uderum udeliv - Realdania Debat
uderum udeliv - Realdania Debat
uderum udeliv - Realdania Debat
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Netværk<br />
Timeline<br />
Timeline eller tidslinje er en grafisk repræsentation af<br />
en kronologisk række af begivenheder, også kaldet<br />
en kronologi. Den kan defineres som en lineær repræ-<br />
sentation af bestemte fakta eksempelvis historiske be-<br />
givenheder og events. En timeline inkluderer ikke alle<br />
oplysninger men kun den begivenhed, der ændrer et<br />
forløb 19 . Det skal dog understreges, at denne udvæl-<br />
gelses metode er strengt subjektivt og alene argumen-<br />
teres af forfatteren/forskeren og derfor må læseren al-<br />
tid forholde sig kildekritisk til netop det, som er udeladt i<br />
en sådan fremstilling. Forskningsteori: intet sted er en ø,<br />
det vil sige arkitekturens, og hermed alle boligbyggeri-<br />
ers, ideologi og udformning gennem tiden er resultater<br />
af andre påvirkninger.<br />
Som beskrevet i teorikapitlet er det en udbredt<br />
forståelse hos blandt andre Lefebvre, Foucault og JB<br />
Jackson at ”rummet” er et produkt af en kontinuerlig<br />
proces eller evolution. Gennem denne udvikling påvir-<br />
ker samfundets problematikker for eksempel boligbyg-<br />
geriets <strong>uderum</strong>. Derfor mener jeg også, at der er rele-<br />
vant at inddrage andre vinkler end de arkitektoniske for<br />
at beskrive emnet for eksempel politik, økonomi, demo-<br />
grafi og familieforhold, populærkultur mv.<br />
I bogen The Harvard Design School Guide to<br />
Shopping / Harvard Design School Project on the City<br />
2 (1995) af Rem Koolhaas et al. findes en tidslinje over<br />
de seneste 2000 år. Den beskriver, hvordan forskellige<br />
opfindelser, tekniske, kulturelle som arkitektoniske, er<br />
nødvendige for udviklingen af det, der i dag kaldes vo-<br />
res alles yndlings-hobby: shopping. Nogle få eksempler:<br />
Uden penge, intet markedssystem. Uden elevator, in-<br />
gen varehuse. Uden glaskonstruktioner, ingen parisiske<br />
arkader osv. Ved at sætte disse tilsyneladende urela-<br />
terede fakta i system opnår forfatterne et anderledes<br />
og samlet billede af en udvikling frem mod et samfund<br />
domineret af ”shoppertainment” 20 .<br />
Der er en lang tradition for i arkitekturens historiske<br />
litteratur for skematiserende at opliste stilperioder og<br />
deres indbyrdes relationer og forskydninger. Nikolaus<br />
Pevsner, Steen Eiler Rasmussen, Tobias Faber, Niels Ole<br />
Lund, Malene Hauxner og Erik Nygård er blot nogle få<br />
danske arkitektur teoretikere, der tilhører denne skole.<br />
På samme måde danner Lars Markussen i bogen Rum-<br />
mets Arkitektur, Arkitekturens Rum (2002/2006) en række<br />
topologiske skemaer over den europæiske arkitekturhi-<br />
storie der sammenkobles med menneskehjernens/-bar-<br />
nets psykologiske udvikling og verdensforståelsen som<br />
udtrykt i fysikken og religionen. Herigennem søger han<br />
at beskrive en evolutionistisk, darwinistisk udvikling frem<br />
mod et stadigt mere oplyst stadie for såvel menneske<br />
som arkitektur. Metodisk tager jeg derfor udgangspunkt<br />
i allerede anerkendte kategoriseringer af de enkelte stil-<br />
perioder i opbygningen af forskningsprojektets tidslinje<br />
sammenholdt med mere samfundsrelaterede emner.<br />
Når man beskæftiger sig med udviklingen af det<br />
danske boligbyggeri, er der enkelte historiske ”sandhe-<br />
der”, der fremkommer igen og igen som en cause and<br />
effect synergi, for eksempel sammenhængen mellem<br />
koleraepidemien i København i 1853, Ebenezer Howard<br />
og Garden City 21 bevægelsen i England og opførselen<br />
af Lægeforeningens Boliger / Brumleby på Østerbro.<br />
Eller modreaktionen på modernismens høje byggerier,<br />
der havde store sociale og psykologiske indvirkninger<br />
på beboerne, og førte til den danske tæt-lav bevæ-<br />
gelse. Disse sammenkædninger kan læses i alle histo-<br />
riske gennemgange af boligbyggeriets udviklingen i<br />
Danmark, fra Sten Eiler Rasmussens København (1969)<br />
til Tom Nielsens Gode intentioner og uregerlige byer<br />
(2008).<br />
Det synes således at være en grundlæggende<br />
faktor for det danske boligbyggeri, at det i en eller an-<br />
den grad ændrer sig, dvs. at en ny typologi opstår, som<br />
et svar på eller brud med et samfundsproblem - det<br />
være sig fysisk eller psykologisk/socialt. Jeg har derfor<br />
ment, at det med det aktuelle projekt var interessant<br />
at gribe bolden og forsøge at illustrere disse sammen-<br />
hænge indenfor boligbyggeriets <strong>uderum</strong>, med de<br />
nævnte eksempler som inspiration hen imod starten<br />
af det nye årtusinde. Ved at sammenstille den danske<br />
metode<br />
<strong>uderum</strong> <strong>udeliv</strong><br />
131<br />
metode.indd 131 30-01-2010 21:38:57