrasserne i højere grad. 

Dette stemmer dog ikke helt overens med de resultater, der er indsamlet via mappings. Her fandt undersøgelsen 

meget lille brug af tagarealerne. Dette kan skyldtes den relativt lettere adgang i tagterrassen grundet bebyggel- 

sens højde eller blot det gamle nærhedsprincip om at 1m² udenfor hoveddøren er vigtigere end 10 m² rundt om 

hjørnet (eller 8 etager nede i dette tilfælde). 

Spørgsmål: Hvilken type udeareal er vigtigst? 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

210 casestudy 


Aldrig Enkelte gange 1 gang om 

ugen 

57% 

29% 

1% 

Gode private 

arealer 

40% 

71% 

43% 

40% 

54% 

29% 

43% 

24% 

Gode fælles 

arealer 

40% 

9% 

17% 

13% 

26% 

18% 

2-3 gange om 

ugen 

27% 

17% 

14% 

30% 

Gode byrum Ingen 

præference 

17% 

51% 27% 

11% 12% 

9% 

14% 

Dagligt 

case.indd 210 30-01-2010 21:36:21 

13% 

20% 

29% 

20% 

3% 

14% 

27%

Her ses det, at beboerne på Charlottehaven tydeligt vægter de private arealer højt (alle bebyggelser har dog en 

primær præference for det private uderum), mens beboerne i Pærehaven og Halv Tolv i højere grad vægter de 

fælles arealer. Dette kan skyldes ejerformerne i de enkelte bebyggelser, hvor Charlottehaven er udlejningsbyggeri 

med stor vægt lagt på individuel service, mens Halv Tolv og Pærehaven er grundlagt ud fra tanker om fællesskab 

og sociale værdier med grundlag i BBB og andelstanken. 

Spørgsmål: Hvor ofte bruger du udearealer udenfor bebyggelsens f.eks. pladser og parker i byen? 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

Her ses for Fælledhaven en sammenhæng mellem lav brug af de fælles arealer i bebyggelsen samt en dårlig vur- 

dering af den arkitektoniske udformning og en øget brug af arealer udenfor bebyggelsen. 

Spørgsmål: I så fald benytter du primært: (mulighed for flere svar) 

Svarerne i de fire bebyggelser var overvejende sammenstemmende, så her gav det meget lidt mening at adskille 

dem. Det er kendetegnende at de arealer (parker og vandrum) som har ”landskabelige” kvaliteter i byens rum har 

så stor tilsøgning. 


ugen 

7% 

4% 

Grønne arealer 

(parker og haver) 

Offentlige legepladser 

60% 

54% 

29% 

42% 

Havnefronter og - 

promenader 

13% 

26% 

43% 

30% 

2-3 gange om 

ugen 

13% 

17% 

13% 

Dagligt 

Samlet = 185% 32% 9% 68% 44% 30% 2% 1% 

Torve og pladser 

Gader 

14% 

Andre boligbebyggelsers 

uderum 

7% 

3% 

14% 

10% 

Ingen brug 

casestudy 


211 

case.indd 211 30-01-2010 21:36:22

Spørgsmål: Er lejlighedens private udeopholdsarealer.. 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

Beboerne i Fælledhaven er mindst tilfredse med størrelsen af de private udearealer, men alle bebyggelser viser 

stort set sammen mønster med en overvægt af tilpas og ca. 1/3 beboere, der mener at arealerne er for små. 

Spørgsmål: Hvor ofte bruger du de private udeopholdsarealer i sommer perioden? 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

Generelt bruger alle beboere deres private udearealer ofte, 2-3 gange om ugen eller dagligt undtagen på Fæl- 

ledhaven, hvor en stor del aldrig bruger dem. (Obs. Vær igen opmærksom på det lave antal respondenter for 

Fælledhaven). 

Spørgsmål: Hvad foretrækker du hvis du skulle vælge mellem at bo i en .... 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

212 casestudy 


For små Tilpas størrelse For store Ikke besvaret 

46% 

29% 

28% 

30% 

46% 

71% 

57% 

69% 

6% 


ugen 

3% 

29% 

13% 

17% 

3% 

Attraktiv bebyggelse 

med dårligt naboskab 

20% 

40% 

29% 

28% 

3% 

3% 

Uattraktiv bebyggelse 

med godt naboskab 

53% 

39% 

42% 

6% 

17% 

14% 

1,5% 

2-3 gange om 

ugen 

20% 

11% 

29% 

15% 

Ingen 

præference 

Dagligt 

60% 

66% 

29% 

78% 

Ikke besvaret 

case.indd 212 30-01-2010 21:36:22 

27% 

40% 

71% 

21% 

13 

11% 

9%

Samme tendens gør sig gældende som ved det foregående spørgsmål: Charlottehavens beboere foretrækker en 

attraktiv bebyggelse, en æstetisk kvalitet, mens Pærehaven og Halv Tolv lægger vægt på fællesskabet, en social 

kvalitet. 

Spørgsmål: Er bebyggelsen et godt sted at bo i forhold til bekendtskaber og socialt liv? 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

I de to bebyggelser der vægter fællesskabet, Halv Tolv og Pærehaven, ses en overvældende tilslutning til udsag- 

net, mens de to udlejningsbyggerier fordeler sig mere jævnt. 

Spørgsmål: Anslået hvor mange personer kender du i bebyggelsen (hilser på når I mødes)? 

Pærehaven 


Fælledhaven 

Halv Tolv 

Ja Nej Ved ikke 

93% 

49% 

28% 

94% 

0-5 

13% 

31% 

57% 

7% 

11% 40% 

29% 43% 

1% 4% 

5-10 

40% 

37% 

29% 

4% 

10-20 

20% 

23% 

14% 

7% 

20-30 

Beboerne på Halv Tolv har absolut de fleste bekendte i bebyggelsen. 58% af beboerne kender over 40 personer i 

bebyggelsen hvilket er imponerende! I den modsatte ende af skalaen kender 57% i Fælledhaven under fem perso- 

ner. Der kan således ses en sammenhæng mellem følelsen af en social bebyggelse, antallet af bekendte og vægt- 

ningen af fællesarealernes betydning. Jo mere fokus på fællesarealerne, jo oftere bruges de, og jo flere bekendte 

har beboerne, og jo des mere anses bebyggelsen for at være et socialt velfungerende bomiljø. 

20% 

3% 

21% 

30-40 

7% 

3% 

9% 

40- 

7% 

58% 

Ikke 

besvaret 

3% 

casestudy 


213 

case.indd 213 30-01-2010 21:36:22

Fælledhaven 

214 casestudy 


case.indd 214 30-01-2010 21:36:23

Pærehaven 

casestudy 


215 

case.indd 215 30-01-2010 21:36:25

Test af hypoteser 

Hypoteserne dannede grundlag for udarbejdelsen af 

en matrix før spørgeskemaundersøgelsen for at ind- 

kredse hvilke spørgsmål, der skulle stilles, men bruges 

også som analyseredskab for de indkomne svar. Til det- 

te bruges de akkumulerede tal fra alle fire bebyggelser 

for at give en mere kvalitativ vurdering af svarene. 

Hypotese: Hvis de private udearealer er for små eller 

uhensigtsmæssigt placerede vil beboerne ikke bruge 

dem ofte. 

216 casestudy 


Det er en svag tendens til, at beboere, der er til- 

fredse med størrelsen af egne private udearealer, også 

benytter deres private udearealer oftere. Dette vil sige, 

at der kræver en hvis størrelse at det privat udeareal , 

før beboerne begynder at benytte dem. Fælledhaven 

er den bebyggelse med de mindste arealer, og her ses 

også den laveste brug. Hvilke størrelser, der er optimale 

er svære at generalisere, men en tommelfinderregel si- 

ger, at en familie på fire personer kræver et areal på 15 

m² for at etablere en spiseplads i jordniveau. Et mere 

begrænset areal kan selvfølgelig accepteres i højder- 

ne, men når der også skal kalkuleres med tilstrækkelig 

plads til andre former for ophold eller f.eks. dyrkning af 

planter, vil et areal på omtrent denne størrelse oftest 

være optimalt. Dog er der selvfølgelig vise konstruktive 

og kvalitative hensyn, der må tages i udformningen. 

Man kan sige dog, at jo højere der er til loftet i lejlig- 

heden jo større udhæng kan overboens altan have af 

hensyn til lejlighedens dagslysindtag. 19 

Hypotese: Jo lavere et byggeri jo oftere vil folk bruge 

de offentlige udearealer 

Undersøgelsen bekræfter, at der er en tendens til 

hyppigere brug af de offentlige udearealer, jo lavere 

man bor. Dette betyder, at beboerne i de lavere eta- 

ger, der benytter uderummene i højere grad som un- 

dersøgelsen fra 2004 også konkluderede. Det vil sige, 

at udearealerne med fordel kunne indrettes, så de i hø- 

jere grad appellerede til netop disse beboere ved for 

eksempel at inddrage en større del af det fælles areal 

til mere private arealer, så som dyrkning af køkkenha- 

ver, arbejdsarealer mv. En anden mulighed ville være 

at sikre en mere direkte adgang til udearealerne for de 

beboere, der bor på første og anden sal, for eksempel 

ved trapper eller ramper direkte fra beboernes altaner, 

således at afstanden mellem det private og det offent- 

lige forkortes – fysisk som psykologisk. 

Hypotese: Jo oftere folk bruger deres offentlige ude- 

arealer jo flere personer kender de i deres bebyggelse. 

Det er helt tydeligt, at der er en positiv sammen- 

hæng mellem brugen af offentlige udearealer og an- 

tallet af bekendte i bebyggelsen. Det skal dog næv- 

nes, at de fire hovedcases jeg undersøger har følgende 

antal beboere (resultatet af spørgeskemaundersøgel- 

sens svar om husstandens størrelse x antal af husstande 

i bebyggelsen): 

Charlottehaven: 350 beboere 

HalvTolv: 318 beboere 

Fælledhaven: 263 beboere 

Pærehaven: 187 beboere 

Det vil sige at kun Pærehaven, er i nærheden af Dun- 

bartallet (150), mens også Fælledhaven falder inden- 

for grænsen såfremt man bruger Bernard og Killworth 

(290). Det kan således ikke forventes, at beboerne i 

disse bebyggelser har relationer til alle deres naboer, 

såfremt de også har andre sociale relationer udenfor 

bebyggelsen. Castells beskriver netop hvordan man i 

det senmoderne samfund er uafhængig af det nære 

område i opbygningen af sociale relationer og net- 

værk. Som Sennett påpegede er det byboernes ”rolle” 

at være fremmede, så derfor kan det ikke generalise- 

redes at der er et absolut ideal for antallet af bekendte 

i bebyggelserne. 

Hypotese: Jo større lejlighederne er, jo mindre bruges 

de fælles udearealer af beboerne. 

Der er overraskende nok ikke nogen sammen- 

hæng mellem lejlighedens størrelse og brugen af de 

fælles udearealer. Der er således ikke noget, der tyder 

på, at lysten til at bruge de fælles udearealer er min- 

dre, når man har en stor lejlighed, muligvis ses endda 

en svag præference for dette! 

case.indd 216 30-01-2010 21:36:25

Kommentarer 

Beboerne havde ligeledes mulighed for at skrive kom- 

mentarer i spørgeskemaerne. Her følger kort nogle ud- 

valgte besvarelser. Alle formuleringer, understregninger 

og tegn er direkte afskrifter fra besvarelserne. Der var 

ingen yderligere kommentarer for Fælledhaven. 

Pærehaven 

Ønsker grillplads ´flere siddemuligheder. ”Skov” og 

”eng” græs mere brugbare. 

Arkitekten har ikke lavet andet end græs. Det øvrige 

har vi selv måttet lave / anskaffe. 

Legeplads til større børn ville være dejligt. 

Mindre beton mere græs. Overdækkede cykelskure. 

For meget beton i ”gården” – lukket i forhold til parke- 

ringsplads ifm. små børn. 


Støjniveauet!! At de planter der har vokset sig for store 

eller er gået ud fjernes. At der ligger mindre affald. I 

sommerperioden må jeg ofte forlade min dejlige ter- 

rasse som jeg ellers nyder meget og som var meget 

afgørende for at jeg flyttede ind i min lejlighed fordi be- 

boere på de højere liggende lejligheder kommunikere 

med deres børn i den anden ende af haveanlægget. 

Jeg er ikke sart men støjniveauet er meget højt og det 

giver ekko mellem bygningerne. Dette er også årsagen 

til at jeg ikke b ruger haven noget mere til trods for at 

den er dejlig. 

Da de beplantede arealer ikke må betrædes ville det 

være smart med små stier gennem disse fra græsplæ- 

ne til græsplæne. 

Flere ”rum” hvor man kunne være ugenert. Man er me- 

get synlig overalt. 

Man bruger ikke den snoede sti, løber igennem fra ca- 

feen mellem planter, til legeplads, man laver selv op- 

lagte stier. 

Mere grønt / frodigt / blomstrende. Større græsarealer. 

Bedre funktionalitet ønskes. For få arealer til børn og be- 

vægelse. For meget og for høj beplantning, mangler 

åbenhedsfølelse. 

Legepladsen er for lille og kedelig. Gården mangler 

hyggekroge / atmosfære og bliver derfor stort set ikke 

benyttet. 

Lejlighederne er gode, men vi er skuffede over gårdens 

indretning og det manglende naboskab. Gården er 

tilplantet med forskellige græsser, som kun er til pynt, 

men helt ubrugelige. Den store gård burde være m 

eget bedre udnyttet med større legeareal og måske 

også delt lidt op med hyggekroge. Det manglende na- 

boskab skyldes nok til dels at det er privat udlejet byg- 

geri hvor der ikke er nogen lejerforening og hvor bebo- 

erne bruger altanerne mere end gården. 

