16.07.2013 Views

uderum udeliv - Realdania Debat

uderum udeliv - Realdania Debat

uderum udeliv - Realdania Debat

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

g<br />

{<br />

{<br />

{<br />

m<br />

p<br />

g<br />

m<br />

p<br />

g<br />

m<br />

p<br />

g<br />

m<br />

p<br />

any of them separately except when we are suffering.<br />

To analyse a rhythm, you have to be out of it. Exteriority<br />

is necessary. And yet to grasp a rhythm you must your-<br />

self have been grabbed by it… 35<br />

Lefebvre gør sig få tanker om <strong>uderum</strong>met, dog<br />

kan hans diagam for nested scales anvendes som en<br />

forståelsesramme for <strong>uderum</strong>met. Alle skala indeholder<br />

og refererer til de øvrige skala mellem det private og<br />

det globale og imellem disse findes altid en mediator<br />

- en overgang - indenfor <strong>uderum</strong>mene kunne dette<br />

eksemplificeres ved terrassen (private) - hækken (me-<br />

diator) og gårdrummet (global). Primært handler Lef-<br />

ebvres kommentarer om <strong>uderum</strong>met om muligheden<br />

for selv at skabe eller påvirke sit eget sted i rummet.<br />

Lefebvre fortrækker altanens anonymitet frem for del-<br />

tagelsen i byens liv. 36<br />

g : global<br />

m : transitional scale - mediator<br />

p : private<br />

Diagram of nested scales af Henri Lefebvre fra The Production of<br />

Space. Waldheim, 2006, side. 129<br />

This notion of habitat is still somewhat ”uncertain”.<br />

Individual owner-occupation will enable variations, par-<br />

ticular or individual interpretations of habitat. There is a<br />

sort of plasticity which allows for modifications and ap-<br />

propriations. The space of the house – fence, garden,<br />

various available corners – leaves a margin of initiative<br />

and freedom to inhabit, limited but real. 37<br />

Den franske filosof Michel Foucault er evolutionist<br />

i den forstand, at han tillægger alt en forklaring – selv<br />

menneskets krop – som et resultat af ”historien”. Dermed<br />

er intet universelt, men altid et resultat af en forudgå-<br />

ende udvikling. Historien konstrueres gennem magtha-<br />

vernes udlægning, og der vil derfor kontinuerligt foregå<br />

kampe om retten til historien. Gennem udlægningen<br />

tildeles den enkelte en identitet - en subjektivering. Fou-<br />

cault bruger det gale menneske som et billede herpå:<br />

alt efter hvilken tid eller i hvilken historie den gale ses,<br />

er han enten gudens sendebud, udstødt, uskyldig el-<br />

ler sindssyg. 38 Foucaults pointe her er, at selv noget så<br />

håndfast som sygdommen, den døende krop, ikke er<br />

et fastlagt, objektivt fænomen, men et fænomen, som<br />

først finder sin artikulation i historisk specifikke sammen-<br />

hænge mellem særlige vidensformer og tilsvarende<br />

praksisformer. 39<br />

Foucault bruger ligeledes historien om forbrydelse<br />

og straf 40 for at beskrive samfundets udvikling og fo-<br />

kus gennem historien. Her kan man se en parallel til<br />

Lefebvres argumentation om ”rummet som produkt”.<br />

På samme måde kan man i dette Ph.d. projekt sige,<br />

at boligbyggeriets <strong>uderum</strong> er et billede på samfundets<br />

prioritering. Et andet centralt punkt for Foucault er, at<br />

diskurser skaber et betydningsforhold. Der skabes en<br />

praksis gennem et diskursivt regime, hvor individer på-<br />

virker deres verdener gennem bestemte ”sande” for-<br />

ståelsesrammer. Betydningen af dette i forhold til det<br />

aktuelle projekt er, at boligbyggeriets beboere former<br />

en fælles forståelse gennem samtaler, husordner m.m.<br />

for bebyggelsens acceptable sociale virkelighed og<br />

relationer.<br />

En anden teoretiker, der diskutere menneskelige<br />

relationer i forhold til byen, er den amerikanske socio-<br />

log Richard Sennett. I bogen The Fall of Public Man 41 fra<br />

1977 beskriver han, hvordan fremmede agerer i byens<br />

rum. Sennett bruger teateret som det gentagne billede<br />

på, hvorledes byboen ”optræder” på byens scene<br />

uden at kende sine tilskuere som en (u-)bevidst strategi<br />

for at overleve i et miljø fuld af fremmede. Han beskriver<br />

den passive tilskuer som ”fri” uden de forpligtigelser, der<br />

følger med en social relation eller kontakt. Her er han<br />

enig med Jacobs og Lefebvre i den afstand byboen<br />

teori<br />

<strong>uderum</strong> <strong>udeliv</strong><br />

teori.indd 35 30-01-2010 21:42:55<br />

35

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!