uderum udeliv - Realdania Debat

kvarteret ved Svanemøllen, Humleby ved Carlsberg og
en mindre bebyggelse ved Nyboder, der alle havde til
formål at bygge gode boliger til det arbejdende folk. I
praksis blev det dog oftest funktionærer og mellemle-
dere, der købte boligerne og herefter lejede værelser
ud til såvel logerende som arbejderfamilier. Disse byg-
geforeninger var dog undtagelsen i forhold til det ge-
nerelle boligbyggeri, der fortsat var tæt spekulations-
byggeri med sluttede karréer på brokvartererne, hvor
store dele af befolkningen boede i trange lejekaserner
under slumlignende forhold. Idealet om det gode bo-
ligliv var dog med byggeforeningerne flyttet fra den
tætte introverte by mod det åbne grønne landskab.
100 timeline
uderum udeliv
Den store forandring i byplanlægningen kom med
den modernistiske bevægelse i 1920erne. Byen blev
betragtet som en maskine, der kunne optimeres ved at
adskille de forskellige funktioner, således at forretninger,
virksomheder, kulturtilbud og boliger blev skilt ad i hver
deres zoner. Imellem disse bredte store pastorale land-
skaber sig; grønninger med søer og spredte beplant-
ninger, der skabte perspektiv i det naturbillede, man
kunne opleve fra lejlighedernes panoramavinduer. Na-
turen kunne betragtes fra altanen eller ejendommens
tagterrasser, hvor blandt andre Le Corbusier forestillede
sig at det liv, der i storbyen fandt sted i gaderne mel-
lem husene, skulle foregå i højden, så beboerne kunne
komme på afstand af ubehaget og de sundhedsska-
delige effekter fra den trafikerede storby.
Efterhånden som denne ideologiske tilgang til
planlægningen vandt indpas opløstes karreen fuld-
stændig og bebyggelserne dannede nu fritstående
stænger i landskabet. De havde ikke længere, i urban
og arkitektonisk forstand, en egentlig for- og bagside
mod gård og gade, men blev primært organiseret
gennem en strukturering af det omkringliggende land-
skab og de fleste bebyggelser på denne tid hed også
meget karakteristisk –parken 1 såsom Blidah Park og
Søndergårdsparken eller navne med fokus på den nye
høje boligtypologi: Høje Gladsaxe og Høje Søborg.
De modernistiske tanker og byplanlægningsmæs-
sige idealer skabte grundlaget for de fleste boligbyg-
gerier frem mod 1960ernes afslutning. Bebyggelserne
havde været formgivet efter ”demokratiske” princip-
per, hvor alle havde de samme fordele – men også de
samme ulemper. F.eks. havde stuelejlighederne oftest
ikke adgang direkte til jorden, men måtte nøjes med
en altan ligesom de øvrige boliger, mens de lejligheder,
der lå placeret i bygningernes gavle, ikke fik fordel af
denne beliggenhed i kraft af et vindue i gavlfacaden,
men blev udelukkende ensidigt belyst ligesom bebyg-
gelsens øvrige lejligheder. I 1970´erne gjorde man der-
for oprør mod disse modernistiske rationelle boligtyper,
der kritiseres for at skabe dårlige betingelser for livet i
bebyggelserne ved at undertrykke den enkeltes frihed
og udfoldelsesmuligheder.
Hvor der 120 år tidligere var sket et paradigmeskift
af sundhedsmæssige årsager, blev forandringerne nu
drevet af sociale problemer. Endnu en gang vendte
arkitekterne blikket mod England og den såkaldte
”Townscape” bevægelse efter inspiration, men også
mod de arabiske og sydeuropæiske bygningskulturer
med deres selvgroede, organiske bystrukturer sosom
kasbah’en eller som i det oprindelige danske land-
brugssamfund efter landsbymodellen med forte, torve,
gader og gyder. Christopher Alexander fremhævede
også denne selvgroede ”architecture without ar-
chitects” som idealet for gode bebyggelser2. Bebyg-
gelserne var typisk placerede som selvstændige en-
klaver i forstaden og forholdt sig til et landskab mellem
parcelhuskvarterer, marker, s-togsnettet og motorveje.
Nem adgang til transportsystemet var således en væ-
sentlig parameter for placeringen af denne tids bebyg-
gelser. Tinggarden af Fællestegnestuen fra 1971 er det
mest indflydelsesrige projekt for denne tid, men også
bebyggelser som Galgebakken, Gadekæret, Hylde-
spjældet, Fuglsangparken og Sibeliusparken var op-
bygget efter disse tanker. Bebyggelserne havde ofte
en kollektivistisk grundtanke, hvilket skabte grundlaget
for nye eksperimenterende boformer og -strukturer. Be-
byggelserne opført i disse år er typisk lavere og med
en god tilgang til udearealerne for den enkelte beboer
samt centrale fællesområder. Boligerne er bevidst va-
rierede af udtryk med forskellige former for facadebe-
klædninger, flankeret af skure og karnapper, i en art or-
ganisk arkitektur, som simulerede tilføjelser og udvikling
timeline.indd 100 30-01-2010 21:45:02