Halv Tolv 

Det ville være rart hvis biler og parkering ikke havde 

været så dominerende (f.eks. m. p under terræn som 

hos Schifters Kvarter) 

Bedre plads til cykler. Evt. underjordisk parkering. 

At der var skydedøre, da de åbne døre gør altanrum- 

met svært at møblere samt bevæge sig rundt i. 

Bedre havepasning på fællesområder. 

Professionel pleje og pasning af fællesarealer. Store 

Torv anlagt professionelt. Cykler væk fra grønne områ- 

der. 

Trægulve lagt i altan. Der var metalbund. 

casestudy 


217 

case.indd 217 30-01-2010 21:36:25

Parkeringspladser i kælder. Væk med bilerne 

Her er fedt at bo. Vi har det hele. Kan ikke lige komme i 

tanke om et bedre sted at bo. 

Vandets betydning! Lysets betydning! 

Her føler man at man bor i en landsby, adgang til van- 

det er meget vigtigt. Fælles store rum udendørs bidra- 

ger til at man ser naboer både uformelt og til arrange- 

menter og fester. 

Vi bor en et hjørne. Naboerne er for tæt på. Det kan 

godt genere alle parter. Vi kan se ind i hinandens lejlig- 

hed. Det er ikke rart. Men det er ikke let i dag at være 

arkitekt når der skal bygges så tæt. 

Aktivitetsmulighederne er meget vigtige i HalvTolv: ka- 

jak, kano, motorbåde, bådlaug, fester, sangkor, moti- 

onshold, grillarrangementer, fælleshus … 

Hvis beboerne ville undlade at beskærme udearealer- 

ne med deres private (og utroligt grimme) platiskhave- 

bobler, potter o.l. ville det være fint. 

Større terrasser – vi har græs og det ville v ære bedre 

med terrasse. 

Fælledhaven 

Fælles terrasse er godt tænkt, men ikke særlig brug- 

bare. Mangler borde, grill osv. i stedet for bænke der 

ikke engang står så man kan kigge ud over byen og 

planter, der ikke kan tåle vinden. 

For store ”altankassehaver” på taghaverne. Borde, 

bænke + grillplads. 

Legepladsen er for lille og har næsten intet børnene 

kan lege med. 

Mere legeplads – mindre vind!! 

Man skal være meget positiv når man flytter ind i nyt – 

alt skal lige tilpasses – fællesarealer tilgros osv. 

218 casestudy 


Opsummering kvalitet 

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen sammen- 

holdt med registreringerne viser, at beboerne på trods 

af de overvejende positive vurderinger af bebyggelsen 

og udearealernes arkitektoniske udformning, har flere 

klagepunkter over såvel design som funktionalitet. Des- 

uden er der mange kommentarer til det daglige vedli- 

gehold og naboskabet i bebyggelsen. 

Beboerne har ofte den holdning, at overflader 

skal være brugbare (eksempelvis græsplæne frem 

for prydgræsser), samt at der skal være megen grøn 

beplantning – gerne afvekslende og med spiselige ele- 

menter: frugttræer og buske. Dette svarer også over- 

ens med resultaterne af Lisa Tucker Cross´ undersøgel- 

ser. En funktionel betragtning af rummets flader men en 

mere æstetisk og sansende holdning til dets elementer. 

Mange af kommentarerne vedrørende udformningen 

af uderummene kan illustreres ved denne tankevæk- 

kende kommentar er fra en ældre herre på HalvTolv, 

der skriver at bebyggelsens fællesarealer: ”skulle være 

enklere og mere åbne – ikke så paracelhushaveagtige, 

de er for friserede” Derefter skriver han om de private 

arealer, at han har: ”erstattet græs med herregårds- 

sten og plantet bl.a. roser langs hækken.” Altså det 

diametralt modsatte billede af hans kommentarer til 

fællesarealerne! Det ses altså tydeligt hvordan percep- 

tion af arkitekturen er knyttet til en skala eller forholdet 

mellem det private og det offentlige. Respondenten 

refererer dermed (ubevidst) til det æstetiske ideal for 

det åbne/vilde og det intime/velplejede i de to skalaer 

som introduceret i typologi kapitlet under hovedbegre- 

berne mellemrummet og haverummet. 

Desuden er der blandt beboerne ønsker i retnin- 

gen af mere gennemarbejdede hverdagsrum, de rum 

der danner rammen om alle de aktiviteter, der er nød- 

vendige og gentagne. Bedre overdækkede cykelskure, 

flere cykelstativer, grillpladser, bænke der vender mod 

udsigten, skjulte parkeringspladser, bedre sikkerhed for 

børn og mange flere forskelligartede legemuligheder 

case.indd 218 30-01-2010 21:36:25 

ovs.

Der er overraskende nok ikke nogen ønsker om 

”nyskabende” uderumstyper for eksempel sports- og 

motionsfaciliteter, arbejdsværksteder, internetopkob- 

ling eller arbejdsstationer (SOHO´s – Shared Office 

Home Office). 

Integrationen af offentlige funktioner, såsom ca- 

feen i Charlottehaven, anses også som en ulempe for 

det private ophold. Netop gener fra andre beboere 

eller besøgende er et væsentlig irritationsmoment: støj 

og larm, rod og dårligt vedligehold, naboer for tæt på 

eller ringe hensyn til andres ejendele. Selv om de fle- 

ste beboere værdsætter en bebyggelse med et godt 

naboskab, er der en relativ lav tolerancetærskel over- 

for ”de andre”, to bebyggelser er præget af en Ge- 

sellschaft holdning, hvor man bor blandt fremmede, 

mens to har en Gemeinschaft kultur hvor bebyggelsen 

som inkluderende ”landsby” med sociale kvaliteter og 

fællesskab er idealet. Undersøgelsen viser derfor en klar 

sammenhæng mellem ejerformer, brug af udearealer, 

antallet af bekendte i bebyggelsen og fornemmelsen 

af positivt naboskab. 

Beboerne vægter de private arealer højt, der er 

en svag sammenhæng mellem størrelsen på arealerne 

og beboernes tilfredshed. Et konkret eksempel på vær- 

dien af disse private arealer, er Pærehavens tilkøbte 

terrasser og altaner, der - om end undersøgelsen vi- 

ser en ringe brug – har stor betydning for beboernes 

perception af egne valgmuligheder. Det er vigtigt, at 

fællesskabet opleves som noget tilvalgt og ikke force- 

ret. Dette kunne tyde på en større vægt på det indivi- 

dualiserede rum: i flere bebyggelser ændrer beboerne 

på deres private arealer så de ”passer bedre til mine 

behov”. Her kan der drages en parallel til Christopher 

Alexander der ligeledes påpeger betydningen af som 

beboer selv at forme sine omgivelser. Også Tom Nielsen 

beskriver individualiseringen som et tidstypisk træk. Dog 

anses det i denne spørgeskemaundersøgelse for pro- 

blematisk såfremt enkelte individer på samme måde 

præger de fælles rum. Her kan man med Foucaults 

termer sige, at beboerne sammen skaber en praksis 

for at det kun er socialt acceptabelt at individualiser 

og præge de private arealer. I registreringen af efter- 

ladte ting og skabte spor var det bemærkelsesværdige 

at kun 7 % af stueetagens artefakter var at finde på 

de offentlige arealer, dette kan se som et fysisk spor af 

denne praksis. 

Beboerne vurderer selv, at de ofte bruger de uden- 

dørs arealer, selvom undersøgelsen ikke finder dette. 

Som et supplement bruger næsten alle rum udenfor 

bebyggelsen, parker, pladser eller havnefronter. Som 

beskrevet tidligere er det især rum med landskabelige 

kvaliteter, der foretrækkes. Dette kan skyldes den stress- 

reducerende effekt af grønne områder, som beskrevet 

indledningsvist. Undersøgelser foretaget af Center for 

Byrumsforskning påviser den markante stigning af byli- 

vet i Købehavn gennem de sidste 25 år20. Der er ble- 

vet flere mennesker, der opholder sig i byens rum af 

rekreative årsager, hvilket især ses på opblomstringen 

af aktiviteter om aftenen og søndagen, tidspunkter 

hvor der er meget få nødvendige aktiviteter der finder 

sted. Dette faktum åbner op for en mulig forklaring af 

byboernes brugsmønstre både i forhold til boligbebyg- 

gelsens uderum og til byen, en tendens jeg vil søge at 

beskrive nærmere det de afsluttende kapitler. 

casestudy 


219 

case.indd 219 30-01-2010 21:36:25

Detalje, Charlottehaven 

220 casestudy 


case.indd 220 30-01-2010 21:36:27

Slutnoter 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

14 

16 

17 

18 

19 

20 

Danmarks Statistiks opgørelse af kæledyrshold viser at 450.000 danske familier 

har hund. Disse familier har i alt 550.000 hunde. Såfremt disse hunde 

luftes en til to gange daglige kan man altså forvente mellem en halv og 

en hel million daglige gåture i de danske byer, uderum og landskaber 

relaterede til hundeluftning! Kilde: Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse 

1. marts – 14. marts 2000 

Morville, 1969 

Ifølge Minerva modellen og Københavns Kommunes kategoriseringer er 

foreningsrækkehusene som kartoffelrækkerne oftest beboet af personer 

i det grønne segment, som prioriterer idealistiske kulturliberale værdier 

såsom ligestilling og miljø og naturglæde. Til sammenligning er de private 

udlejningsejendomme beboet af de blå personer, der er pragmatiske 

liberalister med fokus på individualitet. 

Ved en tælling d. 18. august 2005 kl. 18:00 var der 166 personer til stede i 

de fire gårdrum, der udgør Mjølnerparken. Ud af disse var kun to mænd, 

resten af brugerne var kvinder og børn. 

SMS til WITRAZ Arkitekter fra beboer i Mjølnerparken på Nørrebro, København, 

efter tegnestuens renovering af udearealerne 2004-2007. 

Her bør det bemærkes at forfatteren var sagsmedarbejder på Ny Tøjhus 

gennem ansættelse hos Svend Kierkegaard Landskabsarkitekter. 

ProEixample projektet genfortolker Ildefons Cerdàs L’Eixample plan fra 

1859 ved at åbne gårdrummene op for offentlige aktiviteter og forbindelser. 

Indtil nu (ultimo 2009) er 40 gårdrum omdannet til bydelsparker 

med mange forskelligartede funktioner såsom legepladser, badeanlæg, 

cafeer, kunstudstillinger, motionsrum, social centre eller grønne parker. 

Mange af gårdrumene refererer i deres indretning eller koncept til det 

lokale kulturliv, kunstnere, forfattere eller til historiske begivenheder. Se 

http://www.proeixample.cat 

Disse tal og iagttagelser er baserede på de besvarede beboerspørgeskemaer. 

Kilde: http://lundgaardtranberg.dk 

Kilde: http://www.sla.dk 

I forbindelse med kommunalvalget i 2005 lancerede socialdemokratiske 

Ritt Bjerregård, der kandiderede til overborgmesterposten, et nyt boligprogram 

der skulle bygge 5.000 nye, billige boliger over de kommende 

5 år. De måtte maksimalt koste 5.000 kr. om måneden i husleje og skulle 

have en størrelse på mellem 85 og 100 m 2 . Boligerne skulle opføres som 

blandede boligformer for at sikre mangfoldigheden i København, der 

pga. de stigende boligpriser op gennem de seneste 10 år havde ændret 

beboersammensætningen i byen. Således var det svært for ”almindelige” 

lønmodtagere at bosætte sig i hovedstaden, hvilket desuden 

medførte at mange unge københavnere måtte forlade byen, når de 

stiftede familie. Desuden skulle byen i følge planen vokse i højden, udvide 

på vandet, inddrage tagetagerne og omdanne tomme lokaler til 

boliger for at skabe plads til alle, der ønskede at bo her og udnytte byens 

herlighedsværdier. Der skulle tages hånd om de svage og det almene 

byggeri, satses på grøn og vedvarende energi samt arbejdes for bedre 

integration af byens marginaliserede grupper. Visionen var desuden at 

skabes en grøn plan og en samlet strategi for byens pladser og parker, 

og at bilkørslen skulle begrænses i Københavns centrum. 

Kilde: www.juulfrost.dk 

Ifølge Danmarks Statistik var den gennemsnitlige personindkomst i 2007 

274.100,- kr. 

Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2008/NR537_1.pdf 

Kilde: http://www.domus.dk 

Kilde: http://www.faelledhaven.dk 

Kilde: http://www.faelledhaven.dk 

IBA, Die Internationale Bauausstellung, afholdtes i Vestberlin. Et af formålene 

var at ”tilbageerobre byen som bosted”. Dette skete blandt andet 

ved opførelsen af en række postmodernistiske/critical reconstruction 

karrébebyggelser. Et af projekterne var en samlet bebyggelsesplan af 

Rob Krier på Ritterstraβe, hvor karreen opdeles i 23 forskellige matrikler, 

der hver projekteres af otte arkitekter. Java Island og Borneo Sporenburg 

i Amsterdam samt Sluseholmen i København er planlagt og projekteret 

efter tilsvarende principper. 


Gehl, Gemzøe, Kirknæs & Søndergård, 2006 samt Gehl & Gemzøe, 1996 

casestudy 


221 

case.indd 221 30-01-2010 21:36:28

princip.indd 222 30-01-2010 21:39:19

princip 

princip.indd 223 30-01-2010 21:39:19

Ålborg set fra altan i Nørresundby 

224 princip 


princip.indd 224 30-01-2010 21:39:20

Principper 

Urban design feltet har traditionelt været præskriptivt. 

