uderum udeliv - Realdania Debat

hvor folk af en specifik etnisk oprindelse eller med en
særlig kulturel eller religiøs baggrund bor samlet og
mere eller mindre isoleret fra det omkringliggende sam-
fund. Ofte er ghettoerne dog implicit også kædet sam-
men med en eller anden form for etnisk gruppering.
58 kontekst
uderum udeliv
Koncentrationen af etniske minoriteter i ghettoom-
råder forstærkes yderligere af, at mange indvandrere
og flygtninge ønsker at bo i nærheden af familie og
venner. Dette kan være en forklaring på, at en del af
de flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og
som derfor blev boligplaceret, er flyttet til udsatte bo-
ligområder fire år efter deres ankomst til Danmark. Der-
til kommer, at det ofte i praksis kan være vanskeligere
for etniske minoriteter at få adgang til og fodfæste på
det private boligmarked (andelsboliger og privat ud-
lejningsbyggeri), hvor lejligheder ofte formidles via net-
værk. 28
Der aner kendes ligeledes en sammenhæng mel-
lem den fysiske planlægning og de sociale og sam-
fundsmæssige konsekvenser af ghettoer:
Langt de fleste ghettodannelser skal ses som en
utilsigtet effekt af blandt andet tidligere fysisk plan-
lægning, hvor forskellige ejerformer blev skarpt adskilt i
forskellige boligområder. Det har vist sig, at et ensartet
udbud af boligtyper i et bestemt boligområde nær-
mest pr. automatik medfører en ensartet beboersam-
mensætning.
Det er nærliggende at drage paralleller mellem
gated communities og ghettoer, men her er frivillighed
og ressource aspektet afgørende for forskellen. Fysisk
er der dog den similaritet at disse boligområder oftest
er homogene enklaver afskåret fra den omgivende by.
Netop heri ligger en mulig løsning på de fysiske proble-
mer – og dermed muligvis også de sociale. Flere ghet-
toområder bl.a. Gellerupparken i Århus og Vollsmose
i Odense har i de senere år meget aktivt forsøgt at
ændre bebyggelsernes profil og beboersammensæt-
ning. Hvor byfornyelsen tidligere handlede om at op-
datere bygningens faciliteter (køkken, bad og isolering)
handler ”ghettofornyelsen” i højere grad i dag om en
opdatering af netop uderummene: om at skabe sam-
menhænge med det omgivende landskab eller by,
om at skabe grobund for positive aktiviteter, at skabe
opholdsarealer med klare grænser og zoner og der-
med understøtte et ejerskab for bebyggelsens rum. Det
kunne også argumenteres at de samme strategier med
fordel kunne anvendes på de eksklusive same-unities
såsom Tuborg Nord.
Grundlæggende handler bebyggelsesplanlæg-
ningen i fremtiden således ikke om at skabe de per-
fekte isolerede rammer for et boligliv, men om at skabe
de fysiske forbindelser der både sammenbinder og
adskiller bebyggelsen samt at definere en række zoner
for aktiviteter og møder. Måske er det netop derfor at
mange uderum i de nyere byområder, for eksempel i
Sluseholmen, Ørestaden, Nordhavnen og Nordvest el-
ler i den undersøgte bebyggelse Charlottehaven på
Østerbro, åbner bebyggelsens uderum op for byens
forbipasserende. Det minder om tiden omkring 1920
hvor karrerne ligeledes åbnedes op, dog af helt andre
årsager.
Det sociale netværk
Det er umuligt at karakterisere en bebyggelses sociale
liv udelukkende ved en analyse af de rumlige forhold.
Beboerne of deres sociale interaktiov vil altid forme og
påvirke bebyggelsen. For eksempel kan man forestille
sig den samme københavnske karrestruktur beboet af
indvandrefamilier versus enlige etnisk-danske akademi-
kere. I to karreer vil der forventningsvist være stor forskel
på brugen af uderummene grundet beboernes demo-
grafiske profiler og resurser på trods af det samme ar-
kitektoniske udgangspunkt. Derfor er det essentielt at
beskæftige sig med beboerne såvel som rummet: først
skaber vi rummet, så skaber det os 29 , men hvad kom-
mer først?
Social kontakt eller interaktion kan betegnes som
en serie sociale aktiviteter mellem individer eller grup-
peringer, der modificerer deres handlinger og reaktion
efter de personer, de interagerer med. Med andre ord
er sociale interaktioner situationer som folk tillægger en
mening, fortolker hvad andre mener og handler i over-
ensstemmelse med denne. For en bebyggelsesplan er
det vigtigt at tilbyde rum til alle disse forskellige situatio-
kontekst.indd 58 30-01-2010 21:38:19