uderum udeliv - Realdania Debat

Fællesarealer og ophold
Udearealerne indenfor en bebyggelse kan med fordel
opdeles i rum med mange kanter, så en ”ryggen mod
muren” situation opstår. Det fremstod som et væsent-
ligt resultat af undersøgelserne, at brugerne foretrak
mindre og overskuelige uderum. I eksisterende storska-
labebyggelser, der typisk er opført i tiden 1930-1970,
kan det ligeledes anvendes som en strategi at genind-
føre en mellemskala for at nedbryde grønningen eller
de bratte overgange mellem private og offentlige rum,
for eksempel ved at åbne stueetagerne op, lave for og
baghaver eller mindre grupperinger og indretninger på
de panoptiske flader. Ørestads Bypark er et beboerini-
tieret eksempel på dette. De fleste nyere bebyggelser
arbejder med en meget varieret struktur der danner
disse intime rum, ofte med byens typologier som in-
spiration, for eksempel i bebyggelserne Oxford Have,
Eden Way og boligkvartererne på Borneo Island og i
Egebjerggaard. Et andet eksempel er Tietgen Kollegiet
der med sin runde form omslutter det indre gårdrum.
Uderummene bør tilbyde mange forskellige former
for siddemuligheder, da dette giver en optimering af
opholdsmuligheder, både primære – bænke og stole
- og sekundære såsom mure, trapper og bygningskan-
ter. Som William H Whyte skrev 6 : “People tend to sit most
where there are places to sit”. Her er det værd at be-
mærke, at den gode bænk i det ofte kolde og våde
danske klima er en træbænk, der tillader hurtig fraløb
af overfladevand og ikke samler kulden på samme
måde som en bænk af granit. Desuden er det en for-
del såfremt bænken har både ryglæn og armlæn og
at siddehøjden ikke overstiger 45 cm af hensyn til ældre
og svage brugere. Siddemulighederne bør desuden ar-
rangeres i såkaldte samtalelandskaber, der tillader so-
ciale grupperinger. Ofte ses det at bænkene er drysset
ud over en flade uden nogen tanke for ryggen mod
muren eller muligheden for at samtale.
Der skal ved udformningen gives særlig fokus på
indgangspartiet – det er her ifølge undersøgelserne
at størstedelen af udeopholdet foregår. Ud over de
praktiske funktioner – cykelparkering, post og adgang
kan der her laves en opholdszone, der tilgodeser alle
brugere. Den første kvadratmeter udenfor hoveddøre
bliver således den vigtigste, og derfor den der kræver
mest opmærksomhed – både fra brugeren – men der-
med også implicit fra arkitekten.
Altaner
De fleste private udearealer er altaner. Selv om disse
traditionelt ikke anses som et udeareal, der oftest be-
tegner de arealer der disponeres af landskabsarkitek-
ten, men som en del af bygningen, der tegnes af arki-
tekten, har altanens udformning dog stor indvirkning på
det samlede miljø. Et eksempel på den øvede fokus på
altanen som element er Nordlyset, hvor arkitektfirmaet i
samarbejde med en kunstner skaber udsmykkede alta-
ner, der bliver bebyggelsens ikon.
I nogle af undersøgelsens byggerier for eksempel
Fælledhaven var altans størrelse minimal og derfor blev
de ikke benyttet. Alexander beskriver 7 hvorledes alta-
ner på under 3-4 fod i bredden (0,0 – 1,2 meter) ikke
anvendes, da de er for smalle og dermed tvinger folk til
”at sidde på række”. Nye konstruktionsmetoder tillader
meget store udhæng eller meget brede altaner, men
en altan på omkring 1,2 meters dybde vil i de fleste til-
fælde give de bedste proportioner, når der også tages
hensyn til de underliggende lejligheders dagslysindtag
Som tommelfingerregel kan man sige, at jo højere der
er til loftet i underboens lejlighed jo større udhæng kan
overboens altan have 8 . En mulighed for at udvide ud-
hænget kunne være at forskyder altanerne indbyrdes
eller bearbejde undersiden af altanen med materialer,
der skaber en refleksion af lys. Altanens underside er
også den, der opleves fra de offentlige arealer, hvorfor
den med fordel kan dekoreres eller på anden måde
formgives med det hensyn for øje. Her skal det også
nævnes at brug af elefantriste eller lignende som bund
i altaner, skaber problemer mellem naboer for eksem-
pel ved vanding af potteplanter! Såfremt altanen har
en fast bund, er det essentielt at denne afvandes for-
svarligt for at undgå vandskader på bygningskroppen.
princip
uderum udeliv
231
princip.indd 231 30-01-2010 21:39:27