I forlængelse af denne tradition vil jeg i det følgende 

fremlægge nogle principper, retningslinjer og po- 

tentialer for uderum, der kan udledes af det aktuelle 

forskningsprojekt. Gennem Ph.d. projektet har jeg, 

udover de anvendte 24 cases, studeret en række bo- 

ligbebyggelser i ind- og udland, der også viser en ten- 

dens i forhold til udviklingen af uderummet end de 

typisk danske. Disse projekter vil også bruges til at per- 

spektivere principperne. 

Kontekst 

Beboerne i det urbane boligbyggeri vil gerne have 

alle muligheder. De ønsker sig private udeareal såsom 

altaner og terrasser, offentlige fællesarealer i bebyg- 

gelsen og adgang til rekreative arealer i byen som 

pladser, parker og havnefronter. Dog vægtedes de pri- 

vate arealer højest blandt beboerne i Ph.d. projektets 

spørgeskemaundersøgelse. Dette stemmer overens 

med resultaterne fra en undersøgelse foretaget af The 

Berkeley City Planning Department i 1971, hvor det kon- 

kluderedes, at flertallet af beboere i lejligheder primært 

ville have adgang til to slags uderum: (a) a pleasant, 

usable private balcony and (b) a quiet public park wi- 

thin walking distance 1 . Ifølge disse to undersøgelser er 

det således de private uderum og byens grønne area- 

ler (parken, havneparken, strandparken mv.), som må 

prioriteres på bekostning af bebyggelsernes fællesrum, 

såfremt en økonomisk eller rumlig afvejning skal foreta- 

ges. Et eksempel på denne tankegang er netop ude- 

rummene i Charlottehaven der består af private alta- 

ner og terrasser og en skuehave i gårdrummet. 

En rapport 2 fra CABE i England konkluderer, at der 

er store gevinster ved grønne rum i forbindelse med bo- 

ligen – både helbredsmæssigt, men også økonomisk. 

Boliger, der ligger i umiddelbar nærhed at et grønt 

uderum for eksempel en offentlig legeplads eller park, 

vurderedes i forbindelse med salg 10-15% højere end 

boliger uden tilsvarende adgang til grønne arealer. 

En undersøgelse foretaget af Skov og Landskab 3 

viser, at haveejere er markant mindre stressede end 

andre typer beboere, og at de grønne eller blå arealer 

anses for at have en positiv effekt på respondenternes 

helbred. Også dette forskningsprojekt har vist en bruger 

præference for uderum med grønne kvaliteter. Der er 

således gode grunde til at skabe uderum med bløde 

elementer såsom planter og vand i umiddelbar nær- 

hed af byboligen. Såfremt landskabelige arealer ikke 

er tilgængelige i bebyggelsen, foretrækker beboerne 

ifølge undersøgelsen offentlige rum og parker. Dog er 

der klare forbehold for nærhedsprincippet på mellem 

300-400 meter mellem bolig og de grønne oaser. Rum- 

mene skal være let tilgængelige, hvilket betyder, at 

de skal være indenfor gåafstand af boligen. Undersø- 

gelsen fra Skov og Landskab påviser også denne sam- 

menhæng idet risikoen for stress stiger såfremt, der ikke 

er et rekreativt areal indenfor denne radius af boligen. 

Der er altså tale om et signifikant tal for af dimensione- 

princip 


225 

princip.indd 225 30-01-2010 21:39:20

”Sid ned” Installation af Jeppe Hein, Mimersgade, Nørrebro, 2006 

226 princip 


princip.indd 226 30-01-2010 21:39:20

ingen eller afstanden til udearealer i forbindelse med 

urbane boligbebyggelser. 4 

Det anses for vigtigt at skabe en kontakt til stedet 

eller byen. Et eksempel på et byggeri, der afviser nære 

kontekst men i stedet forholder sig til byens og havnene 

skala, er Gemini Residence på Islands Brygge. På trods 

af en fremtrædende placering langs et af Københavns 

mest succesfulde offentlige rum, danner bebyggel- 

sen gennem de arkitektoniske rammer fysiske - og ikke 

mindst psykologiske barrierer – til omgivelserne. 

Mange respondenter i spørgeskemaundersøgel- 

sen fremhæver bebyggelsens placering og kontekst 

som en vigtig parameter for succes, et eksempel er 

den direkte adgang til kanalerne ved Halv Tolv. Kontak- 

ten til den omgivende by kan ske fysisk gennem stier og 

infrastruktur. Undersøgelsen af de åbne og lukkede går- 

drum har påvist, at dette samlet øger uderumsbruget. 

Som beskrevet, er mange af de nyere bebyggelser for 

eksempel Slusehomen eller Emailjehaven, åbne i den 

forstand, at de tillader offentlig gennemgang og dan- 

ner nye netværk. ProEixample fra Barcelona bryder på 

samme måde op med de etablerede forestillinger om 

kontekst, idet gårdrummene inddrages som offentlige 

kvartersrum. Byens Nolli-kort udvides og styrkes på den- 

ne måde og det kan formodes at denne konnektivitet 

bidrager til at nedbryde enklaver eller gated commu- 

nities. For udformningen af denne type bebyggelser er 

det oplagt at bruge Maki som inspiration i særdeleshed 

typerne group form og mega form, da tre ud af fem 

basic linking acts beskæftiger sig med problemstillin- 

gen: Mediate,define og make a sequential path. 

Konnektiviten kan også ske visuelt for eksempel 

gennem Shakkei eller mere abstakt ved historiske og 

narrative referencer, hvilket skaber rodfæstelse i kon- 

tekst og højner den perciperede æstetiske og oplevel- 

sesmæssige kvalitet af uderummene. Cullens teorier 

kan anvendes for at skabe disse visuelle sammenhæn- 

ge eller abstrakte forståelser om bebyggelsens kontekst 

og perception. Fortællingen om bebyggelsen, dens 

imagebility, bliver et essentielt begreb, der også defi- 

nerer forståelse af uderummene. Et meget konkret ek- 

sempel på dette er bebyggelsernes navne. HalvTolv re- 

fererer til den historiske maritime kontekst, mens Pære-, 

Fælled- og Charlottehaven alle knytter sig til et grønt 

ideal, hvor bebyggelsen er som et åndehul midt i den 

pulserende by. Især vandets rum rummer en tiltræk- 

ning. Der er de senere år set flere projekter, der udnyt- 

ter dette i form af direkte adgang eller gennem udsigt/ 

lånt landskab. Nogle eksempler er Rungsted Sundpark, 

Teglværkshavnen, Torpedohallen og Musholm Bugt 

Feriecenter, der alle knytter sig fysisk eller visuelt til det 

omgivende vand. 

Brugere 

Udearealerne bør opfordre til uplanlagte tilfældige mø- 

der mellem naboer. Især transitarealernes planlægning 

er vigtig. Såfremt beboerne møder hinanden på vej 

til og fra bebyggelsen, er der større sandsynlighed for 

sociale kontakter. Projektet påviser netop en sammen- 

hæng mellem antallet af bekendte og uderumsbruget, 

jo oftere man er ude, jo flere kender man. I nogle byg- 

gerier ses en tendens til mere lukkede og privatiserede 

arealer, såfremt de er ejerboliger, mens udearealerne 

i leje- og andelsboliger oftere anlægges mere åbent 

med fokus på det sociale. For eksempel er der markant 

forskel på muren mellem de private forarealer og de 

offentlige arealer i de to boformer i Nimbusparken teg- 

net af Jan W. Hansen. Mange ejerboliger i den eksklu- 

sive ende af markedet skaber ligeledes bevidst rumligt 

ekskluderende udearealer, der favoriserer de private 

uderum. 

Whytes studier af pladser i New York dokumente- 

rede, at der er forskelle på mænd og kvinders præ- 

ferencer. Kvinder foretrækker en tilbagetrukket plads, 

mens mænd hellere vil sidde fremme i rummet, hvor 

der er udsyn. Kvinder er som beskrevet mere følsomme 

overfor klimatiske hensyn og vægter følelsen af tryghed 

højere. De mest succesfulde pladser i undersøgelserne, 

var de, der havde et højt antal kvindelige besøgende. 

Bryant Park i New York er et eksempel på et byrum, 

der arbejder bevidst med balancen mellem kønnene. 

Jævnligt foretages der tællinger af antallet af kvinder 

versus mænd, og såfremt den kvindelige andel er fal- 

det til under 50 %, ændres noget i parken. Der skæres 

princip 


227 

princip.indd 227 30-01-2010 21:39:21

Cityhusene, Ørestaden 

228 princip 


princip.indd 228 30-01-2010 21:39:22

uskads ned, ansættes flere vagter, planlægges nye 

aktiviteter mm. Disse forhold er dog svære at overføre 

direkte på boligbyggeriet. Som eksemplet fra Mjølner- 

parken viste, var der her en markant forskel mellem bru- 

gernes køn. I dette tilfælde er resultatet klart påvirket af 

kulturelle eller etniske faktorer, men det synes at være 

en tendens, at kvinder oftere bruger de bolignære om- 

råder, hvorfor disse i højere grad bør udformes med de- 

res behov for øje. 

Børn som brugere er oftest forbundet med legesi- 

tuationen. Leg kan defineres som enten en spontan be- 

skæftigelse eller en aktivitet, der udføres efter bestemte 

regler og har til formål at optræne motorikken samt at 

lære de der leger om sig selv og omverdenen. Leg har 

altså et kognitivt formål udover det ”underholdnings- 

mæssige”. I boligsituationen er det især den spontane 

leg, der foregår i hverdagen, hvor børnene selv vælger 

hvilke lege, de vil lege - hvor, hvornår og hvordan. Lege 

kan deles op i 5 hovedkategorier: 5 

Rollebaserede: 

Regelstyrede: 

Konstruktion: 

Fysisk betonede: (cykel- eller skaterbaner, klatrevæg- 

Samlelege: 

udgangspunktet for de små børn er 

dagligdagen, mens de større børn har 

et mere abstrakt og drømmende uni- 

vers: krig, superhelte og rockstjerner. 

Her er redskaber, der efterligner den 

voksne verden vigtige: legehus, sæ- 

bekassebiler, køkkenredskaber mv. 

(ofte spil og sport) kræver plane større 

arealer og redskaber til rådighed. 

udforsknings-, natur- samt byggelege 

for eksempel inspireret af C. TH. Søren- 

sens skrammellegepladser. Her er mu- 

lighederne bedst i ”ukontrollerede” 

eller ”naturlige” miljøer. 

ge, tumleplads, gynger). Traditionelt 

legepladsudstyr appellerer til denne 

legeform. 

(bytte, finde og opbevare). Her væg- 

tes borde og andre møbler i bør- 

nehøjde, vægge eller andre mere 

rumlige elementer hvor børnene kan 

”arbejde” uforstyrret. 

Boligens udearealer bør opfordre til, at bebyggel- 

sen børn kan udforske alle disse forskellige legetyper. 

Derfor bør uderum til børn være varierede arealer, der 

ikke kun, som det ses i de fleste tilfælde, fokuserer på 

småbørns leg (2-7 år), typisk sandkasse, gynger og rut- 

sjebane, men også skaber rum der appellerer til flere 

aldersgrupper. F.eks. kunne uderum, der fokuserede på 

teenagere give mulighed for samtale- og afslapnings- 

rum eller pc og internet med mulighed for spil, lektie- 

læsning og underholdning. 

Jeanne Morvilles undersøgelser påviste sammen- 

hængen mellem børns leg og byggeriets højde. Jo la- 

vere og jo bedre direkte adgang jo flere børn legede 

ude alene. Da det urbane byggeri oftest er over stue- 

plan, vil det ikke være realistisk med direkte adgang 

for alle. 

Derfor kan det anbefales at sikre muligheden for 

passiv overvågning af legearealerne fra boligens vin- 

duer eller altaner. Undersøgelserne af åbne og luk- 

kede gårde beskrev hvorledes forældrenes kontrol af 

børnenes leg, deres overvågning, ændrede karakter 

efter bebyggelsens udformning og (eller mangel på) 

grænser. Dette betyder, at det øger den perciperede 

sikkerhed, såfremt der er mulighed for at aflukke area- 

lerne, så børnene ikke kan bevæge sig væk alene og 

samtidigt yder denne disponering en beskyttelse mod 

udefrakommende trafik. 

Desuden viste undersøgelsen, at der altid bør til- 

bydes muligheder for forældreophold i nærheden af 

legearealerne, såsom bænke og stole, da småbør- 

nene sjældent legede uden forældretilsyn. Ideelt set 

bør legearealerne placeres i nærheden af de voksnes 

arealer, så børnene kan lege, mens voksenaktiviteterne 

udføres. Undersøgelserne af Hyldespjældet og Galgen- 

akken påviste netop, at det er hvor, der er andre – voks- 

ne – tilstede børn oftest leger, og ikke som forventeligt 

på legepladsen, grønningen eller i parken. 

princip 


229 

princip.indd 229 30-01-2010 21:39:23

Emaljehaven, Nordvest 

230 princip 


princip.indd 230 30-01-2010 21:39:25

Fællesarealer og ophold 

Udearealerne indenfor en bebyggelse kan med fordel 

opdeles i rum med mange kanter, så en ”ryggen mod 

muren” situation opstår. Det fremstod som et væsent- 

ligt resultat af undersøgelserne, at brugerne foretrak 

mindre og overskuelige uderum. I eksisterende storska- 

labebyggelser, der typisk er opført i tiden 1930-1970, 

kan det ligeledes anvendes som en strategi at genind- 

føre en mellemskala for at nedbryde grønningen eller 

de bratte overgange mellem private og offentlige rum, 

for eksempel ved at åbne stueetagerne op, lave for og 

baghaver eller mindre grupperinger og indretninger på 

de panoptiske flader. Ørestads Bypark er et beboerini- 

tieret eksempel på dette. De fleste nyere bebyggelser 

arbejder med en meget varieret struktur der danner 

disse intime rum, ofte med byens typologier som in- 

spiration, for eksempel i bebyggelserne Oxford Have, 

Eden Way og boligkvartererne på Borneo Island og i 

Egebjerggaard. Et andet eksempel er Tietgen Kollegiet 

der med sin runde form omslutter det indre gårdrum. 

