uderum udeliv - Realdania Debat

men i lige så høj grad en flydende opfattelse af sel-
vet og mulighederne i rummet. Rummet opstår som
et topologisk kort, der eliminerer orientering i rummet,
ophæver tyngdeloven og placerer kroppen i et vek-
torfelt 68 . I 1990´erne og start 2000´erne sås et utal af pro-
jekter der i forskellige skala arbejdede med dette tema,
og i sær med at merge bygning og by eller landskab:
tilbygningen til Ordrupgård, SEB Banks hovedsæde på
Kalvebod Brygge, RealDania huset på Bryghusgrun-
den, Magneten i Malmø og Høje Torv på toppen af
Magasin.
I mange sammenhænge er denne foldning efter-
hånden blevet nærmest synonymt med samtidens arki-
tektur og dermed en kliche som for eksempel i bebyg-
gelsen 8/BIG House i Ørestad Syd, hvor terrænet hæves
op i 12 etagers højde som et loop der ”tillader byens so-
ciale liv at invadere højderne” 69 . Foldningen bliver her-
med billedet på en bebyggelse i sammenhæng med
den omgivende natur og kultur, en sammensmeltning
og by og landskab, offentligt og privat, men reelt må
man stille spørgsmål ved om den ønskede effekt kan
opnås, eller bebyggelsen vil lide samme skæbne som
mange af de sturkturalistiske byggerier fra 1970´erne,
der også løftede fodgængerne op fra jordens niveau,
og dermed endte med at dræbe det offentlige liv i be-
byggelserne.
Det kan dermed diskuteres om ikonet græs på tag
refererer til en barok uendelighed – et udslag af mo-
dernitet og internettets påvirkning af vores forståelses-
ramme i 4D rum og tid, en økologisk bæredygtig hen-
syntagen til uderummenes interaktion med et naturligt
kredsløb, en reference til Le Corbusier som pater familia
architecturum eller om ikonet blot er udslag af et arki-
tektonisk modelune, der ikke fungerer i praksis.
Afrunding
Jeg har i dette kapitel beskrevet uderummets elemen-
ter og typer og hvorledes de kan karakteriseres i forhold
til begreberne ude-ind, kontekst, grænse og grundrum.
Det kan udledes, at især forholdet mellem grænse og
kontekst er under forandring i samtidens arkitektur. Den-
ne tendens begynder ved den modernistiske arkitekturs
opløsning af den faste ude-inde relation og eskaleres
af informationssamfundets sprængte fysiske rammer
og sociale relationer. Jeg vil i det følgende casestudy
kapitel undersøge en række boligbebyggelsers ude-
rum nærmere for at afdække hvorledes de beskrevne
typologier har indvirkning på de specifikke uderum og
deres brug.
typologi
uderum udeliv
typologi.indd 93 30-01-2010 21:44:24
93