uderum udeliv - Realdania Debat

ummet. Appleyard udførte i 1971 en undersøgelse i
San Francisco 3 , hvor sammenhængen mellem trafik
og sociale relationer undersøgtes i tre parallelle bolig-
gader. Undersøgelsens konklusion var, at der i gaden
med mindst trafik var tre gange så mange bekendtska-
ber som i gaden med mest trafik. Desuden var der en
sammenhæng mellem trafikmængden og beboernes
indretning af forarealerne. Hvor der var lidt trafik, var
der bænk og planter, mens den trafiktunge gades ude-
rum stort set ikke var indtaget af beboerne. Appleyard
konkluderede, at der findes en sammenhæng mellem
den fysiske udformning (i dette tilfælde trafikken) og de
sociale relationer. Undersøgelsen lagde desuden vægt
på stationære aktiviteter i rummet og ændrede der-
ved opfattelsen af gadens funktion fra et bevægelses-
rum til et opholdsrum. Hverken Appleyard eller Jacobs
beskrev boligbyggeriets rum direkte, men de princip-
per, de udleder for gaden og byens rum, kan ifølge min
overbevisning også overføres til boligbyggeriet.
26 teori
uderum udeliv
Arkitekten Jeanne Morville foretog i 1965 en sam-
menlignende undersøgelse af børns brug af friarealer
i to københavnske etageboligområde. Undersøgelsen
er udgivet som en rapport i 1969 af SBI 4 . Den sammen-
lignede en bebyggelse bestående af 660 lejligheder i
treetagers ejendomme med en bebyggelse med fem-
tenetagers højhuse med i alt 434 lejligheder. Som kon-
trolbebyggelse studerede Morville tilsvarende forhold i
et nærliggende parcelhusområde. Beboerne i de tre
områder var sammenlignelige for så vidt angår social
status, familiestruktur og alder. Undersøgelsen benytte-
de observationsstudier og interviews som metode. Kon-
klusionerne var blandt andet, at kun 2 % af de 2-3årige
børn, der bor i højhusområdet, legede alene ude, mens
det tilsvarende tal var 27 % for børn i lav-husområdet og
31 % for børn i haveboliger. Dette betød, at børnene
i de høje huse havde færre daglige legekammerater
end deres jævnaldrende i de lavere huse. Morville
konkluderede, at årsagen var de dårlige forbindel-
ser, såsom trapper og elevatore, mellem friarealer og
uderum. Disse skabte utrygge rammer – ikke mindst for
børnenes mødre. Undersøgelsen pegede også på, at
legepladsens placering var vigtig for børnenes brug.
Såfremt den var placeret ved indgangspartiet, var le-
gepladsen ifølge Morville ”betydeligt bedre fungeren-
de”, end hvis den var beliggende længere væk fra de
naturlige bevægelsesmønstre i bebyggelsen. Desuden
viste undersøgelsen, at det primært var førskolebørn,
der anvendte legepladsen, mens de ældre børn oftere
brugte bebyggelsens øvrige udearealer som legeste-
der. Undersøgelse kan samlet ses som en kritik af mo-
dernismens planidealer og arkitektur og den var i en
dansk sammenhæng et væsentligt bidrag til datidens
debat om og interesse for det tæt-lave boligbyggeri.
Den østrigsk fødte arkitekt Christopher Alexanders
hovedtese er, at brugerne selv skal designe deres boli-
ger, gader og byer, da det er hans påstand, at de smuk-
keste steder i verden ikke er skabt af arkitekter, men af
”rigtige” mennesker. Et andet punkt, som Alexander
argumenterer for, blandt andet i essayet The city is not
a tree 5 fra 1965, er at de modernistiske byer og bebyg-
gelser er funktionsopdelte og dermed ikke længere or-
ganiske eller naturlige i deres opbygning. Alexander er
mest kendt for A Pattern Language 6 , der er skrevet som
en holistisk regelbog for arkitektur og byggeri. I forbin-
delse med denne bog observerede Alexander og hans
medforfattere Sara Ishikawa, Murray Silverstein, Max
Jacobsen, Ingrid Fiksdahl-King og Shlomo Angel samt
en gruppe arkitektstuderende samfund i hele verden
for at skabe deres rumlige ”vokabularium”. Bogens ide
var, at brugerne selv kan skabe e fysiske rammer om
livet ud fra en række givne ”mønstre” om det bebyg-
gede miljø.
In short, no pattern is an isolated entity. Each pat-
tern can exist in the world, only to the extent that it is
supported by other patterns: the larger patterns in
which it is embedded, the patterns of the same size
that surround it, and the smaller patterns which are em-
bedded in it. This is a fundamental view of the world.
It says that when you build a thing you cannot merely
build that thing in isolation, but must repair the world
around it, and within it, so that the larger world at the
one place becomes more coherent, and more whole;
and the thing you make takes its place in the web of
nature, as you make it. 7
teori.indd 26 30-01-2010 21:42:53