uderum udeliv - Realdania Debat

More documents

Recommendations

Info

solrigt sommervejr, hvilket erfaringsmæssigt giver an- ledning til den mest intense brug af uderummene in- denfor årets 12 måneder. Dvs. at undersøgelserne er baseret på den bedst mulige situation både mht. valg af ugedage, tidsrum og vejr, og må derfor formentligt vise noget nær det mest intense udeliv, der kan forven- tes i danske boligområder. I undersøgelsen defineres begrebet udeaktiviteter som alle personer, der befinder sig, er tilstede og kan ses, i et boligområdes uderum dvs. på offentlige arealer som veje, stier og fællesarealer samt på de private arealer såsom altaner, terrasser samt for- og baghaver. Undersøgelsens resultater Indledningsvist kan det konstateres, at aktivitetsniveau- et i de undersøgte bebyggelser viser interessante for- skelle vedrørende fordelingen og typen af aktiviteter bebyggelserne imellem. Dette betyder, at man i f.eks. Nimbus Parken med 40 husstande på én af årets gode sommerdage blot finder i gennemsnit otte beboere udendørs, og de fleste af disse opholder sig på altanen. Til sammenligning er der i Mjølnerparken langt over 200 brugere som primært opholder sig i bebyggelsens fæl- lesarealer. Generelt kan det konkluderes, at de private udlejningsboliger har det laveste antal udeaktiviteter per husstand. Herefter følger nyere etage ejerboliger, andelsboliger, de ældre ejer rækkehuse i byggefor- eningerne og med det højeste antal aktiviteter de al- mene udlejningsbyggerier. En direkte sammenligning med 1988 undersøgel- sen (Bundgård et al.) tyder på, at udeaktiviteternes antal som helhed er en smule reduceret. Tallene viste den- gang det færreste antal udeaktiviteter per husstand på den mest aktive time for en almindelig boliggade i Vanløse med etageejendomme og utroligt dårlige friarealer. I samme område undersøgtes en boliggade med etageejendomme og forhaver og generelt bedre friarealer, og her var udeaktivitetsniveauet fire gange højere! De to tæt/lave bebyggelser Hyldespjældet, uden forhave men med i øvrigt gode uderum, og Gal- gebakken med forhave samt baghave og mange an- dre gode uderum, undersøgtes også i 1988 og resulta- tet viste, at der generelt foregik væsentligt mere i de lavere bebyggelser samt at tilstedeværelsen af forhaver desuden forøgede antallet af udeaktiviteter. (Dette er udregnet som tal E i den aktuelle undersøgelse). Det skal dog bemærkes, at den gennemsnitlige husstands- størrelse i København i samme årrække er faldet fra 2,2 til 1,8 personer hvilket til en vis grad kan forklare, at der i 2005 er færre personer uden døre i de undersøgte bebyggelser. Den store spredning i intensiteten imellem de bedst og ringest udformede bebyggelser genfindes også i 2005 undersøgelsen. Sammenhænge mellem højder, ejerformer og brug Blandt de fysiske forhold, der markant påvirkede resulta- terne, er antallet af etager i de forskellige bebyggelser. Opsummeret kan det siges, at jo højere boligenheden er, jo mindre brug gør husstanden af de fælles udearealer. Allerede i 1969 offentliggjorde Jeanne Morville 2 en undersøgelse angående børns legemønstre i forhold til deres boligsituation, og undersøgelsen påviste at jo hø- jere oppe børn bor, desto sjældnere legede de ude alene, og jo højere oppe de boede desto færre dag- lige legekammerater havde børnene! Det kan således siges ud fra alle de foreliggende undersøgelser, at et rigt liv i boligbebyggelserne forudsætter nem tilgang og direkte til udearealerne. Den aktuelle undersøgelse viser, at den umid- delbare tilgang fra boligerne i stueetagen til private udearealer har en relativt set stor betydning for aktivi- tetsniveauet i boligområderne. Med hensyn til det udeophold, der sker på de private arealer i stueplanet, ses det tydeligt i de to andelsbyggerier Halv Tolv og Schif- ters Kvarter, at forhaverne tegner sig for halvdelen eller mere af aktiviteterne. Dvs. at stueetagebeboerne, som kun udgør mellem 25 og 33% af den samlede bebo- ermasse står for mere end 50% af det udeophold, der foregår i de private uderum. Eller kort fortalt: forhaverne benyttes væsentligt mere end altaner og balkoner i un- dersøgelsen. Årsagen skal måske findes i, at forhaverne casestudy uderum udeliv 145 case.indd 145 30-01-2010 21:33:48
