uderum udeliv - Realdania Debat
uderum udeliv - Realdania Debat
uderum udeliv - Realdania Debat
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ler rummets dimension men til samfundets påvirkninger<br />
såsom ændrede familiemønster, kønsroller, mobilitet og<br />
ressourcer.<br />
Om end jeg tidligere har noteret min egen faglige<br />
begrænsning i beskrivelsen af dette område håber jeg<br />
dog at have belyst relevansen af at se emnet i en mere<br />
netværksbaseret sammenhæng.<br />
Fremtidige <strong>uderum</strong>:<br />
forskning og spørgsmål<br />
Det centrale punkt for denne afhandlings konklusioner<br />
er, hvordan man i fremtiden skaber de rette betingelser<br />
for opholdet i boligbebyggelsernes <strong>uderum</strong>. Arkitekter<br />
former rum ikke kun efter æstetiske overvejelser men<br />
også som en følge af aktuelle samfundsmæssige eller<br />
menneskelige problemstillinger. Derfor anses en række<br />
af de tendenser, der påpegedes i timeline kapitlet at<br />
rejse nye forskningsspørgsmål vedrørende byer og bo-<br />
ligers <strong>uderum</strong>.<br />
Et af de vigtigste emner i fremtiden vil være res-<br />
sourceknapheden i et stadigt mere urbaniseret sam-<br />
fund 4 . Hvordan sikres tilgangen til et <strong>uderum</strong> for alle i<br />
forbindelse med byboligen? Den helt store udfordring<br />
består dog i de kommende år, som vil være præget<br />
af den økonomiske recession, ikke de få steder, hvor<br />
der bygges nyt. Udfordringen er derimod hvorledes<br />
<strong>uderum</strong>mene i den eksisterende boligmasse kan refor-<br />
muleres så de påvirker integrationen mellem forskellige<br />
brugergrupper. Da det primært er bebyggelsernes hal-<br />
voffentlige <strong>uderum</strong>, som danner rammen om et socialt<br />
liv i forbindelse med bomiljøet, er der en risiko for at det-<br />
te bortprioriteres til fordel for yderligere private <strong>uderum</strong><br />
eller endda flere arealer til (højere) bebyggelse. Dette<br />
Ph.d. projekt beskriver, hvorledes et højt fokus på pri-<br />
vate enkeltarealer skaber boliger uden relation til den<br />
nære kontekst, og konsekvensen bliver en større social<br />
distance i nærmiljøet. Derfor vil der i fremtiden være<br />
brug for nye overlappende multifunktionelle <strong>uderum</strong>s-<br />
typologier, der tilgodeser denne problematik.<br />
I såvel frem- og nutiden er en anden af samfun-<br />
dets største udfordringer en øget fokus på sundhed som<br />
en reaktion mod en stresset og usund moderne levevis.<br />
Udelivet skal derfor ikke kun hele vore kroppe gennem<br />
mad, motion og velvære, men i lige så høj grad skal<br />
<strong>uderum</strong>met bringe vore sjæle lise ved at skabe steder<br />
for ro og kontemplation i en travl hverdag med mange<br />
krav og impulser. Hvor modernismen fokuserede på<br />
menneskekroppen som en maskine, der skulle fungere,<br />
ses kroppen i det senmoderne som en samlet organis-<br />
me, der skal plejes. De undersøgelser, som indtil nu er<br />
foretaget ved andre forskningsinstitutioner, har primært<br />
set på adgangen til offentlige <strong>uderum</strong> såsom parker<br />
og naturarealer, men endnu er <strong>uderum</strong>mene i de bo-<br />
lignære arealer ikke undersøgt. Denne afhandling har<br />
dog søgt - selvfølgelig uden de nødvendige medicinvi-<br />
denskabelige kvalifikationer eller metoder, at sandsyn-<br />
liggøre en parallel mellem de to sfærer og drage de<br />
deraf følgende konklusioner. Et andet forhold, som der-<br />
for kræver en nærmere belysning, er derfor <strong>uderum</strong>-<br />
mets sundhedsmæssige fordele og bidrag til en øget<br />
livskvalitet blandt byboere.<br />
Et tredje spørgsmål er, hvorledes <strong>uderum</strong>mene kan<br />
bidrage til løsningen af de miljømæssige udfordringer,<br />
verden står overfor. Efterhånden som regnmængden<br />
stiger, og somrene bliver varmere, vil nogle <strong>uderum</strong><br />
forsvinde i takt med stigende vandstande eller blive<br />
for varme til at benyttes. Måske er løsningen flydende<br />
ponton-<strong>uderum</strong>, et øget fokus på skyggende beplant-<br />
ning og overflader, der i højere grad tillader opsamling<br />
eller nedsivning af regnvandet. Et vigtigt spørgsmål er<br />
her, hvordan tagfladen kan optimeres både som op-<br />
holdsrum og som vandopsamlingsredskab. Desuden vil<br />
udviklingen af materialer, belægninger og overflader<br />
i byer og <strong>uderum</strong>, der kan håndtere de klimatiske for-<br />
andringer, der kommer indenfor en kort årrække, være<br />
interessant. Især set i lyset af at disse overflader på sam-<br />
me tid skal være økonomisk rentable og vedligeholdel-<br />
sesmæssigt funktionelle, men desuden også ideelt set<br />
bidrage æstetisk til <strong>uderum</strong>mets kvalitet og oplevelse.<br />
I England er der i 2009 vedtaget en lov, som skal be-<br />
grænse de belagte arealer, primært pga. regnvands<br />
nedsivning og risiko for overbelastning af kloaksystemer<br />
og oversvømmelser, således at de engelske haveejere<br />
fremtidigt skal ansøge om at lægge fliser i på deres<br />
konklusion<br />
<strong>uderum</strong> <strong>udeliv</strong><br />
247<br />
konklusion.indd 247 30-01-2010 22:32:53
Change language