uderum udeliv - Realdania Debat

øst – vest placerede er bundet sammen to og to med
en adgangsgivende trappe. Det er bebyggelsens kon-
cept, at man kan tilpasse den enkelte bolig til beboe-
rens livssituation, da lejlighederne kan opdeles på tværs
af altangangene, såfremt en beboer for eksempel har
brug for et hjemmekontor eller en teenagebolig.
Udearealerne:
Generelt er udearealerne meget enkelt udformet.
Dette skyldtes til dels det minimalistiske udtryk samt
projektets præmis i en stram opførselsøkonomi. Derfor
er alle udearealer meget ”skrabede”. Dog er der den
interessante forskel, at hvor boligernes indre var åbne
for og endda opfordrede til beboernes egenindretning
og prægning af rummene til de individuelle behov,
har denne åbenhed ikke været en del af de uden-
dørs design. Her er der meget kontrollerede regler for
påvirkning af uderummene (det er dog uvist om disse
skyldes arkitekten, administrator eller beboernes egnes
normer).
Mod byen
Ankomsten til bebyggelsen sker via parkerings-
pladsen, der deles med Morelhaven. Parkeringsarea-
let er udlagt som en stor betonplads med meget lille
bearbejdning. En betonsti løber på tværs af bebyggel-
sen gennem den indre plads og forbinder Pærehaven
med de øvrige etaper samt de omgivende kvarterer
og bruges som en gennemkørselssti for bløde trafikan-
ter og gående.
Det omgivende areal
Bebyggelsen er placeret samlet og ”solitært” på
en større græsflade, der rummer nogle funktioner, som
er disponeret og udlagt efter samråd med beboerne:
en legeplads, køkkenhaver og en boulebane. Denne
er dog udlagt af beboerne uden tilladelse fra ejen-
dommens administrator. En beboer ”lånte” simpelt-
hen en traktor af bygningsarbejderne under opførslen
af Morelhaven og tog ønsket om boulebanen i egen
hånd. Handlingen mødte stor opbakning fra de øvrige
beboere. Fladens beplantning veksler mellem klippet
græs tættest på bebyggelsen og fritvoksende græsser
mod de ydre arealer, der efterhånden også indeholder
en del selvsåede småbuske og sommerblomster såsom
lupiner m.fl. Fladen grænsede oprindeligt direkte op til
bygningernes volumen uden formulerede overgange,
men i dag er der ved placeringen af terrasser i grund-
planet sket en bearbejdning af mødet mellem de ydre
og indre, mellem det private og offentlige, således at
en indtaget mellemzone er opstået i bebyggelsens
randkant mod grønningen. Græsfladen er primært
mod vest beplantet med enkelte rækker af lindetræer
og felter af lavendler.
Gårdrummet
Bebyggelsens sammenbindende arkitektoniske
element er den indre plads, der dannes af store pla-
der af in-situ-støbt beton. Herfra sker al adgang til de
enkelte boligklynger, mens fladen organiserer bebyg-
gelsens praktiske funktioner såsom postkasser og cy-
kelstativer. Pladsen er møbleret med enkelte havesæt
(bord-bænk i ét), der kan flyttes rundt af beboerne ef-
ter behov. Således bruges disse også nogen gange på
græsfladen. Til større arrangementer sættes disse sam-
men, så næsten alle beboere kan sidde samlet.
Forareal
Foran hver bolig, uanset om denne er beliggende
i grundplanet eller på etagerne, har hver lejlighed et
areal til rådighed: en halvprivat zone der inddrages
på forskellige måder. I stueplanet bruges disse som
forlængede indgangspartier eller som bryggers: bebo-
erne opbevarer sko, støvler, tommer flaske, børnecykler
og legetøj på arealet. Men det bruges også mere re-
kreativt gennem opstilling af små borde og stole samt
krukker med grønne planter. Denne funktion breder sig
ud på det mellemliggende græsareal, hvilket af be-
boerne ses som acceptabelt, men i et tilfælde har en
beboer anlagt mellemarealet som en træterrasse med
meget feminin designet indretning, hvilket ikke anses
for at være i orden. Den generelle holdning blandt in-
terviewede beboere var, at dette var at ”rage til sig”
at uretmæssigt indtage noget af det fælles rum. Der
er en meget stor grad af personlig prægning af disse
forarealer, de er det sted, hvor beboerne kan kommu-
casestudy
uderum udeliv
177
case.indd 177 30-01-2010 21:35:18