Gen. antal aktiviteter per 100 beboere 40 30 20 10 0 Charlottehaven Aktiviteter pr. time pr. 100 husstande Humleby og Kartoffelrækkerne er talt den18. juni, de øvrige bebyggelser den 28. maj 2005 i tidsrummet kl. 10-22 146 casestudy uderum udeliv Dalgas Have Baggesensgade Christiansbro Østerfælled Sibeliusparken Kartoffelrækkerne Nimbusparken Transit Det hvide snit Schifters Kvarter Kaffe på den fælles badebro, HalvTolv, og kaffe på den private tagterrasse med udsigt over ”skuehaven”, Nimbusparken. HalvTolv Fællesarealer Humleby Offentligt Privat case.indd 146 30-01-2010 21:33:49 Altaner Mjølnerparken Forhaver
Page 1 and 2:
uderum udeliv Camilla Richter-Friis
Page 3 and 4:
uderum - udeliv udformning og brug
Page 5 and 6:
startsider.indd 4 30-01-2010 21:52:
Page 7 and 8:
startsider.indd 6 30-01-2010 21:52:
Page 9 and 10:
Bo01, Malmø, Sverige 8 uderum udel
Page 11 and 12:
problemformulering.indd 10 30-01-20
Page 13 and 14:
”Tagterrasse” indtaget af beboe
Page 15 and 16:
uderum/altaner/haver/terrasser sæd
Page 17 and 18:
Tuborg Havn, Hellerup 16 problemfor
Page 19 and 20:
at boligen italesættes som en oase
Page 21 and 22:
Indhold Ph.d. afhandlingen Uderum U
Page 23 and 24:
22 teori uderum udeliv teori.indd 2
Page 25 and 26:
San Francisco, USA 24 teori uderum
Page 27 and 28:
ummet. Appleyard udførte i 1971 en
Page 29 and 30:
Hyldespjældet, Albertslund 28 teor
Page 31 and 32:
Frigiliana, Spanien 30 teori uderum
Page 33 and 34:
32 teori uderum udeliv In the domes
Page 35 and 36:
værkerne er skrevet i (begyndende
Page 37 and 38:
The High Line, New York City 36 teo
Page 39 and 40:
Kontekst og netværk: opsummering o
Page 41 and 42:
Stone Town, Zanzibar, Tanzania 40 t
Page 43 and 44:
kontekst.indd 42 30-01-2010 21:38:0
Page 45 and 46:
44 kontekst uderum udeliv Norrviken
Page 47 and 48:
BYEN SOM ET ÆG Kilde: Waldheim, 20
Page 49 and 50:
Fuglsang Sø, Herning 48 kontekst u
Page 51 and 52:
50 kontekst uderum udeliv Good fenc
Page 53 and 54:
52 kontekst uderum udeliv Forstadsk
Page 55 and 56:
ganske andet i en anden kulturel og
Page 57 and 58:
Turborg Nord, Hellerup 56 kontekst
Page 59 and 60:
hvor folk af en specifik etnisk opr
Page 61 and 62:
Kartoffelrækkerne, Østerbro 60 ko
Page 63 and 64:
Netværkssamfundet Imellem Gesellsc
Page 65 and 66:
64 typologi uderum udeliv typologi.
Page 67 and 68:
GRUNDRUM TEMA TYPOLOGI Skemaet læs
Page 69 and 70:
7 elementer De tre grundrum indehol
Page 71 and 72:
Skovsyrevej, Randers Lenders Allé,
Page 73 and 74:
Hellerup Skole, Gentofte 72 typolog
Page 75 and 76:
74 typologi uderum udeliv typologi.
Page 77 and 78:
det funktionelle tilsnit at tyendet
Page 79 and 80:
The balcony offered not only an opp
Page 81 and 82:
Terrassen Ordet terrasse stammer fr
Page 83 and 84:
82 typologi uderum udeliv Kendte ta
Page 85 and 86:
uformelt og formelt pladsrum, mens
Page 87 and 88:
ProEixample, Barcelona 86 typologi
Page 89 and 90:
parkingspladser efterhånden som bi
Page 91 and 92:
Opnæsgård, Hørsholm 90 typologi
Page 93 and 94:
Den ubrudte flade - det uendelige o
Page 95 and 96: KONTEKST OG PRÆPOSITION Forholdet
Page 97 and 98: 96 timeline uderum udeliv timeline.
Page 99 and 100: 98 timeline uderum udeliv Society n
Page 101 and 102: kvarteret ved Svanemøllen, Humleby
Page 103 and 104: Fælledparken, Østerbro 102 timeli
Page 105 and 106: BEFOLKNING & HUSSTAND TILSTAND KROP
Page 107 and 108: IDELOGI PLANLÆGNING BYMÆSSIGE BOL
Page 109 and 110: Svingninger og brud S1850h + B1850y
Page 111 and 112: S2000j+k+l = B2000t+x 110 timeline
Page 113 and 114: 112 timeline uderum udeliv timeline
