uderum udeliv - Realdania Debat

Forskningsprojektets antagelser
Projektet tager sit udspring i tre normative antagelser.
Den første er, at tilgangen til et uderum i boligbyggeriet
er godt for beboerne. Det vil sige, at beboerne har en
fordel af at have udearealer, både private og offent-
lige, til deres rådighed: tilgang til frisk luft, dagslys og
solskin, mulighed for at motionere og hvile samt andre
stress reducerende faktorer i forbindelse med de uden-
dørs (grønne) omgivelser. Hermed bliver det essentielt
at udforme disse arealer, så de inviterer til brug.
118 metode
uderum udeliv
Den anden antagelse er, at det er godt at have
et socialt netværk i forbindelse med boligsituationen,
da dette danner grundlag for at skabe flere relationer
og bekendtskaber i et moderne samfund, der generelt
kendetegnes ved mindre familiestrukturer, større fysiske
afstande mellem de enkelte beboere og mere indirek-
te kommunikation mellem mennesker.
Den tredje antagelse er at der findes en sam-
menhæng mellem kvaliteten og udformningen af især
de offentlige uderum og beboernes sociale kontakter
i bebyggelsen. Ved at påstå en sammenhæng mel-
lem det fysiske miljø og den sociale kontakt inddrages
arkitekten som ansvarlig for dannelsen af de fysiske
rammer og dermed for bebyggelsens sociale liv. En be-
byggelses uderum kan således være udformet godt el-
ler dårligt, så de enten fremmer eller forhindrer sociale
kontakter mellem beboerne.
Det er med disse tre antagelser projektets forud-
sætning, at den arkitektoniske eller rumlige udformning
af udearealerne påvirker beboerne. Denne form for
normative anskuelse er karakteristisk for det forsknings-
mæssige og teoretiske felt, Urban Design og Enviro-
mental-Behaviour, projektet tager sit udspring fra, hvor
den mellemmenneskelige relation prioriteres. Implicit er
projektet dermed normativt i forhold til de indsamlede
resultater, der vurderes efter i hvor høj grad, de skaber
rammerne for det sociale liv i bebyggelsen. Dette er
såldes ét særligt blik i forhold til for eksempel en højere
fokus på de visuelle effekter, de tekniske løsninger eller
materialer. Ideelt set rummer et godt projekt alle disse
elementer.
Videnskabeligt forskningsarbejde har traditionelt
baseret sig på to former for undersøgelser: den na-
turvidenskabelige tilgangsvinkel, oftest i form af store
kvantitative objektive data indsamlinger og efterføl-
gende analyser overfor den humanistiske tradition, der
baserer sig på et (subjektivt) kildemateriale. Det være
sig primære kilder, det studerende objekt – eller i visse
tilfælde forskerens egne erfaringer og skabelser, eller
sekundære kilder, såsom historiske tekster eller genfor-
tællinger.
Arkitekturforskningen falder mellem disse to posi-
tioner: på den ene side indeholder byggeriet altid en
række givne faktorer, der kan beskrives matematisk:
projektets nøjagtige beliggenhed på en højde-brede
grad, de fysiske dimensioner såsom højde, arealangi-
velser, kubikmeter volumen, materiale, lys og varme-
beregninger mm. På den anden side indeholder arki-
tekturen elementer, der kun kan forsøges indkredset
ved subjektive deskriptive betragtninger og sansninger:
varmen fra en rød teglmur, oplevelsen af hjemlighed,
det æstetiske eller den optimale kompositionen. Her
kan selvfølgelig diskuteres om dette er en ren subjektiv
oplevelse eller om nogle ”evige regler om det skønne”,
som for eksempel det gyldne snit, gør æstetikken til et
objektivt felt. Men dette er en helt anden diskussion
end det aktuelle projekt.
Dette forskningsprojekt lægger sig derfor mellem
de to positioner, idet der anvendes både naturviden-
skabelige og humanistiske dataindsamlingsmetoder:
mappings, spørgeskemaer, statistik og kvalitative vur-
deringer, desuden tilføjes en række arkitektfaglige me-
toder. I særdeleshed bruges særlige analyseredskaber
hørende til den del af fagfeltet, der kaldes Urban De-
sign. Jeg vil i de følgende afsnit redegøre for disse me-
toder, og hvorledes jeg anvender dem.
Urban design
Urban Design placerer sig som et interdisciplinært fag-
felt, der beskæftiger sig med arkitektur, planlægning,
landskabskunst, økonomi, transport, sociologi og per-
metode.indd 118 30-01-2010 21:38:51