uderum udeliv - Realdania Debat

I følge The Future of Gardening var en anden ten-
dens det organiske hjem: Som et resultat af den økono-
miske krise, faldende forbrugertillid og stigende føde-
varepriser er der opstået et stigende ønske om at være
selvforsynende. Desuden har usikkerheden omkring
de miljømæssige konsekvenser af genmodificerede
fødevarer skabt en stærk økologisk bevægelse. I det
organiske hjem er den grønne have en integreret del
af folks liv, og ved hjælp af ”grønne tage”, vertikal be-
plantning og systemer til opsamling af regnvand bliver
haveejeren til en vis grad selvforsynende.
Ideen om den selvforsynende bybo er ikke ny. Ko-
lonihavebevægelsen udspringer af denne tankegang,
og flere ældre danske bebyggelser, såsom Lægefor-
eningens Boliger, anlagde nyttehaver til beboerne mel-
lem boligblokkene. Nyttehaverne har dog også i dag et
stort potentiale især i forening med grønne altaner eller
vertikale haver. I undersøgelsen af Pærehaven frem-
kom det, hvor vigtigt, det var for beboerne, at have et
areal de selv kunne dyrke, og som følge heraf havde
flere beboere investeret i kolonihaver, da de ikke måt-
te tilplante eller dyrke arealerne omkring deres bolig. I
Halv Tolv fandt undersøgelsen ligeledes at beboerne i
høj grad værdsatte muligheden for at dyrke planter i
forbindelse med boligen. Drivhuse kan også anlæg-
ges, både som produktionssteder for grøntsager, men
også som opholdsarealer til beboerne. Overskudsvar-
men fra boligerne kan genanvendes til vinteropvarm-
ning af drivhusene, men der er også potentiale for at
anvende overskudsvarmen til opvarmning af belæg-
ninger, bænke, skure mv.
Den japanske pavillon Extreme Nature: Landscape
of Ambiguous Spaces ved den elvte arkitektur biennale
i Venedig i 2008 var skabt af arkitekten Junya Ishigami
og botanikeren Hideaki Ohba. Det japanske bidrag be-
stod af en serie af elegante drivhuse i et sirligt landskab
omkring selve pavillonen. Ishigami ønskede at præ-
sentere drivhusene - ikke som lukkede perfekte miljøer,
men som et møbleret udendørs sted, antydningen af
et udendørs rum, i balance mellem den kultiverede og
den vilde natur. Pavillonens indre var tilsyneladende
tomt og hvidt – indtil man kom tæt nok på de hvid-
malede flader til at se en myriade af blyantstegninger,
som åbenbarede sig for beskueren. Planter og vækster
i en organisk symbiose med bygninger og byer, en sam-
mensmeltning, der skabte nye forudsætninger for arki-
tekturen og i særdeleshed en ny boligtype i harmoni
med det omgivende (urbane) landskab. Den japanske
pavillon eksemplificerer en fortsat fascination af den
funktionalistiske vision om en sammensmeltning mel-
lem bolig og natur, om et urbant bo-landskab. Et dansk
eksempel på denne tendens er det uopførte BOASE
projekt.
Klima
Sol- og skyggeønsker er både et spørgsmål om lokalitet:
Miami versus Lapland, og kultur: muslimsk versus vestligt.
Der skal tages hensyn til begge dele i udformningen af
uderummene. Typisk vil indvandrekvinder ønske over-
dækkede arealer med skygge, viste undersøgelsen af
Mjølnerparken. Disse arealer fungerer også godt i for-
hold til den danske tradition med at lade småbørn sove
ude i barnevogne 12 . Det er også ønskeligt at have skyg-
ge på småbørns legearealer, en måde at opnå dette
er ved at plante løvfældende træer i umiddelbart nær-
hed af arealerne, hvilket skaber skygge i varme somre
og lys på de kolde vinterdage. De fleste brugere fore-
trækker sol på opholdsarealerne. Et eksempel er Kartof-
felrækkerne på solsiden, der anses for mere attraktive.
Ved at orientere udearealerne efter sol og skygge kan
man således højne både den brugsmæssige oplevelse
og kvalitet.
Til gengæld vil de færreste brugere uanset kulturel
baggrund have direkte vind i deres udearealer, en kø-
lende brise kan dog være påskønnet af de fleste. Wil-
liam H Whyte foretog studier af blandet andet kvinders
præferencer i byrummet og han opdagede, at kvinder
er langt mere sensitive end mænd overfor for eksem-
pel klimatiske påvirkninger og dermed mere kritiske for-
brugere af uderummene. For at standse vindtunneller
kan rummene med fordel disponeres uden lange lige
brede strækninger og høje huse, men i stedet med lave
varierende bygningskroppe, i en kompleks sammensat
plan, som man kender det fra traditionelle landsbyer.
princip
uderum udeliv
237
princip.indd 237 30-01-2010 21:39:34