Page 115 and 116: 114 metode uderum udeliv metode.ind
Page 117 and 118: Gårdrum, Grønnehaven, Østerbro H
Page 119 and 120: Forskningsprojektets antagelser Pro
Page 121 and 122: Torpedohallen, Holmen 120 metode ud
Page 123 and 124: 122 metode uderum udeliv Byrumsfors
Page 125 and 126: 124 metode uderum udeliv Ørestadsh
Page 127 and 128: made feature of the landscape.” 1
Page 129 and 130: ning, vægge, tilsynsfolk, sanseind
Page 131 and 132: Hypotese Teknik Spørgsmål Hvis de
Page 133 and 134: arkitekturhistorie, med fokus på b
Page 135 and 136: 134 casestudy uderum udeliv case.in
Page 137 and 138: Cases Et tværsnit • Lejelejlighe
Page 141 and 142: Udeophold i minutter 1200 1000 800
Page 143 and 144: Mjølnerparken, Nørrebro 142 cases
Page 145: Bebyggelse Ejerforhold Husstande Et
Page 149 and 150: Fraskåret: karakteriseret ved høj
Page 153 and 154: Fyrholmen, Skuseholmen 152 casestud
Page 155 and 156: åben / lukket år opført antal hu
Page 157 and 158: Emaljehaven Fyrholmen Ny Tøjhus Br
Page 159 and 160: 158 casestudy uderum udeliv Ser man
Page 161 and 162: Emaljehaven 160 casestudy uderum ud
Page 163 and 164: Ølby Køge 162 casestudy uderum ud
Page 165 and 166: haveanlæg legeplads café serverin
Page 167 and 168: Gårdrum, Charlottehaven 166 casest
Page 169 and 170: givende her. Stier og mindre ophold
Page 171 and 172: uderum ifm fælleshus privat have g
Page 173 and 174: Private arealer, Halv Tolv 172 case
Page 175 and 176: Gårdrummet 174 casestudy uderum ud
Page 177 and 178: legeplads privat forareal fælles s
Page 179 and 180: Pærehaven 178 casestudy uderum ude
Page 181 and 182: nikere med deres naboer gennem de v
Page 183 and 184: nord 10m 182 casestudy uderum udeli
Page 185 and 186: Taghave, Fælledhaven 184 casestudy
Page 187 and 188: Altaner 186 casestudy uderum udeliv
Page 189 and 190: 188 casestudy uderum udeliv a b c d
Page 191 and 192: 190 casestudy uderum udeliv a b c d
Page 193 and 194: 192 casestudy uderum udeliv Efter,
Page 195 and 196: Kvalitets kriterier Som beskrevet i
Page 197 and 198:
Kvaliteter Kriterier 1. Størrelse
Page 199 and 200:
Charlottehaven 198 casestudy uderum
Page 201 and 202:
Sammenligning - gennemsnit 4 dage,
Page 203 and 204:
Pærehaven 1:1000 202 casestudy ude
Page 205 and 206:
Fælledhaven 1:1000 204 casestudy u
Page 207 and 208:
206 casestudy uderum udeliv case.in
Page 209 and 210:
Kvalitative undersøgelser - spørg
Page 211 and 212:
Igen er det beboernes på Charlotte
Page 213 and 214:
Spørgsmål: Er lejlighedens privat
Page 215 and 216:
Fælledhaven 214 casestudy uderum u
Page 217 and 218:
Test af hypoteser Hypoteserne danne
Page 219 and 220:
Parkeringspladser i kælder. Væk m
Page 221 and 222:
Detalje, Charlottehaven 220 casestu
Page 223 and 224:
princip.indd 222 30-01-2010 21:39:1
Page 225 and 226:
Ålborg set fra altan i Nørresundb
Page 227 and 228:
”Sid ned” Installation af Jeppe
Page 229 and 230:
Cityhusene, Ørestaden 228 princip
Page 231 and 232:
Emaljehaven, Nordvest 230 princip u
Page 233 and 234:
Amerikakaj, Langelinie 232 princip
Page 235 and 236:
Urbana Villor, Västre Hamn, Malmø
Page 237 and 238:
Sol foretrækkes fremfor skygge 236
Page 239 and 240:
South Bank Parklands, Brisbane 238
Page 241 and 242:
240 konklusion uderum udeliv konklu
Page 243 and 244:
Bolignært udeophold - i byens rum,
Page 245 and 246:
ler, men med meget få arter eller
Page 247 and 248:
Opsummering Som konklusion kan dett
Page 249 and 250:
Slutnoter 1 2 3 4 5 248 konklusion
Page 251 and 252:
appendiks.indd 250 30-01-2010 21:32
Page 253 and 254:
Urban density, 1995 (Persons/Ha) Kl
Page 255 and 256:
Københavnerlivsformer Klide: Fremt
Page 257 and 258:
Bebyggelses- og friarealprocenter i
Page 259 and 260:
12 Væsentlige Kvalitetskriterier K
Page 261 and 262:
Litteraturliste Bøger Alexander, C
Page 263 and 264:
appendiks.indd 262 30-01-2010 21:32
show all

uderum udeliv - Realdania Debat

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?