uderum udeliv - Realdania Debat

men i én etage, hvorover to punkthuse indeholdende
’bolighotellet’ rejser sig i 8 etager. Med inspiration i de
bedste Østerbrohuse, har bebyggelsens ydre fremto-
ning til formål dels at udgøre en rolig, markant byg-
ningskrop, men samtidig at byde på et rigt varieret spil
af lys og skygge og stoflige spændingsfyldte kontraster
og detaljer, som man kender det fra kvarteret. Faca-
derne fremstår som en stærkt facetteret forskydning af
facadeplanet i flere lag: altanbrystninger, karnapflader,
facademure og glasflader. Randbebyggelsen er udfor-
met med ’københavner’ tagprofil med skrå sider, mens
servicebygningen og punkthusene har flade tage, idet
disse står i samspil med det nærliggende kontorbygge-
ri. Penthouses i form af spinkle glaskuber møblerer lokalt
randbebyggelsens tagplan, i tilknytning til større tag-
terrasser med storslået udsyn over byen. Materiale- og
farvevalg understøtter det arkitektoniske hovedmotiv.
Facademure er udført skalmurede med en specialsten
udviklet til projektet i en sort/brun nuance, altanbryst-
ninger af u-formede glaselementer, glaspartier med
profiler af hårdtræ. Mansardtagene har beklædning af
falssamlede zinkplader. 10
Udearealerne:
Mod byen
Bebyggelsen møder byens rum mod Strandbou-
levarden med et klassisk københavnerfortov, der dog
udvider sig mod nord og skaber en kileformet plads-
indgang. Overgangen mellem offentligt rum – fortovet
– og det private er skarp og ikke formuleret nærmere,
som det er tradition for karrétypologien i de københavn-
ske brokvarterer. Dog findes der selvfølgelig undtagel-
ser for dette flere steder i byen, f.eks. på Hollænder-
dybet (Amager) og Rahbæks Alle (Frederiksberg), hvor
overgangen dannes af mindre private haver mellem
bygning og fortov, som det kendes fra byggeforenings-
husene i Kartoffelrækkerne eller Komponistkvarteret (nu
Strandvejskvarteret) ved Svanemøllen. Charlottehaven
fremtræder således i god overensstemmelse med den
omgivende kontekst.
Forpladsen
Mellem servicecenteret Tietgens Have og SKAT
bygningen findes en ankomstareal, der mest har ka-
rakter af parkeringsplads. Mod syd udvider dette sig
areal sig og bliver til et mindre legeareal, der i form-
sprog minder om det i gårdrummet samt en nedsunken
basketbane, der oplyses om aftenen. Denne mindre
plads henvender sig tilsyneladende til de omgivende
brugere såvel som bebyggelsen egne beboere, hvilket
er en meget sympatisk og generøs disponering.
Gårdrummet
Gårdrummet er udlagt som et halvoffentligt rum
mellem den u-formede randkarré og servicecente-
ret. Udformningen er overvejende disponeret som et
landskabeligt program bestående af forskellige typer
af græsser såsom naturgræs, blåsvingel, blåaks og
dværgpibegræs i slyngede former, der giver associa-
tioner til et klassisk engelsk staudebed i opbygning med
store homogene partier af lave vækster i forgrunden
og højere sorter i bagved. Når haverummet ses oppe-
fra (som naturligt er den primære vinkel fra beboernes
altaner) opleves rummet som et persisk tæppe af grønt,
en ”skue-have” som de klassiske engelske sunken gar-
dens omkranset af vægge og gangforløb.
Haven er blevet et sted og et rum. Forvandlet
til en strandeng fortæller haven om stedets historiske
nærhed til havet. Oplevelsen af haven sker enten ved
bevægelse i haven eller ved blot at være til stede. Der-
udover opleves den som en berigende visuel udvidelse
af boligens rum fra lejlighederne gennem vinduet, hvor
planens farvespil og bølgende former træder tyde-
ligt frem som et venligt og stadigt skiftende mønster.
Usædvanligt på skandinaviske breddegrader er der nu
farver hele året. Farver, der ændrer sig fra blå og grøn-
lige nuancer om sommeren til gyldne toner om vinteren
– et nuancernes rum. Et stofligt og sanseligt rum med en
særlig opmærksomhed på nuancer og bevægelse. 11
Som fikspunkter er placeret solitære træer, der skaber
højde og dynamik i kompositionen, træerne belyses
desuden om natten og bliver således særligt karakter-
casestudy
uderum udeliv
165
case.indd 165 30-01-2010 21:35:06