uderum udeliv - Realdania Debat

at boligen italesættes som en oase midt i den dynami-
ske storby, en rumlig opdeling mellem en rolig og tryg
sfære ved hjemmet og en udfordrende og spænden-
de sfære i byen 3 . Gemini Residence på Islands Brygge
og Torpedohallerne på Holmen tegner et markant og
tidstypisk mønster. I begge tilfælde ligger de dyre ejer-
lejlighedsbebyggelser op til en offentlig havne- eller ka-
nalpromenade, men begge begrænser den offentlige
adgang til disse fælles arealer og herlighedsværdier.
Spørgsmålet er derfor, om det tætte urbane bolig-
byggeri i virkeligheden er stablede horisontale villabe-
byggelser med tilhørende sociale og rumlige værdier?
Symptomatisk er bebyggelsernes ambivalente forhold
til det offentlige versus det private: I Torpedohallen lø-
ber en offentlig sti tværs gennem bebyggelsen, men
samtidigt er her adgang forbudt skilte. I Charlottehaven
på Østerbro vendes det traditionelt private gårdrum på
vrangen, og byens brugere inviteres ind på legeplads
og caféområde, men dette skaber konflikter om ejer-
skab og ansvar. På Christiansbro på Christianshavn op-
stilles ikke offentligt byrumsinventar men derimod privat
møblering på den offentlige kanalpromenade. Her op-
står ligeledes en kamp om tilhørsforhold og rettigheder
til uderummet.
Sluseholmens åbne gårdrum skaber nye forbindel-
ser og bynetværk på tværs af de traditionelle opfat-
telser af gård og gade / offentlig og privat. Men suger
denne nye (genopfundne) typologi livet væk fra ga-
den og forlægger det til privatsfæren i gårdrummet?
Projektet søger at afdække denne konflikt mellem de
åbne, fællesskabsorienterede, funktionsblandende sig-
naler, som arkitekturen udsender via store glaspartier,
åbne grønninger, stier på tværs og fællesarealer i for-
bindelse med offentlig adgang, og beboernes ønsker
om privatliv i et kontrolleret uderum i forbindelse med
byboligen.
Når flere og flere gerne vil bruge byens rum som
forlængede dagligstuer, hvad betyder så den stigende
privatisering af det offentlige rum? Samtidigt med den-
ne privatisering ses også en modreaktion: byens gader
og torve inddrages på nye måder i byboernes aktivi-
tetsmønstre, og nogle af de funktioner, der traditionelt
fandt sted inde i boligens privatsfære, synes nu at være
18 problemformulering
uderum udeliv
flyttet til byens gader og pladser: Grillfesten afholdes i
havneparken og ikke i gården, søndagsbrunchen ind-
tages ikke på terrassen men på pladsen og de større
børn skater på gaden i stedet for på bebyggelsens
parkeringsplads. Det synes således at være et generelt
træk, at byboerne samtidigt med den stigende priva-
tisering er blevet mere udadvendte og oplevelsessø-
gende i deres fritidsliv, hvor de i stigende grad dyrker
og fremvisere meget private aktiviteter såsom sport, sol-
badning, spisning, afholdelse af private festligheder og
arbejde f.eks. ved computeren. Måske hænger dette
sammen med de generelt mindre familiestørrelser og
ændrede netværksforbindelser? Den moderne bybo
har simpelthen brug for at bevæge sig ud i gadens rum
for at opfylde et basalt menneskeligt behov for kontakt
til andre mennesker.
problemformulering.indd 18 30-01-2010 21:42:05