uderum udeliv - Realdania Debat

givende her. Stier og mindre opholdsrum skaber for-
bindelser gennem beplantningen og kantens beton-
belagte gangzone, der giver adgang til bebyggelsens
indgangspartier og til dels til de private hævede ter-
rasser. Indenfor organiseres anlægget diverse praktisk-
orienterede småbygninger såsom cykelskure og ned-
kørslen til parkeringsanlægget. I gårdanlægget findes
desuden en legeplads: et felt af sand med en meget
stor kornstørrelse møbleret med flere lege-elementer
bygget af ”natur” materialer. Der ligger desuden en
legeplads i forbindelse med børneinstitutionen, der er
aflukket fra offentligheden men den forbindes visuelt
ved hjælp af glasvægge. En stor del af dagen er der
skygger i gård rummets beboerorienterede zoner grun-
det bebyggelsens orientering og højde.
168 casestudy
uderum udeliv
Caféen i servicecenteret benytter desuden går-
drummet som serveringsareal med borde, stole, pa-
rasoller og grill opsat på en sydvendt terrasse, som
henligger i sol det meste af dagen. Arealet er ikke selv-
stændigt markeret som et ”offentligt” areal men har
en flydende grænse mod beboernes områder. Der har
været flere klager fra bebyggelsens beboere omkring
dette forhold, da gæsterne beskyldes for ikke at respek-
tere gårdanlægget, trampe på beplantningen, smide
affald, larme fra legepladsen m.v. Nuværende opfor-
dres servicecenterets gæster i flyverblade til at bruge
gårdrummet med respekt og omtanke, men ejendom-
mens administrator har overvejet, om der i fremtiden
skal ændres på denne udefinerede overgang mellem
de offentlige og private zoner i gårdanlægget for at
imødese beboernes ønsker for øget fred og privatliv.
Terrasser
Alle stueetagelejligheder har adgang til en privat
hævet parterreterrasse henvendt om gårdrummets
kantzone. Terrasserne har adgang direkte fra stuen, og
de fleste har desuden nedgang direkte til gården. Ter-
rasserne omkranses og afskærmes af en 120 cm høj mur
der enkelte steder åbnes op med et rækværk. Dette til-
lader udsyn mellem gården og lejlighedens indre, men
tillader også mindre børn at kigge ned i kantzonen.
Altan
Alle lejligheder har en altan mod gaden, mens
størrelsen af altanen mod gårdrummet afhænger af
beliggenhed, således at de boliger, der ligger mod
Strandboulevarden (vest), har deres største terrasse
mod aftensolen – og gaden, mens den indre lille altan
primært bruges som en fransk altan. De øvrige boligers
altaner er disponeret på samme måde, hvilket f.eks.
mod nord på Hjørringgade skaber nogle meget mørke
(men store) altaner, der således ikke har de samme
herlighedsværdier som bebyggelsens øvrige private
udearealer. Dette er sandsynligvis valgt af plan æste-
tiske/funktionelle årsager, men altanerne kunne med
fordel have været disponeret anderledes så hensyn til
sol/skygge, støj fra gården/gaden og offentlighed ver-
sus privatliv bedre var imødeset.
Tagterrassen
De øverst penthouselejligheder mod Standboule-
varden har adgang gennem en glaskube på ottende
etage til en privat tagterrasse på op mod 155 m2 med
en storslået udsigt over Østerbro og Nordhavnen mod
Sverige. Glaskuberne bruges desuden som vinterhave,
hjemmekontor og lignende.
Charlottehaven 1:500
case.indd 168 30-01-2010 21:35:10