uderum udeliv - Realdania Debat

32 teori
uderum udeliv
In the domestic city houses are fortified because
they are geared towards privacy: we are only together
because we have no other choice. 26 Hermed er Ca-
sas i stærk opposition til bade Gehl, Marcus, Tucker og
Bobic, der alle argumenterer for, at et privat udeareal
som overgangszone til det offentlige styrker bebyggel-
sens sociale liv.
Den amerikanske arkitekt Lisa Tucker Cross har i
2004 skrevet en afhandling 27 ved Lunds Universitet. På
baggrund af post occupancy evaluations har Cross
udarbejdet en tjekliste på 20 punkter (se appendixs),
der blandt andet evaluerer materialer, planter, skala,
orientering, klima, fysiske grænser og udbuddet af mø-
desteder. Disse faktorer identificeres i afhandlingen
som emner, der påvirker brugeres, beboeres og profes-
sionelles (arkitekter mv.) opfattelse af et boligområdes
attraktivitet og kvaliteter. Denne liste angiver en mulig
score-liste for evalueringen af et boligbyggeri. Hensig-
ten er ligeledes præskriptiv i forhold til designere og
arkitekter som et redskab for planlægning og strategi.
Konklusionerne er blandt andet, at kvinder, ældre be-
boere og familier med børn er dem, der værdsætter
deres uderum højest. Beboerne foretrækker en stor
variation i farver og former i uderummene og ”bløde
kanter” frem for ”hårde kanter”, men brugerne er ikke
konkrete i deres krav til designet. Familier med børn er
mindre optagne af forhold såsom arkitektur (indretning
og design) og bæredygtighed (adgang til genbrugs-
stationer) og mere optagne af de sociale relationer i
bebyggelsen og de faciliteter, der understøttede disse
aktiviteter. Afhandlingens konklusion er, at den menne-
skelige skala i bebyggelsesplanlægningen er den vig-
tigste faktor for succesfulde uderum.
Endelig har de norske arkitekter og forskere Jon
Guttu og Lene Schmidt skrevet en rapport, som eva-
luerer uderummene i 27 nyere bebyggelser i fire nor-
ske byer. 28 De sammenligner alle bebyggelser efter
en tjekliste og konkluderer, at kun tre uderum opfylder
kravene til et ”godt” uderum. Her identificerer Guttu
og Schmidt tre primære problemer: forholdet til byen,
tæthed og arealknaphed, samt møblering og indret-
ning. Bebyggelserne var oftest uden forbindelser til om-
givelserne og kunne derfor anses som sovebyer uden
andre funktioner end de boligrelaterede. Desuden lå
bebyggelserne ofte i forbindelse med store landskabe-
lige kvaliteter (for eksempel ved havnefronter), men of-
fentligheden havde ikke, eller kun i meget begrænset
omfang, adgang til disse ressourcer. Mange af bebyg-
gelserne var ”overbebyggede”, så der skabtes store
problemer med skygger på uderummene, der også
kun rummede de mest nødvendige funktioner. Den
æstetiske udformning ansås i de fleste projekter for at
være høj, men af en ”gold” karakter uden megen ve-
getation eller træer. Det var karakteristisk, at rummene
blev brudt op i mange mindre arealer af designele-
menterne (så som skråtstillede plantekummer), hvilket
skabte dårlige forhold for brug og funktionalitet. Især
var børnenes muligheder i uderummene begrænsede,
og en af rapportens hovedkonklusionerne var derfor, at
dårlige uderum først og fremmest påvirker dem, der har
en ringere mobilitet dvs. børn og ældre.
Rum og brug:
opsummering og diskussion
Der synes at være nogle kvalitative udsagn, der med
belæg i urban design forfatteres tekster, kan anses for
at være normsættende for ”det gode uderum”.
Den menneskelige skala er bedst! Urban design
tager grundlæggende udgangspunkt i den menne-
skelige skala ved dimensioneringen af rum. Dette be-
tyder, at kroppen (og dens begrænsninger) bør danne
rammen for al arkitektur. Menneskets krop er gennem
evolutionen tilpasset til at bevæge sig oprejst på to ben
med en fart på fem kilometer i timen. Øjet er den do-
minerende sans, og øjets opbygning er bestemmende
for, hvordan rummet opleves (et eksempel er, at det
er mere ”forvrængende” at se op end at se ned). Der-
med bliver alle bebyggelser, der ikke forholder sig til
den menneskelige skala ”dårlige”.
Socialt er godt! Samtlige forfattere, undtagen Ja-
cobs, argumenterer for den øgede livskvalitet ved et
socialt liv i forbindelse med boligens uderum. Det be-
tyder, at idealet er et Gemeinschaft (efter Ferdinand
Tönnies, se kontekst kapitlet for nærmere uddybning).
teori.indd 32 30-01-2010 21:42:55