uderum udeliv - Realdania Debat

Introduktion
Nye boligområder er mennesketomme!
I perspektiv-tegninger af et kommende boligpro-
jekt er det slående, at det vigtigste element på tegnin-
gen - udover en konkret gengivelse af huset - er men-
nesker. Folk der spadserer, opholder sig på terrasser,
sidder langs kanalkanter, spiller bold, cykler og udfolder
sig på de udendørs arealer mellem husene. Mennesker
på arkitekturtegninger fungerer som en målestok for
byggeriets fysiske dimensioner, højder og breder; men
i lige så høj grad er de tilstede på tegningerne som en
visualisering af at rummet er ”til for mennesker”. Der
er en instinktiv forståelse for, at det er tilstedeværelsen
af mennesker, der definerer (efter sociale parametre),
om det er et succesrigt projekt, og denne erkendelse
overføres til tegningerne.
Den amerikanske landskabsarkitekt John Brincker-
hoff Jackson beskriver hvordan selve livet, sammenspil-
let mellem mennesker, er et eksistentielt behov:
Human nature satisfies its needs in many ways, but
the needs are everywhere essentially the same. Human
nature is a risky topic to discuss, and not a few persons
will maintain that no such thing exists. Yet there are
some assumptions about the universality of human be-
haviour that are so obvious, that we accept them wit-
hout question. One of them is that none of us no matter
how self-reliant we may be, can survive alone for any
extended length of time. How long that time can be
is something we really do not know, and I daresay it is
one of the things about human nature that we have
yet to learn. Nevertheless there is a limit. There comes a
moment when we begin to suffer, psychologically and
even physically, for the companionship and presence
of others. Ethologists and others who study animal be-
haviour and know much about the gregarious or social
characteristics of birds and animals and fish and even
insects, tell how they respond to the presence of others
of their kind and even languish when they are alone
too long. So we are not unique in this respect; but we
are much more demanding. 1
Det centrale i et byggeri bliver derfor ikke rummet,
men den ramme det danner om livet. Men hvorfor er
de opførte boligbebyggelser så tomme? Hænger det-
te sammen med udformningen og den arkitektoniseke
kvalitet eller er det moderne menneske, der bebor bo-
ligbyggeriet i dag, slet ikke interesseret i et liv imellem
bebyggelsens huse? Dette er et af de centrale spørgs-
mål, der ligger til grunde for undersøgelserne i det ak-
tuelle Ph.d. projekt.
Uderummets har i stigende grad fået en øget fokus
og værdi – ikke blot blandt arkitekter, der flittigt bruger
ordet som en definition af de arealer der ligger uden-
for boligens vægge, men ordet optræder også som et
kendt begreb blandt brugerne. Tidligere havde man
en have/altan/gårdrum som et rekreativt udendørs
areal, mens man i dag har et uderum – et rum som ita-
lesættes på niveau med resten af boligen. Uderummet
inddrages på denne måde aktivt og bliver ligeværdigt
i forhold til boligens indre areal. Uderummet bliver den
del af familiens brugsmønstre og iscenesættelse. Som
et overskudsrum, både økonomisk (da boliger med
problemformulering
uderum udeliv
problemformulering.indd 13 30-01-2010 21:42:03
13