uderum udeliv - Realdania Debat

Den ubrudte flade – det uendelige og
det foldede landskab
En afart af grønningen er den ubrudte flade der frem-
kommer i to versioner: en horisontal og en vertikal. Den
horisontale er et ubrudt landskab i jordniveau hvor
bygningen står” på stylter” for at minimere kontakten
med jorden. Denne type kendes fra den klassiske mo-
dernisme, der som Steen Eiler Rasmussen beskrev det,
gør at bygningen synes at svæve i luften og derved
fjerner arkitekturen fra sin masse 61 i et forsøg på et fy-
sisk og historisk ”tabula rasa” 62 . Claus Bech-Danielsen
har senere set dette som et tidligt svar på en økologisk
overvejelse, hvor plante- og dyreliv kunne fortsætte
uforstyrret under de lette bygninger 63 . Mest kendt er nok
Corbusiers forskellige Unité d’Habitation huse, der dan-
nede skole for utallige projekter efterfølgende. Under
danske forhold er to nyere projekter inspireret af dette,
men med meget forskellige ideologiske tilgangsvinkler
og arkitektoniske formuleringer: V huset af PLOT og det
ikke opførte BOASE projekt af BOASE/Force4. V huset
lader landskabet flyde under bygningen, så der opnås
en visuel kontakt mellem grønningen og ”gårdrum-
met”. Rummet er udnyttet til en sænket minigolfbane
med kunstgræs, da meget lidt som bekendt kan gro i
skyggen, men åbningen er i praksis med til at skabe en
tunneleffekt, hvor vind suges ind mellem bygningerne
og accelererer turbulensen. Man har søgt at afhjælpe
dette ved efterfølgende at plante træer i gårdrummets
to ender. Den ubrudte flade bliver i Vhuset til en ubrugt
flade, et koldt, skyggefuldt og vindomsust indenmands-
land. Ideen bag BOASE var at placere studenterboliger
hævet oven på en forurenet grund, hvor der plantedes
forskellige rensende vækster. Når byggegrunden var
oprenset kunne huset atter ”få fodfæste” på jorden og
en offentlige gadefacade kunne etableres langs be-
byggelsen.
92 typologi
uderum udeliv
En videreudvikling af den ubrudte flade er det
hævede eller foldede landskab, der med den såkaldte
”folding architecture” i begyndelsen af 1990´erne inspi-
reredes af Gilles Deleuze, og ønsket om heterogenitet
i opposition til dekonstruktivismens ønsker om modsæt-
ning og opbrud.
Greg Lynn har beskrevet det således: … whereas
Deconstructionist Architecture operates with “a logic of
conflict and contradiction,” Folding Architecture fore-
grounds “a more fluid logic of connectivity”… If there
is a single effect produced in architecture by folding, it
will be the ability to integrate unrelated elements within
a new continuous mixture. 64
Foldningen beskrives af Malene Busk som et typisk
barokt træk: Verdens bevægelse som en bestandig
foldning: verdens måde at verdne på ifølge barokken
er at folde og folde og folde … Barokkens sans for uen-
deligheden udtrykker sig som foldninger, der i princip-
pet skal fortsættes i det uendelige. Foldningen er en
måde at skabe differentieringer på, sætte skel og gøre
forskel, lave distinktioner i et stof, der stadigt er ét uad-
skilleligt hele. 65
Udviklingen af folding architecture kobles sammen
den digitale virkelighed, der pludselig åbner sig for ar-
kitekterne: nu er det muligt af skabe uendelige struktu-
rerer der både morpher og wrapper: ude folder ind og
oppe glider ned. Dermed bliver det foldede landskab
et billede på den moderne strøm af viden og indtryk ,
der præger byen. Et flydende netværk af rum der over-
lapper og sammensmelter.
Et af de store ikoner inden for denne bevægelse
bliver Rem Koolhass og den hollandske nypragmatis-
me, der bruger det foldede landskab, både det indre
som ydre, som et symbol på den nye tid, på forbin-
delser mellem rum, tid og sted, mellem skalaspring på
alle niveauer: byens udendørs plads folder sig op og
bliver til en rampe, der bevæger sig ind i huset, bliver
til en væg, der folder ned og bliver til en bænk osv 66 .
Her tages tråden op fra renæssancens rum der også
beskæftigede sig med det uendelige rum, hvor det
uendelige repræsenteres af perspektiviske horisonter
og fjernpunkter, mens det uendelige i modernismens
rum bliver ubegrænset og repræsenteres af flader og
volumeners ekspansion. 67
Lars Marcussen beskriver denne arkitektur dette
som et nyt paradigme, sammenknyttet med internet-
tets opståen der skaber en flydende rumopfattelse,
typologi.indd 92 30-01-2010 21:44:24