uderum udeliv - Realdania Debat

Bebyggelsesplanen for Bo01 i Malmø er et eksempel på
en bevidst hensyntagen i den planmæssige disposition
til de klimatiske forhold ved en havnefront. Høje bygnin-
ger mod vandet, der standser den stærke vind, smalle
snirklede passager, der bryder vindretningen og fører
ind til de indre gårde, hvor klimaet opleves roligt og be-
hageligt. Et eksempel på problematiske vindforhold ses
ved VM husets gårdrum, der åbent grænser op til Ama-
gerfælledes store rum, hvor vinden bremses og tvinges
gennem bebyggelsens gårdrum. Her er hoveddørene
flere gange ødelagt pga. kraftige vindstød, og løsnin-
gen har i dette tilfælde været at efterplante en række
større lindetræer for at bryde vinden.
Anvendelse
De fleste udearealer i forbindelse med boligbyggeriet
indeholder affaldsskure, cykelparkering, et græsareal,
planter lav vedligeholdelsesbehov, et grill-areal med
fælles bænke og et legeareal. Alternative rumdispo-
neringer kunne være:
Badning og vandelemtenter: Svømmebassiner
skaber nye måder at mødes på og mulighed for fysi-
ske og sanselige aktiviteter i bebyggelsen. I Finland er
det ikke ualmindeligt at dele en sauna med naboerne,
og mange amerikanske ejerlejlighedsbebyggelser har
både spabade og swimmingpool enten uden- eller
indendørs. Overfladevand såsom regnvandsbassiner,
springvand og kanaler kan skabe mulighed for leg og
oplevelser, og de har en positiv indvirkning på rummets
mikroklima og virker støjreducerende – et problem der
ofte opstår i udearealerne som følge af reflekterende
lyd mellem bygningerne.
Rum til motion: Dette kunne for eksempelvis være
muligheder for udendørs workout med redskaber eller
bløde overflader til yoga og gymnastik.
Rum til mad: Øget fokus på madlavning, både
som produktion af grøntsager og køkkenfaciliteter med
vandhane, arbejdsplads og ovn samt spiseareal, der til-
lader både små og store grupperinger. Her er det værd
at bemærke at disse bør ligge i sol mellem klokken 17
og 20 i sommer halvåret for at øge brugen.
Arbejdsrum: Mulighed for at arbejde i uderummet,
både praktisk f.eks. tørrestativer, værkstedsfunktion,
hobbyareal og bilvask… men også i forhold til for ek-
sempel hjemmearbejdspladser med internetadgang.
Opsummering
Der er således mange erfaringer, der kan drages af det-
te Ph.d. projekt både for hvad der angår udformningen
af udearealerne, de arkitektoniske rammer omkring
rummene, forbindelser til den omgivende by, design
af enkelt elementer såsom altanen, beboerpræferen-
cer, materialevalg, klimamæssige hensyn, integration
af bæredygtige hensyn, alternative anvendelsesmulig-
heder mv. Det er mit håb, at disse principper kan in-
spirere fremtidige boligprojekter så de ”golde og ufor-
mulerede” uderum, der blev beskrevet i afhandlingens
problemformulering, hører fortiden til.
Slutnoter
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Alexander et al.,1977, side 305
Cabe Space The Value of Public Space. How high quality parks and
public spaces create economic, social and environmental value. 2004.
Baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 personer mellem18
og 80 år i hele Danmark. Hansen og Sick Nielsen, 2005
Det er interessant at Le Corbusier også definerede 400 meter som den
maksimale afstand fra bolig til offentlig transport i sin La Ville Radieuse fra
1935 baseret på den afstand mennesker var villige til at gå. Holly Whyte
definerede ligeledes den effektive radius fra en plaza som omkring tre
blokke. En standard NYC blok (nord for 14th Street) er 1/5 mile øst/vest og
1/20 mile nord/syd , hvilket giver en radius på mellem 160 og 320 meter,
altså 240 m i gennemsnit eller lidt kortere end resultatet undersøgelsen af
Hansen og Sick Nielsen.
Steenhold, 1999
Whyte, 1980
Alexander et al., 1977, side 782-83
Gjessing, 2008, Side 49
Private Balconies in Flats and Maisonettes, Architect’s Journal, marts
1957, side 372-76
Rapporten er udarbejdet af trendspotter-bureauet The Future Laboratory
i 2009 for Husqvarna og baseres på interviews med 6.000 haveejere
fra otte forskellige lande bl.a. Danmark. Den tredje trend er den
automatiske have, dette skal dog ses i lyset af at klienten producerer
haveredskaber!
Landskabsarkitekten C.Th. Sørensen er kendt for at have sagt at man
kunne nøjes med få men gode planter og materialer: Eg og lind, bøg
og vedbend, græs og grus. Denne minimalistiske tankegang prægede
undervisningen på arkitektskolen i flere årtier – og præger derfor stadig
mange danske uderum i dag.
Bech-Danielsen (2004) beskriver, hvorledes denne særegne danske tradition
stammer fra tiden omkring koleraudbrudet i 1853 som en anbefaling
mod sygdommens spredning og spædbørns dødelighed under de
trange levevilkår i den førindustrielle by.
princip
uderum udeliv
239
princip.indd 239 30-01-2010 21:39:36