uderum udeliv - Realdania Debat

ner: fra det spontane til det skemalagte, hvilket sikrer
en mangfoldighed, men også forudsigelighed, og der-
med tryghed, i bebyggelsen.Fællesskabet består ideelt
set af en gruppe af individer der er homogen og har
fælles interesser (en same-unity) eller en fælles ”vilje”
til fællesskabet.
Den fremmed og byboen
Det moderne menneske er det urbane menneske. I
2009 er vi 5,8 milliarder beboere i verden og året 2008
markerede vendepunktet mellem det antal mennesker
der bor i byen versus på landet. Det betyder at vi som
mennesker i stigende grad er byboere, med alt hvad
der følger af kontakter til andre byboere. Mega-byerne
ses i udviklingslandene karakteriseret af voldsomme
indflytninger samt en befolkningssammensætning med
en unge demografiske profil mens udfordringerne i den
vestlige verden er de modsatte: i Danmark er ældre-
byrden voksende i de kommende år, mens børnefød-
selstallet dog ser ud til at have stabiliseret sig efter en
lang række år med fald.
Det der karakteriserer det urbane er primært mø-
det med det fremmede: det ubekendte i den private
offentlige sfære. Byer består af individer/subjekter der
interagerer i det offentlige liv. I det rurale liv var der
et etableret liv i klanen, mens det urbane menneske i
stigende grad er fritstillet til selv at definere og skabe
sin rolle. Med vandringen fra land til by blev kommu-
nikation samt social interaktion dermed nødvendige
færdigheder. Dette vil sige at xenofobi (angsten for det
fremmede) er udelukket i byen. Richard Sennett defi-
nerer urban civilitet som: ”The activity which protects
people from each other and yet allows them to enjoy
each others company” 30 . Det er altså netop mødet
mellem fremmede i en nonverbal kommunikation der
kendetegner livet i byerne. Georg Simmel udtrykker det
således, at urbaniteten medfører en nødvendig social
distance ellers vil byboen gå til grunde. Det er netop
sammen distance der opleves fra Lefebvres altanen el-
ler gennem Baudelaires flâneur: en person der på sam-
me tid er tilstede i rummet - deltagende - men med
en refleksiv distance til det betragtede. Dette betyder
for den moderne urbane menneske at de gamle klan-
love for social opførsel må erstattes af nye kasuistiske
forhold, der beskriver de uskrevne sociale regler og nor-
mer for opførsel mellem byboere.
The rules for passive emotion which people used in
the theatre they also use out of it, to try to comprehend
the emotional life of a milieu of strangers. The public
man as a passive spectator was a man released and
freed. He was released from the burdens of respecta-
bility he carried in the home, and even more, he was
released from action itself. Passive silence in public is
a means of withdrawal; to the extent that silence can
be enforced, to that extent every person is free of the
social bond itself. 31
Indenfor bebyggelsesplanlægningen er der ofte
ønsker om at fremme den sociale interaktion mellem
beboerne. Ferdinand Tönnies definerede begreberne
Gemeinschaft (fælleskab) og Gesellschaft (samfund)
for at beskrive relationerne mellem individer. Gemein-
schaft har rødder i et traditionelt, lokalt forankret sam-
fund hvor alle kender hinanden og forholder sig til hin-
anden som ”based on the assumption of perfect unity
of human wills as an original or natural condition” 32 . En
boligbebyggelse med fokus på det sociale liv vil derfor
typisk søge at fremme Gemeinschaft gennem de ar-
kitktonsike rammer. Modsætningen er et Gesellschaft
bestående af individer i en moderne verden, der be-
skæftiger sig med hinanden kun gennem rational vilje.
Derfor skal man ikke altid fokusere snævert på
bo-områdets fællesskab, men se dette i et langt stører
Gesellschaft eller samfundsperspektiv knyttet til andre
nære relationer for eksempel på arbejdspladsen, da et
fællesskab pga. en boligsituation altid vil være påtvun-
get og derfor et abstrakt fællesskab.
Indenfor den danske velfærdsmodel er man vant
til at staten tager sig af de svageste, og derfor er den
enkelte ikke længere ansvarlig for solidariteten. Den
generelle individualisering af samfundet skaber derfor
umiddelbart en dårlig grobund for fællesskabet i bolig-
bebyggelsen.
kontekst
uderum udeliv
kontekst.indd 59 30-01-2010 21:38:19
59