uderum udeliv - Realdania Debat

værkerne er skrevet i (begyndende med Jane Jacobs
i 1961), og genopdagelsen af den før-modernistisk bys
kvaliteter og betydning, hvilket internationalt førte til
en øget fokus på urbanismen. Charter for a New Urba-
nisme af Andreas Duany et al. havde stor betydning
indenfor denne skole. I udlandet er projekter som Se-
aside (Florida) og Poundbury (England) eksempler på
tankegangen.
34 teori
uderum udeliv
”Den gode by” som defineret af Jane Jacobs
bredte sig således som model til shoppingcentrene, for
derefter få år senere at vende tilbage til sit ophav, dvs.
de historiske bymidter, der var tilbage, hvor den kunne
bruges til at omdanne dem til de primære fysiske are-
naer indenfor den ”æstetiske økonomi”. ”Identifikati-
ons-paradigmets” model for den gode by bruges i dag
overalt i verden som udgangspunkt for konstruktionen
af alt fra eksklusive ghettoer for de særdeles velhaven-
de, til shoppingcentre for middelklassen og velfærds-
service-enklaver for ældre og svagelige. 31
I danske sammenhænge er der dog oftest store
problemer med at etablere nye urbane centre, såsom
Høje Taastrup og Ørestaden. Der, hvor det måske lyk-
kedes bedst, er i Egebjerggård – men denne bebyg-
gelse har landsbyen eller provinsbyen som ideal frem
for den urbane tætte by. Det er derfor karakteristisk for
det danske boligbyggeri, at det er tæt-lavbevægel-
sen, med Tegnestuen Vandkunsten (Fællestegnestuen)
som en af de stærkeste formgivere indenfor denne
genre, der på den mest overbevisende måde illustrerer
urban design principperne i de danske boligbebyggel-
sers uderum.
Netværk og kontekst
Henri Lefebvre, en fransk filosof og sociolog, beskrev
blandt mange andre emner byens rum som en kæde
af rum skabt af de sociale mellemmenneskelige rela-
tioner. Hans argument var, at rum er et komplekst so-
cialt ”produkt”, som konstrueres af værdier, der igen
påvirker de rumlige praksis og forståelser. Dermed er
forståelsen af rummet centralt for forståelsen af sam-
fundets værdier. Lefebvre mente, at ethvert samfund
eller enhver by skaber sit eget individuelle rum, ikke blot
som en samling af fysiske steder men som et unikt sted,
der har sin egen praksis. Han tager udgangspunkt i den
klassiske by, som også er udganspunktet for de tidligere
forfattere, men siger i modsætning hertil, at byens cen-
trum er blevet et sted for konsum frem for oplevelse –
eller oplevelse som konsum. Han kritiserer, at dette gør
byerne kedelige, en dårlig efterligning af det der var
den gamle klassiske funktionsblandede by.
In this way the urban core becomes a highly qua-
lity consumption product for foreigners, tourists, people
from the outskirts and suburbanites. It survives because
of this double role as a place of consumption and con-
sumption of place. 32
Han kritiserer urban designerne for at ville: …build
to “the human scale”, for “people”. These humanists
present themselves at one and the same time as doc-
tors of society and creators of new social relations. Their
ideology, or rather, their idealism often comes from
agrarian models, adopted without reflection: the vil-
lage, the community, the neighbourhood, the towns-
man-citizen who will be endowed with civic buildings,
etc. They want to build buildings and cities to the “hu-
man scale”, “to its measure”, without conceiving that
in the modern world “man” has changed scale and
the measure of yesteryear (village and city) has been
transformed beyond measure. 33
Dermed er Lefebvre i direkte opposition til de tid-
ligere beskrevne forfattere, der ser den menneskelige
skala som et universelt redskab både i tid og i sted.
Hans perspektiv er urbant i den forstand at metropolen
og annonymiteten er idealet frem for landsbyens fæl-
lesskab.
Lefebvre har en metodisk tilgang der på et enkelt
punkt nærmer sig urban designerne: han betragter by-
ens rytme og spor og lader disse vise sig rummets natur.
For Lefebvre er rytmen både kvantitativ og kvalitativ
men samtidig skalaløs, da den anlægger et sansende
kropsligt syn på rummets forståelse. 34
Rhythms cannot be analyzed when they are lived.
Fore example, we do not grasp the relations between
the rhythms whose association comprise our body: the
heart, breathing, the senses, etc. We do not even grasp
teori.indd 34 30-01-2010 21:42:55