Uderummene bør tilbyde mange forskellige former 

for siddemuligheder, da dette giver en optimering af 

opholdsmuligheder, både primære – bænke og stole 

- og sekundære såsom mure, trapper og bygningskan- 

ter. Som William H Whyte skrev 6 : “People tend to sit most 

where there are places to sit”. Her er det værd at be- 

mærke, at den gode bænk i det ofte kolde og våde 

danske klima er en træbænk, der tillader hurtig fraløb 

af overfladevand og ikke samler kulden på samme 

måde som en bænk af granit. Desuden er det en for- 

del såfremt bænken har både ryglæn og armlæn og 

at siddehøjden ikke overstiger 45 cm af hensyn til ældre 

og svage brugere. Siddemulighederne bør desuden ar- 

rangeres i såkaldte samtalelandskaber, der tillader so- 

ciale grupperinger. Ofte ses det at bænkene er drysset 

ud over en flade uden nogen tanke for ryggen mod 

muren eller muligheden for at samtale. 

Der skal ved udformningen gives særlig fokus på 

indgangspartiet – det er her ifølge undersøgelserne 

at størstedelen af udeopholdet foregår. Ud over de 

praktiske funktioner – cykelparkering, post og adgang 

kan der her laves en opholdszone, der tilgodeser alle 

brugere. Den første kvadratmeter udenfor hoveddøre 

bliver således den vigtigste, og derfor den der kræver 

mest opmærksomhed – både fra brugeren – men der- 

med også implicit fra arkitekten. 

Altaner 

De fleste private udearealer er altaner. Selv om disse 

traditionelt ikke anses som et udeareal, der oftest be- 

tegner de arealer der disponeres af landskabsarkitek- 

ten, men som en del af bygningen, der tegnes af arki- 

tekten, har altanens udformning dog stor indvirkning på 

det samlede miljø. Et eksempel på den øvede fokus på 

altanen som element er Nordlyset, hvor arkitektfirmaet i 

samarbejde med en kunstner skaber udsmykkede alta- 

ner, der bliver bebyggelsens ikon. 

I nogle af undersøgelsens byggerier for eksempel 

Fælledhaven var altans størrelse minimal og derfor blev 

de ikke benyttet. Alexander beskriver 7 hvorledes alta- 

ner på under 3-4 fod i bredden (0,0 – 1,2 meter) ikke 

anvendes, da de er for smalle og dermed tvinger folk til 

”at sidde på række”. Nye konstruktionsmetoder tillader 

meget store udhæng eller meget brede altaner, men 

en altan på omkring 1,2 meters dybde vil i de fleste til- 

fælde give de bedste proportioner, når der også tages 

hensyn til de underliggende lejligheders dagslysindtag 

Som tommelfingerregel kan man sige, at jo højere der 

er til loftet i underboens lejlighed jo større udhæng kan 

overboens altan have 8 . En mulighed for at udvide ud- 

hænget kunne være at forskyder altanerne indbyrdes 

eller bearbejde undersiden af altanen med materialer, 

der skaber en refleksion af lys. Altanens underside er 

også den, der opleves fra de offentlige arealer, hvorfor 

den med fordel kan dekoreres eller på anden måde 

formgives med det hensyn for øje. Her skal det også 

nævnes at brug af elefantriste eller lignende som bund 

i altaner, skaber problemer mellem naboer for eksem- 

pel ved vanding af potteplanter! Såfremt altanen har 

en fast bund, er det essentielt at denne afvandes for- 

svarligt for at undgå vandskader på bygningskroppen. 

princip 


231 

princip.indd 231 30-01-2010 21:39:27

Amerikakaj, Langelinie 

232 princip 


princip.indd 232 30-01-2010 21:39:28

Altanens rækværk eller værn skal have en over- 

kant eller håndliste mindst en meter over gulvet. Der 

må højest være 12 cm mellem lodrette tremmer af 

hensyn til børns hoveder, og værnet må ikke bestå af 

vandrette elementer der kan kravles op på (ej heller 

kummer og bænke). Desværre sker der jævnligt fatale 

uheld ved fald fra altaner, men oftest skyldes disse be- 

boernes eftermøblering og ikke arkitektens udformning 

af værnet. Ved udformningen af altanens værn bør 

der også tages hensyn til indblik og kommunikation. Så- 

fremt værnet er visuelt lukket, vil beboerne ikke have 

den positive effekt af ”øjne på gaden” i forhold til kri- 

minalpræventive tiltag. Opsprodsninger bør desuden 

tage hensyn til synslinjer både for siddende såvel som 

stående brugere. 

Alexander mener også, at de mest succesfulde 

altaner er de, der trækker sig tilbage i bygningskrop- 

pen og dermed skaber et beskyttet ude/inde rum som 

f.eks. Charlottehavens altaner. En ældre undersøgelse 9 

fandt, at 2/3 af beboerne i et byggeri ikke benyttede 

deres altaner, da disse var meget visuelt eksponerede, 

og derfor ikke tilbød beboerne privatliv, når de opholdt 

sig i uderummet. Dette kunne ligeledes imødekommes 

ved at skabe beskyttede eller tilbagetrukne altaner. 

Den beskyttede altan kan i langt højere grad benyt- 

tes i end den traditionelle, som undersøgelserne i Sibe- 

liusparken påviste. Denne type altan kan evt. bruges 

i kombination med passiv solopvarmning. Et eksem- 

pel på denne anvendelse er Dannebrogsgade 18 på 

Vesterbro af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Dog 

kræves det i disse situationer en særlig vejledning af 

beboerne, så de ikke for eksempel installerer varmeap- 

parater i helårsaltanerne og derved bidrager negativt 

til det samlede energiregnskab. Forskellige producen- 

ter tilbyder i stigende grad fleksible løsninger, der kan 

omdanne facader eller vinduer til altaner, og dermed 

kan brugeren tilpasse rummet til sit behov. 

Altanen kan også anvendes som et planteareal 

ved at indlægge jord direkte i konstruktionen som i Ur- 

bana Villor i Malmø. På denne måde opnås et grøn- 

nere areal. Ifølge undersøgelserne fra Sov og Landskab 

har dette en positiv effekt på beboernes fysiske og 

psykiske helbred. I rapporten The Future of Gardening 10 

defineres Plug-in haven som en af de trends, der vil do- 

minere fremtidens haver: Efterhånden som der bliver 

mindre og mindre plads i storbyerne, vil plug-in haven 

vinde frem, som det sker allerede nu i storbyer rundt 

om i verden. Plug-in haven skaber grønne oaser og 

optimerer udnyttelsen af den begrænsede plads i tæt 

bebyggede områder ved at plugge havemoduler ind 

i eksisterende bygninger. Dermed bliver det muligt at 

kombinere drømmen om egen have og ønsket om at 

bo midt i det pulserende byliv. 

Denne tendens sås også i høj grad på Louisianas 

udstilling Fremtidens arkitektur er grøn, hvor blandt an- 

det projekter af Tanja Jordan, Kirsten Birk og Ken Yeang 

men i særdeleshed Stefano Boeris projekt Bosco Verti- 

cale arbejdede med altanen som symbol på det frem- 

tidens grønne arkitektur. 

Adgang og grænser 

Udearealerne må have en klar definition af grænser 

mellem de forskellige zoner, da det ifølge undersøgel- 

sen fra 2004 højner uderumsbruget betydeligt. Til tider 

er en vandret markering nok: en lav kant, et belæg- 

ningsskift eller en stribe beplantning, men det mest ef- 

fektive vil typisk være en vertikal grænse: en mur eller et 

stakit, for at definere rummet. Her bør højden tilpasses 

den forventede brug: 30 -70cm giver en kant, der er til 

at sidde på, mellem 90 - 120cm skaber et godt sted at 

stå (for eksempel i samtale over hækken), mens højder 

over 160 i praksis lukker inde og isolerer. Som beskrevet- 

var dette princip udslagsgivende for udformningen af 

Brøndby Haveby. 

Trappeforbindelser direkte mellem altaner og går- 

drummet styrker naboskabet og højner brug ad ude- 

arealer. Eksempler på byggerier, der anvender dette 

motiv med succes, er Procelainsgrunden, Sibeliuspar- 

ken, BIG house og UrbanaVillor i Malmø. 

Alle arealer må integrere hensyn for tilgængelig- 

hed. Dette gøres bedst ved at lave niveaufri adgang 

eller rampeanlæg med lave stigninger. Desuden skal 

bløde belægninger såsom grus og græs ikke anven- 

des, hvor der er hovedbevægelseslinjer, der kan skabe 

princip 


233 

princip.indd 233 30-01-2010 21:39:30

Urbana Villor, Västre Hamn, Malmø 

234 princip 


princip.indd 234 30-01-2010 21:39:31

ufremkommelige situationer for kørestole, rullatorer, 

barnevogne mv. Hensyn til synshandikappede betyder 

desuden at man skal være særlig opmærksom på ud- 

formningen af overgange mellem forskellige trafikfor- 

mer. 

Såfremt offentlige funktioner integreres i bebyg- 

gelsen, må der klart defineres, hvor der er offentligt 

adgang, og hvor det private rum begynder af hensyn 

til brugsmønstrene. Undersøgelsen af Charlottehavens 

gårdrum påviste, at såfremt der er uklarhed om ejerfor- 

holdene, vil potentielle brugere undlade at anvende 

arealerne. Internationalt som nationalt er denne en ty- 

pologi, som vinder mere og mere indpas, efterhånden 

som modernismens funktionsopdelte by forkastes. Flere 

nutidige by- og masterplaner indeholder krav om of- 

fentlige funktioner i forbindelse med boligbebyggelser 

eksempelvis i Block One, Hammarby Sjöstad eller på 

Sluseholmen. 

Bæredygtighed og grønne rum 

Grønne rum associeres ofte med bæredygtighed. 

Derfor vil byens uderum naturligt indgå som element i 

den øgede fokus på emnet, både som et symbol, men 

også med faktiske konsekvenser for eksempel af hen- 

syn til energibalancer, mikroklima og dyreliv i byen. Der 

er dog altid en fare for, at de grønne elementer op- 

træder dekorativt, uden mening eller kontekst, blot for 

at brande byggeriet et eksempel, der har tiltrukket sig 

meget opmærksomhed netop pga. en grøn facade, 

er Flower Tower. Herved bliver det grønne et idylliseret 

billede af det urbane miljøvenlige hus, et symbol frem 

for en funktion, hvilket kan ses som en parallel til de ro- 

mantiske landskabsrums symbolske anvendelse af den 

tilgroede ruin. 

I nogle tilfælde udfoldes det grønne på facaden, 

så der er talte om et vertikalt landskab. Et eksempel 

er Den Vertikale Have på Otto Krabbes Plads / Dan- 

nebrogsgade 21 på Vesterbro. Disse installationer kan 

bidrage til et bedre mikroklima i byerne og fungere som 

bosteder for fugle, insekter og smådyr. Internationalt er 

Patrick Blanc forgangsmand på de grønne facader – 

eller installationer / kunstværker for eksempel ved Caixa 

Forum i Madrid i samarbejde med Herzog & de Mueron 

og Musée Quai Branly i Paris i samarbejde med Jean 

Nouvel. UrbanaVillor i Malmø introducerer en spæn- 

dende hybrid mellem altanen og den grønne facade: 

50cm tykke altandæk fyldt med jord og med en be- 

lægningen af træplader ovenpå jorden. Pladerne kan 

løftes af enkeltvis for at blotte den jord der ønskes at 

dyrkes: det er såldes op til den enkelte beboer om hun 

ønsker en græsplæne på hele altanens flade eller blot 

et lille areal til enkelte planter. 

Grønne tage er den mest anvendte form for vege- 

tation og har en væsentlig indvirkning på bygningens 

samlede energiregnskab i forhold til varme- og kuldeiso- 

lering. Desuden opsamler og forbruger de grønne tage 

50% af regnvandet, dvs. at der sker en mindre belast- 

ning af kloaknettet. Grønne tage kan derfor anses som 

væsentlige bidragsydere til et mere bæredygtigt miljø, 

og såfremt de kombineres med tilgang og opholdsare- 

aler, kan de også fungere som rekreative arealer til by- 

boliger. Kløvermarken projektet arbejdede med denne 

tematik, hvilket ville have været interessant at studere 

nærmere såfremt projektet var blevet realiseret. 

