uderum udeliv - Realdania Debat

Urban design på KA:
teori, metode og praksis
Projektet tager sit udgangspunkt i den byrumsfaglige
tradition på Kunstakademiets Arkitektskole (KA), der
netop er kendetegnet ved at have en stærk empirisk
metodisk tilgang til undersøgelser af (by-)rummene.
Ved at anvende disse registrerings- og arbejdsmetoder
kan jeg sammenligne indsamlet data i de aktuelle un-
dersøgelser med ældre forskning og bruge disse til en
perspektivering af den aktuelle situation.
I de tidlige år omkring starten af 1960´erne var fag-
feltet en modreaktion på modernismens 4 fokus på form
og funktion. Det, der i de tidlige år på KA kaldtes by-
bygningstraditionen, havde således en stærk normativ
rummelig formulering understøttet af substantiv viden.
Hovedfokus var derfor environmental-behaviour, som
beskrevet i Jan Gehls bog Livet Mellem Husene fra
1971, sammenhængen mellem hvordan mennesker
oplever, bruger og interagerer med det bebyggede
rum, altså en subjekt-objekt relation. Arbejdsmetoden
var empirisk grundforskning, der søgte at beskrive hvor-
ledes den moderne by fremmedgjorde mennesket.
Redskaberne var inspireret af en positivistisk ”videnska-
belig” metode (primært tællinger og kortlægning) – i
sig selv et produkt af modernismen i øvrigt – som et for-
søg på at dokumentere ”uhåndgribelige” faktorer så
som oplevelse, brug og de arkitektoniske rammer. De
mest studerede teoretikere var amerikanske og inklu-
derede bl.a. Jane Jacobs, Christopher Alexander, Ed-
ward T. Hall, Claire Cooper Marcus, William H. Whyte
og Donald Appelyard. Desuden var en forfatter som
Kevin Lynch, der beskrev hvordan mennesker subjektivt
opfatter byer og andre teoretikere, som fokuserede på
byers visuelle kvaliteter, såsom Camillo Sitte, Laurence
Halprin og Gordon Cullen væsentlige inspiratorer. De
vigtigste danske projekter, der kan ses som udtryk for
denne fokus, var omlæggelsen af Strøget til gågade i
1962 og tæt-lav boligbebyggelserne Tinggaarden fra
1971 og Galgebakken fra 1974 begge af Tegnestuen
Vandkunsten/Fællestegnestuen.
Post-modernismen i 1980erne betød en større fo-
kus på de typologiske og symbolske undersøgelser af
byrummet med forfattere som Rob og Leon Krier, Aldo
Rossi og Robert Venturi i front, mens byplanprojek-
tet Egebjerggård og omlæggelserne af Københavns
mange pladser til fodgængertrafik eksemplificerede
den øgede opmærksomhed på det den traditionelle,
eller før-modernistiske, bys typologi og struktur.
Fra midt 1990erne var bybygningen påvirket af
bæredygtigheds tanker inspireret af forfattere som
Juhani Pallasmaa, Christian Nordberg-Schulz og Claus
Bech-Danielsen, om en byudvikling i økologisk og res-
sourcemæssig balance med tydelige referencer til
den fænomenologiske tradition og tænkere som
Heidegger, der inddragede kroppen og sanseligheden
i rummet. Det væsentligste projekt for den tid var by-
fornyelsen på Vesterbro i København, der inddrog bæ-
redygtige aspekter i genanvendelsen af den eksiste-
rede bymasse, kraftigt inspireret af udviklingen i Berlin.
Indenfor forskningen var der en større opmærksomhed
på teoretikere fra andre fagfelter såsom semiotikken,
filosofien og litteraturen, i et forsøg på at opnå en holi-
stisk forståelse af byens potentialer.
Parallelt og frem mod nutiden kommer den sam-
mensatte postindustrielle by i fokus med forfattere som
Manuell Castells, Edward Soja og Xavier de Geyter, der
alle beskæftiger sig med informationssamfundet og i
særdeleshed den udflydende bys sociale, såvel som
fysiske, konsekvenser. Netværksteorien sætter kontekst-
begrebet under angreb og foreslår en bredere defini-
tion, både geografisk, kulturelt og socialt. Fokus i denne
tid er på bylivet og aktiviteterne: hvad betyder ændre-
de livsformer for den måde, vi bruger og opfatter byen
på, når ændrede netværk – fysisk som socialt - træder i
kraft? Social bæredygtighed var også et nøglebegreb
for bybygningen i 90erne og 00erne, hvilket resulterede
i projekter som Sluseholmen og Bedre Billigere Boliger,
og en forkastelse af tidens store urbane projekt: Øre-
staden.
metode
uderum udeliv
121
metode.indd 121 30-01-2010 21:38:53