uderum udeliv - Realdania Debat

Opsummering
Som konklusion kan dette Ph.d. projekt sige med argu-
mentation i de udførte casestudies, at et succesfyldt
uderum målt i antallet af uderumsbrugere samt efter
de rumlige kvalitetsanalyser og tjeklister:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
246 konklusion
uderum udeliv
Er omgivet af et lavere byggeri (under fire etager),
da der ses en højere brugsfrekvens her. Dette ska-
ber en udfordring ift. en bæredygtig byudvikling
(defineret med grundlag i en stor befolkningstæt-
hed på et ”lille” grundareal). Men set i forhold til
Peter Newmans studier (se appendiks) kan der in-
ternationalt blandt andet søges inspiration fra Bar-
celona og ProEixample.
Danner både fysiske og visuelle forbindelser til den
omgivende kontekst så fremmede inviteres inden-
for ved for eksempel at åbne gårdrum op eller inte-
grere offentlige stier i uderummet
Bidrager til byen med offentlige funktioner integre-
ret i bebyggelsen, dog skal disse funktioners rum
skal dog klart defineres ift. beboernes arealer
Adskiller parkering og trafik fra ophold, leg og blø-
de trafikanter
Danner rammen om hverdagens nødvendige akti-
viteter såsom cykelparkering, arbejde og leg
Og tilbyder muligheden for sociale aktiviteter så-
fremt beboerne ønsker det
Er indrettet så ældre og børn tilgodeses, da disse
ifølge undersøgelserne er de hyppigste brugere.
Indeholder forskellige typer uderum til forskellige
typer beboere for eksempel nyttehaver til de ofte
er hjemme i bebyggelsen og ønsker at bruge area-
lerne, mens de der ikke opholder sig meget i hjem-
met men i stedet bruger byens rum blot tilbydes en
god udsigt til arealerne
Har store fællesarealer af høj kvalitet i stueplanet
og ikke oppe på etagerne som undersøgelserne af
Fælledhaven dokumenterede
Har store private arealer af høj kvalitet med direkte
adgang til de fælles arealer i stueplanet. Dette kan
også ske via trapper fra boliger i op til anden sals
11
12
13
14
15
højde som for eksempel undersøgelserne af Fyrhol-
men eller Sibeliusparken viste
Er tydeligt opdelt i forskellige zoner mellem det
helt private og det helt offentlige med definerede
grænser eller overgange men uden fysiske barri-
erer
Tager hensyn til klimaet ved at skabe mulighed for
at nyde solen, men forhindrer larm og vind
Tilbyder frodige, varierede grønne elementer og
også gerne adgang til vand
Tilbyder brugbare overflader, der kan anvendes til
flere formål og ikke opbrydes unødigt af designele-
menter eller planter
Skaber mulighed for at beboerne selv kan påvirke
eller ændre deres omgivelser for at øge følelsen af
ejerskab
Metode
Som beskrevet i metode- og teori kapitlet fokuserer
den gren af urban design feltet, som beskæftiger sig
med environment behaviour, traditionelt på forholdet
mellem det bebyggede miljø og mennesker, dvs. en
undersøgelse af rummets brug i tid. Formålet har oftest
været subjektivt præskriptivt.
Ved at tilføje elementet netværk, som beskrevet i
teori- og timelinekapitlet, er det mit ønske at tilføre en
ny vinkel til forskningen. Hermed kan brugen ikke blot
ses som en reaktion mellem bygninger og individ, men
også mellem det samfund de begge er runden af. Det
er dermed min påstand at der til en hver tid er givne
normer, tanker eller konventioner, som påvirker vores
brug af rummet og implicit fjerner brugen fra det rent
evolutionære som det ellers traditionelt er environment
behaviour skolens grundide. Et eksempel fra projektets
cases kunne være forskellen mellem ejere og lejeres
brug og opfattelse af uderummene på trods af at byg-
ningsmassen, uderummene og de mennesker der be-
boer dem grundlæggende er fysisk sammenlignelige.
Et andet eksempel er ændringen af normerne for pri-
vatlivets udfoldelse i det offentlige uderum i 1910erne
versus 2010erne, som ikke alene relaterer til kroppens el-
konklusion.indd 246 30-01-2010 22:32:53