Mange beboeren nævner variation og artsmang- 

foldighed i plantevalget som en vigtig æstetisk og 

sanselig oplevelse i boligens udearealer. Det har en i 

mange år været kutyme blandt landskabsarkitekter 

at arbejde med en begrænset palet af planter 11 , men 

dette synes ikke at stemme overens med beboernes 

præferencer. I Bo01 arbejdede planlæggerne med et 

såkaldt Greenspace factor. De forskellige grønne ele- 

menter tildeltes en værdi på mellem 0.0 og 1.0, og det 

samlede gennemsnit for byggeriet skulle være mindst 

0.5. Eksempelvis gav et grønt tage en score på 0.8, vand 

1.0 mens klatreplanter kun gav 0.2. Desuden skulle alle 

projekterne have mindst ti green points. Disse kunne for 

eksempel være plantebede, fuglehuse, regnvands- 

opsamlinger, flagermusreder mv. Developerne skulle 

også plante store træer allerede inden byggerierne gik 

i gang for at sikre et grønt miljø. Denne tilgangsmåde 

kunne med fordel også implementeres i de danske by- 

områder for at opfordre til større biodiversitet og flere 

bæredygtige uderum. 

princip 


235 

princip.indd 235 30-01-2010 21:39:33

Sol foretrækkes fremfor skygge 

236 princip 


princip.indd 236 30-01-2010 21:39:33

I følge The Future of Gardening var en anden ten- 

dens det organiske hjem: Som et resultat af den økono- 

miske krise, faldende forbrugertillid og stigende føde- 

varepriser er der opstået et stigende ønske om at være 

selvforsynende. Desuden har usikkerheden omkring 

de miljømæssige konsekvenser af genmodificerede 

fødevarer skabt en stærk økologisk bevægelse. I det 

organiske hjem er den grønne have en integreret del 

af folks liv, og ved hjælp af ”grønne tage”, vertikal be- 

plantning og systemer til opsamling af regnvand bliver 

haveejeren til en vis grad selvforsynende. 

Ideen om den selvforsynende bybo er ikke ny. Ko- 

lonihavebevægelsen udspringer af denne tankegang, 

og flere ældre danske bebyggelser, såsom Lægefor- 

eningens Boliger, anlagde nyttehaver til beboerne mel- 

lem boligblokkene. Nyttehaverne har dog også i dag et 

stort potentiale især i forening med grønne altaner eller 

vertikale haver. I undersøgelsen af Pærehaven frem- 

kom det, hvor vigtigt, det var for beboerne, at have et 

areal de selv kunne dyrke, og som følge heraf havde 

flere beboere investeret i kolonihaver, da de ikke måt- 

te tilplante eller dyrke arealerne omkring deres bolig. I 

Halv Tolv fandt undersøgelsen ligeledes at beboerne i 

høj grad værdsatte muligheden for at dyrke planter i 

forbindelse med boligen. Drivhuse kan også anlæg- 

ges, både som produktionssteder for grøntsager, men 

også som opholdsarealer til beboerne. Overskudsvar- 

men fra boligerne kan genanvendes til vinteropvarm- 

ning af drivhusene, men der er også potentiale for at 

anvende overskudsvarmen til opvarmning af belæg- 

ninger, bænke, skure mv. 

Den japanske pavillon Extreme Nature: Landscape 

of Ambiguous Spaces ved den elvte arkitektur biennale 

i Venedig i 2008 var skabt af arkitekten Junya Ishigami 

og botanikeren Hideaki Ohba. Det japanske bidrag be- 

stod af en serie af elegante drivhuse i et sirligt landskab 

omkring selve pavillonen. Ishigami ønskede at præ- 

sentere drivhusene - ikke som lukkede perfekte miljøer, 

men som et møbleret udendørs sted, antydningen af 

et udendørs rum, i balance mellem den kultiverede og 

den vilde natur. Pavillonens indre var tilsyneladende 

tomt og hvidt – indtil man kom tæt nok på de hvid- 

malede flader til at se en myriade af blyantstegninger, 

som åbenbarede sig for beskueren. Planter og vækster 

i en organisk symbiose med bygninger og byer, en sam- 

mensmeltning, der skabte nye forudsætninger for arki- 

tekturen og i særdeleshed en ny boligtype i harmoni 

med det omgivende (urbane) landskab. Den japanske 

pavillon eksemplificerer en fortsat fascination af den 

funktionalistiske vision om en sammensmeltning mel- 

lem bolig og natur, om et urbant bo-landskab. Et dansk 

eksempel på denne tendens er det uopførte BOASE 

projekt. 

Klima 

Sol- og skyggeønsker er både et spørgsmål om lokalitet: 

Miami versus Lapland, og kultur: muslimsk versus vestligt. 

Der skal tages hensyn til begge dele i udformningen af 

uderummene. Typisk vil indvandrekvinder ønske over- 

dækkede arealer med skygge, viste undersøgelsen af 

Mjølnerparken. Disse arealer fungerer også godt i for- 

hold til den danske tradition med at lade småbørn sove 

ude i barnevogne 12 . Det er også ønskeligt at have skyg- 

ge på småbørns legearealer, en måde at opnå dette 

er ved at plante løvfældende træer i umiddelbart nær- 

hed af arealerne, hvilket skaber skygge i varme somre 

og lys på de kolde vinterdage. De fleste brugere fore- 

trækker sol på opholdsarealerne. Et eksempel er Kartof- 

felrækkerne på solsiden, der anses for mere attraktive. 

Ved at orientere udearealerne efter sol og skygge kan 

man således højne både den brugsmæssige oplevelse 

og kvalitet. 

Til gengæld vil de færreste brugere uanset kulturel 

baggrund have direkte vind i deres udearealer, en kø- 

lende brise kan dog være påskønnet af de fleste. Wil- 

liam H Whyte foretog studier af blandet andet kvinders 

præferencer i byrummet og han opdagede, at kvinder 

er langt mere sensitive end mænd overfor for eksem- 

pel klimatiske påvirkninger og dermed mere kritiske for- 

brugere af uderummene. For at standse vindtunneller 

kan rummene med fordel disponeres uden lange lige 

brede strækninger og høje huse, men i stedet med lave 

varierende bygningskroppe, i en kompleks sammensat 

plan, som man kender det fra traditionelle landsbyer. 

princip 


237 

princip.indd 237 30-01-2010 21:39:34

South Bank Parklands, Brisbane 

238 princip 

Foto: Lars Gemzøe 


princip.indd 238 30-01-2010 21:39:35

Bebyggelsesplanen for Bo01 i Malmø er et eksempel på 

en bevidst hensyntagen i den planmæssige disposition 

til de klimatiske forhold ved en havnefront. Høje bygnin- 

ger mod vandet, der standser den stærke vind, smalle 

snirklede passager, der bryder vindretningen og fører 

ind til de indre gårde, hvor klimaet opleves roligt og be- 

hageligt. Et eksempel på problematiske vindforhold ses 

ved VM husets gårdrum, der åbent grænser op til Ama- 

gerfælledes store rum, hvor vinden bremses og tvinges 

gennem bebyggelsens gårdrum. Her er hoveddørene 

flere gange ødelagt pga. kraftige vindstød, og løsnin- 

gen har i dette tilfælde været at efterplante en række 

større lindetræer for at bryde vinden. 

Anvendelse 

De fleste udearealer i forbindelse med boligbyggeriet 

indeholder affaldsskure, cykelparkering, et græsareal, 

planter lav vedligeholdelsesbehov, et grill-areal med 

fælles bænke og et legeareal. Alternative rumdispo- 

neringer kunne være: 

Badning og vandelemtenter: Svømmebassiner 

skaber nye måder at mødes på og mulighed for fysi- 

ske og sanselige aktiviteter i bebyggelsen. I Finland er 

det ikke ualmindeligt at dele en sauna med naboerne, 

og mange amerikanske ejerlejlighedsbebyggelser har 

både spabade og swimmingpool enten uden- eller 

indendørs. Overfladevand såsom regnvandsbassiner, 

springvand og kanaler kan skabe mulighed for leg og 

oplevelser, og de har en positiv indvirkning på rummets 

mikroklima og virker støjreducerende – et problem der 

ofte opstår i udearealerne som følge af reflekterende 

lyd mellem bygningerne. 

Rum til motion: Dette kunne for eksempelvis være 

muligheder for udendørs workout med redskaber eller 

bløde overflader til yoga og gymnastik. 

Rum til mad: Øget fokus på madlavning, både 

som produktion af grøntsager og køkkenfaciliteter med 

vandhane, arbejdsplads og ovn samt spiseareal, der til- 

lader både små og store grupperinger. Her er det værd 

at bemærke at disse bør ligge i sol mellem klokken 17 

og 20 i sommer halvåret for at øge brugen. 

Arbejdsrum: Mulighed for at arbejde i uderummet, 

både praktisk f.eks. tørrestativer, værkstedsfunktion, 

hobbyareal og bilvask… men også i forhold til for ek- 

sempel hjemmearbejdspladser med internetadgang. 

Opsummering 

Der er således mange erfaringer, der kan drages af det- 

te Ph.d. projekt både for hvad der angår udformningen 

af udearealerne, de arkitektoniske rammer omkring 

rummene, forbindelser til den omgivende by, design 

af enkelt elementer såsom altanen, beboerpræferen- 

cer, materialevalg, klimamæssige hensyn, integration 

af bæredygtige hensyn, alternative anvendelsesmulig- 

heder mv. Det er mit håb, at disse principper kan in- 

spirere fremtidige boligprojekter så de ”golde og ufor- 

mulerede” uderum, der blev beskrevet i afhandlingens 

problemformulering, hører fortiden til. 

Slutnoter 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

Alexander et al.,1977, side 305 

Cabe Space The Value of Public Space. How high quality parks and 

public spaces create economic, social and environmental value. 2004. 

Baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 personer mellem18 

og 80 år i hele Danmark. Hansen og Sick Nielsen, 2005 

Det er interessant at Le Corbusier også definerede 400 meter som den 

maksimale afstand fra bolig til offentlig transport i sin La Ville Radieuse fra 

1935 baseret på den afstand mennesker var villige til at gå. Holly Whyte 

definerede ligeledes den effektive radius fra en plaza som omkring tre 

blokke. En standard NYC blok (nord for 14th Street) er 1/5 mile øst/vest og 

1/20 mile nord/syd , hvilket giver en radius på mellem 160 og 320 meter, 

altså 240 m i gennemsnit eller lidt kortere end resultatet undersøgelsen af 

Hansen og Sick Nielsen. 

Steenhold, 1999 

Whyte, 1980 

Alexander et al., 1977, side 782-83 

Gjessing, 2008, Side 49 

Private Balconies in Flats and Maisonettes, Architect’s Journal, marts 

1957, side 372-76 

Rapporten er udarbejdet af trendspotter-bureauet The Future Laboratory 

i 2009 for Husqvarna og baseres på interviews med 6.000 haveejere 

fra otte forskellige lande bl.a. Danmark. Den tredje trend er den 

automatiske have, dette skal dog ses i lyset af at klienten producerer 

haveredskaber! 

Landskabsarkitekten C.Th. Sørensen er kendt for at have sagt at man 

kunne nøjes med få men gode planter og materialer: Eg og lind, bøg 

og vedbend, græs og grus. Denne minimalistiske tankegang prægede 

undervisningen på arkitektskolen i flere årtier – og præger derfor stadig 

mange danske uderum i dag. 

Bech-Danielsen (2004) beskriver, hvorledes denne særegne danske tradition 

stammer fra tiden omkring koleraudbrudet i 1853 som en anbefaling 

mod sygdommens spredning og spædbørns dødelighed under de 

trange levevilkår i den førindustrielle by. 

princip 


239 

princip.indd 239 30-01-2010 21:39:36

240 konklusion 


konklusion.indd 240 30-01-2010 22:32:51

konklusion 

konklusion.indd 241 30-01-2010 22:32:51

Bolignært udeophold - i byens rum, Christianshavn 



konklusion.indd 242 30-01-2010 22:32:52

Konklusion 

Er udearealerne overhovedet vigtige for beboerne 

i det moderne boligbyggeri, eller er de blot praktiske 

foranstaltninger: et sted at placere affaldsstativer eller 

at organisere brandveje og parkeringspladser? Dette 

projekt konkluderer, at uderummene har en relevans 

for byboen i det senmoderne danske boligbyggeri. 

For den enkelte er der, ifølge projektets afdækninger, 

klare fordele ved adgang til et godt udeareal. For den 

samlede beboergruppe er der både sociale og iden- 

titetsskabende fordele i de muligheder, udearealerne 

tilbyder. 

Uderummets udformning og rum 

Det er projektets konklusion, at der på forskellige tider 

gennem de seneste 150 års boligbyggeri har været et 

skiftende ideologisk fokus på uderummets grundrum - 

haverummet, byrummet og mellemrummet - og deres 

rumlige delelementer: haven, altanen, terrassen, ga- 

den & blokken, pladsen, gårdrummet og fladen. Det 

konkluderes i projekt at mellemrummet med dets fly- 

dende eller ophævede grænser, fokus på de nære pri- 

vate arealer og de fjerne byrum og komplekse sociale 

netværk er den hyppigst forekommende typologi i de 

nyere danske uderum. Projektet påpeger desuden, at 

netop grænserne mellem det private og det offentlige 

rum i stigende grad opløses i den nyere arkitektur. 

Nevertheless there are signs that we are growing 

tired of linear boundaries- at least we are growing ti- 

red of seeing them. On an individual scale we are be- 

ginning to suspect that walls and fences are a costly 

nuisance to build and maintain, occupy much space, 

and far from guaranteeing privacy, actually invite van- 

dalism and intrusion. Even national boundaries are be- 

coming more flexible. 1 

Gennem store vinduespartier inddrages inderum- 

met i uderummet og vice versa. De traditionelle typo- 

logiers behandling af det private og det offentlige rum 

finder også nye former, f.eks. vendes bevægelsesmøn- 

strene på vrangen i mange nyere gårdbebyggelser og 

henlægger adgang og trafik internt i gårdrummet på 

bekostning (?) af livet i gadens rum. Undersøgelserne 

viste at netop overgangen mellem de private og det 

offentlige var essentielle for uderummets succes. De 

undersøgte boligbebyggelser behandler disse bløde 

kanter forskelligt enten som fraskårede, grænseløse el- 

ler definerede overgange. Der sås en sammenhæng 

mellem behandlingen af disse overgange og uderums- 

brugen, idet de bebyggelser, som havde definerede 

overgange (til eksempel lave stakitter mellem de pri- 

vate og offentlige arealer) også var de med den hø- 

jeste brug. 

