uderum udeliv - Realdania Debat

Test af hypoteser
Hypoteserne dannede grundlag for udarbejdelsen af
en matrix før spørgeskemaundersøgelsen for at ind-
kredse hvilke spørgsmål, der skulle stilles, men bruges
også som analyseredskab for de indkomne svar. Til det-
te bruges de akkumulerede tal fra alle fire bebyggelser
for at give en mere kvalitativ vurdering af svarene.
Hypotese: Hvis de private udearealer er for små eller
uhensigtsmæssigt placerede vil beboerne ikke bruge
dem ofte.
216 casestudy
uderum udeliv
Det er en svag tendens til, at beboere, der er til-
fredse med størrelsen af egne private udearealer, også
benytter deres private udearealer oftere. Dette vil sige,
at der kræver en hvis størrelse at det privat udeareal ,
før beboerne begynder at benytte dem. Fælledhaven
er den bebyggelse med de mindste arealer, og her ses
også den laveste brug. Hvilke størrelser, der er optimale
er svære at generalisere, men en tommelfinderregel si-
ger, at en familie på fire personer kræver et areal på 15
m² for at etablere en spiseplads i jordniveau. Et mere
begrænset areal kan selvfølgelig accepteres i højder-
ne, men når der også skal kalkuleres med tilstrækkelig
plads til andre former for ophold eller f.eks. dyrkning af
planter, vil et areal på omtrent denne størrelse oftest
være optimalt. Dog er der selvfølgelig vise konstruktive
og kvalitative hensyn, der må tages i udformningen.
Man kan sige dog, at jo højere der er til loftet i lejlig-
heden jo større udhæng kan overboens altan have af
hensyn til lejlighedens dagslysindtag. 19
Hypotese: Jo lavere et byggeri jo oftere vil folk bruge
de offentlige udearealer
Undersøgelsen bekræfter, at der er en tendens til
hyppigere brug af de offentlige udearealer, jo lavere
man bor. Dette betyder, at beboerne i de lavere eta-
ger, der benytter uderummene i højere grad som un-
dersøgelsen fra 2004 også konkluderede. Det vil sige,
at udearealerne med fordel kunne indrettes, så de i hø-
jere grad appellerede til netop disse beboere ved for
eksempel at inddrage en større del af det fælles areal
til mere private arealer, så som dyrkning af køkkenha-
ver, arbejdsarealer mv. En anden mulighed ville være
at sikre en mere direkte adgang til udearealerne for de
beboere, der bor på første og anden sal, for eksempel
ved trapper eller ramper direkte fra beboernes altaner,
således at afstanden mellem det private og det offent-
lige forkortes – fysisk som psykologisk.
Hypotese: Jo oftere folk bruger deres offentlige ude-
arealer jo flere personer kender de i deres bebyggelse.
Det er helt tydeligt, at der er en positiv sammen-
hæng mellem brugen af offentlige udearealer og an-
tallet af bekendte i bebyggelsen. Det skal dog næv-
nes, at de fire hovedcases jeg undersøger har følgende
antal beboere (resultatet af spørgeskemaundersøgel-
sens svar om husstandens størrelse x antal af husstande
i bebyggelsen):
Charlottehaven: 350 beboere
HalvTolv: 318 beboere
Fælledhaven: 263 beboere
Pærehaven: 187 beboere
Det vil sige at kun Pærehaven, er i nærheden af Dun-
bartallet (150), mens også Fælledhaven falder inden-
for grænsen såfremt man bruger Bernard og Killworth
(290). Det kan således ikke forventes, at beboerne i
disse bebyggelser har relationer til alle deres naboer,
såfremt de også har andre sociale relationer udenfor
bebyggelsen. Castells beskriver netop hvordan man i
det senmoderne samfund er uafhængig af det nære
område i opbygningen af sociale relationer og net-
værk. Som Sennett påpegede er det byboernes ”rolle”
at være fremmede, så derfor kan det ikke generalise-
redes at der er et absolut ideal for antallet af bekendte
i bebyggelserne.
Hypotese: Jo større lejlighederne er, jo mindre bruges
de fælles udearealer af beboerne.
Der er overraskende nok ikke nogen sammen-
hæng mellem lejlighedens størrelse og brugen af de
fælles udearealer. Der er således ikke noget, der tyder
på, at lysten til at bruge de fælles udearealer er min-
dre, når man har en stor lejlighed, muligvis ses endda
en svag præference for dette!
case.indd 216 30-01-2010 21:36:25