uderum udeliv - Realdania Debat

ning, plantekummer og tilbagetrækning af facaden.
Det var nu for første gang muligt for den brede befolk-
ning at nyde naturen, udsigten og solen fra boligens
private udeareal. Et tidligt eksempel er Kay Fiskers Ve-
stersøhus, og dette byggeri danner forbillede for talløse
boligbyggerier frem til i dag som f.eks. Charlottehaven
på Østerbro. Således giver altanen beboerne et privat
uderum i umiddelbar tilknytning til boligen - til stor glæ-
de for den enkelte. Men dette fokus på den individuelle
boligenhed og dennes private udearealer har medført
et tab for boligbebyggelsen som et hele, idet der ses
en tendens til social isolation på de private udearea-
ler. Hovedvægten fra arkitekternes/developerens side
lægges på store altaner og tagterrasser. De bliver det
vigtigste arkitektoniske symbol på et nyskabende og
attraktivt boligbyggeri f.eks. på VM husene i Ørestaden
eller Nordlyset på Amerikaplads. Imens udlægges grøn-
ninger og gårdrum som rene skueobjekter som f.eks. i
Charlottehaven på Østerbro, Nordlyset på Amerikap-
lads eller Nimbusparken på Frederiksberg, I Nimbuspar-
ken er det desuden interessant at udlejningsboligerne
åbner sig i stueetagen mod et nabofællesskab, mens
ejerlejlighederne forskanser sig bag høje mure.
Der ses en generel tendens til privatisering af de
offentlige funktioner. Der udliciteres f.eks. på pasnings-,
arbejds- og sundhedsområdet. I byens rum overtages
mange af de funktionelle aspekter af f.eks. storcente-
ret, som opstiller regler for god opførsel og begrænser
de spontane og demokratiske aktiviteter, der traditio-
nelt fandt sted i det offentlige rum. Man kan sige, at de
offentlige og fælles rum i det danske velfærdssamfund,
der er opbygget siden 1930erne, i de seneste år i sti-
gende grad er blevet privatiserede og dermed afde-
mokratiseret. Denne tendens gør sig også gældende
indenfor boligbyggeriet - især på det private ejerbolig-
marked. Reelt er der måske tale om ”gated communi-
ties” og derigennem social og kulturel ensidighed og
isolation f. eks. byggerierne på Christiansbro, Langelinie
eller Tuborg Nord? Tidligere var de almene boligselska-
ber med til at sætte dagsordenen og udvikle forskellige
typer af bebyggelsesplaner, der alle havde den demo-
kratiske sociale tanke i højsæde som Classens Have,
Søndergårdsparken eller Galgebakken for at nævne
eksempler på forskellige typer af bebyggelser, der hver
især satte nye standarder for udearealerne i dansk bo-
ligbyggeri. I de senere år har arkitektstanden i stigende
grad taget dette ansvar alvorligt og de første bolig-
byggerier som blander forskellige indkomst-, livsstils- og
ejergrupper, er begyndt at dukke op. For eksempel er
Pærehaven i Ølby, der er opført som et Bedre Billigere
Boliger projekt, en forløber for 5000 for 5000 ideologien
i København 2 . Fælledhaven i Ørestaden forsøger lige-
ledes at skabe en ramme for mødet mellem forskellige
beboersegmenter. Det moderne møde sker muligvis i
stigende grad på internettet, men dette møde er i sin
karakter virtuelt og uforpligtigende og udfoldes ikke i
det fysiske rum. Det er ikke et socialt og kulturelt møde
mellem mennesker af samme betydning som det di-
rekte kropslige møde i boligbebyggelsens uderum.
Dette Ph.d. projekt søger derfor at undersøge, om der
er uderum, der inddrages aktivt som et rumligt redskab
til at påvirke den sociale sammensætning i de danske
boligbebyggelser.
I sommeren 2005 blev der ved Center for Byrums-
forskning på Kunstakademiets Arkitektskole foretaget
undersøgelser af aktiviteterne i byens gader og plad-
ser i Indre København samt på brokvarterene. Disse
undersøgelser viste blandt andet, at fodgængerakti-
viteten på Strøget en sommersøndag mellem klokken
12 og17 var steget med 78 % i sammenligning med en
tidligere undersøgelse fra 1996. Byens gader og torve
inddrages således på nye måder i københavnernes
aktivitetsmønstre og nogle af de funktioner, der tradi-
tionelt fandt sted i boligbebyggelserne, synes at være
flyttet til byens offentlige rum. Det er således et gene-
relt træk, at byboerne er blevet mere udadvendte og
oplevelsessøgende i deres fritidsliv, men har dette nye
forbrugsmønster også en indvirkning på brugen af de
private udearealer?
Tilgangen til byens pulserende liv er det fremher-
skende salgsargument for byboligen. Muligvis stemmer
dette også overens med de idealer, der fremstilledes i
tidens boligannoncer: ”i storbyens stille ro” (Helgoland
Starndpark). En mulighed for - i tilbagetrukken sikkerhed
- at betragte den idealiserede natur og det pulserende
urbane liv. Det synes at være et gennemgående træk,
problemformulering
uderum udeliv
problemformulering.indd 15 30-01-2010 21:42:03
15