I de fleste moderne boligbebyggelser tilbydes be- 

boerne en (teoretisk set) bred palet af forskellige typer 

uderum i boligbyggeriet. Uderummene har en relativ 

høj arkitektonisk standard og er opført i gode materia- 

konklusion 


243 

konklusion.indd 243 30-01-2010 22:32:53

ler, men med meget få arter eller mulighed for person- 

lig prægning af rummet. I realiteten er hovedvægten 

fra såvel bruger som arkitekt lagt på de private arealer, 

såsom altanen, hvilket betyder en prioritering af det in- 

dividuelle og dermed en manglende udformnings- og 

brugsmæssig interesse i boligens fælles nærmiljø, hvil- 

ket igen resulterer i ”golde mennesketomme skuetæp- 

per”. Undersøgelserne viser at beboerne værdsætter 

disser arealer set fra boligens vinduer, men foretrækker 

enten mere individualiserede og varierede uderum 

at opholde sig i eller - i den anden ende af skalaen 

– foretrækker beboerne at bruge byens rum som sup- 

plement til de bolignære arealer. 

Uderummets brug 

Ph.d. projektet fandt også at der er en række fakto- 

rer, som ligger udenfor de fysiske rammer, der påvirker 

brugen for eksempel brugernes livsstil, alder, mobilitet, 

rumlige behov og præferencer eller familiemæssige 

forhold. De fire casestudies i projektet har hver haft et 

undersøgelsesfokus indenfor emnet. 



Indledningsvist konkluderede stikprøveundersøgel- 

sen, at uderumsbruget er knyttet til livsfaser. Børnene og 

de ældre i undersøgelsen havde tid og mulighed for at 

opholde sig udendørs, mens hovedgruppen af voksne 

mellem 18 og 60 anvendte rummene i mere begræn- 

set omfang. Samtidigt viste undersøgelsen også, at der 

overvejende fandt nødvendige aktiviteter sted i ude- 

rummene på bekostning af de sociale. Overraskende 

konkluderedes det også, at byboerne, der formod- 

ningsvist havde den ringeste tilgang (byboerne) til de 

bolignære udearealer var dem, der brugte uderum- 

mene hyppigst. 

Undersøgelse af tretten forskellige københavn- 

ske boligbebyggelser konkluderede, at ejerform og 

livsstil også havde en indvirkning på uderumsbruget. 

Andelsbeboerne var mest udendørs, mens ejere og 

lejere i mindre grad brugte uderummene, dette galdt 

dog ikke de almne bebyggelser, der havde et hæjt 

uderumsbrug. Desuden påpegede undersøgelsen at 

bebyggelsens højde, eller nærmere bestemt boligens 

placering i forhold til stueetagen, havde en væsentlig 

betydning for uderumsopholdet. Jo tættere på jorden 

- jo oftere brugtes udearealerne. Undersøgelsen påpe- 

gede desuden, at det primært er de private arealer 

tættest på boligen, der anvendes, og i særdeleshed 

de arealer, der har kontakt med det tilstødende offent- 

lige uderum. Undersøgelsen viste også at det primært 

er i aftentimerne fra 17-21 uderummene bruges, samt 

at de benyttes lige meget (eller lidt) på hverdage og 

i weekender. 

Sammenligningen af fem gårdrum påviste, hvor- 

dan den nye åbne gårdrumstypologi brugtes i forhold 

til det traditionelle lukkede gårdrum. Her fandt under- 

søgelsen, at de åbne gårdrum blev inddraget i byde- 

lens offentlige liv og i beboernes bevægelsesmønstre. 

Der foregik i vid omfang kommunikation og udeophold 

på tværs af og mellem de halvprivate rum. Gårdene 

anvendtes derfor som nye bydelspladser frem for som 

nærarealer til de umiddelbart omgivende boliger. Det- 

te havde samlet en positiv effekt på antallet af ude- 

rumsbrugere i undersøgelsens åbne gårde sammenlig- 

net med de lukkede gårdrum. Undersøgelsen viser at 

det der, hvor en offentlig sti skærer gården skabes, der 

en kompleksitet i form og kultur som har en positiv effekt 

på uderummets brug og opfattelse. 

Projektets afsluttende cases afdækkede desuden 

brugernes holdninger til uderummene. Resultaterne af 

spørgeskemaundersøgelsen viste sammenholdt med 

registreringerne, at beboerne på trods af de overvejen- 

de positive vurderinger af bebyggelsen og udearealer- 

nes arkitektoniske udformning havde flere klagepunkter 

over såvel design, funktionalitet, det daglige vedlige- 

hold og naboskabet i bebyggelsen. Beboerne fore- 

trak brugbare overflader og megen grøn beplantning 

i uderummene. Dette bekræftedes af, at det primært 

var nødvendige aktiviteter, der fandt sted i rummene, 

og af at beboerne havde stor fokus på funktionalite- 

ten af disse arealer. Også de æstetiske og sansende 

”grønne” oplevelser var vigtige for brugerne. Dette 

kan, som beskrevet, skyldes den stressreducerende ef- 

fekt af landskabelige arealer. Beboerne vægtede de 

private arealer højere end de offentlige uderum. Det 

var desuden vigtigt for dem, at fællesskabet opleves 

konklusion.indd 244 30-01-2010 22:32:53

OVERGANGEN FRA BOLIG TIL BY: 

en fastlagt overgang fra det private til 

det offentlige i en hierarkisk opbygning 

bolig 

altan 

gårdrum 

gaderum 

kvarter 

by 

byrum/park 

natur 

som tilvalgt, og at uderummene derfor tilbød de kor- 

rekte rammer (og grænser) for denne prioritering. I de 

bebyggelser, hvor andre offentlige funktioner var in- 

tegreret i bebyggelsens private arealer, skabte dette 

konflikter mellem beboere og brugere. Undersøgelsen 

påviste desuden en klar sammenhæng mellem antal- 

let af bekendte i bebyggelsen og fornemmelsen af 

positivt naboskab og sikkerhed. Den dansk-islandske 

kunstner Olafur Eliasson beskriver byens rum således: 

”Et velfungerende rum kan introducere et fællesskab: 

Jeg oplever det sammen med andre mennesker. Jeg 

ser det anderledes, men jeg er alligevel sammen med 

dem.” 2 På samme måde kan man sige om boligens 

uderum at det at de tilbyder muligheden for ophold 

alene eller sammen er vigtigere end at de bruges til op- 

hold. Denne alene-sammen dialektik er således central 

for uderummets sociabilitet, da den indebær et aktivt 

tilvalg fra brugerens side. 

DET URBANE UDERUM: 

flydende overgange uden fastlagt hierarki mellem rummenes brug. 

Typisk er fysisk ”fjerne” rum, så som pladser i byens andre kvarterer 

eller storbyer i den anden ende af verden, ”tættere” på byboens 

perception af tilhørsforholdet til uderummet 

tagterrasse 

gårdrum 

havnefront 

anden storby som 

New York el. Berlin 

byrum 

bolig 

uderum 

altan 

Uderummets netværk 

natur 

bypark 

Josep Oliva i Casas beskriver hvorledes man kan læse 

forholdet mellem individ og samfund gennem rummet. 

”Whether promoting a communitarian agenda or indi- 

vidualism, the relationship between individuals is only 

possible when a series of social frameworks are in place. 

Space is one of these frameworks and design of urban 

space provides a platform for social relationships. In 

societies where radical individualism has continuously 

been a fundamental principle, there is no doubt that 

the social relations will be increasingly fluid.” 3 

Den arkitektoniske formulering af boligbyggeriets 

uderum bevæger sig som beskrevet i flere retninger. 

Dette afspejler et individualiseret samfund, hvor der i sti- 

gende grad efterspørges et varieret udbud frem for en 

standardiseret type. Nogle beboere er orienteret mod 

det nære netværk mens andre er mindre optaget af 

det nære og bruger boligen som base, men lever og 

ånder for netværk ude i byen eller i de nye digitale net- 

værk. Derfor bør de rumlige løsninger også i stigende 

grad afspejle denne virkelighed og tilbyde større varia- 

tion i udbuddet af blandt andet uderum. 

konklusion 


245 

konklusion.indd 245 30-01-2010 22:32:53

Opsummering 

Som konklusion kan dette Ph.d. projekt sige med argu- 

mentation i de udførte casestudies, at et succesfyldt 

uderum målt i antallet af uderumsbrugere samt efter 

de rumlige kvalitetsanalyser og tjeklister: 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 



Er omgivet af et lavere byggeri (under fire etager), 

da der ses en højere brugsfrekvens her. Dette ska- 

ber en udfordring ift. en bæredygtig byudvikling 

(defineret med grundlag i en stor befolkningstæt- 

hed på et ”lille” grundareal). Men set i forhold til 

Peter Newmans studier (se appendiks) kan der in- 

ternationalt blandt andet søges inspiration fra Bar- 

celona og ProEixample. 

Danner både fysiske og visuelle forbindelser til den 

omgivende kontekst så fremmede inviteres inden- 

for ved for eksempel at åbne gårdrum op eller inte- 

grere offentlige stier i uderummet 

Bidrager til byen med offentlige funktioner integre- 

ret i bebyggelsen, dog skal disse funktioners rum 

skal dog klart defineres ift. beboernes arealer 

Adskiller parkering og trafik fra ophold, leg og blø- 

de trafikanter 

Danner rammen om hverdagens nødvendige akti- 

viteter såsom cykelparkering, arbejde og leg 

Og tilbyder muligheden for sociale aktiviteter så- 

fremt beboerne ønsker det 

Er indrettet så ældre og børn tilgodeses, da disse 

ifølge undersøgelserne er de hyppigste brugere. 

Indeholder forskellige typer uderum til forskellige 

typer beboere for eksempel nyttehaver til de ofte 

er hjemme i bebyggelsen og ønsker at bruge area- 

lerne, mens de der ikke opholder sig meget i hjem- 

met men i stedet bruger byens rum blot tilbydes en 

god udsigt til arealerne 

Har store fællesarealer af høj kvalitet i stueplanet 

og ikke oppe på etagerne som undersøgelserne af 

Fælledhaven dokumenterede 

Har store private arealer af høj kvalitet med direkte 

adgang til de fælles arealer i stueplanet. Dette kan 

også ske via trapper fra boliger i op til anden sals 

11 

12 

13 

14 

15 

højde som for eksempel undersøgelserne af Fyrhol- 

men eller Sibeliusparken viste 

Er tydeligt opdelt i forskellige zoner mellem det 

helt private og det helt offentlige med definerede 

grænser eller overgange men uden fysiske barri- 

erer 

Tager hensyn til klimaet ved at skabe mulighed for 

at nyde solen, men forhindrer larm og vind 

Tilbyder frodige, varierede grønne elementer og 

også gerne adgang til vand 

Tilbyder brugbare overflader, der kan anvendes til 

flere formål og ikke opbrydes unødigt af designele- 

menter eller planter 

Skaber mulighed for at beboerne selv kan påvirke 

eller ændre deres omgivelser for at øge følelsen af 

ejerskab 

Metode 

Som beskrevet i metode- og teori kapitlet fokuserer 

den gren af urban design feltet, som beskæftiger sig 

med environment behaviour, traditionelt på forholdet 

mellem det bebyggede miljø og mennesker, dvs. en 

undersøgelse af rummets brug i tid. Formålet har oftest 

været subjektivt præskriptivt. 

Ved at tilføje elementet netværk, som beskrevet i 

teori- og timelinekapitlet, er det mit ønske at tilføre en 

ny vinkel til forskningen. Hermed kan brugen ikke blot 

ses som en reaktion mellem bygninger og individ, men 

også mellem det samfund de begge er runden af. Det 

er dermed min påstand at der til en hver tid er givne 

normer, tanker eller konventioner, som påvirker vores 

brug af rummet og implicit fjerner brugen fra det rent 

evolutionære som det ellers traditionelt er environment 

behaviour skolens grundide. Et eksempel fra projektets 

cases kunne være forskellen mellem ejere og lejeres 

brug og opfattelse af uderummene på trods af at byg- 

ningsmassen, uderummene og de mennesker der be- 

boer dem grundlæggende er fysisk sammenlignelige. 

Et andet eksempel er ændringen af normerne for pri- 

vatlivets udfoldelse i det offentlige uderum i 1910erne 

versus 2010erne, som ikke alene relaterer til kroppens el- 

konklusion.indd 246 30-01-2010 22:32:53

ler rummets dimension men til samfundets påvirkninger 

såsom ændrede familiemønster, kønsroller, mobilitet og 

ressourcer. 

Om end jeg tidligere har noteret min egen faglige 

begrænsning i beskrivelsen af dette område håber jeg 

dog at have belyst relevansen af at se emnet i en mere 

netværksbaseret sammenhæng. 

Fremtidige uderum: 

forskning og spørgsmål 

Det centrale punkt for denne afhandlings konklusioner 

er, hvordan man i fremtiden skaber de rette betingelser 

for opholdet i boligbebyggelsernes uderum. Arkitekter 

former rum ikke kun efter æstetiske overvejelser men 

også som en følge af aktuelle samfundsmæssige eller 

menneskelige problemstillinger. Derfor anses en række 

af de tendenser, der påpegedes i timeline kapitlet at 

rejse nye forskningsspørgsmål vedrørende byer og bo- 

ligers uderum. 

