uderum udeliv - Realdania Debat

denfor gården: de velhavende familier mod gaden og
de fattige og husdyrene i tredje eller endda fjerde bag-
gård. De meget tætte og trange gårdrum blev brugt til
alle dagligdagens opgaver og fornødenheder fra toi-
letbesøg til husdyrhold og udviklede sig i midten af det
nittende århundrede til slumlignende forhold der havde
store sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen,
således skyldes blandt andet disse forhold de katastro-
fale epidemier af pest, kolera og tyfus. Gårdrummet
bliver udråbt til ”synderen”, og i bestræbelserne på at
bygge sunde boliger inspireret af den engelske garden
city movement blev gårdrummene større og større så-
ledes at mere lys kunne komme ned og ”sanitære” de
trange rum indtil det afgrænsede gårdrum helt oplø-
stes til fordel for stænger i landskabet.
I de danske boligbebyggelser optræder gårdrum-
met typisk i to skalaer: det åbne gårdrum i forbindelse
med by-karreernes uderum og i den mindre skala i pri-
vate tæt-lav kæde og rækkehuse. Nogle af de bedst
kendte private gårdhavehuse i Danmark er tegnet af
Jørn Utzon, der også er inspireret af gårdene i den ara-
biske og kinesiske verden. Hans arbejde med gårdhuset
som en arketype, der både danner rammen om den
enkelte families liv – en ramme indenfor hvilken fami-
lien frit kan udfolde sig – og som et organiseringsprincip
for den samlede bebyggelse, en tydelig markering af
fællesskabets rum og grænser. De offentlige gårdrum
har meget varierende karakter: fra intime, selvgroede
baggårde på Christianshavn, til storgårdene Classens-
gård og Solgården, inklusiv BIGs forslag til Kløvermarken
”Den Kinesiske Mur”, til de moderne gårdrum i byens
nye kvarterer for eksempel på Sluseholmen og i Øresta-
den. Fælles for disse nye gårdrum er at de oftest åbner
det semiprivate indre rum op for offentligheden, der
anlægges stisystemer og rekreative arealer der bruges
af og forbinder et større opland udenfor bebyggelsens
grænser og dermed udfordres det traditionelt låste for-
hold mellem offentligt og privat: mens det private liv i
stigende grad flyttes ud i det offentlige rum, ja så flytter
det offentlige liv ind i det private rum. Rummene tilby-
der ofte en aktivitet eller event som hovedattraktion –
basketbane, legeplads, motionsudstyr, grillplads mv. og
bliver dermed et semi-offentligt alternativt til den omgi-
vende by. Rummet bliver flydende og inddrager byen,
det knytter sig på en serie af rum frem for at forholde
sig isoleret til den enkelte bebyggelse. Dette stiller nye
krav til den arkitektoniske udformningen af rummene
og deres funktioner: ofte må gårdrummene ”specia-
lisere” sig og tilbyde noget unik for netop at tiltrække
udefrakommende (såvel som egne) brugere. Det er
således en styrke for den samlede bydel at der dannes
nye netværk på tværs af blokken, men for så vidt som
strømmen af potentielle brugere er konstant må dette
nye bevægelsesmønster også have en konsekvens for
gadens rum, der, som det ses i Sluseholmen eller ved
Emaljehaven i Nordvest, ligger tomme hen.
Endnu der ikke mange projekter der ’offentliggør’
karreerne i den tætte middelalderby eller på brokvar-
tererne (enkelte karreer på Chrisitanshavn er delvist
åbne og Skydebaneparken på Vesterbro omkranses af
private arealer), men internationalt ses meget spæn-
dende nyfortolkninger af dialogen mellem gård og
gade i den eksisterende tætte by for eksempel i de
berlinske Höfe eller genåbningerne af gårdene i Barce-
lonas Eixample.
Overordnet kan det siges at de danske gårdrum
har bevæget sig frem og tilbage mellem to poler
gennem tiden: mellem det funktionelle hverdagslivs
nødvendige rum og de æstetiske sanselige haverum.
Gårdrummets design følger nøje de tendenser der er
aktuelle indenfor haveplanlægningen og – moden.
De tidligste gårdrum i karrebyen havde udelukkende
funktionelle elementer: opbevaring af kul, stalde til hus-
dyr, udedas og tørrestativer. Her påtænkes boliger for
folket og ikke de velhavendes kvarterer for eksempel i
Frederiksstaden eller på Charlottenborg, hvor der blev
anlagt parklignende anlæg inde i gårdrummene. Om-
kring 1860 begyndte de første parklignede gårdrum at
blive opført med elementer fra havekunsten: en central
græsplæne, pergolaer omkring stisystemerne, brede
rabatter med stauder og enårige planter, enkelte de-
korative elementer såsom skulpturer og bænke til op-
hold, men også med plads til de dagligdags funktioner
såsom cykelparkering, tørring af tøj m.v. En art engelsk
park-country-garden midt i karreen. Senere nedlæg-
ges mange af disse have-gårdrum for at omdannes til
typologi
uderum udeliv
typologi.indd 87 30-01-2010 21:44:23
87