uderum udeliv - Realdania Debat
uderum udeliv - Realdania Debat
uderum udeliv - Realdania Debat
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fraskåret: karakteriseret ved høj, ugennemsigtig eller hævet adskillelse<br />
mellem offentlig og privat. (Dalgas Have ved punkthusene,<br />
Nimbus Parken). Interessant er at murene er væsentlige lavere i<br />
den del af Nimbusparken der er lejerboliger som dog ikke er en del<br />
af undersøgelsen. Måske understøtter dette teorien om arkitekturen<br />
der understøøter en adfærd for stigende isolation i mere “velhavende”<br />
bebyggelser?<br />
Grænseløs: karakteriseret ved ingen grænser (udover belægningsskift)<br />
mellem privat og offentlig. (Schifters Kvarter, Christiansbro).<br />
Her søger beboerne typisk selv at rette på fejlen ved at opstille inventar<br />
der definerer grænserne.<br />
Defineret: karakteriseret ved præcise skilleliner mellem privat og offentligt<br />
udearealer (Halv Tolv, Kartoffelrækkerne, Østrefælled Torv,<br />
Humleby, Dalgas Have ved karreen).<br />
148 casestudy<br />
<strong>uderum</strong> <strong>udeliv</strong><br />
Adgangen mellem de private og de fælles arealer<br />
kan således være markerede arkitektonisk f.eks. i form<br />
af lave hække eller stakitter, der skaber gode visuelle<br />
kontakter og muligheder for uformelle møder imellem<br />
beboeren, der befinder sig på tryg grund inde på det<br />
private område, og gæsten/naboen, der passerer forbi<br />
på det offentlige areal. Et belægningsskift er sjældent<br />
tilstrækkelig markering af overgangen mellem zonerne,<br />
og dette overlader det blot til beboerne selv at skabe<br />
de formmæssige rammer om deres private <strong>uderum</strong>.<br />
Udeophold og livsstil<br />
Undersøgelsen tyder dog også på, at der udover de-<br />
taljeudformningen samt bebyggelsens højde er andre<br />
faktorer, der gør sig gældende, når man skal forklare<br />
variationerne i brugen af udearealerne i det nye bo-<br />
ligbyggeri bl.a. en ideologisk eller livsstils-faktor. Denne<br />
synes at være en vigtig faktor især for Humleby og<br />
Kartoffelrækkerne, hvor man ser stor interaktion mel-<br />
lem beboere af alle aldersgrupper, mens man i andre<br />
bebyggelser med tilsvarende høje boligpriser iagttager<br />
en helt anden og meget mere beskeden brug af ude-<br />
rummene. En mere fællesskabsorienteret livsstil forklarer<br />
måske også nogle af resultaterne fra andelsbyggeriet<br />
(som Schifters Kvarter og Halv Tolv), hvor der ligeledes<br />
forekommer mange sociale aktiviteter på fællesarea-<br />
lerne som f.eks. beboergrillarrangementer, bådlaug o.<br />
lign.<br />
Som det ses scorer de to almene bebyggelser Det<br />
Hvide Snit og Mjølnerparken meget højt på brugssco-<br />
ren. I Mjølnerparken var der næsten dobbelt så meget<br />
liv uden for husene som i ejer- og andelsbyggeriet. Des-<br />
uden var der i de private bebyggelser en mere ligelig<br />
fordeling af, hvor folk befandt sig i rummene, om de<br />
var på altanen, i en forhave, på de fællesarealer eller i<br />
transit mellem bygninger og omgivelser. Anderledes så<br />
tallene ud for det almene byggeri. Her var der en mar-<br />
kant overvægt på omkring 90 procent af aktiviteterne,<br />
der fandt sted på de offentlige arealer enten i ophold<br />
eller i bevægelse.<br />
case.indd 148 30-01-2010 21:33:51