uderum udeliv - Realdania Debat

Årsagen skal sandsynligvis findes i boligenheder-
nes, og de private udearealers, mindre størrelser og be-
boernes større antal per husstand i forhold til det private
byggeri. Det vil sige, at beboernes demografiske profil
har en stor indflydelse på bebyggelsens uderum. Des-
uden er der en større koncentration af beboere med
anden etnisk baggrund end dansk, hvilket påvirker
brugen af udearelaerne – især såfremt en bebyggelse
har mange beboere med muslimsk baggrund og mel-
lemøstlige familietraditioner og –mønstre. I disse bolig-
byggerier bruges arealerne i boligens nærhed primært
af kvinder og børn 4 til samvær, praktiske gøremål og
leg, mens familiernes mænd, unge som gamle, typisk
bruger den omkringliggende by til udeophold. Dette
skaber andre krav til bebyggelsernes uderum end i
byggerier med en overvejende etnisk dansk beboer-
sammensætning. Bl.a. ønsker beboere af mellemøstlig
herkomst steder hvor mange personer kan lave mad
og spise samme og opholdspladser i skygge frem for
i sol. Dette er nye faktorer, som arkitekter og planlæg-
gere skal tage højde for ved projekteringen af arealer
målrettet denne beboergruppe. Men det er også her,
man som formgiver virkelig kan gøre en forskel:
’Jeg har boet i Mjølnerparken i 17 år, men først i
dag kl.19 da jeg kom hjem og så den flotte legeplads
med det flotte lys og de mange modeller i vores gård,
er det første gang jeg føler mig mest glad’. 5
I uderummet udfoldes mødet med det velkendte
som med det fremmede og uventede, og det er netop
her en bebyggelse kan fremvise beboernes positive
kvaliteter og skabe kommunikation til det omgivende
samfund. Uderummene bliver bebyggelsernes, og in-
direkte også beboernes, visitkort. Mødet mellem men-
nesker i de almene byggeris uderum bliver essentielt af
demokratiske og kulturelle årsager udover de funktio-
nelle, sociale og æstetiske.
Den nye brug af byen
Når man ser på tallene for brug på henholdsvis lørdag
dag/aften og torsdag aften, er det interessant at kon-
statere, at der ikke er særlig stor forskel i frekvensen af
udeaktiviteter mellem sommerlørdagen og torsdagens
sommeraften. Når det kan konstateres, at beboerne
bruger deres uderum næsten lige meget (eller lige
lidt) på hverdage og i weekenden, rejses spørgsmålet,
hvorfor foregår der ikke mere i boligbebyggelserne i
weekenden? Svaret kunne være ændringer i livsstil og
aktivitetsmønstre, hvor beboerne i dagens boligbyg-
geri i stigende grad søger tilbud udenfor boligområdet
i fritiden grundet en større mobilitet og øget økonomisk
råderum.
I sommeren 2005 blev der ved Center for Byrums-
forskning foretaget undersøgelser af aktiviteterne i
byens rum og pladser i Indre København samt på Bro-
kvarterene. Disse undersøgelser viste bl.a. at fodgæn-
geraktiviteten på Strøget en sommersøndag mellem 12
og 17 var steget med 78% siden tilsvarende målinger i
1996.
Det synes at være et generelt træk, at byboerne
er blevet mere udadvendte og oplevelsessøgende i
deres fritidsliv, og muligvis gør dette sig især gældende
for beboerne i de private etageejendomme, da der
her registreres færre aktiviteter end i den typologisk
sammenlignelige udlejningsetageejendom. Humleby
og Kartoffelrækkerne danner en markant og interes-
sant undtagelse fra dette almindelige mønster. Her,
hvor boligpriserne, som i de private etageejendomme,
er meget høje, bruges fællesarealerne (gaden) og
forhaverne væsentligt mere end i de andre private
bebyggelser. Dette kan dels skyldes, at rækkehusbe-
byggelsernes udearealer tilbyder usædvanligt mange
kvaliteter og til dels skyldes at fællesarealernes gode
kvalitet netop tiltrækker et beboersegment 3 , der i sær-
lig grad sætter pris på disse muligheder. Resultatet
bliver i de private etageejendomme at uderummene
indrettes så de understøtter og forstærker disse brugs-
mønstre. Det betyder blandt andet fællesarealer uden
anden funktion end at ”se godt ud” fra de store velind-
rettede private uderum.
casestudy
uderum udeliv
149
case.indd 149 30-01-2010 21:33:51