uderum udeliv - Realdania Debat

Beskrivelsen af uderummets netværk er gjort
dels gennem arkitekturhistoriske beskrivelser af stil-
perioder og fokus, og dels gennem spørgeskema-
undersøgelsen og kalenderoptegnelser for at opnå
en forståelse af brugernes netværk i bebyggelsen
og byen. Den klare mangel her er min egen faglige
begrænsning som arkitekt. Projektet ville have haft
gavn af et tættere samarbejde med en samfunds-
videnskabelig teoretiker for eksempel en historiker
eller en sociolog. På trods af denne begrænsning
har det dog givet mening for mig at perspektivere
emnet bredere i tidslinjen, dvs. udenfor det egent-
lig arkitektfaglige, for at forstå netværkets sammen-
hæng til rum og brug.
Slutnoter
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Temaet er beskrevet af mange forskellige forfattere og kunstnere. Blandt
andet har Jane Jacobs kalder fænomenet ”to watch the ballet of sidewalk
life”. I bogen The City Out My Window: 63 Views on New York (Simon
& Schuster, 2009) beskriver Matteo Pericoli, hvordan byen opleves
fra boligens vinduer og hvorledes dette syn påvirker den observerende
selv. Alfred Hitchcock’s film “Rear Window” fra 1954 handler om det (et
mord), der ses gennem vinduerne mellem en bybolig og til en anden,
om kommunikationen, og ikke mindst handlingen, skabt mellem to fremmed
i byen.
Et grundlæggende eksempel på dette er Giambattista Nolli´s (1701-
1756) kort af Rom fra1748, hvor han som noget banebrydende viser
byens poché som negativ kontekst men inkluderer de offentligt tilgængelige
bygningers indre, såsom kirker og teatre, i byens rum ved at lade
dem stå i forbindelse (hvid poché).
Vernez Mouden, 1992
Modernismen: I dette projekt er modernismen defineret som en stillistisk
arkitekturperiode som beskrevet af CIAM og ATHEN chartret.
Vogel, 1996, side 8
Ramian, 2007
Fremtidens København og Københavner, Kommuneplanstrategi, 2004
Dahl, 2001
Bourdieu beskriver (Reitzel, 1996), hvorledes habitusbegrebet definerer
vores verdensopfattelse: vi er alle produkter af vores opvækst og med
den bærer vi erfaringer, der resulterer i en social ”kapital”, som er bestemmende
for vores senere valg og præferencer. Heri ligger også et
anskueliggørelse af Minerva modellens opdelinger i segmenter. Borgerne
er gennem deres habitus prædetermineret for en livsstil (med mindre
de er mønstrebrydere og dermed ofte ”hjemløse” fanget mellem to kulturer,
hvor de ingen steder føler sig helt hjemme).
Peder Duelund Mortensen, Storbyen er ved at blive privatiseret, Ugebrevet
Mandag Morgen, nr. 41, 2003. Se appendiks.
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
Maki, 1964, side 5
Maki, 1964, side 8
Kritisk regionalisme introduceres af Alexander Tzonis og Liane Lefaivre
som en kritik af modernismens mangel på kontekst og betydning, men
først med Kenneth Framptons Towards a Critical Regionalism: Six points
of an architecture of resistance vinder tankerne for alvor indpas i arkitekturteorien.
Hovedvægten bør lægges på topologi, klima, lys og andre
sanser end det visuelle og bevægelsen drager dermed spor til Fænomenologien.
Kilder: www.wikipedia.org samt Lund, 2001.
Maki, 1964, side 18
Abraham Harold Maslow, amerikansk humanistisk psykolog der i
1950erne udviklede den såkaldte maslowske behovspyramide. Hans påstand
var, at behovene måtte opfyldes nedefra i pyramiden. Mennesket
må altså have dækket de basale, men simple, behov for mad, vand,
varme osv., før det kræve opfyldelsen af de mere komplekse sociale
og psykologiske behov. Pyramiden indeholder elementerne: 1. Fysiske
behov, 2. Behov for sikkerhed, 3. Sociale behov, 4. Behov for agtelse og
5. Behov for selvrealisering.
Gehl, Gemzøe, Kirknæs & Søndergård, 2006
Architectural Press, Dec 1961
Appleyard, Gerson og Lintell Livable,1961 samt Lynch, 1960 og Maki,
1964, side 5
Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Timeline. Frit oversat af CvD.
Shoppertainment: sammentrækning af shopping og entertainment. Begrebet
er tilknyttet oplevelsesøkonomien.
Garden City: Ebenezer Howard, der i sin bog Garden Cities of Tomorrow
fra 1898 (udgivet under dette navn I 1902) udviklede princippet om
havebyen som en løsning på det industrialiserede samfunds by- og boligproblemer.
metode
uderum udeliv
133
metode.indd 133 30-01-2010 21:38:57