uderum udeliv - Realdania Debat

Netværkssamfundet
Imellem Gesellschaft og Gemeinschaft er der imidlertid
opstået en ny hybrid: et samfund af personer, der ikke
nødvendigvis interesserer sig for de stedsnære relatio-
ner – for eksempel i bebyggelsen, men skaber person-
lige og ikke stedsbunde netværk gennem de digitale
medier såsom Facebook, blogs og Twitter. Dette skaber
nye sociale grupperinger på tværs af grænser og rum
og udfordrer Minerva-modellen segmenteringer og
åbner op for nye sammenstillinger såsom de grupper,
der i livsstilsforskningen kaldes Frie1 (20-29 år, karrierer,
indkomster, uden børn) og Frie2 (50 år og op, ikke hjem-
meboende børn, indholdsrigt ældreliv) eller SINK´er og
DINK´er (Single Income No Kids/Double Income No
Kids) og Empty Nesters (50+ hvor børnene er flyttet
hjemmefra). Københavns Kommune anvender disse
definitioner til at skabe deres egne grupperinger i pub-
likationen Københavnerlivsformer, hvor befolkningen
deles op i segmenterne Hjem og fritidslivet, Karriereli-
vet, De selvstændige, Katalysatorerne og De udsatte 41 .
Disse livsformer ligger til grunde for en opdeling af byen
i kvarterer, hvor de forskellige segmenter primært er bo-
siddende eller hvor man ønsker at udvikle boligtilbud
rettet imod en særlig befolkningsgruppe, primært Kata-
lysatorerne som tilhører det Richard Floridas kalder den
kreative klasse. Med denne skarpe inddeling i livsformer
og kvarterer begrænser Københavnerlivsformer sig og
lever dermed ikke op til det fulde potentiale af netvær-
ketssamfundet.
62 kontekst
uderum udeliv
Manuel Castells har med sine bøger om netværks-
samfundet introduceret en tankegang om et samfund,
hvor alle afgørende dele af økonomi, politik og kultur
foregår i såkaldt informationsbaserede netværk, og
hvor de 50% af verdens befolkning, der ikke har adgang
til internettet, nu tilhører den laveste verdenskaste ”Den
Fjerde Verden” i modsætning til den tidligere opdeling
mellem første, anden og tredje verden 42 . Richard Sen-
nett forudså allerede disse tanker i 1970erne længe før
internettet gjorde sit indtog i hverdagen:
The second characteristic of present-day society is
its strong emphasis on community. In its garden-variety
definition, community is a neighbourhood, a place on
the map; this definition makes good common sense
now precisely because the atomizing of the city which
took place in the 19th century, so that people living
in different places in the city lived different lives. This
garden-variety definition is much too narrow, howe-
ver; people can still have all sorts of experiences of
community which do not depend on living near one
another. 43
Netværkssamfundet betyder derfor ikke at vi er
blevet asociale, men derimod at vi langt frierer tilvæl-
ger vores relationer fra et større geografisk opland end
før. Dette tilvalg ses også i forhold til brugen af byens
rum, hvor forskning fra bl.a. Center for Byrumsforskning
på KA under Jan Gehl og Lars Gemzøe har påvist, at
der er et stigende element af ”browser” adfærd i bru-
gen af byens rum. De besøgende tilrettelægger selv en
palet af oplevelser og er endda villige til at rejse langt
for at opsøge disse, som François Ascher og JP Orfeuil
beskriver. På nogle punkter betyder dette en monokul-
tivering af byrummet, der ”programmeres” til at rumme
elementer der tiltrækker bestemte grupperinger: ska-
tere, cappucino-drikkere eller handlende ud fra en ide
om oplevelses eller nydelsesøkonomi i det dionysiske
byliv.
Denne tendens har en tilsvarende effekt på ude-
livet, der i takt med den stigende mobilisering og net-
værksdannelse, flyttes fra det nære boligrum – gården
og terrassen - til byens offentlige rum en i søgen på lige-
sindede. Som en beboer i VMhuset udtalte:
”Jeg er egentlig ligeglad med mine naboer, jeg
kender dem ikke og jeg taler ikke med dem på gangen
eller i gården. Jeg er vild med at bo her fordi lejlighe-
derne er så fede, men i ferierne eller i weekenden, så
tager jeg et helt andet sted hen, hvor der er meget
mere gang i den! 44 ”
kontekst.indd 62 30-01-2010 21:38:24