uderum udeliv - Realdania Debat

Tal på det sociale
Normerne for social interaktion inkluderer bl.a. kulturelt
acceptable praksisser for fysiske afstande mellem men-
nesker, som beskrevet indgående af Jan Gehl 33 , som
igen definerer og understøtter relationerne mellem de
fremmede i byens rum og såvel som i bebyggelsens
uderum. Det er typisk for byboen, at hun trives med
dette og nyder forskellen, men undertiden opstår en
modreaktion der resulterer i ensomhed og angst. Der
er dog muligvis sket en øget fremmedgørelse af det ur-
bane møde idenfor de senere år da kommunikationen
flytter fra byens scene til skærmenes ensomhed. Blan-
det andre Ascher mener dog, at vores brug af inter-
nettet faktisk har den utilsigtede virkning at endnu flere
analoge møder udspringer af de virtuelle kontakter.
Forskning i primaters sociale grupperinger og ad-
færd af den britiske antropolog Robin Dunbar viser at
der er en maksimum størrelse på sociale grupperinger:
”... there is a cognitive limit to the number of individu-
als with whom any one person can maintain stable re-
lationships, that this limit is a direct function of relative
neocortex size, and that this in turn limits group size ...
the limit imposed by neocortical processing capacity is
simply on the number of individuals with whom a stable
inter-personal relationship can be maintained… Using
this formula, which is based on 36 primates… that 147.8
is the ”mean group size” for humans, which matches
census data on various village and tribe sizes in many
cultures.”
Dunbar-talletpå omkring 150 individer er også ud-
bredt i bogen The Tipping Point: How Little Things Can
Make a Big Difference 34 af Malcom Gladwell, som f.eks.
danner grundlag for grupperinger i det svenske skat-
teministerium! Som et kuriosum er det gennemsnitlige
antal ”venner” eller kontakter personer har på Face-
book 164 stk. 35 Antropologerne H. Russell Bernard og Pe-
ter Killworth 36 har på baggrund af undersøgelser i USA
fundet frem til en grupperingsstørrelse på 290 individer,
eller omtrent det dobbelte af Dunbar-tallet, hvilket for-
klares med øget mobilisering, massemedier og kommu-
nikationsmidler i det amerikanske samfund. Byboerne
er typisk ”schizoide”, dvs. at de kender flere mennesker
oftest i et overfladisk, men ikke nødvendigvist følelses-
koldt bekendtskab.
I den anden ende af skalaen viser erfaring at nære
grupperinger og intime relationer tæller mellem 5 og 15
personer. For eksempel har Peter Marsden, professor i
sociologi fra Harvard University, fundet at amerikanere,
selv såfremt de er meget sociale, kun har en håndfuld
af nære bekendte eller venner. En rumlig manifeste-
ring af dette er antallet at beboere i et gang/køkken-
fællesskab på et kollegium, hvor er 12-16 personer an-
ses for en ideel størrelse 37 . Dette er samme antal som
Alexander et al. 38 definerede som den optimale bolig-
cluster. Alexander beskrev ligeledes hvordan man, for
at opfylde børns sociale behov, behøvede 64 boliger i
en bebyggelsesplan (bemærk at dette er skrevet i USA
i de tidlige 1970ere), hvilket under nutidige danske for-
hold svarer til 128 boliger eller 230 personer. Der synes
altså sammenstemmende at være en hvis konvergens
i litteraturen om den optimale mængde boliger eller
personer for at opnå et velfungerende socialt fælles-
skab.
Bebyggelser er også underlagt en form for livs-
cyklus: som beboerne i boligerne ældes ændrer deres
brugsmønstre sig. De unge børnefamilier er typisk mere
udadvendte og aktive på bebyggelsens fællesarealer,
ofte grundet placeringen af legemuligheder, mens de
ældre beboere foretrækker at opholde sig på deres
private arealer. Derfor er ses det for eksempel ofte at
en bebyggelse kan synes ”passiv” hvis der er en stor
andel ældre beboere, selv om de samme beboere var
meget ”aktive” for år tilbage 39 . Når nye beboere flytter
ind i bebyggelsen, starter dette brugsmønster forfra 40 .
På grundlag af disse fakta mener jeg, at det er re-
levant at beskrive de undersøgte bebyggelser i Ph.d.
projektet i forhold til deres størrelse (antal husstande)
og demografiske sammensætning for at se om der er
en sammenhæng mellem teorien (antal personer i en
ideel gruppering i en boligsituation) og de sociale rela-
tioner beboerne oplever. Det er desuden betydnings-
fuldt at alle de undersøgte bebyggelser er ”nyere” og
derfor forventgningsmæssigt har en mere ”udeaktiv”
beboergruppe.
kontekst
uderum udeliv
kontekst.indd 61 30-01-2010 21:38:24
61