uderum udeliv - Realdania Debat

Altanen
Ordet altan stammer fra det latinske altus (høj). Det
beskrives som en åben bygningsdel, fremspringende
eller indbygget, hævet over jorden og forsynet med
rækværk eller brystning 13 . Altanen kan, såfremt den
ikke er overdækket, også hedde en balkon fra det en-
gelske balcony, det italienske balcone, tyske balcho,
persisk bālkāneh/bālkāneh/pālkānheh 14 som er i fami-
lie med ordene beam, balk altså en reference til det
konstruktive princip med et fremspringende objekt der
ligger af på en drager på en bygnings indre eller ydre
facade 15 .
Altanen kan enten være en integreret del af husets
oprindelige arkitektur eller være et element der senere
er tilføjet. Altanen kan enten række ud over det der er
bygningens egentlige afgrænsning mod gaden – fa-
caden – som et udkragende frithængende element,
den kan placeres halvt indeliggende så der etable-
res læ og skygge under den overliggende altan, ofte
i sammenbygningen med en eller anden form for kli-
maskærm eller inddækning såsom en karnap, eller den
kan placeres helt inde i bygningens facadelinje som en
rent indeliggende altan, hvilket oftest vil være enklere
byggeteknisk så længe denne afvandes forsvarligt - og
dermed også billigere - end den forskudte karnap/al-
tan løsning. Afhængigt af hvor den placeres i forhold
til facadens linje vil altanen synes mere eller mindre til
stede for gaden eller i gårdrummet. Altanen rummer
muligheden for at være en kommunikationszone mel-
lem ude og inde, der tillader bygningen at åbne op og
afsløre det liv der leves bag murene.
Altanen har historisk set været anvendt til ceremo-
nielle brug for eksempel på Peters Kirken i Rom hvor den
nyvalgte pave giver de forsamlede velsignelsen urbi et
orbi efter konklavet. I Danmark har vi også tradition for
kongelig ”hyldning” på altanen ved Christian IX’s Palæ
på Amalienborg Slot. Fra teateret er balkonen det ne-
derste etagegalleri i tilskuerrummet, og i denne verden
optræder en altan også som ”hovedrolleindehaver” i
det måske mest berømte af alle skuespil: William Shake-
speares Romeo og Julie. Balkonscenen i stykket, hvor
Julie ser ned på Romeo og lytter til hans kærlighedspro-
klamationer er måske et meget rammende billede på
altanen som element: observerende, distancerende
og begæret.
Altanens arkitektoniske udvikling er historisk set sket
i tæt parløb med karnappen og loggiaen. Nogle af de
første altanagtige bygningselementer man kender til i
Europa findes på Forum Romanum i Rom i form af re-
ster af ophængte loggiaer dateret tilbage til 318 fvt. 16
Vitruvius skriver i De Architectura Libri Decem (Ti bøger
om arkitektur), at altaner/altangange med fordel kan
bruges et forums indre gårdrum for at skabe øgede mu-
ligheder for møder, udsyn og dermed for at skabe øget
indtjening til stedets købmænd 17 .
I den arabiske verden kendes altanmotivet især
kombineret med oplukkelige karnapper og skodder
med udskæringer, der tillader udsyn men ikke indblik
og dermed sikrer privatlivets fred. Altanen bidrager
også til en naturlig køling og ventilation af boligen i et
subtropisk klima. Et eksempel på det utal variationsmu-
ligheder der findes indenfor den arabiske altan er de
mauriske paladser i Alhambra, Granada, Spanien. I
den islamiske byggelov Akham, der er et udtræk af tek-
ster fra Sunnaen og Koranen, hvori der beskrives regler
for hvorledes udspring på bygninger såsom altaner må
placeres så privatlivet respekteres. For eksempel må in-
gen åbninger i modstående facader placeres direkte
overfor hinanden, for at hindre indblik i privatsfæren 18 .
De tidligste balkoner i Danmark er typisk opført
ved herregårde og slotte. I byernes borgerhuse var bal-
konen oftest centralt placeret på facaden i forbindelse
med den eller de etager, der havde den højeste rang
og placeret udfor den fineste stue. Balkonen havde
en repræsentativ karakter, hvor familien og inviterede
gæster kunne betragte optog eller trække ud for frisk
luft under de røgfyldte middage (modsat i dag, hvor
det er rygerne, der forvises til balkonen). I 1889 vedto-
ges en byggelov der tillod at bygge husenes facader
udover grundplanet, men der var delte meninger om
disse ”udbulinger” på facaden, da man værnede om
det offentlige liv 19 . I den ”simple” boligmasse var der før
denne lov ikke egentlige balkoner men oftest en ræk-
ke altangange der forbandt etagerne i et netværk på
gårdsiden, men herefter sås ”bankealtaner” der havde
typologi
uderum udeliv
typologi.indd 75 30-01-2010 21:44:16
75