16.07.2013 Views

uderum udeliv - Realdania Debat

uderum udeliv - Realdania Debat

uderum udeliv - Realdania Debat

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Netværk<br />

Timeline<br />

Timeline eller tidslinje er en grafisk repræsentation af<br />

en kronologisk række af begivenheder, også kaldet<br />

en kronologi. Den kan defineres som en lineær repræ-<br />

sentation af bestemte fakta eksempelvis historiske be-<br />

givenheder og events. En timeline inkluderer ikke alle<br />

oplysninger men kun den begivenhed, der ændrer et<br />

forløb 19 . Det skal dog understreges, at denne udvæl-<br />

gelses metode er strengt subjektivt og alene argumen-<br />

teres af forfatteren/forskeren og derfor må læseren al-<br />

tid forholde sig kildekritisk til netop det, som er udeladt i<br />

en sådan fremstilling. Forskningsteori: intet sted er en ø,<br />

det vil sige arkitekturens, og hermed alle boligbyggeri-<br />

ers, ideologi og udformning gennem tiden er resultater<br />

af andre påvirkninger.<br />

Som beskrevet i teorikapitlet er det en udbredt<br />

forståelse hos blandt andre Lefebvre, Foucault og JB<br />

Jackson at ”rummet” er et produkt af en kontinuerlig<br />

proces eller evolution. Gennem denne udvikling påvir-<br />

ker samfundets problematikker for eksempel boligbyg-<br />

geriets <strong>uderum</strong>. Derfor mener jeg også, at der er rele-<br />

vant at inddrage andre vinkler end de arkitektoniske for<br />

at beskrive emnet for eksempel politik, økonomi, demo-<br />

grafi og familieforhold, populærkultur mv.<br />

I bogen The Harvard Design School Guide to<br />

Shopping / Harvard Design School Project on the City<br />

2 (1995) af Rem Koolhaas et al. findes en tidslinje over<br />

de seneste 2000 år. Den beskriver, hvordan forskellige<br />

opfindelser, tekniske, kulturelle som arkitektoniske, er<br />

nødvendige for udviklingen af det, der i dag kaldes vo-<br />

res alles yndlings-hobby: shopping. Nogle få eksempler:<br />

Uden penge, intet markedssystem. Uden elevator, in-<br />

gen varehuse. Uden glaskonstruktioner, ingen parisiske<br />

arkader osv. Ved at sætte disse tilsyneladende urela-<br />

terede fakta i system opnår forfatterne et anderledes<br />

og samlet billede af en udvikling frem mod et samfund<br />

domineret af ”shoppertainment” 20 .<br />

Der er en lang tradition for i arkitekturens historiske<br />

litteratur for skematiserende at opliste stilperioder og<br />

deres indbyrdes relationer og forskydninger. Nikolaus<br />

Pevsner, Steen Eiler Rasmussen, Tobias Faber, Niels Ole<br />

Lund, Malene Hauxner og Erik Nygård er blot nogle få<br />

danske arkitektur teoretikere, der tilhører denne skole.<br />

På samme måde danner Lars Markussen i bogen Rum-<br />

mets Arkitektur, Arkitekturens Rum (2002/2006) en række<br />

topologiske skemaer over den europæiske arkitekturhi-<br />

storie der sammenkobles med menneskehjernens/-bar-<br />

nets psykologiske udvikling og verdensforståelsen som<br />

udtrykt i fysikken og religionen. Herigennem søger han<br />

at beskrive en evolutionistisk, darwinistisk udvikling frem<br />

mod et stadigt mere oplyst stadie for såvel menneske<br />

som arkitektur. Metodisk tager jeg derfor udgangspunkt<br />

i allerede anerkendte kategoriseringer af de enkelte stil-<br />

perioder i opbygningen af forskningsprojektets tidslinje<br />

sammenholdt med mere samfundsrelaterede emner.<br />

Når man beskæftiger sig med udviklingen af det<br />

danske boligbyggeri, er der enkelte historiske ”sandhe-<br />

der”, der fremkommer igen og igen som en cause and<br />

effect synergi, for eksempel sammenhængen mellem<br />

koleraepidemien i København i 1853, Ebenezer Howard<br />

og Garden City 21 bevægelsen i England og opførselen<br />

af Lægeforeningens Boliger / Brumleby på Østerbro.<br />

Eller modreaktionen på modernismens høje byggerier,<br />

der havde store sociale og psykologiske indvirkninger<br />

på beboerne, og førte til den danske tæt-lav bevæ-<br />

gelse. Disse sammenkædninger kan læses i alle histo-<br />

riske gennemgange af boligbyggeriets udviklingen i<br />

Danmark, fra Sten Eiler Rasmussens København (1969)<br />

til Tom Nielsens Gode intentioner og uregerlige byer<br />

(2008).<br />

Det synes således at være en grundlæggende<br />

faktor for det danske boligbyggeri, at det i en eller an-<br />

den grad ændrer sig, dvs. at en ny typologi opstår, som<br />

et svar på eller brud med et samfundsproblem - det<br />

være sig fysisk eller psykologisk/socialt. Jeg har derfor<br />

ment, at det med det aktuelle projekt var interessant<br />

at gribe bolden og forsøge at illustrere disse sammen-<br />

hænge indenfor boligbyggeriets <strong>uderum</strong>, med de<br />

nævnte eksempler som inspiration hen imod starten<br />

af det nye årtusinde. Ved at sammenstille den danske<br />

metode<br />

<strong>uderum</strong> <strong>udeliv</strong><br />

131<br />

metode.indd 131 30-01-2010 21:38:57

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!