uderum udeliv - Realdania Debat

Terrassen
Ordet terrasse stammer fra det latinske terra. Der er to
definitioner af en terrasse: indenfor agrikultur er en ter-
rasse et dyrket areal på en skråning eller bakke, der er
nivelleret for lette dyrkning samt forhindre afløb af vand
og næringsstoffer, mens en terrasse i hortikulturen er det
udendørs ”indtagede” rum i forbindelse med en byg-
ning i stueplan. Der er en lang tradition for terrasserede
landskabelige bygningsværker overalt på kloden fra
de tidligste pyramider i Egypten, zigguraterne i Meso-
potamien, de persiske haver, mayaindianernes templer
og vandingsanlæg, til romerrigets paladser. Denne tra-
dition fortsatte med at præge den italienske hortikultur
frem til renæssancen hvor den spredte sig til Frankrig og
derfra til resten af Europa, som det ses på Fredensborg
Slots have med dets nyanlagte parterrehave.
80 typologi
uderum udeliv
Terrasser i forbindelse med boligen var tidligere
hævet i forhold til grundens niveau for at give let ad-
gang fra en høj stueetage, men med 1960’ernes kæl-
derløse typehuse, hvor stuegulvet ikke er hævet væ-
sentligt over terrænet, kom terrassen ned i terrænhøjde.
Oftest vil en terrasse være befæstede med en form for
belægning eller naturmateriale eller hævet over jord-
niveau som en bygget terrasse for eksempel udført i
træ. Terrassen fungerer ofte som overgangsled imellem
landskabets bløde materialer – jord og græsser – og
arkitekturens hårdere belægninger. En terrasse vil typisk
have et rekreativt formål som afslapning eller spisning
eller en anden form for udeophold der kræver et fast
underlag. I modsætning til for eksempel den argentin-
ske quincha vil den danske terrasse typisk ikke have en
overdækning, dog bliver det stadigt mere almindeligt
at have markiser kombineret med varmeblæsere der
kan forlænge terrassesæsonen langt ind i efteråret. En
terrasse vil oftest have en vertikal afgrænsning i form
af en mur/hegn til mindst en side. Såfremt der er mure
på alle fire sider vil man kalde typen et gårdrum eller
atrium. Typisk er terrassen et udgangspunkt for en vi-
suel forbindelse til det omgivende landskab, og derfor
er denne altid i (delvis) åben forbindelse med kontek-
sten.
Taghaven og –terrassen
Make parts of almost every system usable as roof gar-
dens. Make these parts flat, perhaps terraced for plan-
ting, with places to sit and sleep, private places. Place
the roof gardens at various stories, and always make it
possible to walk directly out onto the roof garden from
some lived-in part of the building. 27
En taghave er en form for terrasse indrettet på top-
pen af en bygning. Jeg vil ikke skelne mellem tagha-
ven og -terrassen som type, blot konstatere at den ene
er oftest skabt ef bløde materialer, sten eller vækster,
mens den anden typisk skabes af hårde belægninger.
Oftest er der dog elementer af begge til stede og jeg
mener derfor at de begge er repræsentanter for den
samme arkitektoniske, brugsmæssige og betydnings-
mæssige type.
I de tidligste kulturer har man sikret sig mod vilde
dyr ved at bruge bygningernes tagflade til ophold for
eksempel i landsbyen El Pueblo Zuni i New Mexico 28 ,
mens det i nogle mellemøstlige kulturer var kvinderne
der opholdt sig på husenes tage, dog under solskærme
og udhæng) hvor de var beskyttet mod mændenes
blikke. Babylons hængende haver menes at være en
form for taghaver, indrettet på søjlebårne terrasser i
flere etager.
Efter antikken er taghaverne kun blevet anvendt
i begrænset omfang, men ved begyndelsen af det ty-
vende århundrede fremkommer der atter en interesse
for typen. På verdensudstillingen i Paris i 1868 viste der
en tilplantet tagterrasse ”natur have” i betonkummer,
hvilket muligvis var den begivenhed der genintrodu-
cerede typologien 29 .Tony Garnier begyndte i 1901
planerne for en utopisk byplan Une Cité Industrielle 30
til 35.000 mennesker udenfor Lyon. Her er terrasserede
plateauer en del af den landskabelige bearbejdning
i de funktionsdelte byområder. Denne utopi danner
inspirationen for mange af de følgende modernistiske
byplanprojekter. De franske arkitekter og brødre Augu-
ste og Gustave Perret opførte i 1904 et lejlighedskom-
pleks i på Rue Franklin i Paris, der introducerer mange af
de begreber de senere modernister findyrker bl.a. den
typologi.indd 80 30-01-2010 21:44:17