uderum udeliv - Realdania Debat
uderum udeliv - Realdania Debat
uderum udeliv - Realdania Debat
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
g<br />
{<br />
{<br />
{<br />
m<br />
p<br />
g<br />
m<br />
p<br />
g<br />
m<br />
p<br />
g<br />
m<br />
p<br />
any of them separately except when we are suffering.<br />
To analyse a rhythm, you have to be out of it. Exteriority<br />
is necessary. And yet to grasp a rhythm you must your-<br />
self have been grabbed by it… 35<br />
Lefebvre gør sig få tanker om <strong>uderum</strong>met, dog<br />
kan hans diagam for nested scales anvendes som en<br />
forståelsesramme for <strong>uderum</strong>met. Alle skala indeholder<br />
og refererer til de øvrige skala mellem det private og<br />
det globale og imellem disse findes altid en mediator<br />
- en overgang - indenfor <strong>uderum</strong>mene kunne dette<br />
eksemplificeres ved terrassen (private) - hækken (me-<br />
diator) og gårdrummet (global). Primært handler Lef-<br />
ebvres kommentarer om <strong>uderum</strong>met om muligheden<br />
for selv at skabe eller påvirke sit eget sted i rummet.<br />
Lefebvre fortrækker altanens anonymitet frem for del-<br />
tagelsen i byens liv. 36<br />
g : global<br />
m : transitional scale - mediator<br />
p : private<br />
Diagram of nested scales af Henri Lefebvre fra The Production of<br />
Space. Waldheim, 2006, side. 129<br />
This notion of habitat is still somewhat ”uncertain”.<br />
Individual owner-occupation will enable variations, par-<br />
ticular or individual interpretations of habitat. There is a<br />
sort of plasticity which allows for modifications and ap-<br />
propriations. The space of the house – fence, garden,<br />
various available corners – leaves a margin of initiative<br />
and freedom to inhabit, limited but real. 37<br />
Den franske filosof Michel Foucault er evolutionist<br />
i den forstand, at han tillægger alt en forklaring – selv<br />
menneskets krop – som et resultat af ”historien”. Dermed<br />
er intet universelt, men altid et resultat af en forudgå-<br />
ende udvikling. Historien konstrueres gennem magtha-<br />
vernes udlægning, og der vil derfor kontinuerligt foregå<br />
kampe om retten til historien. Gennem udlægningen<br />
tildeles den enkelte en identitet - en subjektivering. Fou-<br />
cault bruger det gale menneske som et billede herpå:<br />
alt efter hvilken tid eller i hvilken historie den gale ses,<br />
er han enten gudens sendebud, udstødt, uskyldig el-<br />
ler sindssyg. 38 Foucaults pointe her er, at selv noget så<br />
håndfast som sygdommen, den døende krop, ikke er<br />
et fastlagt, objektivt fænomen, men et fænomen, som<br />
først finder sin artikulation i historisk specifikke sammen-<br />
hænge mellem særlige vidensformer og tilsvarende<br />
praksisformer. 39<br />
Foucault bruger ligeledes historien om forbrydelse<br />
og straf 40 for at beskrive samfundets udvikling og fo-<br />
kus gennem historien. Her kan man se en parallel til<br />
Lefebvres argumentation om ”rummet som produkt”.<br />
På samme måde kan man i dette Ph.d. projekt sige,<br />
at boligbyggeriets <strong>uderum</strong> er et billede på samfundets<br />
prioritering. Et andet centralt punkt for Foucault er, at<br />
diskurser skaber et betydningsforhold. Der skabes en<br />
praksis gennem et diskursivt regime, hvor individer på-<br />
virker deres verdener gennem bestemte ”sande” for-<br />
ståelsesrammer. Betydningen af dette i forhold til det<br />
aktuelle projekt er, at boligbyggeriets beboere former<br />
en fælles forståelse gennem samtaler, husordner m.m.<br />
for bebyggelsens acceptable sociale virkelighed og<br />
relationer.<br />
En anden teoretiker, der diskutere menneskelige<br />
relationer i forhold til byen, er den amerikanske socio-<br />
log Richard Sennett. I bogen The Fall of Public Man 41 fra<br />
1977 beskriver han, hvordan fremmede agerer i byens<br />
rum. Sennett bruger teateret som det gentagne billede<br />
på, hvorledes byboen ”optræder” på byens scene<br />
uden at kende sine tilskuere som en (u-)bevidst strategi<br />
for at overleve i et miljø fuld af fremmede. Han beskriver<br />
den passive tilskuer som ”fri” uden de forpligtigelser, der<br />
følger med en social relation eller kontakt. Her er han<br />
enig med Jacobs og Lefebvre i den afstand byboen<br />
teori<br />
<strong>uderum</strong> <strong>udeliv</strong><br />
teori.indd 35 30-01-2010 21:42:55<br />
35