Et af de vigtigste emner i fremtiden vil være res- 

sourceknapheden i et stadigt mere urbaniseret sam- 

fund 4 . Hvordan sikres tilgangen til et uderum for alle i 

forbindelse med byboligen? Den helt store udfordring 

består dog i de kommende år, som vil være præget 

af den økonomiske recession, ikke de få steder, hvor 

der bygges nyt. Udfordringen er derimod hvorledes 

uderummene i den eksisterende boligmasse kan refor- 

muleres så de påvirker integrationen mellem forskellige 

brugergrupper. Da det primært er bebyggelsernes hal- 

voffentlige uderum, som danner rammen om et socialt 

liv i forbindelse med bomiljøet, er der en risiko for at det- 

te bortprioriteres til fordel for yderligere private uderum 

eller endda flere arealer til (højere) bebyggelse. Dette 

Ph.d. projekt beskriver, hvorledes et højt fokus på pri- 

vate enkeltarealer skaber boliger uden relation til den 

nære kontekst, og konsekvensen bliver en større social 

distance i nærmiljøet. Derfor vil der i fremtiden være 

brug for nye overlappende multifunktionelle uderums- 

typologier, der tilgodeser denne problematik. 

I såvel frem- og nutiden er en anden af samfun- 

dets største udfordringer en øget fokus på sundhed som 

en reaktion mod en stresset og usund moderne levevis. 

Udelivet skal derfor ikke kun hele vore kroppe gennem 

mad, motion og velvære, men i lige så høj grad skal 

uderummet bringe vore sjæle lise ved at skabe steder 

for ro og kontemplation i en travl hverdag med mange 

krav og impulser. Hvor modernismen fokuserede på 

menneskekroppen som en maskine, der skulle fungere, 

ses kroppen i det senmoderne som en samlet organis- 

me, der skal plejes. De undersøgelser, som indtil nu er 

foretaget ved andre forskningsinstitutioner, har primært 

set på adgangen til offentlige uderum såsom parker 

og naturarealer, men endnu er uderummene i de bo- 

lignære arealer ikke undersøgt. Denne afhandling har 

dog søgt - selvfølgelig uden de nødvendige medicinvi- 

denskabelige kvalifikationer eller metoder, at sandsyn- 

liggøre en parallel mellem de to sfærer og drage de 

deraf følgende konklusioner. Et andet forhold, som der- 

for kræver en nærmere belysning, er derfor uderum- 

mets sundhedsmæssige fordele og bidrag til en øget 

livskvalitet blandt byboere. 

Et tredje spørgsmål er, hvorledes uderummene kan 

bidrage til løsningen af de miljømæssige udfordringer, 

verden står overfor. Efterhånden som regnmængden 

stiger, og somrene bliver varmere, vil nogle uderum 

forsvinde i takt med stigende vandstande eller blive 

for varme til at benyttes. Måske er løsningen flydende 

ponton-uderum, et øget fokus på skyggende beplant- 

ning og overflader, der i højere grad tillader opsamling 

eller nedsivning af regnvandet. Et vigtigt spørgsmål er 

her, hvordan tagfladen kan optimeres både som op- 

holdsrum og som vandopsamlingsredskab. Desuden vil 

udviklingen af materialer, belægninger og overflader 

i byer og uderum, der kan håndtere de klimatiske for- 

andringer, der kommer indenfor en kort årrække, være 

interessant. Især set i lyset af at disse overflader på sam- 

me tid skal være økonomisk rentable og vedligeholdel- 

sesmæssigt funktionelle, men desuden også ideelt set 

bidrage æstetisk til uderummets kvalitet og oplevelse. 

I England er der i 2009 vedtaget en lov, som skal be- 

grænse de belagte arealer, primært pga. regnvands 

nedsivning og risiko for overbelastning af kloaksystemer 

og oversvømmelser, således at de engelske haveejere 

fremtidigt skal ansøge om at lægge fliser i på deres 

konklusion 


247 

konklusion.indd 247 30-01-2010 22:32:53

Slutnoter 

1 

2 

3 

4 

5 



Jackson,1984, Side 16 

”Kunsten at masse et kunstværk gennem en avis”, Politiken 2 sek. Side 6, 

6. dec 2009, Kjeld Hybel 

i Casas, 2007, Side 163 

2007 markerde året hvor mere end 50% af verdens befolkning boede i 

byer, en udvikling der ifølge alle prognoser kun vil fortsætte. Derfor bliver 

tilgangen til grønne arealer eller uderum i stadigt stigende gode og potentielt 

ét der er forbeholdt de velhavende byboere. 

Kilde: Boligejernes Videnscenter, www.boligus.dk 

konklusion.indd 248 30-01-2010 22:32:54

private arealer 5 . En sådan lovgivning kunne også i en 

dansk sammenhæng være interessant, og samtidigt 

byde på en ny arkitektonisk udfordring for design og 

produktudvikling. 

Undersøgelserne viste, at det i høj grad var små- 

børnsfamilierne, der brugte uderummene. Derfor er 

det et spørgsmål hvorledes børnene i byen påvirker og 

bruger uderummene? Tilsvarende bliver befolkningen 

stadigt ældre hvilket også stiller ændrede krav til indret- 

ningen af uderummene og deres funktioner i fremtiden. 

De nye relationer, demografiske profiler og familiemøn- 

stre betyder ændrede netværk, og uderummene må 

derfor i stigende grad tilpasses skiftende livs- og identi- 

tetstyper. Hvordan denne fleksibilitet finder rum er end- 

nu uvist, og et fremtidigt forskningsemne kunne derfor 

være sammenhængen mellem livsstadier (alder) og 

by- eller udeliv. 

Mange projekter forsøger at gøre op med den sti- 

gende gentrifikation i storbyerne, herunder de to yder- 

poler såsom ghettoiseringsproblematikker og gated 

communities. De få byggerier, der er opført med fokus 

på at sikre en blandet beboersammensætning, har på 

trods af deres gode intentioner inden for boligernes 

vægge, endnu ikke fundet en løsning på, hvorledes be- 

byggelsernes uderum kan støtte op om de idealistiske 

tanker. Heri ligger der potentielt endnu et forsknings- 

spørgsmål: hvordan der skabes uderum der fungerer 

som facilitator for mødet mellem mennesker. 

Borneo-Sporenburg, Amsterdam 

Foto: Lars Gemzøe 

konklusion 


249 

konklusion.indd 249 30-01-2010 22:32:55

appendiks.indd 250 30-01-2010 21:32:43

appendiks 

appendiks.indd 251 30-01-2010 21:32:43

Urban density, 1995 (Persons/Ha) 

Klide: Efter Prof Peter Newman, Murdoch University, W. DC 

Atlanta 

Houston 

Brisbane 

Phoenix 

Perth 

Melbourne 

Washington 

San Diego 

Denver 

Chicago 

New York 

Sydney 

San Francisco 

Calgary 

Vancouver 

Wellington 

Oslo 

Los Angles 

Toronto 

København 

Stockholm 

Johannesburg 

Curitiba 

Ottawa 

Montreal 

Helsinki 

Glasgow 

Harare 

Nantes 

Ruhr 

Graz 

Newcastle 

Hamburg 

Berne 

Riyadh 

Zurich 

Lyon 

Paris 

Frankfurt 

Prag 

Düsseldorf 

Budapest 

Manchester 

Geneva 

München 

Rom 

Berlin 

Amsterdam 

Kuala Lumpur 

Marseille 

Cracow 

Stuttgart 

London 

Bologna 

Wien 

Athen 

Cape Town 

Sapporo 

Tel Aviv 

Brussels 

Milano 

Sao Paulo 

Madrid 

Tokyo 

Tunis 

Singapore 

Osaka 

Dakar 

Tehran 

Bogota 

Guangzhou 

Beijing 

Chennai 

Bangkok 

Jakarta 

Shanghai 

Barcelona 

Manila 

Taipei 

Seoul 

Cairo 

Hong Kong 

Mumbai 

Ho Chi Minh City 

350 300 250 200 150 100 50 0 

252 appendiks 


appendiks.indd 252 30-01-2010 21:32:43

Bolig- og byudviklingen 

Klide: Efter Peder Duelund Mortensen, Storbyen er ved at blive privatiseret, Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 41, 2003 

Albertslund 

1960 

Brøndby Strand 

1970 

Bellahøj 

1950 

Bispeparken 

1940 

Byfornyelsen 

1980 

Ryparken 

1930 

Classenshave 

1920 

Byggeforeninger 

1900 

Ørestad 

1990 

Nordhavnen 

2010 

Havnen 

2000 

appendiks 


253 

appendiks.indd 253 30-01-2010 21:32:44

Københavnerlivsformer 

Klide: Fremtidens København og Københavner, Kommuneplanstrategi, 2004. Side 13 

254 appendiks 


Hjem og fritidslivet 

Karrierelivet 

De selvstændige 

Katalysator 

De udsatte 

Pendler 

Erhvervsleder 

Københavnernes placering af drømmeboligen 

Kortet viser de steder, hvor forskellige københavnere har ders drømmebolig. Det 

viser også at hele Københavnerkortet tages i brug, når københavnere med forskel- 

lige livsformer får mulighed for at udpege det sted på kortet, hvor de vil placere 

deres drømmebolig. 

appendiks.indd 254 30-01-2010 21:32:44

Minervamodellen 

Klide: Efter Hvis din nabo var en bil, Henrik Dahl, Akademisk Forlag, 2001 

Høj uddannelse 

Høj presstige 

Høj indkomst 

Mennesker knyttet til det 

private erhvervsliv, 

resultatorienterede. 

De ”blå” 

Pargamatisk 

Lav uddannelse 

Middel presstige 

Høj indkomst 

Mennesker knyttet til de 

primære erhverv og håndværk. 

Praktisk arbejde. 

De ”violette” 

Moderne 

Traditionel 

Høj uddannelse 

Høj presstige 

Middel indkomst 

Mennesker knyttet til 

det offentlige og 

uddannelsessystemet. 

Indre værdier. 

De ”grønne” 

Idealistisk 

Lav uddannelse 

Lav presstige 

Lav indkomst 

Mennesker knyttet til 

familie og lokalområdet. 

Omsorg, indre værdier. 

De ”rosa” 

appendiks 


255 

appendiks.indd 255 30-01-2010 21:32:44

Bebyggelses- og friarealprocenter i udvalgte nordeuropæiske boligbyggerier 

Kilder: 

Bebyggelses-Procenter For Nyere Byområder I Danmark Og Det Nære Udland. Dec 2008. Gehl Architects 

Bebyggelsestætheder I Udvalgte Typiske Bebyggelser, 2007. Københavns Kommune 

Lundgaard og Tranberg Arkitekter 

DOMUS Arkitekter 

JUUL I FROST Arkitekter 

Suensons Tegnestue A/S 

Københavns Kommune www.kk.dk 

Bebyggelse 


Pærehaven 

Fælledhaven 

HalvTolv 

Agger Brygge, Oslo 

Hammerby Sjöstad, Stkh 

Bo01, Malmö 

Sluseholmen 

H99, Helsingborg 

Stockholmgade 

Holbergsgade 


Borups Allé 

Domus Portus 

Frimestervej 

Lundtoftegade 

Bellahøj 

Überseequartier, 

Hafencity, Hamburg 

256 appendiks 


Type 

Karré 

Række-lejligheder 

Stang 

Længehuse 

Karré 

Åben karré 

Karré 

Karré 

Stang 

Karré 

Karré 

Rækkehuse 

Storkarré 

Højhus 

Vinkelhuse 

Stang 

Punkthuse - højhuse 

Karré 

Bebyggelsesprocent 

max 133% 

170 % 

179 % 

110 % 

260 % 

157 % 

110 % 

218 % 

116 % 

249 % 

230 % 

246 % 

131 % 

211 % 

155 % 

117 % 

108 % 

348 % 

Friarealprocent 

appendiks.indd 256 30-01-2010 21:32:44 

74 % 

81 % 

86 % 

71 % 

61 % 

73 % 

53 % 

66 % 

73 % 

19 % 

26 % 

41 % 

58 % 

17 % 

49 % 

68 % 

77 % 

31 %

Bebyggelser, grundrum og typologier 

HAVE-RUMMET 

BY-RUMMET 

MELLEM-RUMMET 

HAVEN 

FORHAVEN 

KOLONIHAVEN 

ALTANEN 

TERRASSEN 

TAGTERRASSEN 

GADEN 

KAJKANTEN 

BLOKKEN 

PLADSEN 

GÅRDRUMMET 

GRØNNINGEN 

DET FOLDEDE RUM 

SLOAP 


Fælledhaven 

Halv tolv 

Pærehaven 


Galgebakken 


Østerfælled Torv 


Baggesensgade 

Christiansbro 

”Det hvide Snit” 

Nimbusparken 

Dalgas Have 

Schiefters Kvarter 

Kartoffelræk- 

kerne 

Humleby 

Emaljehaven 

Fyrholmen 

Ny Tøjhus 

Bremensgade 

Drogdensgade 

appendiks 


257 

appendiks.indd 257 30-01-2010 21:32:44

12 Væsentlige Kvalitetskriterier 

Klide: Gehl, Gemzøe, Kirknæs & Søndergård. Det Nye Byliv. Arkitektens Forlag. 2006. Side 107. 

258 appendiks 


Beskyttelse 

Komfort 

Herlighed 

Beskyttelse mod 

trafik og ulykker 

Mulighed for at 

gå 

Mulighed for 

at se 

Skala 


kriminalitet og vold - 

oplevelse af tryghed 


stå/ophold 


tale og høre 


nyde det gode vejr 


ubehagelige 

sansepåvirkninger 


at sidde 

Mulighed for 

udfoldelse/ aktiviteter 

Æstetiske kvaliteter/ 

positive sanseindtryk 

appendiks.indd 258 30-01-2010 21:32:44

Spørgeskemaundersøgelse 

Eksempel Fælledhaven 

appendiks 


259 

appendiks.indd 259 30-01-2010 21:32:47

Litteraturliste 

Bøger 

Alexander, Christopher et. al. 

