uderum udeliv - Realdania Debat

Et meget vigtigt udvælgelseskriterium har desuden
været tilgængelighed: Dvs. at flere involverede parter
(arkitekten, landskabsarkitekten, beboerne, beboerfor-
ening mv.) skulle acceptere at deltage i kvantitative
og kvalitative undersøgelser, levere materiale og stille
op til interviews, give tilladelse til reproduktion af tegnin-
ger, tage fotos m.m. for at det kunne være muligt at få
indsigt i bebyggelsens forløb og brug.
Placeringen af casene ift. min egen lokalisering i
København var af praktiske årsager også en faktor, jeg
måtte tage ind i betragtningerne. Jo tættere jeg selv
var på bebyggelserne, jo flere gange ville jeg komme
der og dermed opnå en bedre forståelse af problema-
tikkerne. Dvs. casene måtte maksimalt have en afstand
på ½-1 time fra København. Det er dog projektets på-
stand, at tendenserne fra de undersøgte bebyggelser
er generelle og sammenlignelige for det danske bo-
ligbyggeri også i yderområderne, da landet ikke har
de store udsving i for eksempel vejrforskelle, typologi,
økonomi og befolkningssammensætning - alt sammen
faktorer der kan påvirke uderummets brug.
Analyse redskaber
Jeg vil analysere projektets casestudies gennem en
række tegninger, der udspringer af den traditionelle
arkitektfaglige arbejdsmetode: perspektiver, planer,
snittegning og diagrammer. Dette suppleres med
specifikke arbejdsmetoder og tegninger der forholder
til Urban Design: mappings, bevægelsesdiagrammer,
serial visions, imageability analasis, strukturanalyser
mv. Disse afbildninger er dels objektive, men deres
fortolkning vil altid være subjektiv, set gennem forskerens
eller beskuerens øjne.
Rum
Strukturanalyser - Collective form
We have so long accustomed ourselves to conceiving
buildings as separate entities that, today we suffer
from an inadequacy of special languages to make
meaningful environment. This situation has prompted us
to investigate the nature of “Collective Form”. Collective
form represents groups of buildings or quasi buildings –
the segment of our cities. Collective form is, however,
not a collection of unrelated, separate buildings, but of
buildings that have reason to be together. 11
Boligbyggeriet står aldrig alene, det placeres altid
i en kontekst – det være sig landskabelig eller urban –
men de overordnede kompositionsprincipper for dette
kan være genstand for forskellige analysemodeller. Jeg
har valgt at tage udgangspunkt i en model udviklet af
den japanske arkitekt Fumihiko Maki (1964). Jeg vil søge
at påvise, hvorledes denne kan anvendes til at karakte-
risere de fire casestudy bebyggelser og sætte boligen
i forhold til den omgivende by ved hjælp af modellen.
Jeg har valgt at arbejde med denne strukturanalyse,
fordi Maki´s analyseredskab åbner mulighed for at man
kan læse flere skalaer på én gang: bolig, bebyggelse,
bydel og by. Den prioriterer sammenhængen mellem
voluminer – rummet mellem husene – og der kan derfor
direkte drages paralleller til uderummets typologier.
Maki introducerer med begrebet collective form
et holistisk syn på det samlede bebyggede miljø. Han
klassificerer byer, bebyggelser eller arkitektur i tre grup-
peringer efter deres indbyrdes relationer og kontekstu-
elle sammenhæng. Compositional form er individuelle
formgivende bygninger, der efterfølgende sammen-
kædes på et todimensionalt plan. Et eksempel fra det
danske boligbyggeri kunne være VM husene i Øre-
staden af Tegnestuen Plot. Megastructure er en over-
ordnet ramme for mange funktioner i en bygning eller
by, hvor den underliggende tanke er, at disse vinder
ved en samlende beliggenhed ”In a sense, it is a man-
metode
uderum udeliv
125
metode.indd 125 30-01-2010 21:38:56