uderum udeliv - Realdania Debat

Rundt omkring i Danmark opstod der sidst i 1800-tallet
kolonihaver fortrinsvis ved de store industribyer, hvor der
var behov for lys, luft og supplerende sunde fødevarer.
En af de ældste og mest populære kolonihaveforenin-
ger i København er Vennelyst ved Christianshavns Vold
der blev oprettet i 1892. I dag er der op mod 25 års ven-
teliste for at erhverve et hus her. Sprogligt og kulturelt er
kolonihaven et billede på godt og ondt: fra mormors
kolonihavehus til kolonihave Danmark, der forskanser
sig bag mur og hæk.
Arkitektstanden har sjældent beskæftiget sig med
kolonihaverne, to væsentlig udtagelse findes dog i Næ-
rum og Brøndby. C.Th. Sørensens kolonihaveanlæg De
runde Haver i Nærum fra 1948 består af små haver, for-
met af ovale hække, på en stor græsflade. Kolonihave
huset er placeret dels i hækken dels om græsfladen,
dels mod haven, og er således det kommunikative ele-
ment mellem det private og det offentlige. Mod den
offentlige facade var kompositionen stram og regule-
ret, mens det var op til brugerne selv at skabe og forme
rammerne indenfor hækken.
På samme måde var det netop afgrænsningen
der dannede motivet i landskabsarkitekt Erik Holger
Myginds planer for Brøndby Haveby fra 1964. Her er 12
store rotunder inddelt i 284 haver med skrående hække
mod midten. Dette havde både et praktisk hensyn, for
at åbne op for mere sollys mod spidsen hvor grunden
er smallest og de høje hække derfor ville skabe megen
skygge, men også det sociale hensyn, at hækken her
var lav nok til at man kunne tale med naboen i i ”snak-
kehjørnet”, hvis man ville være privat måtte man der-
for blive i rotundens ydrekant! Planerne er, ifølge arki-
tekten, også inspireret af forte-landsbyens opbygning,
med et fælles socialt rum i midten og de individuelle
grunde placeret rundt om dette 5 .
I forbindelsen med Kulturby ´96 blev tretten inter-
nationale arkitekter inviteret til at give deres bud på et
7m² stort (småt) kolonihavehus. Disse projekter var som
modeller og tegninger udstillede på forskellige museer,
mens de opførte huse stod i Vallensbæk. I dag kan fem
af de oprindelige huse ses ved Søhaven på Kunstmu-
seet Louisiana 6 . Der var i det oprindelige projekt ikke
rigtig nogen bevidst stillingtagen til uderummet mellem
disse ”perler”, og husenes nye placering i Humlebæk
kommer heller ikke med et kvalificeret bud på dette.
Hvis et svar skulle læses på en nyfortolkning af kolohiha-
vegrunden ud fra dette eksperiment, måtte det være
at planen netop opløser selve fundamentet for have-
rummet – grænsen – og placerer bygningerne løst i en
sammenhængende ”naturlig” beplantning.
I dag udgør kolonihaverne stadig for mange by-
boere et væsentligt supplement til udeopholdsmulig-
hederne i mangel af direkte tilgange til egen have i for-
bindelse med den primære bolig. Dog betyder dette
også at livet flyttes fra gårdmiljøet til kolonihaven, som
det er for eksempel tilfældet for nogle af beboerne i
Pærehaven ved Køge 7 .
Forhaven– boligens visitkort?
Den formulerede overgangszone mellem det private
og det offentlige kan beskrives som noget distinkt vest-
ligt eller nordeuropæisk 8 . I det gamle Rom fastgjorde
loven, at der altid skulle være 2½ fods afstand mellem
to huse, hvilket skabte disse overgangszoner mellem
husene og rummet tilegnedes Herkules, gud for det
”indhegnede” (engelsk: enclosure) 9 . I de arabiske kul-
turer, hvor boligen synligt slutter abrupt ved indgangs-
døren findes der et usynligt rum, et ”fina” omkring 1 til
1,5 meter bredt omkring alle bygningens sider, der ikke
er sammenbyggede med andre vægge eller huse 10 .
Grundlæggende må der ikke forefindes nogen perma-
nent indretning af rummet, men husejeren har alligevel
forskellige rettigheder og pligter ift. vedligeholdelse og
brug af finaen. I mange traditionelle arabiske byer vil
man den dag i dag se en mere grundig daglig vedli-
geholdelse i form af gentagne fejninger af finaen, med
langt større omhu og entusiasme end der lægges end
de fleste danske forhaver.
I tætbefolkede byområder er det ikke sædvanligt
at have adgang til egen have, men rækkehuset og
det tæt-lave som typologi opererer altid med en eller
anden for for- og baghave i en større eller mindre skala.
Rækkehustypologien kan ses som typisk nordisk: fra Ny-
boder, Lægeforeningens Boliger, Byggeforeningshuse-
typologi
uderum udeliv
typologi.indd 69 30-01-2010 21:43:30
69