uderum udeliv - Realdania Debat

82 typologi
uderum udeliv
Kendte taghaver i Danmark er blandt andre Ra-
diohusets taghaver på Frederiksberg, oprindelig tegnet
af landskabsarkitekt G.N. Brandt, og taghaverne i Dan-
marks Nationalbank af arkitekt Arne Jacobsen. Flere
af den international modernismes boligprojekter i Dan-
mark brugte taghaven som element såsom ”Strygejer-
net” af Kay Fisker og C.F. Møller København fra 1932 og
Villa på Bakkedal af Mogens Lassen i Hellerup fra 1934.
I de fleste boligbyggerier opført omkring årtusind-
skiftet er der adgang til en eller anden form for semi-
privat eller privat tagterrasse, som på Fælledhaven i
Ørestaden eller Charlottehaven på Østerbro, ligesom
der indrettes nogle tagterrasser i den eksisterende bo-
ligmasse typisk når tagetagens pulterkamre indrettes
til loft-lejligheder. På denne måde er de danske byer
ved at få en helt ny struktur af udeopholdsrum i højden,
der visuelt forbinder sig til en helt anden skala end den
nære: udsigten over byens skyline og den store urbane
kontekst.
En anden variation af altanmotivet er den terras-
serede bebyggelse, hvor de overliggende dæk træk-
ker sig tilbage og dermed skaber et halvvejs overdæk-
ket uderum som det blandt andet ses i bebyggelserne
Vestervang af Friis og Moltke i Århus fra1967-1971 samt
Farum Midtpunkt af Fællestegnestuen fra 1970-1975 og
frem til BIGs VM bjerget fra 2008 og det kommende BIG
House.
Gaden og blokken
Gaden er central for de fleste bymæssige boligbebyg-
gelser, det er her adgangen sker fra, det er her over-
gangen mellem det urbane liv og det private defineres.
De fleste boliger vil have en indbygget dualitet afhæn-
gig af deres placering i forhold til gaden og gården: hi-
storisk er de prominente rum – stue og dagligstue – pla-
ceret mod gaden mens de private værelser – køkken,
soverum og toilet – lå mod gården. En direkte afspejling
af et samfundsmæssigt ideal hvor de offentlige/repræ-
sentative/kulturelle (i betydningen sociale og intellektu-
elle)/maskuline rum lå mod byen, og de private/intime/
funktionelle/feminine rum lå mod gården.
Gaden danner sammen med blokken byens po-
ché, den struktur der definerer den samlede karakter
af en bebyggelses udtryk. Der er himmelvid forskel på
en bolig placeret med en afgrænsning direkte op ved
en 12 meter small/bred middelaldergade der bugter
sig frem og den bolig der er placeret tilbagetrukket tre
meter fra den 23 meter brede boulevard med et ka-
nalanlæg der afskiller den offentlige sti fra bygningens
facade. Gadesnittet bliver derfor altid essentielt i be-
skrivelsen af en bebyggelses samlede karakter. I den
arabiske kultur var der klare regler for udformningen
af gaden rummet og den hierarkiske struktur, familiens
samling omkring en cul-de-sac, men også regler for ga-
den snit, da en fuldt ladet kamel der defineres som syv
cubit høj (omtrent 407cm38), for eksempel skulle kunne
passere under ethvert fremspring på facaden. 39
Et af de mest betydningsfulde projekter der for-
tolker gaden og gården er Ildefons Cerdà´s Eixample i
Barcelona fra 1859. Her lægges der især vægt på ga-
dens rum. Karreerne har afskårne 45° hjørner der skaber
pladser ved alle vejkryds. Gårdene var for det meste
oprindeligt udlagt som arealer til hverdagens fornø-
denheder, små lapper af asfalt og græs.
Gaden og blokken har været et tilbagevendende
tema i boligbyggeriet. I den tidlige modernisme opløses
karreen fuldstændig og bebyggelserne dannede nu frit-
stående stænger i landskabet. De havde ikke længere
en egentlig for- og bagside mod gård og gade, men
blev primært organiseret gennem en strukturering af
det omkringliggende landskab. I 1970´erne gjorde man
modsat oprør mod disse de modernistiske bebyggelser
frit placeret på grønninger, der kritiseres for at skabe
dårlige betingelser for livet i bebyggelserne. Undersø-
gelser viste bl.a. at børn havde færre legekammerater
hvis de boede i højhus 40 , at der var en sammenhæng
mellem boligens beliggenhed og frekvensen af beboe-
res psykiske lidelser: jo højere boligen er beliggende på
husets etager jo flere mentale sygdomme har beboer-
ne 41 i de Modernistiske boligbebyggelser. Løsningen fra
arkitekter og planlæggeres side blev at tegne bebyg-
gelserne efter landsbymodellen med torve, gader og
gyder. Der blev også draget inspiration fra den arabi-
ske bymodel med kasbaens intime og fortættede rum
typologi.indd 82 30-01-2010 21:44:17