uderum udeliv - Realdania Debat

g
{
{
{
m
p
g
m
p
g
m
p
g
m
p
any of them separately except when we are suffering.
To analyse a rhythm, you have to be out of it. Exteriority
is necessary. And yet to grasp a rhythm you must your-
self have been grabbed by it… 35
Lefebvre gør sig få tanker om uderummet, dog
kan hans diagam for nested scales anvendes som en
forståelsesramme for uderummet. Alle skala indeholder
og refererer til de øvrige skala mellem det private og
det globale og imellem disse findes altid en mediator
- en overgang - indenfor uderummene kunne dette
eksemplificeres ved terrassen (private) - hækken (me-
diator) og gårdrummet (global). Primært handler Lef-
ebvres kommentarer om uderummet om muligheden
for selv at skabe eller påvirke sit eget sted i rummet.
Lefebvre fortrækker altanens anonymitet frem for del-
tagelsen i byens liv. 36
g : global
m : transitional scale - mediator
p : private
Diagram of nested scales af Henri Lefebvre fra The Production of
Space. Waldheim, 2006, side. 129
This notion of habitat is still somewhat ”uncertain”.
Individual owner-occupation will enable variations, par-
ticular or individual interpretations of habitat. There is a
sort of plasticity which allows for modifications and ap-
propriations. The space of the house – fence, garden,
various available corners – leaves a margin of initiative
and freedom to inhabit, limited but real. 37
Den franske filosof Michel Foucault er evolutionist
i den forstand, at han tillægger alt en forklaring – selv
menneskets krop – som et resultat af ”historien”. Dermed
er intet universelt, men altid et resultat af en forudgå-
ende udvikling. Historien konstrueres gennem magtha-
vernes udlægning, og der vil derfor kontinuerligt foregå
kampe om retten til historien. Gennem udlægningen
tildeles den enkelte en identitet - en subjektivering. Fou-
cault bruger det gale menneske som et billede herpå:
alt efter hvilken tid eller i hvilken historie den gale ses,
er han enten gudens sendebud, udstødt, uskyldig el-
ler sindssyg. 38 Foucaults pointe her er, at selv noget så
håndfast som sygdommen, den døende krop, ikke er
et fastlagt, objektivt fænomen, men et fænomen, som
først finder sin artikulation i historisk specifikke sammen-
hænge mellem særlige vidensformer og tilsvarende
praksisformer. 39
Foucault bruger ligeledes historien om forbrydelse
og straf 40 for at beskrive samfundets udvikling og fo-
kus gennem historien. Her kan man se en parallel til
Lefebvres argumentation om ”rummet som produkt”.
På samme måde kan man i dette Ph.d. projekt sige,
at boligbyggeriets uderum er et billede på samfundets
prioritering. Et andet centralt punkt for Foucault er, at
diskurser skaber et betydningsforhold. Der skabes en
praksis gennem et diskursivt regime, hvor individer på-
virker deres verdener gennem bestemte ”sande” for-
ståelsesrammer. Betydningen af dette i forhold til det
aktuelle projekt er, at boligbyggeriets beboere former
en fælles forståelse gennem samtaler, husordner m.m.
for bebyggelsens acceptable sociale virkelighed og
relationer.
En anden teoretiker, der diskutere menneskelige
relationer i forhold til byen, er den amerikanske socio-
log Richard Sennett. I bogen The Fall of Public Man 41 fra
1977 beskriver han, hvordan fremmede agerer i byens
rum. Sennett bruger teateret som det gentagne billede
på, hvorledes byboen ”optræder” på byens scene
uden at kende sine tilskuere som en (u-)bevidst strategi
for at overleve i et miljø fuld af fremmede. Han beskriver
den passive tilskuer som ”fri” uden de forpligtigelser, der
følger med en social relation eller kontakt. Her er han
enig med Jacobs og Lefebvre i den afstand byboen
teori
uderum udeliv
teori.indd 35 30-01-2010 21:42:55
35