uderum udeliv - Realdania Debat

Også vandets rum inddrages i stigende gråd i by-
ens uderum efterhånden som industriarealer frigøres
og omdannes til attraktive boligkvarterer og offentlige
rum. Dette har siden 1990erne markant ændret de hav-
nenære arealers profiler og beboersammensætninger:
I dag er det (næsten) opnåeligt for den almindelige
bybo at leve ved kajkanten, noget der tidligere var for-
beholdt de meget velhavende få. Denne tendens og
efterspørgsel på vandnære boliger har skabt en sand
eksplosion af projekter med kunstige ”vandlandska-
ber” til bybebyggelser. Det mest kendte – og muligvis
mest groteske – eksempel internationalt er The Palm og
The World ud for Dubais kyster, men også i Danmark
har man set et lignende projekt i Herning , hvor Jeppe
Aagaard Andersen har lavet en masterplan for områ-
det omkring den kunstige Fuglsang Sø på 28 hektarer.
Det er planen at denne sø med tiden skal være første
brik i Futopia 7400 en kæmpesø på 80 hektar med be-
byggede øer. København har ligeledes en lang traditi-
on for at skabe inddæmmede kunstige øer og holmen
forbundet af kanaler, senest med Sluseholmen tegnet
af hollandske Sjoerd Soeters.
Det er karakteristisk, at et salgsmateriale for nye
boligbebyggelser skriver meget lidt om husets arkitek-
tur, køkkenets stand eller antallet af værelser (alt dette
underforstås måske at være i bedste orden og kvali-
tet?), men i stedet bruger bebyggelsens kontekst og
især tilgangen til de nære uderum eller byens rum som
det væsentlige argument: Havudsigt til attraktiv pris!
(Øresund Strandpark), Flyt ind og nyd tagterrassen al-
lerede til sommer (Islands Brygge 30) og Ude i Naturen
Tæt på Byen (Duemosevej, Birkerød).
Det er altså denne virkelighed de moderne bolig-
bebyggelser opføres i: et udflydende metapolsystem af
bymasse – urban fabric, fortætninger og punkter, trans-
portkorridorer og attraktive (kunstige) landskaber, hvor
beboerne er villige til at rejse langt for oplevelser og
de nære uderum derfor må konkurrerer med de tilbud
byen eller regionen har til rådighed.
Grænsen
En grænse opfattes som et kontaktpunkt eller en linje
mellem to definerede rum. En grænse er både et slut-
og et udgangspunkt, men også et mødested eller en
overgasngszone. Man kan derfor sige, at for så vidt
som alle landskaber eller uderum er kompositioner af
rum, er alle uderum også kompositioner af grænser. I
det traditionelle middelalderlige verdensbillede var uni-
verset opdelt i tre rum: det hvor mennesket boede og
hvor han skabte sit eget afgrænsede rum – haverne og
markerne. Det andet var de åbne rum hvor kreaturerne
græssede og det tredje var uendeligheden. På latin:
ager (mark), saltus (bjergeng) og silva (skov): “horrida
silva” 7 . Det værste var altså det uafgrænsede rum, der
udgjorde en fysisk såvel som en psykisk fare.Uderum er
derfor rumlige øvelser i opstillinger af grænser og i defi-
nitioner af rum.
Uderummet samler alle de funktioner, der hører til
et boligområde: parkeringspladsen, adgangsstierne,
terrasserne og de grønne arealer, men samtidigt fun-
gerer udearealerne også som en adskiller. Det ene bo-
ligområde adskilles fra et andet ved hjælp af hække,
græsklædte flader, forskellige former for trafikanter (ty-
pisk de kørende og de gående) skilles fra hinanden ved
hjælp af belægninger og de private terrasser skærmes
fra de offentlige græsplæner ved hjælp af hegn og be-
plantninger. Disse to begreber, at samle og adskille, er
således de centrale problemstillinger i et boligområdes
uderum, både hvad angår de fysiske omgivelser, men
også i forhold til de sociale relationer mellem beboerne
og mellem beboere og udefrakommende.
Det giver tryghed at vide hvornår man er indenfor
på sit eget areal, hvor man hører til, hvor grænsen mel-
lem dit og mit er. Når disse grænser er etablerede, er det
også tydeligt, hvornår de overtrædes, som når en nabo
går ind igennem havelågen eller en fremmed kommer
ind i gården. Straks er opmærksomheden skærpet og
man følger med i personens bevægelser og opførsel:
man holder øje med hinanden og hinandens ejendele.
Det giver dermed en tryghed at vide hvor grænserne
går. Det giver også tryghed at kende sine naboer, og
kontekst
uderum udeliv
kontekst.indd 49 30-01-2010 21:38:04
49