uderum udeliv - Realdania Debat

Indhold
Ph.d. afhandlingen Uderum Udeliv indeholder, udover
denne indledende problemformulering, følgende ka-
pitler:
Teori beskriver andre forfattere og forskeres ar-
bejde indenfor emnet uderum, boliger og byer. Herun-
der tidligere undersøgelser, der vil blive anvendt som
sammenligningsgrundlag i det aktuelle projekt. Samti-
digt peges også på en række huller eller underbelyste
emner i forskningen, hvor det er projektets formål at bi-
drage til ny viden om emnet.
Kontekst sætter uderummet i rumlig relation. De
centrale begreber struktur, kontekst og grænse beskri-
ves og sættes i relation til bebyggelsesplanlægningen
med emner som urbanisering, metropol, SLOAP, gated
communities, ghettoer og ændrede fysiske og sociale
netværk.
Uderummets enkeltelementer beskrives i kapitlet
Typologi, hvor tre hovedgreb eller grundrum introduce-
res: haverummet, byrummet og mellemrummet. De tre
grundrum strukturerer uderummet i forhold til grænser
og kontekst. Kapitlet identificerer dernæst syv uderums-
typer: Haven, Altanen, Terrassen, Gaden & Blokken,
Pladsen, Gårdrummet og Fladen, og beskriver deres hi-
storiske reference, udforming, kvaliteter og benyttelse.
Dette eksemplificeres ved såvel danske som internatio-
nale boligbyggerier, byrum og uderum.
Timeline består af to dele. Et topologisk skema, en
tidslinje, der beskriver udviklingen af forskellige emner
(husstandsstørrelsen, stilperioder, byplan fokus, økono-
miske forhold) i Danmark mellem 1850 og 2010. Kapit-
lets anden del er nogle mulige læsninger af skemaet,
forbindelser på tværs og parallelt som angiver forkla-
ringsmodeller for, hvordan uderummets udformning og
brug har udviklet sig, og dermed peger på nye tenden-
ser for de kommende år. Forskningsteorien er således en
cause and effect argumentation – såfremt A påvirker B
sker der C (sygdom + tæt by = opløsning af byen).
I Metode opridses fagfeltet urban design for at
placere projektets hypoteser og normative antagelser.
De valgte arbejdsmetoder introduceres, herunder ca-
20 problemformulering
uderum udeliv
sestudiet som hovedmetode, dets kriterier, begræns-
ninger og definitioner. Projektet består af tre under-
søgelsesfelter: Rum omhandler det bebyggede eller
arkitektoniske. Byen og boligens fysiske struktur og dens
sammenhænge til konteksten beskrives ved hjælp af
tegning og analyse samt en række kvalitative skemaer
for vurdereing af uderummet. Brug undersøger bevæ-
gelser, spor og brugsmønstre i boligbyggeriet primært
ved hjælp af observationsstudier. Netværk forsøger at
perspektivere de kvantitative resultater i forhold til en
beboer spørgeskemaundersøgelse samt tidslinjen som
beskriver uderummene i forhold til en større samfunds-
mæssig udvikling.
Casestudy er afhandlingens hoveddel. Her beskri-
ves projektets fire undersøgelser. En kort undersøgelse
af de danske uderums brug gennem 20 deltagere, en
undersøgelse af 13 forskellige boligbebyggelser med
fokus på ejerformer og livsstil, en sammenligning af
fem åbne eller lukkede gårdrum og endeligt projektets
mest omfattende case, en undersøgelse af fire storkø-
benhavnske bebyggelser: deres udformning, brug og
ikke mindst beboernes vurdering af uderummet og de-
res brug af det indsamlet gennem en spørgeskemaun-
dersøgelse.
Princip udleder de erfaringer, der er gjort i teori,
kontekst, typologi, timeline og case kapitlerne om ude-
rummets elementer i en række principper eller best
practice eksempler for uderummets programmering,
disponering og udformning. Dette kapitel tænkes som
et redskab for evalueringen af eksisterende uderum
som inspiration ved planlægningen af nye arealer.
Projektets Konklusion evaluerer de anvendte ar-
bejdsmetoder, opsummerer undersøgelsernes resulta-
ter, og stiller en række spørgsmål, der kan danne bag-
grund for yderligere forskningsemner i fremtiden.
Appendiks samler en række informationer: littera-
turlister, evalueringsskemaer, undersøgelsernes delta-
gere, referenceprojekter og andet der er af betydning
for projektet og afhandlingen.
problemformulering.indd 20 30-01-2010 21:42:06