uderum udeliv - Realdania Debat

det funktionelle tilsnit at tyendet kunne banke de tunge
tæpper ud imod gårdrummet.
76 typologi
uderum udeliv
I 1929 udkom et cirkulære fra Boligministeriet der
gav mulighed for at spare bagtrappen væk såfremt
man etablerede altan som brandredning både til går-
den og gaden. Da dette var en væsentlig besparelse
for byggeivrige entreprenører kom dette cirkulære til
at præge byggeriet kraftigt frem til 1951 hvor det lem-
pedes så kun en enkelt altan blev nødvendig 20 . Dette
alternativ gjorde at altanen også økonomisk blev reali-
serbar i de ofte stramme budgetter, der prægede (og
præger) dele af boligbyggeriet. Altanen i forskellige
variationer blev synonym med flere genrationers be-
byggelser, facaderne blev en komposition af vinduer,
altanerne, glaskarnapper, franske døre og blændele-
menter af træ, beton eller eternit.
Altanen blev med modernismen selve symbolet
på den gode bolig. Vinduerne åbnede lejlighederne
op mod udsigten og omverdenen, naturen blev trukket
helt ind i boligen, så man kunne vende tilbage til et liv i
pagt med naturen. Altanen, og gerne den sydvendte,
blev et symbol på æraen: alle fik adgang til at privat
uderum hvor solens helsebringende effekt og den fri-
ske luft kunne nydes og hvor kroppen kunne dyrkes. Al-
tanens popularitet førte indenfor bolig-byggeriet til en
opvisning i variation og fantasi ved udformningen af al-
taner og glaskarnapper kombineret med afskærmning,
plantekummer og tilbagetrækning af facaden. I det til
tider barske danske klima blev der også arbejdet med
altanmotiver der ydede mere klimatisk beskyttelse. Kay
Fisker og CF Møllers bebyggelse på Vodroffsvej fra 1929
og deres senere Vestersøhus fra 1939 danner med det
elegante spil mellem ude og inde, der skabes af altan/
karnap motivet, forbillede for talløse boligbyggerier
frem til i dag som f.eks. Lundgaard og Tranberg Arkitek-
ters Charlottehaven fra 2004 på Østerbro.
Altanen gjorde det muligt for den brede befolk-
ning at nyde naturen, udsigten og solen fra boligens
private udeareal. Arne Jacobsens Bellavista bebyg-
gelse fra 1931-34, hvor forskudte indskudte altan/karn-
appartier vender sig mod Øresund i en romantiserende
reference til cruise bådenes dæk og kahytter er det
første byggeri i Danmark der virkelig tager skibsmotivet
frem, og Klintegården i Århus af Hans Ove Christensen i
fra 1936-1938 fortsætter denne tradition.
Modernist architects became interested in the
balcony because of the opportunities it provided for
greater access to the sun and air, particularly for the
apartment dwellers and their babies (the latter sa-
fely ensconced in cots and prams), and for creating
another way of being part of the public life of the town
or city. Modern medical buildings or sanatoria were
considered incomplete without extensive balconies,
verandas or loggias that could be used for sitting in and
even sleeping in. This too was another feature [red.: of
modern architecture] that was borrowed from the de-
sign and structure of the cruise ship or liner, with their
rows of reclining seats and deckchairs splayed out to
face the sun, and in Australia and the USA the veranda
is still called “the deck”. 21
For modernisterne var de store boligbebyggelser
drømmen om den perfekte bo-maskine. Som stakkede
individuelle enheder bestod bygningerne af lejligheder,
der tilbød alt hvad beboerne havde brug for både ude
og inde. Der var således ingen reel grund til at bevæge
sig udenfor privatsfæren. Bebyggelserne var formgive-
de efter ”demokratiske” principper, hvor alle havde de
samme fordele – men også de samme ulemper. F.eks.
havde stuelejlighederne oftest ikke adgang direkte til
jorden, men måtte nøjes med en altan ligesom de øv-
rige boliger, mens de, der lå placeret i gavlen af byg-
geriet, ikke fik gavn af denne situation i kraft af et ekstra
vindue. Altanerne blev efterhånden som økonomien
spidsede til stadigt mindre og mange altaner dimensio-
neres, så der lige akkurat kunne stå et af tidens yndede
opbevaringsmøbler: en ølkasse! Der var altså langt fra
Le Corbusiers drøm om den absolutte symbiose mellem
menneske og natur. Konsekvensen af altanen, som en
fantastisk tilføjelse til den enkelte bolig, blev da også en
transaktion af udelivet fra det fælles ”multifunktionelle”
gård- og gaderum i den traditionelle by til det indivi-
duelle dvs. privatiserede rum på altanen. De rumlige
spillerregler for bebyggelsernes sociale liv ændredes
dermed radikalt.
typologi.indd 76 30-01-2010 21:44:16