uderum udeliv - Realdania Debat

ceptionspsykologi. Skalamæssigt varierer fokus fra by-
delsplanlægning, over bebyggelser, til byrummet og
det nære rum i umiddelbar relation til bygningen og
det enkelte menneske. Dog er det karakteristisk at Ur-
ban Design oftest forholder sig til det udendørs rum. Så-
fremt bygningers indre inddrages, sker det oftest, når
projektet har en meget offentlig karakter; for eksempel
er Giambattista Nollis 2 mapping-metodologi et vigtigt
arbejdsredskab. Urban Design har typisk en normativ
karakter: faget er grundlæggende idealistisk, pro-hu-
mant og pro-urbant. Typiske interesseområder er:
Struktur:
Typologi:
Brug:
Animation:
Navigation:
Oplevelse:
hvordan de enkelte dele forholder sig til
hele bebyggelseplanen.
kategoriseringer af forskellige situationer,
f.eks. byrummet og boligbebyggelsen.
analyser af brug og interaktion med det
bebyggede miljø.
programmeringen af nye aktiviteter eller
stimuleringer i uderummene.
hvorledes rummet indtages, perciperes
og hvorledes brugerne orienterer sig.
stedets påvirkninger af brugerne, fysisk
som psykologisk.
Anne Vernez Moudon (1992) introducer en ram-
meforståelse for Urban Design, en epistimologisk kort-
lægning af teori og videnskabeligmetode, hvor hun
opdeler den primært pragmatiske tilgang til områ-
det i ni kategorier: Urban History, Picturesque, Image,
Enviroment-Behaviour, Place, Material Culture, Typo-
logy-Morphology, Space Morphology og Nature Eco-
logy. Moudons epistimologi er skrevet i begyndelsen af
1990erne og tager dermed ikke hensyn til de seneste
års debatter indenfor fagfeltet. Derfor mener jeg, at
man må tilføje yderligere temaer til hendes liste, som
forholder sig til aktuelle problematikker og tendenser.
Disse kunne for eksempel omhandle city-branding og
byen som markedsføringsstrategi, netværksteori i for-
bindelse med nye relationer og præferencer, informa-
tionssamfundets betydning i byen, individualisering og
fællesskab under forandring – herunder køns og etnisk
bestemte forskelle i byen eller nye rekreative måde at
bruge byen på såsom ”shoppertainment” eller fysiske
aktiviteter. Samlet kunne et bud på en en ny kategori til
epistimologien være Community & Communication.
Moudon inddeler desuden den teoretiske og
metodiske tilgang til faget som enten normativ eller
substantiv og identificerer tre forskellige forskningsstra-
tegier: den litterære, den fænomenologiske og den
empiriske eller positivistiske tilgang. Forskningens fokus
kan beskrives som historisk-deskriptive (primært litte-
rært og historisk), empirisk-induktive (undersøgende og
argumenterende) eller teoretisk-deduktive (teoridan-
nelse baseret på analysen af fænomener). Emnet for
undersøgelserne kan være subjekt, objekt eller person-
omgivelse orienteret, og forskeren selv kan have en
etisk (forskeren selv som kilde) eller emisk tilgangsvinkel
(et/et andet objekt/subjekt som kilde) 3 .
Set udfra disse kategoriseringer må nærværende
forskningsprojekt indføjes primært under kategorien En-
viroment-Behaviour med en emisk, substantiv, empirisk-
induktiv, person-omgivelse forskningsstrategi. Projektet
rummer dog aspekter af flere kategoriseringer f.eks.:
Urban History:
Picturesque:
Image:
Enviroment-Behaviour:
Place:
Typology-Morphology:
Space Morphology:
Nature Ecology:
Community &
Communication:
timeline
serial visions
beboerspørgeskemaer
mappings og brugs-studier
samtaler
typologier
typologier
bæredygtighed
beboerspørgeskemaer
metode
uderum udeliv
119
metode.indd 119 30-01-2010 21:38:51