uderum udeliv - Realdania Debat

Det vil derfor også være denne afhandlings forudsæt-
ning, at det gode udeliv defineres som et socialt liv,
dvs. et sted, hvor der er mange kontakter eller indirekte
kommunikation mellem beboerne. Alexander påpeger
dog vigtigheden af at tilpasse sig forskellige beboeres
smag og præferencer:
Some people want to live where the action is.
Others want more isolation. This corresponds with the
basic human personality dimension, which could
be called the “extrovert-introvert” dimension, or the
“community-loving-privacy-loving” dimension .29
Dermed åbner Alexander op for forskellige ude-
rumstyper tilpasset forskellige typer beboere i mod-
sætning til en ensretning af boligbyggeriet uanset be-
boernes præferencer. Jeg har derfor søgt at afspejle
forskellige ”livsstile” eller præferencer i byens boligbyg-
geri ved at undersøge forskellige ejerformer og typo-
logier.
Børn viser vejen! De citerede forfattere vægter i
forskellige grad betydningen af at skabe rum til børn,
kvinder, subkulturer eller andre ”divergerende” bru-
gere i byen. Oftest ses en meget universel behandling
af emnet med den ene tendens, at de fleste beskriver
børn som en god markør på et steds succes. Såfremt
det er tiltalende og sikkert for børn, vil andre brugere
også finde behag ved rummet. Derfor må det være et
kvalitetskriterium for uderum, at de appellerer til børn.
Dette søges efterprøvet i forhold til de tjeklister for arki-
tektonisk kvalitet, som er anvendt i casestudierne.
Højt er dårligt! Det høje byggeri ses samstemmen-
de som en ødelæggende faktor for det sociale liv mel-
lem husene. Jo højere et byggeri, jo mindre liv konklu-
derer Morvilles undersøgelse. Både Gehl og Alexander
har beskrevet sammenhængene mellem menneskets
fysiologi og det høje byggeri, hvorledes selve øjets ind-
retning begrænser kommunikationen mellem gaden
og de beboere, der opholder sig over fjerde sals højde.
Det kan diskuteres, om det høje er en prækondition
af det urbane, dvs. om der kan skabes tilstrækkelige
bymæssige tætheder, til at understøtte den multifunk-
tionalitet både Gehl, Whyte og Jacobs ønsker i byen
uden at bygge boliger i højden. 30 Jeg har derfor i dette
projekt haft den udfordring, at de fleste boligbebyggel-
ser i en tættere bymæssig sammenhæng er høje (over
4 etager), og dette kan ifølge litteraturen have stor (ne-
gativ) indvirkning på Ph.d. projektets resultater.
Overgange er vigtige! Undersøgelser af Appe-
lyard, Gehl, Alexander, Marcus og Tucker bekræfter
samstemmende, at den rumlige definition af overgan-
ge mellem de forskellige zoner, grænsens linje, mellem
det private, halvprivate, halvoffentlige og til det offent-
lige, er afgørende for rummets succes. Især gør flere
forfattere opmærksom på betydningen af kanten som
en tryghedsskabende faktor. Casas er den eneste teo-
retiker, der synes at foretrække en abrupt eller direkte
overgang mellem inde og ude som eksemplificeret ved
den latinske bygningskultur omkring middelhavslande-
ne. Denne rumlige præference synes også at gøre sig
gældende i de arabiske og asiatiske regioner, og det
kan derfor anses for at være en ”oprindelige” formule-
ring af mødet mellem private og offentlige, da disse tre
civilisationer historisk set rækker længere tilbage end
den nordvest europæiske eller amerikanske. Eftersom
jeg undersøger danske byggerier, med enkelte interna-
tionale perspektiveringer, vil denne kulturelle præferen-
ce for den formulerede overgang være en prækondi-
tion, der er latent i undersøgelserne.
Den funktionsopdelte by er dårlig! Den moderni-
stiske bys store teoretiker Le Corbusier mente, at alle
funktioner skulle have deres egen velafgrænsede zone
i den funktionsopdelte by. Sammenstemmende argu-
menterer de citerede urban design forfattere for at
dette syn er ødelæggende for miljøet. De mener, at
der må integreres andre funktioner i byen og bebyg-
gelsen så denne ensidige programmering begrænses.
Derfor vil jeg i dette Ph.d. projekt søge at sammenligne
bebyggelser med og uden offentlige funktioner for at
søge at afdække betydningen af den funktionsblan-
dede boligbebyggelse.
Disse seks udsagn karakteriserer de grundlæggen-
de holdninger den læste litteratur giver udtryk for. Den
klassiske bys typologier og strukturer ses som et ideal for
opbygningen af (by- og) boligområder. Forfatterne kan
derfor anses for at være kritikere af den modernistiske
by. Der er en tydelig parallel mellem den tid, mange af
teori
uderum udeliv
teori.indd 33 30-01-2010 21:42:55
33