uderum udeliv - Realdania Debat

parkingspladser efterhånden som bilen gør sit indtog i
byen. Efterhånden som de modernistiske tanker vinder
indpas simplificeres gårdrummene: plantevalget be-
grænses til nogle få typer, bortset fra visse særlige ek-
sempler for eksempel C. Th. Sørensens meget varierede
beplatningsplan for Dronningegårdens ”private” bag-
side mod Kronprinsessegade. Forskellen til det klassiske
romantiske staudebed er her dog at de enkelte planter
samles i store grupper og udstilles i en stram komposi-
tion frem for et idylliseret naturligt billede.
88 typologi
uderum udeliv
Naturen er således tæmmet og kontrolleret i
modernismens havekunst. Op gennem 1960erne og
70erne fortsætter denne forenkling af de sanselige op-
levelser, da gårdrummene primært bliver stedsegrønne
og nemme at vedligeholde, en tendens der ligeledes
ses i forstaden, hvor kvindernes indtog på arbejdsmar-
kedet betyder taks og tuja i de private haver i stedet for
tidskrævende roser og kartofler. Med 1980ernes byfor-
nyelse kommer gårdrummet som oplevelsessted atter
på dagsordenen. I København har projektet Grønne
Gårde siden 1969 i samarbejde med beboerne om-
dannet 12-15 eksisterende gårdrum om året, ofte ved
sammen sammenslåning med naboejendommens –
en såkaldt gårdrydning. Etableringen betales af det
offentlige mens vedligeholdelsen påligger de enkelte
ejendomme.
Kommunalbestyrelsen kan for flere ejendomme
træffe beslutning om tilvejebringelse af fælles friarealer
og fælleslokaler i friarealet, herunder for ejendomme,
der ikke indeholder beboelse, når det er nødvendigt
for at tilvejebringe tilfredsstillende opholdsarealer samt
sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne arealer.
Beslutningen efter 1. pkt. kan omfatte nedrivning af be-
byggelse. 51
Tilfredsstillende udendørs opholdsarealer forud-
sætter, ifølge loven at der er ”rimelige opholds- og ak-
tivitetsmuligheder for beboerne, og at arealerne bl.a.
gennem beplantning er gjort egnede til ophold”. Det
er interessant at det således er et offentligt anliggende
at tilbyde muligheder for aktiviteter såvel som ophold
på de private arealer, en forpligtigelse der klart afspej-
ler det danske velfærdssamfunds værdinormer, og som
kan synes utænkelig i andre kulturer som for eksempel
den amerikanske eller arabiske.
I tiden omkring årtusindskiftet ses to bevægelser
indenfor gårdrummenes planlægning: det første er
de åbne gårde som beskrevet i det forrige afsnit. Den
anden retning er en landskabelig bearbejdning af
rummene som et levende rumligt ”kunstværk”. Inter-
nationalt er havearkitekten Piet Oudolf en af forgangs-
mændene indenfor denne retning: en sammensmelt-
ning af et ”naturligt” græs landskab med staudehaven
i store brogede tæpper 52 . Danske foregangsmænd for
denne bevægelse er landskabsarkitekten Stig Lennart
Anderson, Charlottehaven, og Torben Schønherr, Hav-
neholm og Tuborg Syd, der begge arbejder med går-
drum som ”skuetæpper” af stiliserede landskaber, som
i plantevalg og materialer refererer til en ”oprindelig”
natur men underlagt et meget kontrolleret komposito-
risk formsprog. Elementerne er typiske vejende græsser,
duftende mørke fyrtræer, tommer eller vandfyldte pyt-
ter, vindens riven i kunstige tørresnore og farveklatter
fra engblomster i flor. En fænomenologisk sansning i tid
og rum af rummets elementer. Stig Lennart Anderson
opsummerer tendensen i sin beskrivelse af Charlotteha-
ven: “It is an urban park: The outside is about the sens-
uous experience not functional requirements. It is to be
experienced over time”. 53
Grønningen
Grønningen tager sit udgangspunkt i den klassiske lands-
bymodel og i havekunstens rumligheder. Udviklingen
af typen er meget lige den udvikling der var foregået
indenfor havekunsten fra de strukturerede og sluttede
renæssance og barok haver til de engelske pittoreske
haver og her blev et vigtigt element i bebyggelsespla-
nens rum den samlende grønning – græsfladen. Denne
er formegentlig en fortolkning fra den engelske lawn-
tradition - et stort pastoralt landskab der sammenknyt-
tede det intime haverum med den omgivende natur
- eller ”the village green”, et græsningsareal midt i den
traditionelle engelske landsby meget lig den danske
typologi.indd 88 30-01-2010 21:44:23
forte.