A Pattern Language 

Towns ∙ Buildings ∙ Constructions 

Oxford University Press 

1977 

Appleyard, Donald, Gerson, M. Sue & Lintell, 

Mark 

Livable Streets 

University of California Press 

Berkeley 1981 

Architectural Press 

1961 

Ascher, François 

Métapolis: A Third Modern Urban Revolution 

Changes in Urban Scale and Shape in France 

Paris: O. Jacob 

1995 

Bech-Danielsen, Claus 


Systime A/S 

2004 

Beck, Ulrik 

Risky Society: Towards a New Modernity 

1992 

BIG Bjarke Ingles Group / DAC 

Yes is more, 

An Archicomic on Architectural Evolution 

2009 

Blakely, E.J., and Snyder, M.G. 

(Red M. Felson og R.B. Peiser) 

Separate places: Crime and security in gated 

communities 

Reducing crime through real estate 

development and management 

Washington, D.C.: Urban Land Institute 

1998 

Blaser, Werner 

Atrium: Five Thousand Years of Open Courtyards 

Wepf & Co. 

1985 

Bourdieu, Pierre 

Distinktionen: 

En sociologisk kritik af dømmekraften (1984) 

Norsk oversættelse ved A.Prieur og T.Barth 

Det lille forlag 

Frederiksberg 

1995 

Bourdieu, Pierre 

Refleksiv Sociologi 

Hans Reitzels forlag 

1996 

Brack, Gehl og Thornton 

Interface between public and private territories 

in residential areas 

University of Melbourne 

1977 

Broadbent, Geoffery 

Emerging Concepts in Urban Design 

Van Nostrand Reinhold (International) 

1995 

Busk, Malene. 

(Red. Carsten Thau) 

Gilles Deleuze. Møder, vendinger og antændelser 

mellem arkitektur og filosofi 

Filosofi & Arkitektur i det 20. århundrede 


2007 

Carlberg, Nicolai & Møller Christensen, Søren 

Byliv og havnefront 

Narayana Press 

2005 

Castells, Manuel 

The Rise of the Network Society 

The Information Age: Economy, Society and Culture 

Vol. I. 

Cambridge, MA; Oxford, UK 

1996 

260 appendiks 


Corbusier 

The City of To-morrow and it´s Planning 

Dover Publications 

1987 

Corner, James (Red. Charles Waldheim) 

Terra Fluxus 

The Landscape Urbanism Reader 

Princeton Architectural Press, New York 

2006 

Cross, Lisa Tucker 

Environmental Atmosphere 

Outdoor Environmental Assessments for Design 

and Education 

Environmental Psychology Unit 

School of Architecture 

Lund Institute of Technology 

Lund University 

2004 

Cullen, Gordon 

Concise Townscape 

Architectural Press 

New Ed edition 

1974 

De Geyter, Xaveer et al. 

After-Sprawl: Research On The Contemporary 

City 

NAi Publishers/Rotterdam & de Singel International 

Arts Centre, Antwerp 

2002 

Dahl, Henrik 

Hvis din nabo var en bil 

Akademisk Forlag 

2003 

Dunnett, Nigel og Kingsbury, Noël 

Planting green roofs and living walls 

Timber Press 

2004 

Faber, Tobias 

Dansk Arkitektur 


1963 

Florida, Richard 

The Rise of the Creative Class. And How It’s Transforming 

Work, Leisure, Community and Everyday 

Life Basic Books 

New York 

2002 

Foucault, Michel 

Discipline and punish: The birth of the prison 

Trans. Alan Sheridan 

New York 

1977 

Gehl, Jan & Gemzøe, Lars 

Byens Rum – Byens Liv København 1996 

Arkitektens Forlag og Kunstakademiets Forlag 

1996 

Gehl, Jan 

Livet Mellem Husene 


2004 (1971) 

Gehl, Jan, Gemzøe, Lars, Kirknæs, Sia & Søndergaard, 

Britt 

Det nye byliv 


2006 

Giedion, Sigfried 

Space, time and architecture: the growth of a 

new tradition 

University Press 

1964 

Gjessing, Eva 

Oppe & Ude, Altaner og tagterrasser 

Gyldendal 

2008 

Gladwell, Malcolm 

The Tipping Point: How Little Things Can Make a 

Big Difference 

Little Brown 

2000 

Guttu, Jon og Schmidt, Lene 

Fortett med vett. Eksempler fra fire norske byer 

Husbanken Region Vest 

2008 

Hakim, Besim S. 

Mediterranean urban and building codes: origins, 

content, impact, and lessons 

Urban Design International nr. 13 

2008 

Hall, Edward T. 

The Silent Language 

Anchor; Reissue edition 

1973 

Hansen, Karsten B. og Nielsen, Thomas Sick 

Natur og grønne områder forebygger stress 

Skov & Landskab 

2005 

Hansen, Jens Schjerup 

Natursyn og Planlægning 

1989 

Harris & Lever 

Illustrated Glossery of Architecture 850-1830 

Faber and Faber 

1966 

Hayden, Dolores 

What would a Non-sexist City be like? Speculations 

on Housing, Urban design, and Human Work 

fra Cathrine R. Simpsom et al. Women and the 

American City 

University of Chicago Press 

1981 

Udgivet i: The City Reader 

Second edition 

Routledge 

1999 

Hauxner, Malene 

Med himlen som loft. Det moderne gennembruds 

anden fase 1950-1970 


2002 

Hauxner, Malene 

Fantasiens have - det moderne gennembrud i 

havekunsten og sporene i byens landskab 


2000 

Howard, Ebenezer 

Garden Cities of Tomorrow 

1902 

(London Faber & Faber 1946) 

i Casas, Josep Oliva 

Confusion in Urban Design 

The public versus the domestic city 

Techne Press, Amsterdam 

2007 

Jackson, John Brinckerhoff 

Discovering the Vernacular Landscape 

Yale University Press 

1984 

Kilworth, Peter D. & Bernard, H. Russell 

The reversal small world experiment 

Social Networks, 1 

1978/79 

Kostof, Spiro 

A History of Architecture 

The Oxford Press 

1995 

Krier, Leon 

Architecture: Choice or Fate 

Andreas Papadakis Publisher 

Windsor, UK 

1998 

Kvale, Steinar 

InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview 

Hans Reitzels Forlag 

1997 

Lefebvre, Henri 

Writings on Cities 

Red. Eleonore Kofman & Elizabeth Lebas 

Blackwell Publishers Ltd. 

2000 

Lefebvre, Henri 

Rythmanalysis 

Space, time and everyday life 

Continium 

2004 

appendiks.indd 260 30-01-2010 21:32:47

Lund, Annemarie 

Guide to Danish Landscape Architecture 

1000-2003 


1997, rev. ed. 2003 

Lynch, Kevin 

The Image of the City 

The MIT Press 

1960 

Lynn, Greg 

Folding in Architecture 

Academy Press 

Revised edition2004 

Madanipour, Ali 

Public and Private Spaces of the City 

Routeledge 

2003 

Maki, Fumihiko 

Investigations in Collective Form 

School of Architecture, Washington University 

1964 

Marcus, Clare Cooper 

Easter Hill Village: Some Social Implications 

of Design 

New York: Free Press 

1975 

Marcus, Clare Cooper & Sarkissian, Wendy 

Housing as If People Mattered; Site Design Guidelines 

for Medium Density Family Housing 

University of California Press 

Reprint edition 1988 


People Places: Design Guidelines for Urban Open 

Space 

John Wiley & Sons 

2nd Revised Edition 1998. 


Gardens in Healthcare Facilities: Uses, Therapeutic 

Benefits, & Design Recommendations 

The Center of Health Design 

1995 

Marcussen, Lars 

Rummets arkitektur Arkitekturens rum 


2002, 2 rev. Udgave 2006 

Marling, Gitte 

Uban songlines - Hverdagslivets drømmespor 

Aalborg Universitetsforlag 

2003 

Newman, Oscar 

Defensible Space. Crime Prevention through 

Urban Design 

Macmillian Publishing Co. 

New York 

1973 

Nielsen, Tom 

Gode intentioner og uregerlige byer 


2008 

Norberg-Schulz, Christian 

Genius Loci, Towards a Phenomenology 

of Architecture 

Rizzoli 

New York 

1980 (1996) 

Nygaard, Erik 

Tag over hovedet 

Dansk Boligbyggeri fra 1945 til 1982 


1984 

Pallasmaa, Juhani 

The Eyes of the Skin – Architecture Senses 

Academy Group Ltd, London 

1996 

Pløger, John 

Byliv og modernitet 

Mellom nærmiljø og urbanitet 

NIBRs Pluss-serie 

1997 

Polanska, Dominika 

The emergence of gated communities in postcommunist 

urbans context 

Home & Urbanity 

Centre for Housing and Welfare 

2008 

Ramian, Knud 

Casestudiet i praksis 

København, Gyldendal Academica 

2007 

Rasmussen, Steen Eiler 

København, Et bysamfunds særpræg og 

udvikling gennem tiderne 

G.E.C. Gads forlag 

1974 

Rasmussen, Steen Eiler 

Experiencing Architecture 

Cambridge, MA 

1995 

Seignobos, Charles 

History Of Ancient Civilization 

BiblioLife 

2008 

Sehested, Karina (Red.) 

Bypolitik mellem hierarki og netværk 

Akademisk Forlag 

2003 

Sennett, Richard 

The Fall of Public Man 

W. W. Norton & Company 

1992 (1975) 

Steenhold, Jørn Martin 

Børns Leg og Drømmeuniverser 

Gyldendal 

1999 

Stensgaard, Pernille 

Tietgenkollegiet 

Nyt Nordisk Forlag 

2007 

Tönnies, Ferdinand 

Community and Civil Society 

Cambridge University Press 

2001 

Trancik, Roger 

Finding Lost Space: Theories of Urban Design 

Wiley 

1986 

Tygstrup, Frederik, Carsten Thau (Red.) 

Vidensarkologi og rumanalyse 

Filosofi & Arkitektur i det 20. århundrede 


2007 

Vance Jr, James E. 

The Continuing City. Urban Morphology in 

Western Civilisation 

Baltimore: The John Hopkins Press 

1990 

Venturi, Robert, Izenour, Steven & 

Brown, Denise Scott 

Learning from Las Vegas: The Forgotten Symbolism 

of Architectural Form 

The MIT Press 

1972 

Vitruvius Pollio, Marcus 

The Ten Books on Architecture 

Dover Publications Inc.New York 

1960 

Vogel, Steven 

Life in Moving Fluids: The Physical Biology of Flow 

1996 (Second edition 

van Deurs, Camilla Richter-Friis et al. 

(Red. Niels Bjørn) 

Arkitektur der forandrer 

- fra ghetto til velfungerende byområde 

Gads Forlag 

2008 

Waldheim, Charles 

Landscape as Urbanisme 

The Landscape Urbanism Reader 

Princeton Architectural Press, New York 

2006 

Warpole, Ken 

Here comes the sun. Architecture and public 

space in twentieth-century European culture 

Reaktion Books 

2000 

Whyte, William Holly 

The Social Life of Small Urban Spaces 

Project for Public Spaces 

1980 

Rapporter og andre publikationer 

Bebyggelsestætheder i udvalgte typiske bebyggelser 

Økonomiforvaltningen 

Center for Byudvikling 

Københavns Kommune 

Marts 2007 

Bundgaard, Aase, Gehl, Jan & Skoven, Erik 

Bløde Kanter 

Arkitekten 21 

1982/1988 

Danmarks Statistik 

Befolkningens bevægelser 

2008 

Fremtidens København og Københavner 

Kommuneplanstrategi 

2004 

Københavns Kommune 

Lov om byfornyelse og udvikling af byer 

Lov nr. 1234 af 27. 

December 2005 

Mindre arbejde, større autonomi 

Sociologi, København 

1985 

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 

Regeringens strategi mod ghettoisering 

2004 

Mortensen, Peder Duelund 

Storbyen er ved at blive privatiseret 

Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 41 

2003 

Morville, Jeanne 

Børns brug af friarealer 

SBI 

1969 

Mouden, Anne Vernez 

A Catholic Approach to organizing What Urban 

Designers Should Know 

Journal of Litterature, Vol. 6, No.4, 

Sage Publications 

1992 

Orfeuil, J.P. 

L’évolution de la mobilité quotidienne. Comprendre 

les dynamiques, éclairer les controverses 

(The development of everyday mobility. Understanding 

the dynamics, clearing up the controversies). 

Summary INRETS n°37 

November 2000 

Personer pr. bil 

Rapport 268 

Vejdirektoratet 

2002 

Private Balconies in Flats and Maisonettes 

Architect’s Journal 

Marts 1957 

Research on Work-Related Stress 

European Agency for Safety and Health at Work 

2000 

The Value of Public Space. How high quality parks 

and public spaces create economic, social and 

environmental value. 

Cabe Space 

2004 

van Deurs, Camilla Richter-Friis 

Med udkig fra altanen: livet i bolig-bebyggelsernes 

uderum anno 2005 

Arkitekten 

07/06 

appendiks 


261 

appendiks.indd 261 30-01-2010 21:32:47

appendiks.indd 262 30-01-2010 21:32:47

appendiks.indd 263 30-01-2010 21:32:47

uderum udeliv - Realdania Debat

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?