uderum udeliv - Realdania Debat

over tid. Disse bygningsknaster skabte samtidigt rum og
nicher til ophold skærmet fra de fælles arealer.
Energikriserne i 1970erne og ´80erne udfordrede
såvel arkitekturen som planlægningen af boligbygge-
riet. Arkitekternes fokus havde været på et varieret fa-
cadesprog med mange vinduer, former og overflader,
men dermed var der også mange udvendige flader,
der skulle isoleres og opvarmes. Efter stramningerne
af bygningsreglementets energikrav, blev vinduerne i
1980ernes boligbyggeri minimeret til rene glughuller og
facadekroppene mistede alle knopspringningerne for
et ”glattere” og mere energiøkonomisk udtryk. Des-
uden førte de høje benzinpriser i forbindelse med olie-
krisen i 1970erne et ønske med sig om lavere udgifter i
forbindelse med transport dermed et fokus på alterna-
tiver til den fortsatte udvidelse af forstadens boligbe-
byggelser.
Modernismekritikken, herunder den voldsomme
kritik af funktionsopdelingen i den rationalistiske by, og
de energimæssige udfordringer kan tilsammen ses som
nogle af de mekanismer førte til at byplanlæggerne at-
ter begyndte at interessere sig for den indre by og det
klassiske urbane ideal. Det blev igen en kvalitet at bo
i byen frem for i forstaden og dermed have gå- eller
cykelafstand mellem bolig og arbejde. Brokvarterene
i København blev sanerede, hvilket f.eks. på Nørrebro
betød at store byområder blev nedrevet og nye al-
mene boligkarreer blev opført. Selv om disse karreers
gårdrum var større end den klassiske bys trange gårde
med dårlig luft og sparsomt dagslys, fostrede de nye
kvarterer deres egne udfordringer og problemer. Den
klassiske bys styrke var bl.a. sammenfletning af funk-
tioner indenfor den enkelte enhed; forretninger og
service i stueetagen og boliger i 3-5 etager derover,
med beboere som udgjorde kundegrundlaget for disse
funktioner. Men denne opdeling blev ikke videreført i
brokvarterernes nyfortolkning og resultatet blev mono-
funktionelle boligområder, hvor beboerne skulle andre
steder hen for at handle eller ordne de daglige fornø-
denheder – præcis som i forstadens villakvarter eller i
tæt-lavbebyggelserne – uden at de dermed samtidigt
havde forstadens fordele som f.eks. den lette tilgang
til store grønne arealer. Typisk havde hver lejlighed en
lille altan eller i enkelte tilfælde endda udgang til et lille
havestykke i gården, men de grønne områder havde
ikke gode vilkår i de oftest stramme budgetter. Derfor
blev de udendørs fælles arealer hurtigt slidt ned, og det
private rum, altanen, eller endog byens rum udenfor
bebyggelsen, blev et nødvendigt alternativ.
Byggeboomet omkring årtusindskiftet ændrede
dette forhold drastisk. I mange danske byer hvor indu-
striområder og -havne nu var helt tømte for funktioner
rykkede byggekranerne i stedet ind. Typisk for disse
boliger opført omkring årtusindskiftet er, at de har til-
gang til fælles gårdrum, gode store private altaner og
i de fleste tilfælde er der desuden tagterrasser tilknyttet
byggerierne. Idealerne fra Le Corbusier om adgang
til grønne arealer direkte i forbindelse med boligen og
det hævede landskab på toppen af byen lever altså i
bedste velgående i det moderne byggeri, på trods af
to generationers kritik (tæt-lav bevægelsen og urba-
nismen) af disse boligformer. Forskellen mellem den tid-
lige og nutidens modernisme er bl.a. at bebyggelserne
oftest ligger i en bymæssig sammenhæng med andre
bebyggelser, og at de dermed opererer med højere
tætheder og ikke forholder sig alene til den tomme
grønning i forstadens rum.
Sammenkædninger
Boligbyggeriets uderum ses dermed som en udvikling,
der nøje følger eller reagerer på tendenser i såvel arki-
tektur og byplanlægning som sociale, økonomiske og
samfundsmæssige forhold. Illustreret på de følgende
opslag er en tidslinje fra 1850 til 2010 for begivenheder
og data, der anskues som relevant for uderummenes
udvikling indenfor samfundet såvel som byggeriet. De
udvalgte eksempler viser hovedtendenserne indenfor
årtierne, derfor vil udeladelse og generaliseringer na-
turligvis ikke kunne undgås. De enkelte emner er søgt
simplificeret for at drage hovedkonklusioner, og deres
relevans vil det være op til læseren selv at diskutere.
Der kan naturligvis drages andre sammenhænge, men
jeg vil i det følgende give nogle eksempler på mulige
topologiske læsninger.
timeline
uderum udeliv
101
timeline.indd 101 30-01-2010 21:45:02